Kronik og nyt om den kommende landbrugspolitiske reform (CAP'en)

 

I forbindelse med et forskningsprojekt om ejerskabet til jorden og den påvirkning det har - eller ikke har - på lokale værdikæder i landsbyer og landområder, er der nu kommet både en del-rapport og en kronik i Altinget. Rapporten kan findes på CRT's hjemmeside her og kronikken hos Altinget.

 

Deltog onsdag d. 17 februar i en daglang virtuel konference om status på den nye CAP. De afgørende forhandlinger i Bruxelles indeholder utroligt meget indviklet politisk stof, som kan være svært at referere endsige formidle de potentielle konsekvenser af - så jeg nøjes i denne omgang med at dele nogle af skærmbillederne med Jer. Og som nævnt på denne blog mange gange før, uanset hvilke holdninger man har til landbrug og fødevarer og klima-dagsordenen, så er CAP'en et helt centralt omdrejningspunkt for alle tre emner - så kan kun endnu engang opfordre til at man informerer og engagerer sig i, om ikke andet at den danske holdning til CAP'en i disse forhandlinger også afspejler hvilke prioriteter vi herhjemme ønsker udmøntet.

 

 

 

 

 

 

Noter fra Agromek

 

Noter til Klaus Kaisers præsentation af ’ Finansiel udsigt for 2021 i dansk landbrug’ på Agromek (elektronisk deltagelse).

 

 

Meget meget hårdt årti vi har været igennem (faktisk også hårdt årti forinden): Finanskrise, Ruslandsembargo, tørke – og nu Coronakrise, afrikansk svinepest, CAP 27 (rimelig stor indvirkning på landbrugets økonomi), 

Gældsproblematikken, Regeringens helhedsplan, Strukturudviklingen.

Renteudviklingen påvirkes af output gappet, det reelle output overfor potentialet. Først i midttyverne vil gappet mindskes og før det sker vil renterne ikke ændre sig.

Hvedeprisen har peaket flere gange i det sidste årti og ser ud til at være på vej op i et højt niveau igen (man forstår ikke helt hvorfor, måske fordi markederne tager forskud på tiden efter Corona, men for landbrugets driftsøkonomi som helhed betyder foderpriserne mere end kornpriserne.) Mælkeprisen og mælkemarkedet har været stabil i en årrække. Kina er den store spiller på råvaremarkedet, de importerer store mængder af alle slags fødevarer og den import er vigtig for prisen. De øger deres egen produktion, men indtil videre kun nok til at møde den stigende efterspørgsel i Kina.

Dårlig produktionsøkonomi hos svineproducenter i Tyskland og Holland, betyder et fald i udbuddet og dermed en potentiel stabilisering af prisen.

 

 

 

Bæredygtighedsspørgsmålet er trættende, men det kommer til at fylde endnu mere. Økologi er ikke løsningen. Vandområdeplaner 2021-2027. CAP begynder først i 2023. Ligger en række ting. Støtten falder yderligere. Overførsel fra søjle 1 til 2, og det er ikke lige meget hvor støtten ligger. Stor usikkerhed omkring reguleringen. Regeringens helhedsplan, det bliver meget spændende.

 

 

 

Gælden det går bedre, en positiv udvikling siden 2016 og 2019 var et rigtigt godt år for nedbringelsen af gælden og mange variable lån er udskiftet og det betyder mindre risiko og det betyder gladere banker. 

Relativt (!?) mindre bankgæld betyder også mindre renter på lånene og det er positivt. Årsagerne er blandt andet gunstige bytteforhold, større produktivitet og effektivitet (nulpunktspriserne – kampen om marginalomkostningen på stykprisen). Større bevidsthed både i landbruget og i finanssektoren omkring økonomien.

 

 

 

(Der var desværre mange tekniske problemer, lyden faldt ud flere gange og var væk nogle minutter, en halv time inde i foredraget frøs billedet - og man måtte afbryde forbindelsen mens man løste de tekniske udfordringer. Tilsidst måtte det helt opgives midt i præsentationen af årsagerne til den nedbragte gæld.)

Udfordringerne spidser til

 

Erhvervet på Axelborg og partierne på Christiansborg arbejder sig stadig tættere på en køreplan for den grønne omstilling - eller justering - af landbruget, der skal medvirke til opfylde vores klimamål.

Mange andre prioriteter - eller afledte effekter af pandemien - har stjålet fokus det seneste års tid, men de udfordringer vi står overfor med hensyn til at imødegå, omstille og finde nye bæredygtige praksisser i en verden underlagt klimaforandringer spidser til.

Sprogbrugen i aviserne og blandt dem der er mest bekymret, kan af og til synes at overdramatisere situationen, men flere af de såkaldte kriser, der ledsager vores omgang med klodens ressourcer, ser ud til at være undervurderet viser et nyt studie. Læs selv med her.