Top ti

Lidt forsinket kommer her min liste over de tretten vigtigste landbrugshistorier i 2014. Listen skal ses/forstås som en pendant til Landbrugsavisens liste, over de ti mest læste landbrugshistorier i 2014 (publiceret på nettet 29/12/14).

Landbrugsavisen er en avis og et net-medie, der udgives af Landbrug&Fødevarer. På nettet hævder avisen selv at have 150.000 unikke brugere og 1.4 mio. henvisninger om måneden. Uanset hvor mange brugere der rent faktisk er, er Landbrugsavisen en af de vigtigste nyheds- og debatplatforme for hele erhvervet som sådan og landmændene i særdeleshed. Det skønner jeg man også kan se afspejlet i listen, der både på første og sidstepladsen, har 'personlige - lidt kulørte' historier, der viser hen til at man nok kender hinanden i læserskaren og at man måske slapper af med avisen, på samme måde som mange sikkert gør med net-nyheder i almindelighed. Dermed dog ikke være sagt at alvorlige emner ikke bliver taget op og debateret. Det er primært gennem Landbrugsavisen at Landbrug&Fødevarer italesætter erhvervets, eller i hvert fald organisationens, offentlige holdninger til politik, strukturudvikling m.m. Derfor kan man undertiden også se meningsforskelle mellem Landbrugsavisen og den anden store erhvervsavis: Effektivt Landbrug, der er mere uafhængig af Axelborg.   

I forhold til listens alvorlige emner, er det værd at notere sig, at historien om den meget kontroversielle svenske bog om økologi, ligger helt oppe på anden pladsen og at den ene forfatter blev inviteret til den nyligt overståede Plantekongres. Den venskabelige konfliktsky tone som Økologisk Landsforening bliver ved med at argumentere for skal opretholdes overfor de 'konventionelle kollegaer', er vist en ensidig våbenhvile. Artiklen om prisen på en hektar landbrugsjord er også interessant fordi Nationalbankens direktør flere gange har været ude og tale prisen langt længere ned, han mener det er skadeligt for samfundsøkonomien at have en oppustet hektar-pris, som bliver brugt til at skjule bankernes egentlige tab i erhvervet og erhvervets faktiske rentabilitet.

Som det fremgår af listen er lukninger af maskinstationer noget der trækker læsere til. Med den store koncentration og opkøb/fusioneringer af maskinstationer gennem de seneste 10 år in mente, er lukninger ret dramatiske for både landmænd og lokalomåderne, og en konsekvens af både den aktuelle krise, men som det fremgår af artiklerne også akkumuleret gæld fra bl.a. 'uheldige investeringer' - hvad det så dækker over? Måske er svaret at finde i Nationalbankdirektørens tale, som figurerer på min liste over de vigtigste landbrugsnyheder i 2014. Man kan iøvrigt finde de fleste af listens 10+13 nyheder nævnt, perspektiveret og udredt iblandt bloggens 2014-indlæg. 

Velbekomme.

Landbrugsavisens liste

1  :Tegnebog lå skjult i traktor i 13 år. Ærlig landmand fandt og returnerede bortkommet tegnebog til ejeren. Men reaktionen hos modtageren blev langt fra som forventet. 

2  :Forskere: Økologi er en karastrofe for mennesker og miljøet. "Stort set alle forestillinger om økologisk landbrug er forkerte," kritiserer forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet. 

3  :Den aktuelle jordpris er passende. Priser på 150.000-170.000 kr. pr. hektar svarer til produktionsværdien ifølge VFL. 

4  Konkurstruet: "Ganske uventet har banken besluttet". Stor maskinstation henviser til bank og advokat. Konkurs formentlig på vej.

5   Se det "vandvittige" foto: Glem alt om 2 m-bræmme! Aldrig i sine 47 år på fødegården har John Povlsen oplevet øget vandstand på 4-5 meter. Se foto af før og efter.

6   Konkursramt maskinstation håber at genopstå. Banken trak stikket på maskinstation, der nu kæmper for at kunne hjælpe de forårsklar kunder.

7   CMC maskinstation konkurs: 33 mister jobbet. Efter 33 år er CMC Maskinstation & Entreprise - der dækkede en stor del af Sjælland - gået konkurs.

8   Pensionsselskab køber endnu en gård. 23-årig landmand fra Grenå skal forpagte gård med næsten 400 køer.

9   Landmand: Banken kræver at jeg sælger gården. Familien Skovsende købte gården for 20 år siden - men i 2007 tog de et swap-lån, og i dag må de forlade den med milliongæld.                                                                                              10: Hun vinkede til Arla-chauffør hver dag - en dag stoppede han. Historien om en sød Arla-chauffør skaber god stemning på Facebook.

Min liste:

1: Ren tilståelsessag om overimplementering. Landbrugsavisen 10 december. Sagen om Claus Hansen, pensioneret embedsmand i Miljøstyrelsen, fordi den eksemplificerer den meget skingre konflikt mellem erhverv og forvaltning. Det er forstemmende og meget skadeligt for erhvervets renomé i offentligheden, at der konstant fyger beskyldninger gennem luften og medierne. Jeg vil ikke tage part i konflikten, jeg synes begge parter kunne gøre 'tingene' væsentligt bedre, men det er ekstra beskæmmende at se hvordan Landbrug&Fødevarer bruger alle tænkelige kneb, for at bekæmpe og modarbejde forvaltningen i ønsket om mere kvælstof på markerne (for at nævne et eksempel), når det rent faktisk spiller så lille en rolle i det samlede billede af hvor dansk landbrug befinder sig. Det er ren symbol-politik, der skader erhvervet mere end det gør gavn, efter min mening. En mere samrbejdsvillig indstilling fra begge parter ville styrke både erhverv og mulighederne for fornyelse i erhvervet, men det er desværre den modsatte strategi som Landbrug&Fødevarer har valgt, måske, det bør nævnes, lidt modvilligt i lyset af protest-organisationen Bæredygtigt Landbrugs gehør i landbrugskredse. Claus Hansen var også oplægsholder på Plantekongressen.

2: Lars Rohdes tale til lokale pengeinstitutters årsmøde 8 maj. Talen fik ikke så meget medieomtale, men der var et helt afsnit om økonomien i Landbruget, heriblandt beregninger af en fornuftig hektarpris, et ønske om at pengeinstitutterne afskrev noget af landbrugets gæld (hvilket de dengang pure afviste, men nu er i gang med) - og at et svimlende stort beløb var blevet trukket ud af erhvervet de sidste små ti år: 

"Ifølge Fødevareøkonomisk Institut blev der i perioden 2003 til 2010 trukket ca. 55 mia. kr. i egenkapital ud af erhvervet på den konto. Hertil kommer, at en del af stigningen i ejendomspriserne blev brugt som sikkerhed for låntagning til køb af andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme eller inventar og løsøre. En del af værdistigningen er populært sagt blevet "spist op" eller brugt til spekulation."

Her ligger en hund begravet: Beskatningen af erhvervet, der medvirker til denne risikofyldte økonomiske aktivitet, noget som mit Ph.d.-projekt kommer nærmere ind på. Men det fik en personlig vinkel i sidste uge, da nogle venner skulle forhandle om leje af en fabrik+grund i Nordhavn i København. Ejeren viste sig at være en landmand, der ejede en håndfuld større industrigrunde i Nordhavn.

3: Landbruget stopper besøg på svinefarme. DRs nyheder 29 august. Set fra et medie-perspektiv, må den absolut mest profilerede landbrugsnyhed i 2014 være eksponeringen af hvor omfattende MRSA har bredt sig i de danske svinestalde. Der er blevet skrevet rigtigt meget om baggrund og mulige forholdsregler, så sent som igår var der ballade omkring svinetransporter på Ærø-færgen. Det er en skidt sag for svineproducenterne og de ansatte i svinestaldene, og den 29 august meddelte Landbrug&Fødevarer at samtlige danske svinestalde var lukkede for skoleklasser under det årlige arrangemet Åbent Landbrug (?!). Men trods mediernes og politikernes ramaskrig og afstandtagen, ser det ud som om at business as usual fortsætter og der kommer næppe nogen større forandring i produktionsmetoderne. Der verserer netop nu en sag ved højesteret om hvorvidt offentligheden har ret til at vide hvor de smittede besætninger befinder sig, hvilket efter de sidste tal er omkring to-tredjedele af alle besætninger.

4: Landbrugstop optræder under falsk varebetegnelse. Kronik i Politiken 26 februar af Kjeld Hansen. I forlængelse af den meget kritik af  Landbrug&Fødevarer, som igennem hele 2014 har været trængt i defensiven, undersøger Kjeld Hansen hvem organisationen egentligt repræsenterer. Hans afdækning er en vigtig brik i forståelsen af den magtfulde organisations bagland. Gæt hvem af disse to grupper der ikke er medlem: Coop, Dansk Supermarked, Carlsberg, Dagrofa og Danisco eller Alm. Brand, Codan, Tryg, AP Pension, Danske Bank og Jyske Bank. Da 100 landmænd meldte sig ud af organisationen i løbet af oktober ramte det også DRs forside. 

5: Ånden fra 3. juni. Weekendavisen 26 september af Arne Hardis og Hans Mortensen. Det var overskriften på  en analyse i Weekendavisen, der beskrev formandskampen i partiet Venstre - og den rolle Søren Gade, på det tidspunkt adm. direktør i Landbrug&Fødevarer, spillede. "Løkke er ikke gældfri i forhold til Gade", pointerede artiklen, hvad den ikke havde med, er at allerede ugen efter formandsopgøret, var Lars Løkke ude og markere sin nye offensive landbrugspolitik, under overskriften: Flere grise i de danske svinestalde. 'Den Blå Blok' har ifølge Landbrug&Fødevarer givet håndslag på, at rulle den nuværende regerings grønne implementeringer tilbage, når de kommer til magten. Da de såkaldte grønne implementeringer er en del af den nye landbrugsstøtte, som kommer fra Bruxelles, er det svært at se hvordan det skal kunne ske med EUs accept. Men spøgelset fra Odense og hans daværende landbrugsdagsorden kommer med garanti til at gå igen i den kommende valgperiode. 

6: Dansk landbrug inde i en dødsspiral. Kronik i Politiken 17 november af Jacob Buksti. I løbet af efteråret havde Politiken flere kritiske kronikker og debatindlæg om landbruget, den tidligere social-demokratiske trafikminister var blandt dem der var mest vidende og konkret i sin kritik. 

7: OPRÅB: kræver øko-landbrugsuddannelse. oekologi.dk 12 december. Eleverne på Kalø landbrugsskole havde raslet med sablerne gennem hele 2014. Som beskrevet her på bloggen, var der allerede i april en gruppe elever, der protesterede. I december blev facebook-initiativet fulgt op af et manifest, der i seks overskrifter argumenterede for en landbrugsuddannelse skræddersyet til økologer. At en sådan ikke allerede findes, at Økologisk Landsforening ikke har formået at få den dagsorden højere op i systemet og at det skal være helt unge elever der i 2014 endelig gør opmærksom på det, siger noget om inertien på landbrugsskolerne og en manglende økologisk slagkraftighed i forvaltningen. 

8: Auken: De nye GMO-regler er en trojansk hest. Landbrugsavisen 13 januar 2015. GMO-aftalen, som her i starten af januar efter meget tovtrækkeri blev vedtaget i Europa-parlamentet, er en af de mest foruroligende landbrugs-nyheder i 2014/2015. Som læseren måske vil huske var jeg tilstede i parlamentet under den endelige høring i oktober. Problemet med direktivet, som bliver forsøgt 'solgt' som en stramning af GMO-lovgivningen, er at den opgiver fælles EU-regler og  tillader GMO-firmaerne at 'presse' sig ind i Europa gennem de fattigste lande. Når først GMO er blevet tilladt i Rumænien eller Lithauen, bliver vi også nød til at tillade det herhjemme, ellers kan danske landmænd ikke konkurrere på lige fod. Landbrug&Fødevarer har kæmpet i årevis for at tillade GMO i Danmark, og det er mit skøn at der næppe går mere end 5 år, før at det nye direktiv har affødt en situation, der 'tvinger' danske politikere til at tillade brugen af GMO på samme vilkår som den laveste fællesnævner i EU. Den 29 januar i år skriver Landbrugsavisen f.eks. 

"GMO’er har i gennemsnit reduceret forbruget af pesticider med 37 procent, øget udbytterne med 22 procent og øget landmændenes indtjening med 68 procent i GMO-markerne sammenlignet med ikke GMO-marker. Disse tal svarer til, at den samlede produktivitet fra 1996 til 2013 har været 875 mia. kr. højere end hvis der ikke var dyrket GMO-afgrøder." 

Kilden er ISAAA, en international interesseorganisation til fremme af bio-teknologi, så kan man selv ligge til og trække fra.

9: Forskere: Økologi er en katastrofe for mennesker og miljøet. Landbrugsavisen 18 november. Artiklen om at Økologi er en katastrofe, fordi den viser hvor lidt konsensus der er imellem de to produktionsformer i dansk landbrug, og med hvilken aggresivitet mange konventionelle stadig ser på sine økologiske kollegaer. Ikke destomindre ser Landbrug&Fødevarer gerne, at erhvervet får en kæmpe eksportstøtte til økologiske produkter, men det er vel også dem der i vid udstrækning får pengene. Den ene forfatter var som sagt, jeg fristes til at skrive 'æresgæst' på årets plantekongres. 

10: Slesvig er vundet tilbage. Effektivt Landbrug 15 januar 2015. Danish Farmers Abroad, er den forening der organiserer flest danske landmænd med aktiver i udlandet. Der er dags dato 77 "almindelige" medlemmer, som tilsammen beskæftiger 10.500 ansatte og som producerer på et areal der svarer til 410.000 ha. Dansk landbrug udenfor rigets grænser vokser støt og stabilt og det er nu næsten hver tredje 'danske' gris, der fedes op til slagtning i udlandet. En del af Landbrugets Fremtid ligger efter alt at dømme syd for vores grænse, selvom politisk ustabilitet og øget fokus på 'landgrabbing' hænger som sorte skyer på himlen. 

11: Den fraværende debat om den nye landbrugslov, som nu tillader alle med penge nok - og de mangler i en så uhyggelig grad i dansk landbrug, at man nok kan være urolig for hvilke penge og hvordan de bliver investeret, man hører jævnligt grelle eksempler fra f.eks Indien om hvordan pengespekulanter behandler ressourcer og lokalitet, når de kan flytte penge ind og ud af fødevareproduktionen - at købe dansk landbrugsejendom. Som jeg skrev i mit blog-indlæg, er det rent ud sagt utroligt at efter den meget positive stemning omkring Natur- og Landbrugskommisssionens rapport: En ny start; så bliver den nye lovs vigtigste funktion, at tiltrække risikovillig kapital til erhvervet, altså mere af det samme som ikke har virket - vel tværtimod.

12: Den ligeledes fraværende debat om modelleringen af den nye CAP 2014-2020. Det er et demokratisk problem at næppe nogen udenfor erhvervet har været delagtiggjort i fordelingen og implementeringen af landbrugsstøtten i den nye fælles europæiske landbrugspolitik (CAP). I den nye CAP er der to væsentlige forandringer, med den hensigt at gøre fødevareproduktionen i EU mere 'grøn' og demokratisk. 30 pct. af støtten er nu betinget af tre grønne krav: Opretholdelse af permanente græsarealer. Flere afgrøder på større bedrifter (over 15 ha). Miljøfokusområder på større bedrifter (5% af arealet). Her var intentionen at de enkelte nationalstater kunne bruge landbrugsstøtten til at fremme miljøbeskyttelse og bæredygtige produktionsmetoder. Pengene blev ikke taget fra landmændene, de blev blot gjort afhængige af forskellige grønne tiltag, hvoraf mange allerede er implementeret i Danmark, såsom efterafgrøder. Desværre ser man gang på gang, at når implementeringen lander i de enkelte medlemsstater, så frygter hver enkelt stat at de andre ikke regulerer ifølge hensigten, men til gavn for egne producenter - jævnfør GMO-artiklen herover - og så kan Landbrug&Fødevarer, nogen gange med rette, få alle EU-reguleringer til at lyde som om at det var tyveri ved højlys dag. Landbrug&Fødevarer har beregnet at 25% af de danske fuldtidslandmænd går konkurs hvis (altså inden reformen var vedtaget) den nye støtte bliver indført. I samme 'analyse' nævner de at de samme truede 25% står for en gæld på 90 mia. kr.(Jeg forstår analysen som en indirekte eller direkte trussel til politikerne om ikke at lade landbruget trække bankerne med sig ned). Man kan jo så undrer sig over, at der ikke bliver gjort mere for at finde en model, hvor de urentable brug stopper produktionen og dermed give bedre produktionsbetingelser for dem der rent faktisk har en fornuftig forretningsmodel (jævnfør den aktuelle debat om afskrivninger i Nordjylland) - men det er tilsyneladende tabu i erhvervet, der ellers taler dunder om fordelene ved markedsøkonomi og deregulering - men logik og integritet er ikke nødvendigvis en dyd i denne verden. Landbrug&Fødevarer har så sent som i dag 28 januar, med ekstra fed font i overskriften, meddelt at de har vundet en vigtig sejr i netop den kamp. Men som nævnt under plads 5, så er det ikke kun op til den danske regering, hvordan disse regler skal håndhæves. I en anden relateret nyhed fra i dag, var der indgået forlig mellem det franske landbrugsministerium og EU, hvor der var blevet krævet 26 mia. kr. tilbagebetalt for uretmæssig landbrugsstøtte; Frankrig slipper med 6 mia. Landbrugsministeren lovede i den sammenhæng, at det ikke kom til at gå ud over erhvervet, med andre ord skatteyderne 'snupper' regningen.

På samme måde endte forhandlingerne om den anden nye reguleringsmekanisme i CAP'en, der gav medlemsstaterne mulighed for at overføre op til 15% af landbrugsstøtten til klima-venlige formål i landdistriktstøtten. Da Danmark er langt bagefter i forhold til at overholde vores forpligtelser i vandrammedirektivet, var her en oplagt mulighed for at øremærke midler til at løfte indsatsen. Danmark udmærker sig, set i et europæisk perspektiv, ved ikke at anvende landdistriktstøtten til (ret mange) andre formål end at støtte landbruget, mestendels gennem støtte til investeringer i udbygninger mm. Trods stor aktivitet iblandt de grønne organisationer endte overførslen kun på 5-7%. England valgte 10,8%. 

13: Coops samfundssind. Der er ikke en enkelt artikel at henvise til, men gennem hele 2014 har Coop forsøgt at få lokale fødevareleverandører ind i butikkerne. Det har skabt en relativ stor og positiv opmærksomhed om både ideen og den del af landbruget, der kan levere denne type varer til den lokale Brugs. Jeg vurderer at det har potentialet til at have en positiv afsmittende effekt på landbruget generelt, selvom der næppe er nogen større økonomisk gevinst i sigte, dansk landbrug er jo primært et eksporterhverv. Coop har også inviteret danskerne til at komme med ideer til nye fødevareprodukter, som endnu ikke var at finde på hylderne, og ifølge mine kilder har dette initiativ også været en succes.

Landbrugsavisen har såmænd også en liste med de ti potentielt mest vigtige personer i landbruget i 2014, publiceret 3. januar 2014. Se hvem de valgte og hvor meget de fik ret via linket. 

Mine boblere for 2015: Bjørn Lomborg, Karen Hækkerup, Phil Hogan, Vladimir Putin, Xi Jinping, Henrik Sass-Larsen, Peter Høgsted, Hafez al Assad,  Jānis Dūklavs  - og de ansvarlige for TTIP-forhandlingerne.

Her et hyggeligt billede fra foyéen i Axelborg, der vel viser selvopfattelsen i landbrugets top.