Træk af den økologiske jorddrifts historie i Danmark del 2

Del 2

Jordbrugsstudiegruppen (JSG) blev til efter initiativ fra to landbrugselever, Jørgen Trandbjerg og Flemming Olsen, som havde skrevet et åbent brev - trykt i forskellige relevante aviser - i efteråret 75; og som i sit egentlige udgangspunkt havde etableringen af andre ejerskabsformer i landbruget, særligt andelsbrug. De to studerende, samt mange andre inden- og udenfor landbruget, præget af tidsånden, ønskede et opgør med kapitalismen og dens produktions- og livsformer, snarere end et opgør med den måde natur og miljø indgik i produktionen på. De to initiativtagere måtte dog sande, at blandt dem der mødte op til det første møde, var der en udbredt interesse og stærkt engagement for netop den økologiske tanke. Nogle af deltagerne havde tidligere været involveret i et samarbejde med forsøgsstationen Rissø, hvor økologiske driftsmetoder var blevet afprøvet - og de kom til at udgøre en vigtigt drivkraft i den undergruppe af Jordbrugsstudiegruppen, der blev kaldt Sjællandsgruppen og som også i løbet af de næste par år blev involveret i etableringen af Svanholm. Det er blevet nævnt at 'økologerne' i JSG generelt  havde en universitetsbaggrund og på den vis var stærkere stillet i diskussionerne. De kunne både argumentere overbevisende med baggrund i videnskabelig forskning, i nogle tilfælde forskning de selv havde del i; havde et mere indflydelsesrigt netværk og var simpelthen bedre til at konkretisere og samarbejde om praktiske løsninger, netop fordi de havde en mere ligesindet indstilling qua deres uddannelsesniveau. Jeg vil ikke kommentere det yderligere, men der er utvivlsomt en interessant parallel til lignende dagsordensættende processer i foreninger og bevægelser.   

I forlængelse af ovenstående skal det ligeledes nævnes, at selvom diskussionerne i JSG overvejende var præget af fundementale overenstemmelser, så var der noget geografisk på spil. De kræfter i JSG, der var mest optaget af samlivs- og ejerskabsformerne og de formelle strukturer omkring landbruget, var groft skitseret centréret i Jylland, og de mere økologisk interesserede, centréret på Sjælland. Det var det politiske/ samfundsøkonomiske der først og fremmest drev de jyske medlemmer og de dannede på deres side af bæltet en undergruppe der hed Landbrugskollektivet, som i 76 delte sig i to kollektiver af 4 personer, der hver især købte og forsøgte at etablere andelsbrug i løbet af 1977. På daværende tidspunkt var det ikke muligt, i henhold til landbrugsloven, at eje jorden i fællesskab og begge kollektiver måtte søge om dispensation (ligesom Svanholm måtte året efter, med samme resultat), hos ministeren, for at gennemføre deres forehavende. Selvom ansøgningerne, og JSGs arbejde generelt, forsøgte at italesætte en konstruktiv løsning af generationsskifte-problematikken, der allerede dengang voldte landbruget svære kvaler, blev det til et afslag og både Dyrevig og Søgaard, som de to gårde hed og stadigvæk hedder i dag, måtte drives som interessentskaber (også på dispensation). I parentes bemærket, kan det dog nævnes at Jordbrugsstudiegruppens arbejde og i nogen grad offentlige medvind (oliekriserne havde også gjort sit), fik de politiske følger, at et udvalg for Alternative Besiddelsesformer i Jordbruget, blev nedsat og året efter i 1979 kom med en betænkning - der dog, som formålet antageligvis hele tiden havde været, blev syltet. Selvejet var en hellig ko.

Tilbage til økologien. 

Der var vel en halv snes 'giftfri' landbrug på landsplan, som ikke var biodynamikere, og blandt dem også ildsjæle, der har spillet en stor og væsentlig rolle for økologiens udbredelse, men den mest prominente løftestang for udbredelsen af den økologiske jordbrugsdrift kom med etableringen af landbrugskollektivet Svanholm, ved Skibby i Nordsjælland. Her var dels mange ideologiske kræfter samlet, dels et stort fungerende landbrug, der nu reelt i praksis skulle omlægges til at være 'giftfri' og, ikke mindst, skulle finde afsætning af deres produkter til en bredere kundekreds end indkøbsforeningerne. Allerede samme år som kollektivet overtog godset, var FDB (i dag Coop) inviteret på besøg, for at diskutere en mulig samarbejdsaftale. Samarbejdet med FDB kunne der skrives en hel artikel om for sig selv - men her nøjes vi med at konstatere, at samarbejdet kom istand og at stiftelsen af Landsforeningen af Økologiske Jordbrug (LØJ - 1981) på en måde var forudsætningen for at brugsforeningerne tog de økologiske avlere alvorligt. Det er en pudsig ting, at før de regler, krav og kontrolforanstaltninger, der var nødvendige, for at kunne sælge varene under dette nye navn, blev forhandlet på plads mellem medlemmerne af den nye forening, hvilket primært bestod i at oversætte IFOAMs regelsæt til dansk, så var der en årrække hvor den eneste mulighed for reelt at kunne leve op til leveringskravene i aftalen med FDB, var at købe ind hos biodynamikerne.

Sideløbende med at foreningen tog form, kom der også et tidsskrift på banen, der blev et vigtigt organ for den tidlige bevægelse. Praktisk Økologi, mere eller mindre et en-mands-foretagende ved geologen Troels Østergård, som havde baggrund i NOAHs landbrugsgruppe, kom fra sin søsætning i 1981 til at være det forum, hvor international forskning, udviklinger og erfaringer blev præsenteret. Østergård var med i IFOAMs bestyrelse op gennem 80erne.

I 1982 kom Den Økologiske Jordbrugsskole ved Åbyhøj i Vendsyssel til. Aage Dissing, agronom og mælkeproducent, som selv havde været blandt pionerene indenfor økologien, var sammen med en række fagfæller bag etableringen. Jeg har talte med nogen af de elever, der var med på de første årgange, og det lyder virkelig som en 'gründerzeit' - en tid præget af engagement, fællesskabsånd og modkultur, økologien var stadig på dette tidspunkt marginaliseret, og omgæret med fordomme og kritik fra det 'rigtige' landbrug. En kilde fortalte, at da LØJ skulle holde pressemøde, havde man aftalt at møde op i jakkesæt og slips, i håb om at indholdet og ikke formen kunne få spalteplads. Men journalisterne fandt een blandt publikum, der havde islandsk sweater og kæmpe busket hår - og det var selvfølgelig hans billeder, der blev vist med omtalen. Økologien havde måske nok en vis medvind i kraft af en øget bekymring for miljøet og tidsånden, men blandt forbrugerne, landbruget og forskningsinstitutionerne var interessen i bedste fald ligegyldig. Men vi er også her nået frem til, at bevægelsen faktisk får en gryende politisk opmærksomhed og begynder at koordinere nogle af dens mærkesager med SFs folketingsgruppe.

Mere om det i del 3.

God jul.