Årets høst - og bundlinje

Så er tallene i hus.

2020 blev et godt år for planteavlerne. Ikke rekord år men tæt på. Og de ekstremt våde vintermåneder taget i betragtning, er resultatet bedre end forventet.

Årets gennemsnitlige hektar-udbytter for de fleste kornafgrøder ligger 10-15 pct. højere end de sidste ti års snit (2010-2019) - og lidt højere end sidste år. Det siger ikke så lidt, da udbytterne også var høje sidste år. Årets udbytter når da også nye rekorder i mange afgrøder.

Vårbyg gav 63 hkg pr. ha i år mod 61 hkg sidste år og 55 hkg normalt (gns. 2010-2019). Havre gav 57 hkg i år mod både 49 sidste år og normalt. Vårhvede gav 55 hkg i år mod 51 sidste år og 47 normalt.

I vintersæd gav vinterhvede 83 hkg i år ligesom i 2019 og 2017. Normalt yder hveden 74 hkg (gns. 2010-19). Vinterbyg gav 71 hkg mod 70 sidste år og 62 normalt. Rug gav 62 hkg mod 61 sidste år og 58 normalt. Kun rug og triticale satte ikke rekord i år. Den blev sat i 2017.

Landbrugsavisen forklarer "Når den samlede produktion af korn ikke steg i forhold til sidste år, trods højere udbytter, skyldes det, at mange planlagte marker med vinterafgrøder ikke blev sået - eller måtte sås om med vårsæd i foråret - efter et meget vådt efterår og historisk regnfuld februar."

Da vinterafgrøder normalt giver et noget højere udbytte end vårafgrøder, landede årets samlede kornproduktion derfor på samme niveau som i 2019. Hvis fordelingen af vår- og vinterafgrøder havde været som i 2019, ville produktionen i år, ifølge Danmarks Statistik, have været på 9,8 mio. ton.

Rekorden er tilbage fra 2017 og på 10,1 mio. ton.

Arealet med vintersæd var i år på 694.000 ha mod 816.000 ha i 2019. Mens vårsæd udgjorde 672.000 ha i 2020 mod 560.000 ha i 2019.

Det samlede areal med korn faldt lidt fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. 

 Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af kornarealet, fulgt af vinterhvede, som udgjorde 35 pct. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af det samlede kornareal i 2019 mod 2,6 pct. i 2009.

Byg gør tyk og hvede gør fede, som et gammelt mundheld lyder. 

Og gamle dage kan I høre mere om i ugens Landbrugsmagasin.  

Et par dage efter at høstens resultat blev offentliggjort kom IFRO med årets nøgletal for hele erhvervet.

Hvis man har fulgt lidt med kommer det næppe som en overraskelse, at de gunstige svinepriser har lunet godt i den del af sektoren. Men gennemsnitsresultatet for svineproducenterne har ikke bare været godt, det har trukket indtjeningen i hele dansk landbrug op, sådan at resultatet for 2020 tegner til at blive det bedste de seneste 20 år. 

Tallene dækker naturligvis over store variationer, men samlet set er der grund til tilfredshed, skriver regnedrengene på IFRO.

Men mørke skyer trækker op og prognosen for 2021 er væsentlig mindre optimistisk.

En af de ting der bekymrer økonomerne, er den grønne omstilling, som forskerne ser som en negativ økonomisk faktor for dansk landbrug, hvilket jo kan undre, da dansk landbrug gerne selv italesætter sig som det mest miljø- og klimavenlige i hele verden. 

Man kan forvente, at 2021, blandt meget andet. kommer til at indeholde en kamp om betydningen af netop disse ord. Hvad vil det egentlig sige at producere fødevarer klimavenligt?