Hvad skal vi bruge landet til?

Hvad skal vi bruge landet til?

Debatmøde 18 januar i Holeby ved Maribo, arrangør Landbrug&Fødevarer.

Meget symbolsk blev mødet afholdt i Danmarks første sukkerroeraffinaderi, nu omdøbt til Factory Lodge og ombygget til fashionabelt mødelokale. Her var lidt over 300 mennesker mødt op for at høre og diskutere perspektiver på landdistrikternes udvikling. Vi fik at vide at dette var det bedst besøgte af debatmøderne, der var mange flere der gerne ville have været med end der var plads til.

Efter at L&Fs vicedirektør og den lokale borgmester havde kridtet aftenens bane op, kom fire lokale entreprenører og fortalte deres historier og ideer. Omend ingen af de fire var landmænd, virkede det som om at denne del af programmet foregik på L&Fs banehalvdel, især sproget lød lidt slogan-agtigt - måske bedst eksemplificeret ved at alle havde taget organisationens sprogbrug til sig: ProduktionsDanmark og verdens bedste landmænd, blev nævnt flere gange.

Det virkede dog efter min mening lidt useriøst,  at hverken landbruget eller strukturudviklingen blev nævnt endsige diskuteret. Erhvervet blev rost, men ikke rigtigt for noget der kom Lolland til gavn, mest for deres eksport-indtægter - og nåja at de er verdens bedste. Det skal i parantes bemærkes at to af de fire var bosat i København.

Under spørgsmålsrunden - men i det hele taget aftenen igennem - blev landdistrikternes udvikling og velfærd koblet sammen med uddannelsesinstitutioner - et sted hvor man kan møde en kæreste, som det blev udtrykt. Men jeg vil i mit referat koncentrere mig om de landbrugsrelaterede kommentarer.

En repræsentant fra en lokal organisation spurgte: Hvis vi har verdens bedste landmænd, hvorfor i al verden dyrker vi så sukkerroer - det er der jo ikke mange penge i....måske fordi det er nemt, tilføjede han.

Det blev der ikke svaret på.

En anden spurgte frustreret hvorfor fødevareproducenterne ikke kom mere på banen, lad os lave et kokketræf - kokke er jo de de nye rockstjerner, man kan ikke åbne for fjernsynet uden at se en kok, det er da oplagt - de kan finde ud af det oppe i Lammefjorden....

Det blev der heller ikke reageret på.

Måske var reaktionen så bovlam fordi der ikke var nogen repræsentanter for landbruget på scenen. Og hvorfor egentligt ikke? Det var jo deres organisation der havde inviteret til debat, og deres tidligere minister, den lokale roedyrker Henrik Høegh sad i salen.

Hvorfor inviterer til debat om hvad vi skal bruge landet til hvis dem der ejer og bruger landet ikke deltager?

Nå, men under sandwich-aftensmaden talte jeg med en lokal ildsjæl, der i samarbejde med kirker, landmænd og andre interessenter var i gang med at etablere en pilgrimsrute tværs over Lolland. Vi var begge enige om at ærgre os over, at der slet ikke var en diskussion af hvordan landet skal bruges - hvordan det såkaldte ProduktionsDanmark kunne bidrage til at naboer og lokale også følte at landet er deres ressource. Hun havde haft mange gode snakke med lodsejere og pilgrimsruten havde haft udelukkende gode erfaringer med at få lov og adgang. Men. som hun sagde, det er nok fordi vi har en lokal godsejer der hjælper os, vi har tit hørt fra kommunen at de bliver blankt afvist hvis de henvender sig med et ønske om adgang, Den nye landbrugspakke gjorde at mange strækninger på pilgrimsruten, der ellers var faldet på plads, nu skulle laves om, fordi at randzonerne blev fjernet og landmændene nu ville dyrke den jord der før var til rådighed for sti og pilgrimsrute. Dødærgeligt mente min samtalepartner, fordi det netop var langs åer og vandløb at ruten var allersmukkest.  

Efter aftensmaden kom Professor ved Syddansk Universitet Johannes Nørgaard-Fransen og gav en meget livlig forelæsning om landets ubalance. Han havde mange gode pointer (og dårlige vittigheder) og megen hård kritik af den politiske håndtering. Han gav også nogle bud på hvordan landdistrikterne kunne udvikles - et af dem var at turisme bliver den helt store indtjeningskilde for Danmark i en nær fremtid. Kineserne og asiaterne vil komme hertil for at se den skandinaviske natur og så er det vigtigt at landbruget ikke står i vejen for at udvikle turismen - og så betaler landmanden jo ikke skat, han trækker det hele fra, fik han lige mumlet.

Efter professoren kom Kaare Dybvad fra S og René Kristensen fra DF og stod lidt modvilligt på mål for Christiansborgs politik. DF har lavet en landbrugspakke der vil skabe vækst i landdistrikterne, sagde René og det er enormt ærgeligt at Socialdemokratiet ikke ville være med. Det mente de begge  - men, som Dyvad sagde,  det er jo ikke nogen hemmelighed at Socialdemokraterne og de Radikale gik fra forhandlingerne fordi vi fik for lidt på det grønne område - vi mener at landbruget begik en fejltagelse, de kunne have fået en ramme der varede i 20-30 år, nu varer den måske kun frem til næste valg.

Den allersidste ytring fra salen, skulle nok have været den første. En ældre dame sagde: Jeg er flyttet på landet for den friske luft og naturen, ikke for at se på snorlige kornmarker - jeg er nok lidt ligesom kineserne.

Men der var ikke tid til at tage den diskussion. Og det var i bund og grund frustrerende at aftenen slet ikke kom ind på balancen mellem hvad folk på landet og de potentielle landturister ønsker og landmandens praksis og landbrugets strukturudvikling.