Jeres normalt trofaste vejviser i landbrugets virkeligheder
har uvarslet holdt en ferie, det beklager jeg. Ferien gik dog ikke helt
uproduktivt hen, som I kan hører om i Landbrugsmagasinet på den2radio.
Derudover går der også en hel del tid med job- og
fondsansøgninger, det er nu atten måneder siden at Ph.d.-afhandlingen blev
afleveret og undertegnede er fortsat arbejdsløs. 'Det siger mere om den debat om og forskning
i landbruget, som vi har i Danmark end dine evner' sagde en centralt placeret
aktør til mig her den anden dag; og det kan meget vel være - men det giver mig
desværre ikke Thise-smør på speltbrødet. Og der skal snart ske noget.
Heldigvis kommer der stadig bud en gang imellem. Hvis du er
på Fyn kan du høre mig live i Svendborg den 17 april. Overskriften er ytringsfrihed
i landbruget og det er Økonet og LOF, Sydfyn, der arrangerer. Mere info følger.
Ugen efter, den 25 april kan man høre min stemme på
Djursland, nærmere bestemt på Landbrugsmuseet/GL. Estrup, hvor jeg som en del af forskningens døgn skal tale om Landbrugets rolle og placering i kulturen -
vistnok i dialog med en lokal landmand. Uanset min tilstedeværelse dér, eller
din interesse i landbrugets historie, så er museet et besøg værd!
Jeg glemte desværre at gøre reklame for en
landbrugs-billedkunst-udstilling, der lige har været at se i København. Den var
umådelig fin og man kan se nogle af værkerne her. Jeg håber at producere noget
radio om kunstneren snarligt.
Ellers er der jo sket utroligt meget på landbrugsfronten - i
hvert fald i medierne - de seneste par måneder. Det meste er politik og
positioneringer - som først på længere sigt får praktisk betydning, men der er
også dukket ting op til overfladen, som belyser fortidens praksis.
Her tænker jeg naturligvis på fundet af pesticid-rester i vores drikkevand - over den minimumsgrænse der politisk er sat. Det sker
jævnligt at man finder pesticidrester i drikkevandsmagasinerne, men de er
næsten altid under grænseværdien. Det har i en længere årrække været både en
fysisk, politisk og ideologisk grænse, om pesticidresterne var over eller under
den fastsatte grænse. Hvis de var under var det intet at komme efter, mente de
fleste landmænd, politikere og forskere. Nu er kampen så blusset op igen og man
kan høre Miljø- og fødevareministeren genopfinde argumentet, nu blot skubbet
over i en helt udefinerbar zone, hvor man ikke længere har nogen klar ide om
hvornår noget er farligt eller ufarligt. Det lyder på Esben Lunde som om at
grænseværdier er til for at forvirre snarere end tydeliggøre hvilket niveau af
kemikalier man kan acceptere i drikkevandet.
Hele denne diskussion eller problematik er en del af en lang
række andre magtkampe: De forenede Vandværkers bestyrelse er blevet afsat,
Bæredygtigt Landbrug og Landbrug&Fødevarer ligger sammen sag an mod Staten i kampen mod sprøjteforbud og vandplaner,
Vandløbslaugene er havnet i interne stridigheder, Ministeren har sagt vi
ikke kan og vil overholde EUs vandmiljøplaner og simultant bliver økologiens
(læs sprøjtefrit landbrug) bagdele talt op. Det mest skumle og urovækkende ved
hele denne diskussion er, at man stadig ikke tester drikkevandet for mange
af nedbrydningsprodukter, som pesticidresterne formodentlig optræder i - altså
de nye/andre kemiske forbindelser, som et sprøjtemiddel kan indgå i på vej fra
sprøjtedyse ned til grundvandet. Måske skal vi også her håbe på at EU kommer os
til undsætning?
Hele den evige ballade om Fødevare- og Landbrugspakken vil
heller ikke forsvinde. Senest har I nok hørt at hele beregningsgrundlaget endnu
engang har fået et skud for boven, da det viser sig - eller i hvert fald bliver
sådan formuleret - at laboratoriet der har monitoreret kvælstof-indholdet i de
dansk kystfarvande har målt forkert - og indholdet er langt højere endtidligere antaget. Men den eneste konsekvens det synes at få, er at man har kundgjort
et erstatningskrav over for laboratoriet, konsekvenserne for vandmiljøet
forbliver usagt fra politisk hold.
Der er mange andre store og små ting i landbrugsmedierne, fx
er Knuthenlund Gods blevet solgt (gået konkurs skriver Landbrugsavisen). Susanne
Hovmand - også kaldet Økodronningen i landbrugsmedierne - har ikke kunnet få
det til at løbe rundt og det kan man enten synes er trist, fordi hun har været
en meget synlig og velartikuleret aktør i landbrugsdebatten, eller have en vis
skadefryd til overs for.
Men - og jeg kan ikke understrege det stærkt nok - det
vigtigste og samtidig mindst omtalte landbrugstema i Danmark (debatten raser i
Tyskland, Frankrig og i Østbloklandene) er reformen af den fælleseuropæiske landbrugsstøtte. Altså måden hvorpå ca. 400 milliarder euro skal fordeles over
de næste syv år. Her synes der for øjeblikket at være et voksende momentum for
de stemmer i Europa, der gerne vil have støtten mere ligeligt fordelt - hvad
enten det drejer sig om at nivellere den på tværs af Europa eller have et øvre
loft for hvor meget støtte man kan modtage. Det bekymrer
Landbrug&Fødevarers folketingsmedlem Erling Bonnesen, der mener det er en
dårlig ide at ændre på noget. Men det er ikke kun Bonnesen, både banker,
kapitalfonde, spekulanter og EU-kommissæren på området arbejder imod en egentlig reform.
Hvad kan man gøre hvis man synes det er et vigtigt emne? Jeg
kender desværre ikke et godt svar på det spørgsmål, men man kan jo skrive sin
mening og støtte de organisationer, der arbejder for en mere grøn og retfærdig
landbrugsstøtte. Det er desværre for sent at konfrontere Landbrugskommissæren
selv med sine holdninger, det var i går han var i Tønder, og kun erhvervets egne
repræsentanter var inviteret.
