De svære svin

I de sidste par uger har der været en del nyheder i både landbrugsmedier og de der henvender sig til os alle, om svineproducenternes vilkår. Først var den store nyhed i radioavisen at landbrugsskolerne har noteret sig et stort fald i interessen blandt eleverne for at blive svineproducent. Nyheden blev bragt hele dagen og var også emnet for P1s debat-program Public Service, hvor flere af deltagerne mente, at det var ordet svineproducent det var galt med. Hvis man blot kunne finde et mere neutralt - eller ligefrem positivt ord for det man kaldte dem der producerer svin. Her noterede en af kommunikations-eksperterne sig det forfejlede forsøg, som han mente Landbrug&Fødevarers interne kampagne: Revitalisering af grisen, havde været.  Jeg skal ærligt indrømme jeg kun lyttede med med et halvt øre, som det hedder - ingen af dem der ytrede sig syntes at have forstand på virkelighederne i erhvervet. 

Mere konkret kunne man i radioavisens middagsudgave høre, at denne faldende interesse betyder yderlige blus på struktur-udviklingen, altså at de store svineproducenter bliver endnu større, fordi kun kollegaerne har interesse i at købe de store gårde - de unge vil noget andet. Denne analyse, der kom fra Seges, er dog noget forenklet - og gør heller ingen klogere på virkelighederne. Det er ganske vist rigtigt at de mange faktorer, der i øjeblikket gør det svært at være svineproducent efter al sandsynlighed vil betyde en yderligere koncentration af produktionen på færre hænder - eller færre selskaber, skal man vel sige - men årsagen til koncentrationen hænger nøje sammen med den forretningsmodel, som er blevet forklaret mere indgående her på bloggen tidligere i år - og regeringens politik.

I ugen efter nyheden om den faldende interesse i svin blandt de kommende landmænd, kom to relaterede analyser. Den ene i Landbrugsavisen om en række uheldige sammentræf i markedet for svinekød, der sendte afregningsprisen ned og produktionsomkostningen op; den perfekte storm, som det bliver kaldt i økonomi-jargon.

Den anden havde vel egentligt samme udgangspunkt, men da afsenderen var Greenpeace var vinklen en noget andet.  Her handlede det om al den skov, der bliver ryddet i Sydamerika, for at danske svin kan få noget protein-holdigt kraftfoder - omkring en million ton importeres årligt. Greenpeace gør opmærksom på dilemmaerne: vi skal undgå skovrydning, vi skal producere vores proteiner selv, vi skal spise mindre kød - og regeringens officielle politik er at fordoble svineproduktionen i Danmark (jævnfør Fødevare og Landbrugspakken).

Sidst - men bestemt ikke mindst interessant - så gik Nationalbankdirektøren Lars Rohde i pressen med den holdning, at alle involverede parter (landbrug, banker og samfundsøkonomi) ville drage fordel af at man lukkede de 30% dårligst indtjenende landbrug herhjemme. Det lyder måske voldsomt - eller det er voldsomt - men Lars Rohde har faktisk været ret konsistent i sine holdninger til landbrugets udfordringer over de år han har siddet i stolen. Det ekstra interessante i denne sammenhæng, er at Landbrugsavisen lavede et interview med ham, hvor han fik lov til at svare nogenlunde nuanceret. Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer, var dog ikke overbevist, og hans nuancer i denne debat bar præg af, at han her skulle forsvare landbruget som noget mere end blot økonomi, en disciplin hans organisation desværre gør sig alt for lidt i.
Heldigvis kunne Venstres kommende statsministerkandidat berolige erhvervet, med at Nationalbankdirektøren var helt galt afmarcheret - "vi skal hjælpe dem med at blive rentable", siger den liberale finansminister.

Tilsidst vil jeg lige gøre opmærksom på en ny artikel, også fra sidste uge, om dansk landbrugs klima-aftryk. Det er et almindeligt brugt argument, at Danmark har om ikke det laveste klima-aftryk pr produceret kilo svinekød og liter mælk i verden, så et af de laveste - i husker måske, at denne påstand kom i tv, hvor DRs Detektorprogram afslørede at det langt fra er tilfældet - ikke desto mindre er det skiftende regeringers holdning; og både klimapaneler og kommissioner og danske universiteter gør sit til at denne holdning bliver cementeret. Ikke sjældent bliver argumenterne om klimavenlighed dog forvekslet med omkostningseffektivitet - hvilket ikke er det samme. Nuvel, her har den grønne tænketank Concito kigget lidt nærmere på tallene. Læs selv analysen.