fredag den 5. maj 2017

Landbruget på Borgen


Denne uge har set konferencer om landbruget på Christiansborg hver dag man-torsdag.

Mandag var det LandboSyd, der havde held til at få samtlige folketingets fødevarer-/landbrugsordfører til at stille op til en debat om landbrugets rammevilkår.

Som landbrugsavisen skriver, var der stor enighed om at være uenige. Derfor lød det måske også lidt hult, når flere sagde at brede forlig var afgørende for stabilitet i erhvervet. Det kan man jo sagtens sige, men Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har jo netop gjort en dyd af, at lave smalle forlig på området i de seneste tre regeringsperioder. Det seneste vender jeg tilbage til herunder.

Som et lille kuriosum, kan det nævnes at når man googler landbrugets rammevikår, så kommer CBS-rapporten stadig op som nummer tre. Til dem der ikke ved det, er rapporten underkendt, trukket tilbage, pengene for udarbejdelsen givet tilbage til Bæredygtigt Landbrug, der havde betalt og hjulpet lidt for meget til i tilblivelsen - og i øjeblikket, forstår man, diskuterer CBS ledelse om det skal have ansættelsesmæssige konsekvenser for de involverede forskere. Forskningsdekanen understreger, at der en ”en høj sandsynlighed” for, at sagen får konsekvenser for den CBS-ansatte forsker. Alligevel bruges rapporten stadig flittigt i erhvervets interne diskussioner.

Det vender jeg også tilbage til herunder.


Tirsdag var det organisationen NOAH, der var vært for en konference om Madsuverænitet. Omdrejningspunktet var koncentrationen af jord på færre hænder, der sker på bekostning af lokalbefolkninger og demokrati.
I oplægget stod der:
"Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske produktion."

Her var det kun Enhedslisten og Alternativet, der deltog.

Onsdag var det Areal-anvendelse i Danmark, der var på programmet og torsdag var det Økologisk Forskning - også her med deltagelse af en række af fødevarer-ordførerne.
Baggrunden for onsdagens konference er fomodentlig velkendt, da den ramte forsiderne på de fleste elektroniske medier - mens torsdagens konference måske godt kunne trænge til lidt mere eksponering.

Selve timingen var såmænd festlig nok, idet at ICROFS (Internationalt Center for Forsking i Økologisk Jordbrug og Fødevarersystemer) fejrede 20 års forskningsjubilæum. Og der var da også plads til en del skåltaler og ikke mindst glæde og tilfredshed med den store - ja man kan vel tillade sig at sige kæmpe-store fremgang økologisk forbrug har haft i Danmark de senere år. På 3 år er salget af økologi steget med lige så meget som i de forgående 20 år!

Derfor er det desto mere ubegribeligt at Regeringen har valgt at skære 75% af midlerne til økologisk forskning væk. Dette spørgsmål kredsede man da også en del om til konferencen, men Venstres ordfører Erling Bonnesen (det er ham der underskrev Landbrug & Fødevarerpakken sidste vinter, da ministeren var væltet på det tidspunkt) og Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl kunne slå knuder på deres tunger og holdninger, så det var en ren kunst. De kunne i samme sætning hævde at de var grønne, bekymrede sig om miljøet, var 100% bag økologien - men at nu var der jo kun de penge der var og man måtte jo deles om kagen og det var ikke politikkerne, der skulle bestemme men forbrugerne....ja tak, mig bekendt bliver der brugt tre-cifrede millionbeløb på at rette op på miljø-effekterne af den seneste landbrugspakke ....nå ja pyt. 

      I panelet ses Kirsten Lund (L&F) Per Kølster (ØL), Erling Bonnesen (V), Orla Østerby (C), Jens Henrik Thulesen     Dahl (DF), Christian Poll (Å) og Bruno Jørup (Ø)

Man må håbe at de forbrugere, der støtter op om økologien - som i parantes bemærket er så populær, at over halvdelen af vores økologiske forbrug importeres fra udlandet - også vil stemme derefter til næste valg.
Også det strejfer jeg herunder.

Onsdag var der iøvrigt også humanistisk fødevarerforskningsseminar i Århus - hvor landbrugets omdømme var oppe at vende; og i dag fredag har jeg en replik i Altinget. Baggrunden er den kronik Lone Andersen og jeg havde i Altinget sidste fredag, som har fået en livlig debat igang i landbrugsmedierne - og en artikel i Information.

Allerede samme dag som vi offentliggjorde kronikken var formanden for Sektionen for Større Landbrug Frederik von Lüttichau ude at kritisere os - og i en tone, der bedst kan karakteriseres som nedladende. Ikke uventet var hans kritik fyldt med halve sandheder - og dem har jeg lejlighed til at korrekse i dagens Altinget.

Tilbage til de smalle forlig, CBS-rapporten, Økologien og bekymringerne i vores kronik - fra en anden vinkel.

Jeg samlede den trykte udgave af avisen Effektivt Landbrug op i går. Avisen udkommer hver dag - og ligger sig sådan holdningsmæssigt ca. midt mellem Landbrugsavisen og Maskinbladet, som lidt forsimplet er synonymt med Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug. På forsiden er der en historie, der bliver fulgt op inde i avisen, om at "Negativ rente gør rigmænd interesserede i danske landbrugsejendomme."

Som jeg læser artiklen, opfordres danske landmænd til at skynde sig at sælge deres gårde til rigmænd og investorer, fordi der lige nu er et vindue hvor bankerne kræver negative renter af formuer - og de velhavende derfor leder efter steder at placere deres penge. Dette kan give landmænd en hektarpris, der ligger lidt over hvad jorden er vurderet til. Artiklen fortsætter med at spå, at en ny landbrugskrise truer i 2018/19, hvor jordprisen vil dykke endnu længere ned og at den først vil komme op på det niveau landmændene har givet for den om 20 år. Jeg nåede ikke at få dette ind i min replik i Altinget, men det er tankevækkende at landbruget ingen som helst loyalitet har overfor den kommende generation af landmænd. Det er i mine øjne en generationskrig, der foregår i øjeblikket. 
Det er en lidt anden virkelighed end den der bliver præsenteret i Landbrug&Fødevarers nye image-kampagne.

Og i parantes bemærket har ordet iloyalitet været brugt flittigt i landbrugsmedierne i denne uge. Mange landmænd kræver udrensning i embedsværket, efter at den nu nok velkendte skjulte lydoptagelse med Miljø- og Fødevarerministeren, hvor han kritiserer offentlighedens mulighed for akt-indsigt, kom frem.

Apropos loyalitet. Andetsteds i samme avis er der en artikel om at det ikke er danske svineproducenters skyld at slagterierne mangler svin. De danske svineproducenter kører hvert år 12,7 mio. smågrise over grænsen til Tyskalnd - og er dermed den største eksportør af levende grise i EU - hvilket gør at der bliver slagtet en mio. slagtesvin færre herhjemme i 2016 end i 2015. Måske nogen husker, at en af begrundelserne for Fødevarer- og Landbrugspakken var at vi skulle have en million flere slagtninger - for beskæftigelsens skyld. Men nu hedder det, at det kan man altså ikke snakke med svineproducenterne om, de må jo tænke på deres fortjeneste - det er politikernes og bankernes bord.

Sidst - men også værd at bemærke, så har avisen en artikel om et møde med mellem landmænd og EU-politikeren Jørn Dorhmann (DF) - medlem af udvalget for Landbrug og Landdistrikter i Bruxelles.
Her kan man virkelig blive urolig for hvordan han udfolder sit mandat. Han gentager de samme urigtige påstande, som blev fremført i CBS-rapporten, han kommer med en række helt skæve opfattelser af hvordan afgifter og skatter rammer erhvervet (som i øvrigt Landbrug&Fødevarer selv har advaret imod, at bruge som argumenter, da de fleste penge bliver tilbageført til erhvervet) - og sidst men ikke mindst, så får han drejet DFs skepsis overfor hele EU-projektet i retning af at dansk landbrug var meget bedre stillet, hvis de uduelige EU-bureukrater bare kunne sørge for lige konkurrencevikår. Desuden foreslås det, at puljen til landdistriktsmidler nedlægges og det hele bliver til landbrugsstøtte, der betales direkte til landmanden. Lige noget læserne elsker at høre.


Det samme gælder de andre artikler i avisen, der endten hoverer over en vunden retsag, nedgør miljø og kritikere; og på alle tænkelige måder skaber en opfattelse af landbruget, som et erhverv underlagt helt urimelige forhold af hykleriske politikere og forbrugere. Det er endog meget svært at finde grobund for den goodwill i befolkningen og 'licence to operate', som Lüttichau mener er så altafgørende for landbrugets fremtid. Det er ligeledes svært at se hvordan den store efterspørgsel efter økologi kan finde lydhørhed her - og det er vel egentligt sørgeligt at vi skal importere de fødevarer vi gerne vil spise.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar