Denne uge har set
konferencer om landbruget på Christiansborg hver dag man-torsdag.
Mandag var det
LandboSyd, der havde held til at få samtlige folketingets
fødevarer-/landbrugsordfører til at stille op til en debat om landbrugets
rammevilkår.
Som landbrugsavisen
skriver, var der stor enighed om at være uenige. Derfor lød det måske også lidt
hult, når flere sagde at brede forlig var afgørende for stabilitet i erhvervet.
Det kan man jo sagtens sige, men Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har
jo netop gjort en dyd af, at lave smalle forlig på området i de seneste tre
regeringsperioder. Det seneste vender jeg tilbage til herunder.
Som et lille
kuriosum, kan det nævnes at når man googler landbrugets rammevikår, så kommer
CBS-rapporten stadig op som nummer tre. Til dem der ikke ved det, er rapporten
underkendt, trukket tilbage, pengene for udarbejdelsen givet tilbage til
Bæredygtigt Landbrug, der havde betalt og hjulpet lidt for meget til i
tilblivelsen - og i øjeblikket, forstår man, diskuterer CBS ledelse om det skal
have ansættelsesmæssige konsekvenser for de involverede forskere. Forskningsdekanen understreger, at der en
”en høj sandsynlighed” for, at sagen får konsekvenser for den CBS-ansatte
forsker. Alligevel bruges rapporten stadig flittigt i erhvervets interne diskussioner.
Det vender
jeg også tilbage til herunder.
Tirsdag var
det organisationen NOAH, der var vært for en konference om Madsuverænitet.
Omdrejningspunktet var koncentrationen af jord på færre hænder, der sker på
bekostning af lokalbefolkninger og demokrati.
I oplægget stod der:
"Fiskekvoter og
landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske
investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har
vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre
lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske
produktion."
Her var det kun Enhedslisten og Alternativet, der deltog.
Onsdag var det
Areal-anvendelse i Danmark, der var på programmet og torsdag var det Økologisk
Forskning - også her med deltagelse af en række af fødevarer-ordførerne.
Baggrunden for onsdagens
konference er fomodentlig velkendt, da den ramte forsiderne på de fleste elektroniske medier - mens torsdagens konference måske godt kunne trænge til
lidt mere eksponering.
Selve timingen var såmænd
festlig nok, idet at ICROFS (Internationalt Center for Forsking i Økologisk
Jordbrug og Fødevarersystemer) fejrede 20 års forskningsjubilæum. Og der var da
også plads til en del skåltaler og ikke mindst glæde og tilfredshed med den
store - ja man kan vel tillade sig at sige kæmpe-store fremgang økologisk
forbrug har haft i Danmark de senere år. På 3 år er salget af økologi steget
med lige så meget som i de forgående 20 år!
Derfor er det desto mere
ubegribeligt at Regeringen har valgt at skære 75% af midlerne til økologisk forskning væk. Dette spørgsmål kredsede man da også en del om til konferencen,
men Venstres ordfører Erling Bonnesen (det er ham der underskrev Landbrug &
Fødevarerpakken sidste vinter, da ministeren var væltet på det tidspunkt) og
Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl kunne slå knuder på deres tunger og holdninger, så det var en
ren kunst. De kunne i samme sætning hævde at de var grønne, bekymrede sig om
miljøet, var 100% bag økologien - men at nu var der jo kun de penge der var og
man måtte jo deles om kagen og det var ikke politikkerne, der skulle bestemme
men forbrugerne....ja tak, mig bekendt bliver der brugt tre-cifrede millionbeløb på at rette op på miljø-effekterne af den seneste landbrugspakke ....nå ja pyt.
Man må håbe at de forbrugere, der
støtter op om økologien - som i parantes bemærket er så populær, at over
halvdelen af vores økologiske forbrug importeres fra udlandet - også vil stemme
derefter til næste valg.
Også det strejfer jeg herunder.
Onsdag var der iøvrigt
også humanistisk fødevarerforskningsseminar i Århus - hvor landbrugets omdømme var oppe at vende; og i dag fredag har jeg en
replik i Altinget. Baggrunden er den kronik Lone Andersen og jeg havde i
Altinget sidste fredag, som har fået en livlig debat igang i landbrugsmedierne
- og en artikel i Information.
Allerede samme dag som vi
offentliggjorde kronikken var formanden for Sektionen for Større Landbrug
Frederik von Lüttichau ude at kritisere os - og i en tone, der bedst kan
karakteriseres som nedladende. Ikke uventet var hans kritik fyldt med halve
sandheder - og dem har jeg lejlighed til at korrekse i dagens Altinget.
Tilbage til de smalle
forlig, CBS-rapporten, Økologien og bekymringerne i vores kronik - fra en anden
vinkel.
Jeg samlede den trykte
udgave af avisen Effektivt Landbrug op i går. Avisen udkommer hver dag - og
ligger sig sådan holdningsmæssigt ca. midt mellem Landbrugsavisen og
Maskinbladet, som lidt forsimplet er synonymt med Landbrug&Fødevarer og
Bæredygtigt Landbrug. På forsiden er der en historie, der bliver fulgt op inde
i avisen, om at "Negativ rente gør rigmænd interesserede i danske
landbrugsejendomme."
Som jeg læser artiklen, opfordres danske landmænd til at skynde sig at sælge deres gårde til rigmænd og
investorer, fordi der lige nu er et vindue hvor bankerne kræver negative renter
af formuer - og de velhavende derfor leder efter steder at placere deres penge.
Dette kan give landmænd en hektarpris, der ligger lidt over hvad jorden er vurderet
til. Artiklen fortsætter med at spå, at en ny landbrugskrise truer i 2018/19, hvor
jordprisen vil dykke endnu længere ned og at den først vil komme op på det
niveau landmændene har givet for den om 20 år. Jeg nåede ikke at få dette ind i
min replik i Altinget, men det er tankevækkende at landbruget ingen som helst
loyalitet har overfor den kommende generation af landmænd. Det er i mine øjne en generationskrig, der foregår i øjeblikket.
Det er en lidt anden
virkelighed end den der bliver præsenteret i Landbrug&Fødevarers nye image-kampagne.
Og i parantes bemærket
har ordet iloyalitet været brugt flittigt i landbrugsmedierne i denne uge.
Mange landmænd kræver udrensning i embedsværket, efter at den nu nok velkendte
skjulte lydoptagelse med Miljø- og Fødevarerministeren, hvor han kritiserer
offentlighedens mulighed for akt-indsigt, kom frem.
Apropos loyalitet. Andetsteds
i samme avis er der en artikel om at det ikke er danske svineproducenters skyld
at slagterierne mangler svin. De danske svineproducenter kører hvert år 12,7 mio. smågrise over grænsen til Tyskalnd - og er dermed den største eksportør af levende grise i EU - hvilket gør at der bliver slagtet en mio.
slagtesvin færre herhjemme i 2016 end i 2015. Måske nogen husker, at en af begrundelserne
for Fødevarer- og Landbrugspakken var at vi skulle have en million flere
slagtninger - for beskæftigelsens skyld. Men nu hedder det, at det kan man altså ikke
snakke med svineproducenterne om, de må jo tænke på deres fortjeneste - det er
politikernes og bankernes bord.
Sidst - men også værd at
bemærke, så har avisen en artikel om et møde med mellem landmænd og EU-politikeren Jørn
Dorhmann (DF) - medlem af udvalget for Landbrug og Landdistrikter i Bruxelles.
Her kan man virkelig
blive urolig for hvordan han udfolder sit mandat. Han gentager de
samme urigtige påstande, som blev fremført i CBS-rapporten, han kommer med en
række helt skæve opfattelser af hvordan afgifter og skatter rammer erhvervet
(som i øvrigt Landbrug&Fødevarer selv har advaret imod, at bruge som argumenter, da de fleste penge bliver tilbageført til erhvervet) - og sidst men ikke
mindst, så får han drejet DFs skepsis overfor hele EU-projektet i retning af at
dansk landbrug var meget bedre stillet, hvis de uduelige EU-bureukrater bare
kunne sørge for lige konkurrencevikår. Desuden foreslås det, at puljen til
landdistriktsmidler nedlægges og det hele bliver til landbrugsstøtte, der
betales direkte til landmanden. Lige noget læserne elsker at høre.
Det samme gælder de andre
artikler i avisen, der endten hoverer over en vunden retsag, nedgør miljø og
kritikere; og på alle tænkelige måder skaber en opfattelse af landbruget, som et
erhverv underlagt helt urimelige forhold af hykleriske politikere og
forbrugere. Det er endog meget svært at finde grobund for den goodwill i befolkningen og 'licence to operate', som Lüttichau mener er så altafgørende for landbrugets fremtid. Det er ligeledes svært at se hvordan den store efterspørgsel efter økologi
kan finde lydhørhed her - og det er vel egentligt sørgeligt at vi skal
importere de fødevarer vi gerne vil spise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar