Jejsing I/S

Günther og Christa Lorenzen bor i dag på Frederiksgård, en smuk ny-istandsat gård midt i Draved skov - hvor kursuser med omdrejningspunkt i antroposofien, er blevet en voksende del af arbejdslivet og på sigt gerne må blive hovedaktiviteten. Frederiksgård ligger små ti kilometer fra bedriften på Langmosegård, som ligger nær grænsen til Tyskland.

På Langmosegård er der malkekøer, og mens jeg var på besøg stod Günther op kl. 3 om natten, kørte ned og malkede og kom hjem og spiste morgenmad ved 9tiden - hvis alt gik som det skulle. Den biodynamiske mælk leveres til Naturmælk og mejeriet har modtaget mange priser for deres produkter.

Om både Günther og Christas liv samt deres udvikling af Jejsing I/S er der skrevet en del artikler, som kommer mere i dybden end den korte vignet-form jeg benytter her. Günther er i dag 61 og vokset op på en større gård i grænseområdet, som en del af det tyske mindretal. Under mit ophold dukkede der mange historier op om de særlige kulturelle omstændigheder, som stadig, men især under Günther og Christas opvækst, gjorde sig gældende mellem dansk-danskere og mindretals-tyskere. Det gav sig blandt andet udslag i hvem der solgte jord til hvem - og i dag er de tyske 'energi-bønder', der med tilskud fra den tyske stat dyrker biomajs og derfor kan betale højere forpagtningsafgift end deres danske kollegaer, en aktuel spænding i grænseregionen.

Günther kommer ud af en landbrugskultur, der endnu indeholdt elementer fra før-industrialiseringen, i hans barndom var det heste der trak maskinerne, der blev malket i hånden og af de fire sønner på gården blev tre af dem landmænd (den fjerde embedsmand i kommunen). Som nummer to i søskendeflokken var det givet at han ikke kom til at arve slægtsgården. Da han havde færdiggjordt gymnasiet, og efter militæret, overvejede han at blive agronom, men skæbnen ville at nogle fjerne barnløse slægtninge gerne ville 'give' deres jord videre til Günther. Han var kun 21 og nu ejer af 80 ha. uden stuehus og driftsbygninger, men med et solidt banklån. Christa og Günther blev kærester kun 3 måneder efter at Günther havde købt ejendommen og hun skulle lige synke en ekstra gang over 'pakken'. De første 4 år var der ingen fridage. Christa selv kom fra et lille husmandsbrug og det virker som om de begge er bevidste omkring at kombinere og kultivere de bedste egenskaber ved den lille drift og fordelene ved det store perspektiv.

Günthers fødegård gik ud af slægten for nogle år siden da den ældste bror solgte ejendommen, der var ikke økonomi hos brødrene eller næste generation til at overtage den gård der havde været i slægtens eje gennem 7 generationer. Den erfaring har naturligt nok været med til at præge indstillingen til strukturudviklingen i erhvervet.

Jejsing I/S er startet på Langmosegård, hvor Günther og Christa, som sagt, flyttede ind i starten af 70erne, lagde om til økologi i 80erne og til biodynamik i 90erne - og altså flyttede fra i 2008.

I 2005-07 indgik Günther og Christa et produktionsfællesskab med naboejendommen og i løbet af de følgende år blev samarbejdet udvidet med tre andre ejendomme, sådan at der i dag produceres mælk, kød, brødkorn, gulerødder, kartofler, æg og honning på de tilsammen små 1000 ha. af de respektive familer plus en lille håndfuld fastansatte. Produktionsfællesskabet er et forsøg på at skabe nye rammer for organiseringen både internt mellem familierne og inspireret af de tanker der ligger i begrebet 'det multifunktionelle landbrug', hvor man mere helhedsorienteret ind- og sammentænker økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter ved fødevareproduktionen; og eksternt for at gøre 'generationsskiftet' økonomisk muligt og kulturelt interessant. En del af denne omorganisering fordrede også at de flyttede fra Langmosegård, således at der ikke bare mentalt blev givet slip på ejerskabet, men også fysisk blev gjort plads til Jejsings nye andelslandmænd.

Som Günther formulerede det:  

"Hvis vi skal arbejde anderledes, med andre ejerformer, så er vi nød til at organiserer os anderledes (...) så skal vi tænke i helheder, vi kan faktisk ikke løse generationsskiftet uden at løse ejerskabsforholdet og gøre det interessant for de unge(...) f.eks vores forhold til forbrugeren (...) et paradigmeskifte, det er det vi vil."

Günther har blandet sig i meget, både landbrugsfagligt, -politisk og organisatorisk, jeg mødte ham f.eks. også til mødet på Samsø, og hans landbrug, engagement og dispositioner er som nævnt beskrevet i flere artikler, som redegør for, de ofte meget personlige bevæggrunde for omlægninger og initiativer, men også hans faglige initiativer i Jejsing-regi for at sikre bedre dyrevelfærd, økonomi og højere kvalitet i produktionen. Og altså senest også hans engagement i at finde løsningsmodeller for generationsskifte-problematikken. I den kommende weekend vil Günthers seneste projekt blive præsenteret i medierne, så vidt jeg forstår har Politiken fået eneret på, som de første at bringe historien. Så dér kan man altså læse om en af 'landbrugets fremtider' på Lørdag, men nyheden vil antageligt blive bragt i mange flere medier i den kommende tid.