Refleksioner

Kære trofaste læser, jeg har været nede med lungebetændelse de sidste par uger og har derfor ikke kunnet tænke så klart endsige haft kræfter til at sætte mig ind i finanslovens betydning for erhvervet. Disse refleksioner bygger på nogle af de febertanker, der har meldt sig mens jeg har ligget i sengen.

Min undersøgelse har til formål at udforske og udfolde nogle af de potentialer i landbrugssektoren, der kan udgøre erhvervets fremtid. Det er vigtigt at understrege, at det er landbrugets fremtid og ikke fremtidens landbrug, der er fokus for undersøgelsen. Det er hensigten at opspore, undersøge og karakterisere de produktionsformer, der allerede eksisterer og som har et både sundt forretningsgrundlag og bidrager positivt til det omkringliggende samfunds prioriteter, men som ikke får opmærksomhed fra medier, lovgivere eller de store erhvers-interesseorganisationer. Det danske landbrugs udviklingshistorie, dets indre dynamikker og samspil med samfundet samt i stigende grad manglende evne til at bidrage positivt til samfundsøkonomien, er emner som der er skrevet tykke bøger, opslagsværker og mangfoldige rapporter om. Det er et emne, som har været mere eller mindre konstant på den politiske dagsorden - oftest med en krise-agtig baggrund - de seneste 80 år. Der er for så vidt ikke så underligt, vi er et landbrugsland og erhvervets 'helbred' afspejler i nogen grad hele samfunds-økonomiens helbred. Ja man kan måske tillade sig at tilføje hele den danske kulturs helbred. Det er derfor også med en stor ydmyghed overfor både historien, de udøvende i erhvervet og de mange forskere og eksperter indenfor feltet, at jeg bidrager med min vinkel på de aktuelle udfordringer. Det være sagt, må man også undrende spørge sig selv, hvorfor der ikke over årene har vist sig et større engagement fra de humanistiske- og samfundsvidenskabelige fakulteter i at bidrage med viden om og analyser af de konsekvenser som strukturudviklingen i landbruget har haft for de sociale, kulturelle og miljømæssige virkeligheder i landdistrikterne. Det er som om at universiteterne har behandlet landbruget og dets rolle i samfundet som værende et monopoliseret forskningsfelt for fødevare-økonomer og ligesindede fra de forskellige grene der i dag udgør BIO-SCIENCE. Og det er en skam! 

'Landbrugets multifunktionalitet' - en EU-betegnelse for den overordnede landbrugs-strategi, der indeholder miljø, kultur og beskæftigelse - kunne have været et betydeligt forskningsområde og måske have medvirket til en mere helhedsorienteret - og knap så snæversynet - debat og et mere konstruktivt samarbejde om strukturudviklingen i erhvervet. I andre europæiske lande ser man i højere grad end i Danmark et samarbejde på tværs af politiske skel, sektorer og fakulteter, til glæde for en mere progressiv omstilling af ressourceudnyttelsen (og bevaringen) i landdistrikterne i takt med at den primære fødevareproduktion bliver centraliseret og outsourcet. Denne administrative know-how, hvordan reguleringer og initiativer kan medvirke til at landbruget igen kan indgå i lokalsamfundet, som en vigtig økonomisk, økologisk og socio-kulturel komponent, er efter mit skøn, en af de vigtigste forskningsmæssige udfordringer i indeværende århundrede. Og dermed også snævert forbundet med både et up-to-date videnssamfund, en voksende oplevelsesøkonomi samt det lurende paradigmeskifte der udgøres af en bæredygtig omstillings-dagsorden.

At være landmand er endnu et karrierevalg der gælder hele, eller det meste af ens produktive del af livet. Det gælder antageligt for de fleste selvstændige erhversdrivende, men som landskabsforvalter vil det sige at landmanden træffer beslutninger der har en længere tidshorisont end de fleste andre. En undersøgelse viser, at landmandens egen livscyklus i nogen grad afspejles i den måde produktionen konciperes på og dermed de prioriteringer der foretages med henblik på de ressourcer der er til rådighed.

"Farmers’ decisions, values and arguments are, however, not static and this may be seen as one of the weaknesses of the farming style approach. Indeed, they may vary over time due to changes in the overall norms of the farming community or society. Furthermore, they may also change due to the life cycle of the farmer and the farm. The rationale behind this type of thinking is that all farmers go through different stages in relation to their agricultural production during the course of a life time: first a build-up and consolidation phase when many changes take place, followed by a phase of stability with few changes and ending with a phase characterised by downscaling the production with extensification being the dominant trend (Potter and Lobley 1996)." (Primdahl, Kristensen og Busck s. 304. 2013)

Landmandens ‘æstetik’ eller kulturelle normer er ofte præget af en kollektiv traditionsbærende selvforståelse i landbruget, hvor både det politiske og socialt accepterede er faktorer der spiller ind på landmandens valg – både i forhold til landejendommens udseende og den politiske virkelighed han/hun agerer i.

"However, the producer’s decision making is not exclusively based on economic rationality; other values are also part of the producer’s individual set of values, which we may call the production ‘morals’, with reference to Bourdieu’s concept of morals as a system of dispositions (Bourdieu 1977; Setten 2004). Thus, the farmer may be more interested in what the appearance of the farm symbolises than the specific economic outcome. Nassauer (1995, p.163–164) describes how farmers’ aesthetic preferences for the landscape are linked to, ‘the straightness of the rows, uninterrupted by weeds or water, their ever green colour and the neatly mown roadside that surrounds the field’, that is to symbols of farm production and ‘care’. Similarly, Egoz et al. (2001) show how conventional farmers’ negative view of organic farming is partly because they consider it to be untidy management." (ibid. s. 303)

Der er en markant uvilje bland politikkere til at evaluere på tidligere lovgivninger og reguleringer – samt at involvere sagkundskaben i form af forskere uden for den rent økonomisk-agrikulturelle sektor i planlægningen af ny initiativer (den seneste kommission har været en undtagelse). Der er formodentligt skabt en konfrontatorisk stemning mellem politikkere, landmændendes organisationer og miljø-forkæmpere i løbet af 70erne, som har medvirket til at politikkerne er blevet gidsler i denne konflikt - og ofte har stået med et 'udemokratisk' valg: enten at følge landbrugserhvervets interesser eller miljø-repræsentanternes. Her virker det som om at selv evalueringer af rammemål, reguleringer og samspillet mellem erhvervets og det øvrige samfunds interesser bliver regnet som værende en utidig indblanding i landbrugssektorens anliggender og alt bliver gjort for at forhindre denne evalueringsproces i at blive foretaget - i hvertfald uden for landbrugets egen kontrol med resultaterne.

"Several studies have shown that well-developed impacts of the causal relationships between farming practices and environment have not been underlying most agri-envrionmental schemes, and that well-designed evaluations of policy effectiveness are rare (Kleijn and Sutherland 2003; Primdahl et al. 2010; European Court of Auditors 2011). Improving evaluation and building in learning dimensions into policy design have been suggested as ways forward for these types of subsidy measures (Finn et al. 2009)." (ibid.)

En af grundene til at det kan være så svært at samarbejde om miljø-mål og et fælles udgangspunkt, formodes at have med dels uigennemskueligheden af de øko-systemiske processer, som foregår på niveauer, der rækker langt udover den enkelte landmands gøren og laden - 

"The third point has to do with scale. Traditionally, subsidy schemes have been targeted farmers (in the roles of both producers and owners), as individual agreement holders and the individual field or holding have been the basic scale on which these subsidies are functioning. However, as most environmental processes are functioning at larger scales (including landscape scale) there have recently been calls for collective agreements (European Court of Auditors 2011). This brings the farmer’s role as a citizen in focus and some of the Dutch territorial cooperatives described above are in fact operating schemes to some degree collectively (Primdahl et al Geography Compass 7/4 2013)." (ibid. s. 310)

- samt det andre undersøgelser kommer ind på og som (også) står mellem linierne i ovenstående citat, nemlig at den private ejendomsret - og berøringsangsten for at diskutere dens konsekvenser, hér særligt i sammenhæng med miljø-sprøgsmål - står som en mur mellem landmændene på ene side og embedsværket på den anden. Selvejet er en generisk institution i dansk landbrug  - på europæisk plan er ca. halvdelen af landbrugsjorden drevet af andre end ejeren - som ganske vist formodes at være på vej ud, men som endnu har en nærmest hellig karakter, særligt når det gælder friheden til at disponere over de naturressourcer man har ejerskab til. Debatten om landbrugets effekt på det omkringliggende miljø, bliver derfor ofte afsporet til en modsætningsfyldt diskussion om individets frihed kontra stats-tyranni, ejerens kendskab til sin egen praksis kontra 'akademikerens' eller konkurrence-evnen kontra miljøet. Det foresvæver undertegnede, at den økonomiske recession har givet næring til en politisk diskurs, som hævder at det er det entreprenante individ der skaber vækst gennem sin handlekraftighed og handlelyst og at mere helhedsorienterede samfundshensyn skal afstemmes det vækstpotentiale som man forestiller sig dette myteomspundne individ kan indfri. Derfor skal netop alle bånd der binder, alle ikke-økonomiske rationaler fjernes, så vi kan vækste os ud af krisen (se Fødevareministerens nyligt afholdte tale på Landbrug og Fødevares årsmøde andetsteds på bloggen). Argumentet er at vi først skal have råd til at passe på hinanden og naturen. Som det blev udtrykt ved en nylig af Miljøministeriet afholdt konference om Natur- og Landbrugskommissionens rapport, så koster naturen.?. At økonomien i landbruget lige så længe jeg kan huske har været subsidieret for bare at overleve, synes ikke at anfægte 'vækst-ideologerne'. Men landbruget er 'forvalter' af næsten to-tredjedele af vores landskab og det er svært at komme uden om den helt afgørende betydning erhvervet har for vores naturs helbred. 

"In most regions, ‘rural landscape’ means agrarian landscapes. The cultivation of crops, pastoral farming and forestry represent, in different combinations, the primary functions which affect natural processes such as the flow of water, sediments, wildlife and energy through the landscape (Forman and Godron 1986; Zonneveld 1995). Environmental issues such as flooding, soil and water contamination, soil erosion, decline in biodiversity and wild fires are closely related to the way agriculture has changed the landscape pattern. ‘Agriculture’ is therefore in focus when the causes of environmental problems are identified – often linked with intensification, including the increased use of fertiliser and pesticides, increased livestock density and the expansion of land under cultivation." (Butler et al. 2007; Tilman et al. 2002; Stoate et al. 2009). 

Derfor, er en sammenhængende politik på området, der tager afsæt i erfaringer fra tidligere lovgivning, i vidensdeling mellem økonomiske, biologiske, sociale og kulturelle fagområder - samt sidst men ikke mindst, en vision for hvordan man ønsker erhvervet skal udvikle sig i tråd med samfundets øvrige prioriteter, nødvendig. Forhåbentlig en politik der kan støtte og bevare fødevareproduktionen, som en integreret del af livet på landet og naturens stofskifte. For udover tusind andre gode grunde til at have et landbrug, så skriver artiklen jeg har refereret til også:

"However, the abandonment of agriculture can also be viewed as undesirable in relation to natural processes." (Primdahl, Kristensen og Busck s. 301 2013)

Fødevareminister Karen Hækkerups tale ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde den 6. november 2013

Tak for ordet og invitationen, og kære Martin, jeg synes også, at du er en blændende vækstdriver.

Jeg har glædet mig til at komme i dag.
For jeg har glædet mig til at stå over for verdens bedste landmænd.

I og jeres forgængere har med flid og nøjsomhed bygget det landbrug op, som vi lever af i dag.

Et landbrug, som tjener millarder hjem til os alle sammen og har skabt tusindvis af jobs.

I mit tidligere job som socialminister skulle der bruges penge på mennesker, hvor en social indsats virkelig betød noget og gjorde en forskel.
Narkomaner, alkoholikere, børn, der aldrig har fået en chance i livet.
Men pengene plukkede Bjarne ikke selv til mig på træet i finansministeriets gårdhave.

Pengene til at gøre Danmark til verdens mest solidariske samfund kommer fra dem, der tjener penge ind til vores fælles velfærdssamfund.
Dem, der producerer.
Dem, der eksporterer.

Dem, der skaber arbejdspladser.
Dem, der vedholdende bidrager til samfundet.
Det gør I. Og jeg er stolt af at kunne sige, at jeg er minister for jer.

Det er min klare ambition, at I skal have de aller bedste betingelser for at gøre Danmark og resten af verden rigere med jeres produkter.Jeg ved, at I knokler derudad. jeg har allerede haft mulighed for at besøge nogen stykker af jer. Hver dag kan I mærke presset fra konkurrenterne.

Og konkurrenter er der nok af rundt om os. Jeg ved der er mange af jer, der synes

at I er udsat for hård, og det I kalder for ulige konkurrence. At miljøkravene

herhjemme er for hårde. At tyskerne har lige lovligt kreative ordninger. Og at vi strammer skruen for meget, når vi implementerer EU krav.

Jeg forstår godt hvor I er, og jeg ved godt, at vi skal undgå nye byrder. Derfor vil jeg også sige til jer, at på min vagt kommer jeg ikke til at overimplementere nye EU- direktiver.

Men jeg vil også gerne have, at I ranker ryggen. Se jer selv i øjnene. Se på jeres eksporttal. Vi dyrker højintensivt landbrug i Danmark. Det gør, at vi skal passe lidt bedre på vores miljø end andre steder. Men på trods af det, er I alligevel i stand til at konkurrere og eksportere kvalitetsprodukter.

Så selv om nogle af jer ikke vil være ved det, så er I et levenede bevis på, at miljøhensyn, dyrevelfærd og produktion kan lade sig gøre. At der er plads til både grise og til ålegræs

Og jeg ved, at det kribler i jeres fingre for at udvikle kvalitetsprodukter og levere mere mælk, mere kød og flere skind til de kinesere og japanere, der står i kø for at købe jeres produkter.

Jeg har derfor to ting, jeg vil sige til jer i dag:

1. Jeg ønsker vækst, eksport og arbejdspladser i dansk landbrug

2. Jeg vil have fjernet flest mulige barrierer for, at I kan udfolde jeres talent, dyrke jeres håndværk og få det bedste ud af jeres muligheder

Kære alle sammen

Vi står over for intet mindre end et paradigmeskifte i dansk landbrug. Vi skal have en lovgivning, som giver mere plads til at udnytte de jorder, som kan bære det – og passer bedre på de sårbare områder, som ikke kan. Det er opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionens flotte arbejde.

Fremtidens regler skal ikke fokusere på antallet af dyr, men på hvor meget de belaster miljøet.

Fremtidens regler skal inspirere den enkelte landmand til at bruge miljørigtige løsninger.

Fremtidens regler skal give os et større råvaregrundlag, en styrket fødevaresektor og flere arbejdspladser.

Jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke synes godt om ideen om en smartere regulering.

Men jeg har heller ikke mødt nogen, der kan fortælle mig, præcis hvor de sårbare jorder ligger.

Eller har kunnet fortælle mig, hvad vi gør med de bedrifter, som ligger på de sårbare jorder.

Derfor vil jeg gerne prøve at afstemme forventningerne. Jeg forstår godt, at I er utålmodige med at komme i gang. Men det kommer til at tage tid at rulle en ny regulering ud, fordi:

1. Det skal gøres ordentligt
2. Det skal gøres i fællesskab, så alle føler ejerskab til det nye ,vi står overfor 
3. Og det skal gøres på en måde, så landbrug og miljø kan gå hånd i hånd

Tænk på vores problemer med at skaffe et ordentligt kortgrundlag til randzonerne.

Jeg tror ikke, nogen af os vil derhen igen. Vi skal have teknikken på plads. Konkret forestiller jeg mig, at en ny regulering så småt begynder i 2016 og rulles ud i årene efter.

Ida og jeg glæder os til at inden jul at præsentere regeringens udspil til opfølgningen på NLK, og vi glæder os til at lave en mere intelligent og målrettet regulering – noget der har været brug for i mange år.

Nu kan jeg se, at der er nogen af jer, der er blevet lidt fjerne i blikket og tænker:

”Det er meget godt det hele, men jeg skal da kunne betale mine regninger på mandag”.

Den bekymring forstår jeg godt.

Derfor har regeringen da heller ikke siddet på hænderne, mens forskerne regner på konsekvenserne af en ny smartere regulering.

Vi har nemlig ikke råd til at miste nogen af jer.

I fredags besøgte jeg Per Kring fra Fredericia. Og jeg var imponeret. For Pers avlscenter repræsenterer den innovation og vedholdenhed, der kendetegner dansk landbrug.

Og imponeret blev jeg af Troels Hansen fra Tommerup. Hans velfærds-kalvekød sælges til de bedste restauranter. Ham må vi ikke miste.

Derfor glæder jeg mig til at følge op på Kvæg taskforcen. For det er bestemt ikke alle kalveproducenter, der har det let.

Derfor har regeringen heller ikke siddet på hænderne. Vi har allerede besluttet at lette afgiftstrykket på landbruget og fødevareerhvervene med 700 mio. kr. Blandt andet for også at hjælpe vores venner på slagterierne, der er under voldsomt pres.

Og vi afsatte i foråret 150 mio. kr. til en pulje til nye miljørigtige stalde. Og vi ser på, om vi kan gøre mere.

Konkret forhandles der lige nu finanslov. Og også her er der allerede godt nyt til fødevarebranchen, for vi har sat penge af til forskning på fødevareområdet og til planteforædling. Og så er den ikke engang forhandlet færdig endnu.

I nær fremtid præsenterer vi en vækstplan for fødevareerhvervene med 30 initiativer, som næsten alle skal virke fra næste år.

Og mange af de her initiativer er blevet til på baggrund af anbefalinger fra jeres repræsentanter i Vækstteam for Fødevarer.

Og det er ingen tilfældighed.

Jeg tror nemlig ikke, at det er en tilfældighed, at vi er udstyret med to ører og én mund.

Jeg ved godt, at de bedste og mest holdbare resultater skabes i fællesskab.

Derfor nedsatte vi Natur- og Landbrugskommissionen, derfor nedsatte vi Vækstteam for Fødevarer, og derfor står min dør altid åben.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at hjælpe til.

Jeg vil gerne hjælpe jer. Det vil jeg, fordi vi skal løfte jer på den særlige danske måde.

Jeg vil ikke være med til, at vi skal konkurrere på lave lønninger, ringe kvalitet og 

mere iltsvind.
For det første er de meget bedre til det syd for grænsen.

For det andet nytter det ikke noget med solide vækstrater, hvis det halter med dyrevelfærden, hvis fiskene gisper efter ilt i fjordene, og vi går på kompromis med vores egen fødevaresikkerhed.

Og jeg vil gerne i dialog med jer. Eksempelvis når det handler om at stoppe soyaproduktion, der er baseret på metoder, der er så fjerne for jer.

Uansvarlig produktion, der fører til kræft og misdannelser hos mennesker. Men jeg gør det i respekt for erhvervet. Og i dialog med erhvervet.

Derfor er jeg også glad for det gode og tætte samarbejde, som jeg har fået med Landbrug og Fødevarer.

En organisation, som godt er klar over, at landbrugets vækst ikke skal ske på bekostning af miljøet og menneskers velfærd.

Og jeg vil gerne her sende en tak til Landbrug og Fødevarer og til dig, Martin. Først og fremmest tak for jeres positive modtagelse af mig som ny minister. Og for de snakke, vi allerede har haft. For mig repræsenterer I de værdier som dansk landbrug står på: Hårdt arbejde og respekt for samfundet.

Når I er uenige, så lader I mig det høre. Og I pakker ikke noget ind. Det sætter jeg faktisk stor pris på.

Men I trækker også en streg i sandet. Og det er ved at være en del af Danmark. Og ikke opfordre til at bryde loven, fordi man er utilfreds. I stedet søger I dialogen med politikerne og os der vedtager landets love. Også selv om I nogle gange synes det er noget makværk vi har lavet. Jeg sætter pris på den konstruktive dialog, der er baseret på saglighed og respekt. Det skal I have tak for. Og jeg er sikker på, at den belønner sig både på den korte og den lange bane.

Kære venner.

Hjemme i min entré står en tom kuffert. Og det begynder at haste med at få den pakket.

For om et par dage drager jeg mod Kina og Japan for at gøre reklame for jeres varer over for de nye vækstmarkeder. Jeg rejser afsted sammen med jer.

De ved, at vi er i stand til at eksportere kvalitetsprodukter, selvom vi er et lille land. Og at vi kan producere og eksportere høj-kvalitets konventionelle- og økologiske

fødevarer til det store udland, som bevidste forbrugere i stigende grad efterspørger.

Jeg glæder mig til at støtte op om jer – verdens bedste landbrug.

Her handler det om at være med til at bygge broer for eksport og til at synliggøre og skabe tillid til dét, som verdens bedste landmænd kan frembringe.

Danske fødevarer kommer nemlig med et kvalitetsstempel.

Et kvalitetsstempel, der præger Arlas produkter i Kina, Danish Crowns pakker i Tyskland og DLGs foder i Frankrig.

Det stempel står for kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed. Og det ved udlandet. De egenskaber vil forbrugerne verden over gerne betale lidt ekstra for.

Det stempel skal vi sammen kæmpe for at bevare; det skal I og jeres efterkommere og hele Danmark leve af.

Sammen kan vi gøre Danmark til et endnu mere eftertragtet fødevarekammer. Til gavn for jer, til gavn for Danmark og til gavn for resten af verden.
Vi er et yndigt land på 4,3 mio. hektar.
Og vi har verdens bedste landmænd.

Det skal vi værne om. Tak for ordet. 

Grantoftegaard i Ballerup

Grantoftegaard har en lidt speciel forhistorie, idet at gården er et produkt af Københavns vækst. I takt med at forstadskommunerne voksede og infrastrukturen blev udbygget, blev den bynære landbrugsjord ofte opkøbt eller eksproprieret. Ballerup kommune fik i 1991 den fremsynede ide, at bruge den eksproprierede jord til et økologisk landbrug, med udgangspunkt i "...at etablere sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige projekter og kulturelle tilbud. Driften af det økologiske landbrug danner således både fundamentet og rammerne... ", som der står i fondens vedtægter. Fra opstarten i begyndelsen af 90erne, hvor kommunen var både ejer, kunde og arbejdsgiver - i en tid hvor udliciteringen af beskæftigelsestiltag endnu ikke havde taget det omfang det har i dag - til overgangen til en erhversdrivende fond i 2001, som i dag eksisterer på lige vilkår med andre private virsomheder og landbrug. Siden da har gården vækstet i samme takt, som det øvrige landbrug og råder i dag over 810 ha. Det er dog værd at notere, at qua gårdens placering, er jorden fordelt over et utal af små jordlodder - Grantoftegaard er efter eget udsagn den gård i Danmark med flest mark-numre - hvilket betyder meget urentabel transport på de københavnske ind- og udfartsveje. Der er tre primære driftsgrene i fødevareproduktionen: Planteavl, fåreavl og grønsager. Fårene indgår i kommunen og statens naturpleje, grønsagerne indgår i gårdens selvforsyning og bliver afsat i den selvbetjente og velbesøgte gårdbutik. Derudover er økonomien tæt vævet sammen med de social-økonomiske/pædagogiske tjenester, som kommunen betaler gården for at varetage. Jeg var i marken og scanne får med en jævnaldrende døv kvinde og i kantinen, hvor omtrent 30 mennesker spiser til frokost, sad jeg sammen med en somalisk mand, med beskedne dansk-kundskaber. Der er en rig menneskelig mangfoldighed og det er en hverdag og produktionsform, som giver mange uforudsigelige smil og udfordringer; og som kræver stor empati, fleksibiltet og faglig dygtighed af driftslederne. Det som er fælles for de fastansatte, udover den landbrugsfaglige baggrund og ønsket om at arbejde med økologi, er glæden ved det sociale aspekt og erfaringen af at arbejdet hjælper mennesker, der har det svært. Og det lykkes tilsyneladende, der er en god stemning - og der er venteliste for at komme til. Men det er også en produktionsform, der er afhængig af at kommunerne (har råd til/får lov til at) prioriterer denne sammenhæng mellem værdier, beskæftigelse og natur- og menneskesyn.