Refleksioner

Kære trofaste læser, jeg har været nede med lungebetændelse de sidste par uger og har derfor ikke kunnet tænke så klart endsige haft kræfter til at sætte mig ind i finanslovens betydning for erhvervet. Disse refleksioner bygger på nogle af de febertanker, der har meldt sig mens jeg har ligget i sengen.

Min undersøgelse har til formål at udforske og udfolde nogle af de potentialer i landbrugssektoren, der kan udgøre erhvervets fremtid. Det er vigtigt at understrege, at det er landbrugets fremtid og ikke fremtidens landbrug, der er fokus for undersøgelsen. Det er hensigten at opspore, undersøge og karakterisere de produktionsformer, der allerede eksisterer og som har et både sundt forretningsgrundlag og bidrager positivt til det omkringliggende samfunds prioriteter, men som ikke får opmærksomhed fra medier, lovgivere eller de store erhvers-interesseorganisationer. Det danske landbrugs udviklingshistorie, dets indre dynamikker og samspil med samfundet samt i stigende grad manglende evne til at bidrage positivt til samfundsøkonomien, er emner som der er skrevet tykke bøger, opslagsværker og mangfoldige rapporter om. Det er et emne, som har været mere eller mindre konstant på den politiske dagsorden - oftest med en krise-agtig baggrund - de seneste 80 år. Der er for så vidt ikke så underligt, vi er et landbrugsland og erhvervets 'helbred' afspejler i nogen grad hele samfunds-økonomiens helbred. Ja man kan måske tillade sig at tilføje hele den danske kulturs helbred. Det er derfor også med en stor ydmyghed overfor både historien, de udøvende i erhvervet og de mange forskere og eksperter indenfor feltet, at jeg bidrager med min vinkel på de aktuelle udfordringer. Det være sagt, må man også undrende spørge sig selv, hvorfor der ikke over årene har vist sig et større engagement fra de humanistiske- og samfundsvidenskabelige fakulteter i at bidrage med viden om og analyser af de konsekvenser som strukturudviklingen i landbruget har haft for de sociale, kulturelle og miljømæssige virkeligheder i landdistrikterne. Det er som om at universiteterne har behandlet landbruget og dets rolle i samfundet som værende et monopoliseret forskningsfelt for fødevare-økonomer og ligesindede fra de forskellige grene der i dag udgør BIO-SCIENCE. Og det er en skam! 

'Landbrugets multifunktionalitet' - en EU-betegnelse for den overordnede landbrugs-strategi, der indeholder miljø, kultur og beskæftigelse - kunne have været et betydeligt forskningsområde og måske have medvirket til en mere helhedsorienteret - og knap så snæversynet - debat og et mere konstruktivt samarbejde om strukturudviklingen i erhvervet. I andre europæiske lande ser man i højere grad end i Danmark et samarbejde på tværs af politiske skel, sektorer og fakulteter, til glæde for en mere progressiv omstilling af ressourceudnyttelsen (og bevaringen) i landdistrikterne i takt med at den primære fødevareproduktion bliver centraliseret og outsourcet. Denne administrative know-how, hvordan reguleringer og initiativer kan medvirke til at landbruget igen kan indgå i lokalsamfundet, som en vigtig økonomisk, økologisk og socio-kulturel komponent, er efter mit skøn, en af de vigtigste forskningsmæssige udfordringer i indeværende århundrede. Og dermed også snævert forbundet med både et up-to-date videnssamfund, en voksende oplevelsesøkonomi samt det lurende paradigmeskifte der udgøres af en bæredygtig omstillings-dagsorden.

At være landmand er endnu et karrierevalg der gælder hele, eller det meste af ens produktive del af livet. Det gælder antageligt for de fleste selvstændige erhversdrivende, men som landskabsforvalter vil det sige at landmanden træffer beslutninger der har en længere tidshorisont end de fleste andre. En undersøgelse viser, at landmandens egen livscyklus i nogen grad afspejles i den måde produktionen konciperes på og dermed de prioriteringer der foretages med henblik på de ressourcer der er til rådighed.

"Farmers’ decisions, values and arguments are, however, not static and this may be seen as one of the weaknesses of the farming style approach. Indeed, they may vary over time due to changes in the overall norms of the farming community or society. Furthermore, they may also change due to the life cycle of the farmer and the farm. The rationale behind this type of thinking is that all farmers go through different stages in relation to their agricultural production during the course of a life time: first a build-up and consolidation phase when many changes take place, followed by a phase of stability with few changes and ending with a phase characterised by downscaling the production with extensification being the dominant trend (Potter and Lobley 1996)." (Primdahl, Kristensen og Busck s. 304. 2013)

Landmandens ‘æstetik’ eller kulturelle normer er ofte præget af en kollektiv traditionsbærende selvforståelse i landbruget, hvor både det politiske og socialt accepterede er faktorer der spiller ind på landmandens valg – både i forhold til landejendommens udseende og den politiske virkelighed han/hun agerer i.

"However, the producer’s decision making is not exclusively based on economic rationality; other values are also part of the producer’s individual set of values, which we may call the production ‘morals’, with reference to Bourdieu’s concept of morals as a system of dispositions (Bourdieu 1977; Setten 2004). Thus, the farmer may be more interested in what the appearance of the farm symbolises than the specific economic outcome. Nassauer (1995, p.163–164) describes how farmers’ aesthetic preferences for the landscape are linked to, ‘the straightness of the rows, uninterrupted by weeds or water, their ever green colour and the neatly mown roadside that surrounds the field’, that is to symbols of farm production and ‘care’. Similarly, Egoz et al. (2001) show how conventional farmers’ negative view of organic farming is partly because they consider it to be untidy management." (ibid. s. 303)

Der er en markant uvilje bland politikkere til at evaluere på tidligere lovgivninger og reguleringer – samt at involvere sagkundskaben i form af forskere uden for den rent økonomisk-agrikulturelle sektor i planlægningen af ny initiativer (den seneste kommission har været en undtagelse). Der er formodentligt skabt en konfrontatorisk stemning mellem politikkere, landmændendes organisationer og miljø-forkæmpere i løbet af 70erne, som har medvirket til at politikkerne er blevet gidsler i denne konflikt - og ofte har stået med et 'udemokratisk' valg: enten at følge landbrugserhvervets interesser eller miljø-repræsentanternes. Her virker det som om at selv evalueringer af rammemål, reguleringer og samspillet mellem erhvervets og det øvrige samfunds interesser bliver regnet som værende en utidig indblanding i landbrugssektorens anliggender og alt bliver gjort for at forhindre denne evalueringsproces i at blive foretaget - i hvertfald uden for landbrugets egen kontrol med resultaterne.

"Several studies have shown that well-developed impacts of the causal relationships between farming practices and environment have not been underlying most agri-envrionmental schemes, and that well-designed evaluations of policy effectiveness are rare (Kleijn and Sutherland 2003; Primdahl et al. 2010; European Court of Auditors 2011). Improving evaluation and building in learning dimensions into policy design have been suggested as ways forward for these types of subsidy measures (Finn et al. 2009)." (ibid.)

En af grundene til at det kan være så svært at samarbejde om miljø-mål og et fælles udgangspunkt, formodes at have med dels uigennemskueligheden af de øko-systemiske processer, som foregår på niveauer, der rækker langt udover den enkelte landmands gøren og laden - 

"The third point has to do with scale. Traditionally, subsidy schemes have been targeted farmers (in the roles of both producers and owners), as individual agreement holders and the individual field or holding have been the basic scale on which these subsidies are functioning. However, as most environmental processes are functioning at larger scales (including landscape scale) there have recently been calls for collective agreements (European Court of Auditors 2011). This brings the farmer’s role as a citizen in focus and some of the Dutch territorial cooperatives described above are in fact operating schemes to some degree collectively (Primdahl et al Geography Compass 7/4 2013)." (ibid. s. 310)

- samt det andre undersøgelser kommer ind på og som (også) står mellem linierne i ovenstående citat, nemlig at den private ejendomsret - og berøringsangsten for at diskutere dens konsekvenser, hér særligt i sammenhæng med miljø-sprøgsmål - står som en mur mellem landmændene på ene side og embedsværket på den anden. Selvejet er en generisk institution i dansk landbrug  - på europæisk plan er ca. halvdelen af landbrugsjorden drevet af andre end ejeren - som ganske vist formodes at være på vej ud, men som endnu har en nærmest hellig karakter, særligt når det gælder friheden til at disponere over de naturressourcer man har ejerskab til. Debatten om landbrugets effekt på det omkringliggende miljø, bliver derfor ofte afsporet til en modsætningsfyldt diskussion om individets frihed kontra stats-tyranni, ejerens kendskab til sin egen praksis kontra 'akademikerens' eller konkurrence-evnen kontra miljøet. Det foresvæver undertegnede, at den økonomiske recession har givet næring til en politisk diskurs, som hævder at det er det entreprenante individ der skaber vækst gennem sin handlekraftighed og handlelyst og at mere helhedsorienterede samfundshensyn skal afstemmes det vækstpotentiale som man forestiller sig dette myteomspundne individ kan indfri. Derfor skal netop alle bånd der binder, alle ikke-økonomiske rationaler fjernes, så vi kan vækste os ud af krisen (se Fødevareministerens nyligt afholdte tale på Landbrug og Fødevares årsmøde andetsteds på bloggen). Argumentet er at vi først skal have råd til at passe på hinanden og naturen. Som det blev udtrykt ved en nylig af Miljøministeriet afholdt konference om Natur- og Landbrugskommissionens rapport, så koster naturen.?. At økonomien i landbruget lige så længe jeg kan huske har været subsidieret for bare at overleve, synes ikke at anfægte 'vækst-ideologerne'. Men landbruget er 'forvalter' af næsten to-tredjedele af vores landskab og det er svært at komme uden om den helt afgørende betydning erhvervet har for vores naturs helbred. 

"In most regions, ‘rural landscape’ means agrarian landscapes. The cultivation of crops, pastoral farming and forestry represent, in different combinations, the primary functions which affect natural processes such as the flow of water, sediments, wildlife and energy through the landscape (Forman and Godron 1986; Zonneveld 1995). Environmental issues such as flooding, soil and water contamination, soil erosion, decline in biodiversity and wild fires are closely related to the way agriculture has changed the landscape pattern. ‘Agriculture’ is therefore in focus when the causes of environmental problems are identified – often linked with intensification, including the increased use of fertiliser and pesticides, increased livestock density and the expansion of land under cultivation." (Butler et al. 2007; Tilman et al. 2002; Stoate et al. 2009). 

Derfor, er en sammenhængende politik på området, der tager afsæt i erfaringer fra tidligere lovgivning, i vidensdeling mellem økonomiske, biologiske, sociale og kulturelle fagområder - samt sidst men ikke mindst, en vision for hvordan man ønsker erhvervet skal udvikle sig i tråd med samfundets øvrige prioriteter, nødvendig. Forhåbentlig en politik der kan støtte og bevare fødevareproduktionen, som en integreret del af livet på landet og naturens stofskifte. For udover tusind andre gode grunde til at have et landbrug, så skriver artiklen jeg har refereret til også:

"However, the abandonment of agriculture can also be viewed as undesirable in relation to natural processes." (Primdahl, Kristensen og Busck s. 301 2013)