Fest i forsamlingshuset - stemningsrapport fra plantekongressen i Herning.

Fest i forsamlingshuset - stemningsrapport fra plantekongressen i Herning. Onsdag 15 januar.

Effektivt Landbrug skriver i sin leder Tirsdag d. 14. "Plantekongressen i Herning er en begivenhed, hvor planteforskere, planteforædlere, planterådgivere, administratorer, miljøinteressenter og kommercielle interessenter mødes i samme videnskatedral som de praktiske planteavlere, det hele handler om. Tilmed har praktikere og teoretikere i Danmark - ulig situationen i stort set alle andre lande - efter hånden tilegnet sig en fælles fagterminologi...Det er en enorm styrke for udviklingen af vort erhverv. Men der er også en slange i dette planteavlsparadis."

Skulle man sende et eksemplar af en dansk landmand/kvinde op i en rumkapsel, som en symbolsk repræsentant for en eksistentiel aktivitet på planeten jorden, hvilket man jo har gjort med andre jordiske aktiviteter - hvis nu væsener fra stjernerne skulle være interesseret i hvad vi går og driver med - er plantekongressen et taknemmeligt sted at fiske en stereotyp op.

Landmanden har pænt pudsede lædersko på fødderne, men ikke af den dyre slags, hvor Løkke køber sine. Han har forholdsvist nye cowboybukser på, samt en strøget skjorte - helst i lyse farver godt proppet ned bag bæltet. Han bærer en mørk blazer og håret er kortklippet. Det store flertal er magre og ser atletiske ud. Få men markante er dog i ulasteligt jakkesæt med slips. Landkvinden har et par ikke-alt-for-højhælede sko på, hvis hun er ung et par sorte netstrømper og nydelig nederdel, hvis hun er lidt ældre et par rummelige lærredsbukser. Uanset alderen har hun en skjorte-lignende noget på overkroppen og halvlangt hår - og er mestendels ikke så tynd som manden. De kan begge lide at danse, den der lidt tids-atypiske dans, hvor man holder i hænder og om hinanden.

En yngre landbrugselev jeg spiste frokost med, der selv havde gjort disse observationer, mente dog, at der også hørte en bred traktor-røv til uniformen, men vi blev enige om det kompromis, at det gjaldt primært for den yngre generation, dem der måske i virkeligheden brugte mere tid på kontoret end i traktoren. At være landmand bliver et mindre og mindre fysisk krævende arbejde.

Der var dæmpet belysning, stearinlys og krokus på bordene og summen af samtaler var så intens, at man kunne skærer i lyden. Der var varme, smil og optimisme.

Men om denne vellyst havde sin årsag i det festlige lag - man må formode at for den travle landmænd, er det en sjældenhed at komme til fest; eller om det var at være blandt kollegaer, der rent faktisk forstod hvad man sagde, forstod ironien og dilemmaerne - hvilket undertegnede ofte havde svært ved, da diskussionerne kunne være ekstremt specialiserede og vidensbaserede (men det var fascinerende at overhøre samtalerne!) - eller om det måske er et ægte tegn på, at krisen i landbruget er overstået, kan man gisne om.

Der blev i hvert fald danset igennem til Billy Cross og The Delta Blues Band og dansegulvet var fuldt hele aftenen igennem. I alle kroge af Herning Kongrescenter, om det var i korridorrene, på toiletterne eller blandt de få rygere udenfor, så var snakken kongenial og præget af den der særlige bondske lune, selvtilfredshed og en næsten pligtskyldig dosis brok.

Var det fest i forsamlingshuset?  Jeg ved det ikke, der var bestemt små og store associationer til Smærup-Sørensens Mærkedage, men foran indgangene var der et massivt opbud af reklamesager fra landbrugets organisationer og landbrugsrelaterede firmaer. Måske har det ikke betydning, måske var forsamlingshus-sjælen intakt - jeg vil gerne tro det, men det hele så så flashy ud og mindede mig om det der allestedsnærværende teknokratiske/teknologiske fix, som i min optik er med til at holde fokus væk fra det egentligt faglige, skygger for det primære landbrugs egentlige virkeligheder og i stedet bliver en fest for skrivebordsgeneralerne i Landbrug&Fødevarer, Videnscenteret for Landbrug og hele den der nyliberale-politiske dagsorden. 

Lederen i Effektivt Landbrug fortsætter " Når måske op mod 1.500 af de omkring 2.000 deltagere er funktionærer i kommunernes-, ministeriernes-, og styrelsernes forvaltninger, rådgivere i landbrugets rådgivningsselskaber, salgs-produktpersonale i forsynings- og afsætningsvirksomheder, branchefolk og engagerede interessenter, er det et fantastisk sted for netværksdannelse. På talerstolene og under powerpoint-præsentationerne og ved de mange sessioner tales der mere om planteavlerne end med dem. ... I dagens avis er der fra de praksisnære planteavlsmiljøer med produktionsinteresser på ny kritik af det funktionærbårne miljøregime."

Avisen har et helt andet forvaltningsfjendtligt syn på kongressens stofskifte med erhvervet og de omkringliggende interesser end jeg har, nu er jeg jo også selv een af dem, der hentydes til, men jeg genkender den afsmag det må give producenterne, at det der engang var deres kongres og deres fest er blevet invaderet af den der funktionær-akademiker-type. Så måske skal man sende et par af dem op i rumkapslen, ikke bare for at slippe af med dem, men som ægte repræsentative symboler for vores kultur?

(Der følger også nogle mere saglige reflektioner over indholdet på kongressen)