Hvad er et landbrug?

Hvad er et landbrug er titlen på ugens landbrugsradio-indslag. Det er et sammenrend af tanker om hvad landbrug i grunden er som ord, begreb og lovgivningsinstrument. Ikke helt stringent, men det var for at nå frem til at fortælle om de små - eller mikro-landbrugenes vækst og udfordringer. Det gøres gennem Johanne fra Hegnsholt - men det er bare et eksempel af mange. Her ses menu og navne på de gårde, der deltog på den i radioindslaget omtalte dag:

                                 


I den anden ende af skalaen, læste jeg med lige dele interesse og grum fascination Landbrugsavisen sidste torsdag. En af de sider i avisen, der måske bedst eksemplificerer det store spænd mellem de små og de store, går under overskriften: Penge & Markeder. Lad mig skrive lidt af, efter chef-økonom Jens Scherning, fra Agrocura:

"Renten er på vej på - men næppe før 2018-19:
Vores langsigtede teoretiske konjunkturmodeller er igen gået ind i den bedste periode.
Det sker sjældent, at trenden pludselig vender. Derved kan vi i et til to år igen opleve stigende vækstrater, og en recession på denne side af 2020 er næsten usandsynlig. Derved kommer Europa med stor sandsynlighed også til at hæve renten, hvilket starter sent inde i år 2018 eller evt. først i 2019. Efter vores mening er det alt for sent til at bremse boblen på aktier og ejendomsmarkedet. Det er upopulært at bremse en positiv udvikling hvilket tilbagetrækning af opstramning på realkreditlån til København og Aarhus var et eksempel på.
Aktieboble punkterer sent i rentestigningerne
Aktierne sætter nye rekorder i denne tid. Vi har fortsat den tredjehøjeste værdisætning i 150 år, og aktiemarkedet handler værdimæssigt klart over toppen fra 2008. Det er kun 1929 og IT-boblen i 1999, der har været mere ekstrem. Aktierne vil fortsætte deres stigninger, selvom renterne stiger. Det er først de sidste rentestigninger, der ændre på trenden på aktierne. I grafen ses henholdsvis styringsrenten fra USA og Europa sammenholdt med det aktieindeks i USA, SP500. Forud for aktieboblen i 1999 og 2008 steg renterne både i USA og Europa i flere år. Forestil jer lige, at den europæiske centralbank ECB først i slutningen af 2018 starter med at hæve renten, og der derfra skal gå et til to år, før aktierne topper, hvilken ekstrem situation det vil være. Det bliver formentligt største værdisætning af virksomheder nogensinde, en gigaboble.
Behold variable lån
Vi har tidligere givet udtryk for, at vi skulle i fast rente, når vi historisk rammer en rentebund, og USA og Europa begynder at hæve renten, samt at der er positiv momentum i væksten. Vi har ændret holdning, for når vi ser på, hvad vi er i færd med en gang til, måske vildere end 2008, er det umuligt for os at se, at renten kan komme meget op de næste mange år. Det ender med en ny stor krise om ca. to til tre år, hvorpå renten igen skal smides i hullet. Derfor holder vi fast i likviditet med den store mængde variable lån, landbrugsvirksomhederne har. Det er selvfølgelig tilladt at tage lidt fast rente i realkredit og forsøge at score en skattefri kursgevinst såfremt virksomheden har skatteevne og likviditet hertil.
Forbered dine finansieringskilder
Der er p.t. intet i rentemarkedet, der indikerer en rentestigning endnu. Men på oktober rentemødet i ECB vil de formentligt komme med, hvorledes de får deres månedlige 60 mia. euro opkøbsprogram reduceret frem mod sommer 2018. Den første indikation fra banken på strammere pengepolitik vil omgående ændre forventningerne. Når det bliver synligt for alle, specielt landbrugsvirksomhederne finansieringskilder, kommer der stigende krav til, hvorledes du takler de højere renter. Første øvelse kunne være at indarbejde større renteudgifter i slutningen af 2018-budgettet og 2019. Det vil være super, hvis du oparbejder finansielt beredskab, således at realkredit og banken føler sig trygge, at du beholder dine variable lån. Om nødvendigt kan det være, at du skal tage lidt F5-lån (tæller i finansieringsverdenen som 'fast rente'), selvom vi er modstandere heraf. Det mest trælse er, at du bliver presset til mere fast rente, når vi først er et stykke inde i rentestigningerne.
Swaps er forbudt område
Swaps er ikke en løsning på ovenstående, men øger risikoen. Hvis vi tager fejl af renteudviklingen får vi lynhurtig en negativ markedsværdi. Du kan ikke lave rentedækning i banken via renteswap på dine realkreditlån. Du laver således forretninger i to institutter, som senere kan konflikte. Forestil dig så lige, hvad der sker i næste krise, hvis ECB kun får hævet renten til 1%. Når stormvejret indtræffer, kan de kun sætte renten ned fire gange af 0,25%. Men hvad hvis de smider renten i minus to til tre%?
...Så giver renteswappen en sikker fast stigende rente, idet du kommer til at betale en stigende negativ variabel rente. De, som fortsat har gamle renteswaps, kan komme ud af dem i ca. 2019 med mindre tab. Det kan være, at din swap i dag skal flyttes ud i privatregi for derigennem at optimere skatten. Du er velkommen til at kontakte os for spørgsmål som overstående!"

                                 

Interessant... Foruroligende? Man forstår at vi er i en 'ekstrem' usikker periode, på vej mod en ny finanskrise. Men intet er så skidt det ikke er godt for noget, et variabelt lån kan være lukrativt, for krisen vil 'formentligt' sende renten i minus. Artiklen minder mig om den konklusion, som COWIs nabo-tjek kom frem til for nogle år siden. Rapporten skulle afdække, på krav fra landbruget, om vi havde konkurrenceforvridende miljøregulering i Danmark.

"Analysen af bedrifternes effektivitet indikerer, at der ikke er så store forskelle i rammevilkår, at de medfører, at danske bedrifter er mindre effektive end bedrifter i nabolandene. Analysen kan ikke bruges til at konkludere, at der ikke er forskelle i rammevilkårene for kvælstof- og fosforreguleringen; kun at de ikke er så væsentlige, at danske bedrifter bliver mindre effektive end bedrifter i de undersøgte EU- lande og tyske delstater. Målt på bruttooverskud, som er nettoindtjeningen minus finansierings- og eksterne udgifter, ligger de danske bedrifter lavt. Det skyldes, at de danske bedrifter har investeret væsentlig mere kapital i bedriften. I forhold til nogle af nabolandene er det mere end fire til fem gange så meget – og mellem 50 % og 75 % af investeringerne er lånefinansierede. De deraf følgende renteudgifter giver de danske bedrifter et relativt lavt overskud"(COWI 2015 s.201-202) 

Selvsagt var landbruget ikke tilfreds med den konklusion, så der er for nyligt blevet lavet en ny evaluering af den danske kvælstof- og fosforreguelring. Men heller ikke denne rapport kunne finde belæg for landbrugslobbyens påstande om 'Danmark som miljø-duks'.

Under artiklen om hvordan landmændene skal forholde sig til aktiemarkederne,  er der tre mindre notitser: Irland: markant stigning i mælkeproduktionen; USA: Svinebestanden stor som aldrig før; Russisk slagtekoncern lægger an til megaslagteri.

Ja - der er bestemt forskel på den organisatoriske støtte og interessevaretagelse de forskellige størrelser af landbrug har brug for.