En slags 'forret', til den længere artikel om Eus såsædslovgivning herunder

Kommentar af Anders Borgen

Jens Ring fra EU-kommissionen svarer i et læserbrev 14. dec på Karen Sybergs klumme (12/12) om den ny EU-forordning om frø. Han forstår vist ikke, hvad problemet er.

Lad mig derfor starte et helt andet sted: Hvad ville der ske, hvis alle opskrifter på mad solgt i EU skulle godkendes? Hvis der var dyre og bureaukratiske ansøgningsprocedurer i forbindelse med godkendelsen, hvor man skulle bevise, at opskrifterne var både sunde og velsmagende?

Det er muligt, at kravene f.eks. ville ændre på saltindholdet i McDonalds burgere, men for restaurationsbranchen som helhed ville det især betyde, at der kun var store fastfood-kæder tilbage på markedet, som alle brugte stort set de samme godkendte opskrifter på burgere og pizzaer. Kun de store kæder ville have ressourcerne til at få godkendt deres opskrifter. 

Derimod ville det som helhed næppe forbedre hverken god smag eller sund mad, for alle de små selvstændige restauranter ville forsvinde. Der ville næppe være en eneste gourmetrestaurant tilbage, og heller ingen økologisk eller vegetarisk restaurant. 

EU's frølovgivning kræver, at alt frø skal certificeres, og der må kun sælges frø af planter, som er opført på den officielle liste over godkendte sorter i EU. Dette er udtryk for en syg lovgivning, som kun har til formål at støtte de store firmaer i branchen. Over halvdelen af alle frø i EU ejes af en håndfuld kemikaliefirmaer med Monsanto og Syngenta i spidsen. Det er resultatet af EUs frølovgivning. 

Sådan er situationen i dag, og sådan vil det fortsat være med EU-Kommissionens forslag til revision af reglerne. Jens Ring har ret i, at Kommissionens forslag indeholder en undtagelse om, at mikrovirksomheder på visse indtil videre ukendte vilkår kan undtages fra gebyrer, men netop denne vigtige undtagelse modarbejdes lige nu af Danmark efter pres fra frøindustrien. Det er derfor usandsynligt, at denne undtagelse overlever til den endelige vedtagelse af forordningen med mindre vor nye Fødevareminister griber ind og ændrer det danske mandat.

Overordnet set er der for mig ingen tvivl om, at Karen Syberg har ret i sin pointe, at EU's frølovgivning er en katastrofe for biodiversiteten, for vor retsbevidsthed og for erhvervsstrukturen i frøbranchen.