I 2010 skrev jeg speciale om
Landbrugets Rammevilkår. I ca. 2/3 af teksten redegjorde jeg for og analyserede,
historisk og aktuelt, dansk landbrugslovgivning, europæiske visioner og direktiver samt markedets
indflydelse på ovennævnte - samt på de samlede rammevilkår og sociokulturelle
virkeligheder for producenterne. Dette arbejde tog både historiske, kulturelle
og i særdeleshed økonomiske omstændigheder ind som faktorer, der øvede
væsentlig indflydelse på rammevilkårenes tilblivelse og implementering. Jeg
havde ikke tid og plads til rigtigt at udfolde nogen empirisk analyse af
materialet, det måtte blive ved 2 små
feltarbejder.
Det vil sige jeg noget tilfældigt valgte to landbrug, der som eneste
reelle kriterie havde, at de skulle være i hver sin ende af størrelsesspektret.
Da den første bonde viste sig at være politisk aktiv, besluttede jeg at
inkludere det som et kriterie for den anden også. Jeg besøgte dem og deltog i
en dags arbejde. Jeg kunne tale med konen og, lidt tilfældigt, ved begge lejligheder også forældrene, jeg fik endvidere lov til at kontakte konsulenterne og få
adgang til årsregnskaberne. Det var vel først ved analysen af disse besøg, at
det rigtigt gik op for mig hvor spændende materialet egentligt var.
Forandringerne i landbruget, de historiske og kulturelle betydninger og
implikationer, den mangfoldige virkelighed der, om at så at sige, gemte sig i
fødevareproduktionen. Jeg kom også, i parentes bemærket, til at kaste et ekstra
opmærksomt etnologisk blik på min egen opvækst, som netop foregik på landet.
Jeg mente - og dem der bedømte mit speciale understøttede det - at her var der
et forskningsfelt, som fortjente at blive undersøgt empirisk fra grunden af.
Mit Ph.d.-projekt går i al
sin overforenklethed ud på at beskrive og analysere de virkeligheder, der
findes i landbruget - med særligt henblik på de potentialer, der kunne udgøre
erhvervets fremtid i lyset af politiske og markedsøkonomiske realiteter. I
kraft af at jeg fortsatte min forskning efter specialet, først i et frøforædlingsfirma
og senere i en projektansættelse på Dansk Landbrugsmuseum, var jeg nogenlunde
klædt på til at skandere erhvervet for 10 forskellige forretningsmodeller, som
enten havde vist sig som økonomisk bæredygtige over tid eller var nyskabende indenfor
deres produktion. De 10 gårde er empiriske realiseringer af produktionsformer i
dansk landbrug - og har til hensigt at gøre krav på en vids repræsentavitet.
Der sker en rivende udvikling i erhvervet og
kilde fortalte mig, at man i den Natur og Landbrugskommission, der i foråret
kom med sin rapport og anbefalinger til en ny landbrugslov, en tid lang måtte
diskutere, om det ikke var mest hensigtsmæssigt simpelthen ikke at have en
landbrugslov. Rationalet - eller mere korrekt, et af rationalerne - var at
loven halser ubehjælpeligt efter udviklingen indenfor sektoren. Det er de
markedsøkonomiske kræfter, der langt hen af vejen strukturere vores fødevareproduktion og loven står
egentligt bare i vejen for en smidig omstillingsparathed i landbruget. Det skal
dertil siges, at jeg ikke deler den opfattelse, i hvert fald ikke på de
præmisser den bliver fremført, men det er et sidespor. Det jeg ville sige med
denne ekskurs, er at der er mange virkeligheder i landbruget, der er mange
konflikter, der er mange interesser, der er meget kulturel bagage og der er en
stor usikkerhed omkring fremtiden - alle faktorer, der gør min forskning og feltet både
meget spændende men også virkelig svær at tage et øjebliksbillede af, motivet
flytter sig hele tiden.
Ved hjælp af produktionsmådeteorien
forsøger jeg at konkretisere de vigtigste elementer i produktionen, det er
naturligvis ejerskabet og de velkendte måder at skematisere produktionen på -
men det er også den socio-kulturelle virkelighed, som spiller en langt
væsentligere rolle i den primære landbrugsproduktion, blandt andet fordi man
lever så isoleret.
Jeg har fra September til nu
nogenlunde opfyldt min plan, jeg har
foretaget 5 feltarbejder ud af de 10 planlagte. 3 gårde på Sjælland og to i
Jylland er blevet besøgt og undersøgt. Jeg har fordelt undersøgelsen geografisk
fordi jeg har en tese om at det er meget forskellige kulturelle virkeligheder
man møder, hvis man er landmand udenfor Frederikssund eller udenfor
Fjerritslev. Omkring 23 timers båndede interview, årsregnskaber og feltnoter er
det materiale jeg sidder med netop nu. Og som i sikkert vil vide fra medierne,
så er der mange små og store landbrugshistorier, der ugentligt melder sig på
radaren, bare i den seneste har fødevareministerens udmelding om dyrevelfærd i
svinestaldene trukket overskrifter.
Den største udfordring er at kunne afgrænse virkeligheden, om at så at sige og begrænse
sig.
Men der er også nogle valg for de kommende
feltarbejder som jeg sidder og bakser med.
Alle de 5 landbrug jeg har besøgt, har vist sig at være økologiske. Det
var på ingen måde planlagt på forhånd, jeg er gået efter forretningsmodeller
som var anderledes, havde vist sig at være økonomisk interessante og som jeg
mente kunne afspejle nogle potentialer. Ingen af de landbrug jeg besøgte havde
den økologiske dimension, som det vigtigste element i denne forretningsmodel.
Jeg er derfor kommet frem til en meget provisorisk tese, om at økologer er mere
nysgerrige, omstillingsparate og dermed også bedre fagligt rustede i et fremtidsperspektiv. Det kan -
hvis det viser sig at være rigtigt - have mange forklaringer, men en kunne være
at den oppositions-rolle de har været i overfor det konventionelle landbrug,
har skærpet netop disse parametre.
Jeg skal altså vælge, vil jeg
i de kommende 5 gårdbesøg, bruge samme kriterier eller forsøge at prioritere
konventionelle bedrifter. Skal jeg have et eller flere eksempler på
'almindelige' forretningsmodeller hvor økonomien er sund? Skal jeg have et
eller nogle kontrast-eksempler til al den nyskabelse og økonomiske sundhed?
Eller skal jeg i stedet fortsætte i dette spor og grave lidt dybere i årsagen
til hvorfor de fem brug jeg har valgt viser sig at have økologi tilfælles?
Hvornår og hvordan skal jeg bringe det organisatoriske i spil? Det politiske ?
Jeg ved også jeg kommer til at slås med at bringe det kulturelle ind i
produktionsmådeteorien på en for mig frugtbar måde, skal jeg bruge tid på det
nu, så det kan vejlede mine valg ?
Det næste jeg har planlagt er
at kigge på årsregnskaberne sammen med min bi-vejleder og få bedre hold på de
økonomiske virkeligheder. Og så har jeg aftalt med forstanderen på Kalø
Landbrugsskole, at jeg kan komme over på skolen i Marts og lave en uges
projektforløb med eleverne, hvor vi kigger på Landbrugets fremtid sammen.
(Herefter følger et lille dias-show, med nogle indtryk fra det første semester)
Etnologer i skoven....
...og på stranden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar