Feltnoter

Feltnoter fra Thise Mejeri, Aalborg Universitet, Halkær Kro, Øko-dag, Risgårdvej, Dansk Landbrugsmuseum.

Mogens Poulsen, marketingschef på Thise Mejeri fortalte om at starte op som økologisk mælkeproducent i 80erne og kampene med kollegaerne i den lokale landboforening; om uge 29 i 1993, da Brugsen kickstartede det økologiske forbrug, om højskole- og andelsbevægelsens prægning og dannelse af menneskene på landet - og endelig om den aktuelle udfordring mejeriet står overfor, med de to håndfulde andelshavere, der ligger om til konventionel produktion og hvordan det også påvirker arbejdet med at sætte ord på Thises ideologiske DNA, som Mogens udtrykte det.

Jan Holm Ingemann, selv tidligere økologiske landmand, certificeringsnummer 13,  nuværende lektor i økonomi på Aalborg Universitet og een af de få økonomer, der analyserer anderledes på nøgletallene i erhvervet. Vi talte om de herskende økonomiske teorier og hvordan de belyser forskellige sider af erhvervets udfordringer og potentiale. Vi talte om det modsætningsfyldte samarbejde mellem husmænd og gårdejere og om alternative udviklingsspor, som der efter Ingemanns mening ikke rigtigt var noget seriøst bud på, da dansk landbrug primært er gearet som et eksporterhverv. Vi talte om top-styringen i erhvervet og 'socialiseringen' af de næste generationer på landbrugsskolerne - jævnfør sidste indlæg - og i landboforeningerne, som gjorde egentlig nytænkning og omstilling nærmest umulig.

På Halkær Kro fejrede kroens støttekreds at den havde fået istandsat loftet, sådan at gæstende musikere kunne overnatte fremfor at skulle på hotel inde i Ålborg. Kroen er købt og istandsat af en række nærtliggende gårde og frivillige ildsjæle , som har knoklet i årevis for at bevare dette samlingspunkt og kulturskabende sted, midt ude på landet hvor der ellers ikke er meget der har åbent. Halkær kro er berømt for dens folkemusikfestival i Juni, men har arrangementer og et rigt kulturliv året rundt og det var en fryd at kunne stå der blandt små hundrede landmænd og deres naboer og synge højt af højskolesangbogen. Efter sangen var det gourmet-middag og folkemusik af høj international kvalitet; måske overdriver jeg, men jeg oplevede at der ved alle de mange borde blev diskuteret landbrugsrelaterede problematikker med stort engagement. Tænk engang, et miljø.

Næste dag var Ø-ko-dag. Vi så 200 sortbrogede køer springe og danse på Nedergård - ikke langt fra Frøstrup. Det gjorde vi sammen med i omegnen af 2500 andre gæster. Frivillige stod i gule veste nede på Tømmerbyvej og guidede de mange biler ind på en improviseret parkeringsplads. Selvom en fimbul-vind blæste gennem marv og ben var hegnet omkring marken besat op til 3-400 meter på hver side af staldudgangen. Mange tog ét billede og satte sig ind i bilen og kørte hjem, men mindst lige så mange blev og købte den hjemmelavede Thy is, shoppede i gårdbutikken eller fik gratis pandekager og varm kakao af de lokale spejdere, eller grillpølser og kaffe, eller en tur på hesten, klappede de nyfødte kalve - ja det var et festligt cirkus og midt i det hele stod gårdens ejer Arne og smilede og hilste på gæster og naboer.

Skæbnen ville at jeg sad på Risgårdvej med åben mikrofon og interviewede Kate fra Halkær-Ådal Økologisk, et nystartet færdigret- og cateringfirma baseret i Løgstør - som har et leverings-, produktions- og finansielt samarbejde med 7 lokale økologiske kødproducenter - da telefonen ringede og oplyste Kate om at de havde vundet en stor international pris i London - for bedste nye øko-produkt. På dette interview-bånd er der flere jubel-bande-ord end ellers normalt. Firmaet kæmper hårdt for at komme ind på markedet og få økonomi i salget, så det var en velkommen nyhed. Kate og Ediths retter og produkter kan man købe i udvalgte Irma-forretninger og på nettet

  

På vejen Sydpå besøgte jeg Dansk Landbrugsmuseum ved Auning 20 km fra Randers, en noget overset perle blandt danske museer. 'Noget overset' betyder at egentligt har de ganske mange gæster, omkring 100.000 om året, men jeg møder bare aldrig nogen der kender det eller har været der. Udover en række faste udstillinger, der fortæller historien om agerbruget, andelsbevægelsen, mejeriet, slagteriet og køkkenets udvikling; så rummer museet også nogle imponerende samlinger af landbrugsredskaber og maskiner. Der er også altid mindst en særudstilling, i år selvfølgelig om 1864 og hvad krigen betød for landbruget. Udenfor er der et af Danmarks største pometer, den landbrugsbotaniske have med store samlinger af forskelige sorter af gamle kulturplanter - 52 forskellige slags stikkelsbær, bare for at nævne en ting - og de gamle husdyrracer er også repræsenteret. Derudover driver museet ca. 100 ha økologisk planteavl. Med det gamle slot Gl. Estrup som blikfang, er det også et af Danmarks smukkeste lokaliteter.

Jeg besøgte desuden to gårde, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen - dengang var det imidlertid sent efterår, så stemningen og energien var en helt anden ved dette besøg. Jeg besøgte også tre pensionerede bondefamilier, for at høre om hvordan det var dengang de startede, hvordan tingene har forandret sig og hvordan de ser på landbruget i dag og fremover. Endeligt har jeg bedrevet feltarbejde på to gårde i Midt/Sønderjylland, som vil blive præsenteret og beskrevet på et senere tidspunkt; for så kørte jeg til Polen - hvor jeg skriver dette indlæg fra - også de indtryk må I have til gode. Men jeg kan afsløre at her er sommerligt, god plads, store maskiner - og storke.

Fremtiden er ikke så sort som den har været...

April er den ondeste måned.... sådan lyder starten på et berømt digt, måske det mest berømte, der læses kan.

Når man sådan triller ned af landevejen en lun forårsdag i starten af april, hvor solen springer og slår sig i tøjret, hvor tjørne-hegnet ligner ivrige brudekjoler i flor og påskeliljerne nejer som små spejdende periskoper; sendt op af undergrundens frø og spirer, lyset gnistrer og splintres i vandløb, søer og fjord, den sirligt striglede mørkebrune mark bugter og bakker sig så man tænker nåh det er derfor det hedder moder jord,  og det grønne pibler frem i alle synsfeltets sanser....ja så er Danmark så smukt at det skær i hjertet ...

Og landbruget er alle vegne i det landskab, over det hele...

I uge 14 underholdte jeg produktionslederholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskole med de erfaringer mine undersøgelser har bragt indtil videre. Det var i skoletiden og om aftenen havde vi en åben studiekreds for alle elever, på tværs af årgangene, om nogen af de temaer, der lige nu berør de unge jordbrugs-interesserede. Det skema-lagte handlede om nye forretningsmodeller og ejerskabsformer i erhvervet, aftenens diskussioner kredsede om: Uddannelse, GMO og forædling, Fremtidens Landskaber og Faglig Organisering og organisering i det hele taget indenfor landbruget.

Jeg vil ikke gennemgå alle vores diskussioner, men kort redegøre for baggrunden for ugens første aften-tema: Uddannelse. Den hedder Kalø Økologiske Landbrugsskole, men er i virkeligheden en almindelig landbrugsskole, der har fokus på økologi. Alle undervisnings-materialer og speciale-forløb er identiske med dem man undervises i på en 'konventionel' landbrugsskole og der er da også flere elever, der ikke har valgt skolen på grund af økologien, men fordi den lå tættest på.

Det kan måske lyde underligt i den udenforståendes ører, men er, i hvert fald et stykke hen af vejen, logisk nok, idet at undervisningen i planternes næringskredsløb, i jordbundsforhold, maskiner, dyrenes sygdomme og anatomi, finansieringsplaner - og mange andre fagspecifikke emner er det samme hvad enten man sprøjter eller lader være. Men alligevel.

Der er mange økologer der mener, at undervisningsmaterialet til kommende økologer burde skrives af økologer - og ikke af konventionelt tænkende fagmænd - og at argumenterne for samt nuancerne og perspektiveringen i, at forstå sit virke som økologisk fødevareproducent fuldstændigt mangler i det materiale eleverne sidder med. Endvidere, og det er måske den mest vigtige del af problematikken, så er der i dag kun mulighed for at vælge to speciale-forløb på landbrugsskolerne: Husdyr eller planteavl. Der findes hverken en kombination eller en mulighed for at vælge et økologisk funderet speciale. Man kan med andre ord ikke få en uddannelse som økologisk landmand!

                               Eleverne på Kalø diskuterer Landbrugets Fremtid

Det kan synes underligt i et land der bryster sig så meget af økologi og har en regering med en meget ambitiøs økologisk målsætning, men sådan er det bare. Men hvorfor er det 'bare' sådan?

Ja, det vil jeg se nærmere på, på et senere tidspunkt, men det korte svar er at Fagudvalget, den instans under Fødevareministeriet, der administrerer og godkender de landbrugsfaglige elementer i uddannelsen og kriterierne for opnåelsen af et grønt bevis, ikke finder det nødvendigt. Selvom Kalø og ØL har kæmpet i årevis for at få lov til at etablere et fagligt forløb funderet i økologien, så har man ikke fået det igennem udvalget og fra politisk hold har man ikke ønsket at blande sig i den strid, for en strid er det blevet. 

Det kan mærkes på eleverne på skolen, de er ikke tilfredse med at sidde med undervisningsmateriale fra Landbrug&Fødevarer.  

Det kan lyde lidt dystert og der var kritisk brod i diskussionerne de fleste aftener, men engagementet er samtidigt positivt og der er også mange forårsfornemmelser på sådan en landbrugsskole når aprilsolen skinner og øko-kræfterne har blæst i hornet, for at samles på Samsø.

Seks grønne græsrodsforeninger havde sat hinanden stævne i hallen i Tranebjerg i weekenden 4-6 april.  Et spædt forsøg på at etablere et tværgående fællesskab og styrke bestræbelserne på en grøn omstilling af Danmark var baggrunden for invitationen. Og mange må have følt at det var på høje tid, for ikke mindre end 400 medlemmer og interesserede deltog i begivenheden, som havde et momentum og en energi, der fik de unge til at danse og de gamle til at blive helt rørt. Allerede på færgen mærkede man, at noget stort var under opsejlning. Med eksemplarisk do-it-together-energi, var det lykkedes initiativtagerne at få færgerne til at give rabat, at samle udlejningscykler og overnatningspladser nok, at få aktiveret alle deltagerne i at lave mad, vaske op og organisere møder, ekskursioner og fest til UG og slange.

                                    De seks formænd/kvinder byder velkommen

Der var mange gode oplevelser, foredrag og møder og selvom det fra gulvet var svært at se hvordan entusiasmen kunne veksles til indflydelse på lokalt og nationalt plan, så er jeg overbevist om at en ny tradition blev stiftet på Samsø; og at mødet vil udbygge og styrke den fælles grønne omstillings-dagsorden - som så mange utålmodigt arbejder for at påbegynde og realisere. Næste møde er i Lejre i 2016 - det hører bestemt med til landets fremtid.

Uden for programmet besøgte vi Rasmus og Johannes, to tidligere elever på Kalø, der har forpagtet en lille økologisk gård ved Alstrup og som er i støbeskeen til at være de første landmænd, der lejer deres jord af den nye samsingske Jordbrugsfond. Fonden er ikke stiftet endnu, men mangler så ubetydeligt et lille beløb for at nå stiftelsessummen, at det endda kan være sket siden weekenden.

Ideen er at frikøbe landbrugsjord på Samsø, omlægge den til økologi og leje den ud til unge landmænd - uden at kapitalisere jordpriserne i forpagtningsafgiften. Noget tilsvarende, men knap så idealistisk er faktisk også i gang på fastlandet, hvor AP pension, gennem deres til lejligheden oprettede fond: Agrofond og med bistand fra Danish Farm Management, endelig har fundet en model, de mener er rentabel for investering af pensionsmidler i dansk landbrug.  Jeg besøgte Jakob, en ung 23-årig landmand ved Grenå, der netop havde forpagtet en gård til små 50 mio. gennem Agrofond, som vil være ejer de næste 10 år, hvorefter Jakob har muligheden for på gunstige finansieringsvilkår at købe pensionskassen ud.

To spændende nye fremtider i landbruget, som I vil høre mere om.

Ps: Husk det er Øko-dag nu på Søndag den 13. hvor køerne kommer på græs. Se nærmere hér.