Public Service

Der er kommet en del landbrugsnyheder i dag. Det store samtaleemne er selvfølgelig regeringens vækstpakke og dens betydning for erhvervet, men i ly af den snak er der også kommet tre nyheder af mere generel karakter.

Videncentret for Landbrug har offentliggjort en analyse af indtjeningen på fuldtidslandbrug i 2013. Tallene viser både en positiv tendens og store variationer.  Gennemsnittet er derfor ikke nødvendigvis en særlig anvendelig indikation af erhvervets helbred som helhed.  Djævlen ligger måske i detaljen, for som det fremgår af bemærkningerne har værdiændringerne på besætning og lagerbeholdninger, reelt den betydning at man i nogle tilfælde skal ligge en kvart million til gennemsnitsresultatet, hvis man vil sammenligne driftsresultatet fra 2012 med 2013. Værdiændringerne har især ramt svineproducenterne, som alstså har måttet producere væsentlig mere i 2013 for at opnå samme resultat som i 2012. Mælkeproducenterne trækker derimod gennemsnittet op, da de har haft en pæn fremgang. Overordnet set fortæller tallene at:

" Selv om niveauet for driftsresultater isoleret set er pænt, så er det fortsat beskedent set i sammenhæng med en række år med dårlige resultater og de usikre konjunkturer. Resultatet skal også ses i sammenhæng med, at landmanden ud af driftsresultatet skal lønne sin egen arbejdskraft og forrente egenkapitalen (...) Hovedårsagen til den fornuftige gennemsnitsindtjening er gode priser på landbrugsprodukter og den fortsat meget lave rente. Regnskaberne afslører dog også, at der er store forskelle mellem de enkelte driftsgrene." siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret for Landbrug. Se mere her.

Nationalbankens direktør Lars Rohde har i anden anledning også ytret sig om landbrugets økonomi. Hans kommentarer kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, men det er alligevel en sober og interessant tale, hvis pointer ikke normalt finder vej til offentligheden, som er travlt beskæftiget med de aktuelle politiske implikationer af mere sensationsprægede overskrifter.

Lars Rohde sagde blandt andet at:

" (...) Det er i dag klart, at der var tale om en decideret "jordprisboble", hvor hektarpriserne kom fuldstændig ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den. En del af den store prisstigning på jord og landbrugsejendomme skyldtes udbygning af svineproduktionen (...) Samtidig er jordpriserne faldet betydeligt, men de ligger stadig noget over niveauet forud for finanskrisen, og de forekommer stadig høje set i forhold til afkastpotentialet, især i en situation med en normalisering af renteniveauet (...) Resultatet af den beskrevne udvikling er et stærkt forgældet landbrugserhverv med lav soliditet i mange ejendomme. (...) 
Strukturtilpasningen i landbruget kører for fuld kraft, og mange har forladt erhvervet. De stigende jordpriser gjorde, at dette ofte kunne ske med en betydelig gevinst på lommen. Sælgerne var ofte ældre landmænd, der havde købt deres ejendom til en betydeligt lavere pris og dermed havde en relativt lille gæld og forholdsvis stor egenkapital. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut blev der i perioden 2003 til 2010 trukket ca. 55 mia. kr. i egenkapital ud af erhvervet på den konto. Hertil kommer, at en del af stigningen i ejendomspriserne blev brugt som sikkerhed for låntagning til køb af andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme eller inventar og løsøre. En del af værdistigningen er populært sagt blevet "spist op" eller brugt til spekulation. 

Ifølge Landbrugsavisen er der syv gange så mange landmænd over 65 som under 35. Det kunne således være værd at overveje metoder til, at sælgerne af landbrug i højere grad end i dag kunne se en fordel i at lade en del af pengene blive i erhvervet og lette ejerskifter. Der kan næppe ventes stigende jordpriser lige med det første, snarere tværtimod (...)  Gældsproblemerne må løses via den løbende indtjening, ligesom der næppe er nogen vej uden om, at nogle af de mindst produktive og/eller mest forgældede landbrug må gå nedenom og hjem Langt de fleste pengeinstitutter kan bære dette. Det sundeste er, at tabene bæres af dem, som har givet lånene. Tabene skal ikke "socialiseres". Det er ikke blot et spørgsmål om, hvem der i givet fald skulle betale, men ville også være uheldigt for den fremtidige adfærd hos såvel långivere som låntagere, også kaldet "moral hazard". Samtidig nytter det ikke noget at sidde og vente på, at konjunkturerne løser problemerne. Det sker ikke."

Læs hele talen her (landbrugsafsnittet begynder på side 6).

I forlængelse af ovenstående, er det forstemmende hvor meget økonomisk spin, der bliver bragt ud i den offentlige opinion. Med regeringens dårlige meningsmålinger og den økonomiske vækst fortsat på den intensive afdeling, foregår der en mindre krig på tal og prognoser i øjeblikket - og interesseorganisationer bliver ofte brugt som eksperter uanset om de går ind for eller er imod regeringens kurs. Jeg synes det er svært at gennemskue de mange udspil ikke mindst med så stærkt modsætningsfyldte fortolkninger af hvilke mekanismer der skaber vækst og så meget blus på de ideologisk prægede påstande om nationens økonomi - og altså også landbrugets bidrag hertil.

Danmarks Radios program Detektor dobbeltchecker tal og fakta fremsat i medierne og har været efter landbrugets største interesseorganisation Landbrug&Fødevarer flere gange. Det har nok ikke den store pædagogiske effekt, men det er da rart at nogle af de fakta vi bliver konfronteret med i dagligdagen bliver efterprøvet - det synes jeg faktisk er public service.

Se omtale af sagen her.