Konferencen i Bukarest

Jeg var blevet inviteret af arrangørerne til at komme og fortælle om danske landmænds investeringer i øst-Europa, set indefra om at så at sige. Invitation var en udløber af den lille gruppe af antropologer/sociologer, og altså også en etnolog, der alle havde landbrug, i en eller anden afskygning, som forskningsområde, og som uafhængigt af programmet traf hinanden i sommers i Tallinn til den føromtalte antropolog-kongres.  

Konferencen i Rumænien havde som overskrift: 'Farmland, Food and Forests in Transition: The Eurasian countryside 25 years after. En lille pudsighed i denne sammenhæng var, at konferencen var planlagt til at ligge nøjagtigt 25 år efter Murens fald, altså den 11 november, men af logistiske grunde måtte ligge to dage tidligere. Denne dato markerer dog et andet jubilæum. Som flere af konferencens deltagere halvt-ironisk, halvt-nostalgisk bemærkede, så var det 97-års jubilæet for den russiske revolution.

Det var lykkedes arrangørerne at sikre deltagelse af en finansiel rådgiver med speciale i landbrugsinvesteringer og med mange års erfaringer i Rusland, Afrika og Øst-Europa.

Derudover deltog stifteren og lederen af et russisk fødevarer-informations-bureau, som specialiserede sig i at levere dags-aktuelle informationer om alt fra vejr, politik og sikkerhedsprognoser til priser og logistik vedrørende køb, salg og etablering af landbrugsbedrifter i Rusland. Der var en professor fra Oxford med 4 af hendes Ph.d.-studerende, som kastede lidt akademisk glans over arrangementet og vi var fire fra Tallinn-gruppen. Omtrent halvdelen af deltagerne kom fra øst-Europa og halvdelen fra vest-Europa. Der var 20 officielt indbudte og derudover deltog lokale antropologer.

Mit bidrag skulle baseres på mit feltarbejde i Polen og forsøge at forklare og fortolke den investeringspraksis, som danskerne er blevet berygtet for i øst-Europa.

Titlen på min præsentation var: The Danish Pig-farmer came with a suitcase full of money - a reality-check on Danish farm-investments in the new EU-memberstates. (På dansk: Den danske svine-bonde kom med en kuffert fuld a penge - et blik på virkelighederne bag danske landbrugsinvesteringer i de nye EU-medlemsstater).

Titlen på mit indlæg er et citat fra en lettisk afhandling om lokalsamfunds reaktion på danske landmænds opkøb af jord i Letland.

Konferencens arrangører havde bedt deltagerne om at sende en længere tekst, som baggrundsstof for det oplæg man ville holde. De ligger (snart) på hjemmesiden - dér kan man altså læse både mit og flere af de andre oplægsholderes forskningspapirer. Helt kort kan jeg fortælle, at jeg redegjorde for 1864, andelsbevægelsen, rentabiliteten, skattesystemet, sammenhængen mellem svineproduktion og hektarprisens himmelflugt, bankernes rådgivning og landbrugets organisation - men afsluttede min fremlæggelse med den foreløbige sammenfatning, at blandt de danske bønder i Polen hvor jeg har begået feltarbejde, er en vigtig motivationsfaktor dét at kunne etablere et landbrug på sine egne præmisser, at bygge noget op og selv at kunne sætte dagsordenen for sin produktion og investeringer. Med andre ord, at udfordre sine egne kundskaber som landmand og se sin personlighed afspejlet i den måde driften udvikler sig på - alle facetter af landbrugslivet, som i mange henseender i Danmark er pansat i strukturudviklingen og banken. 

Det var første gang at jeg skulle præsentere min forskning for et publikum, som rent faktisk vidste noget om landbrug. Jeg er vant til at præsentere mit projekt for akademikere, der ikke aner hvordan protein-indhold og kvælstof-normer hænger sammen - ja ofte knap nok aner hvad den fælles europæiske landbrugspolitik går ud på. Men her stod jeg overfor et særdeles vidende publikum, der på mange områder vidste mere end jeg selv gjorde om landbrugets vilkår i Europa. Det var en udfordrende opgave at formidle min forskning på det plan. Jeg fik mange spørgsmål og meget opmærksomhed, især fordi jeg som den eneste havde en førstehånds indsigt i producenternes selvfremstilling af denne udvikling. 

Selve programmet var delt op i to hovedspor. De store og de små. De store var primært investeringsfonde og  aktører med ressourcer til at købe stort ind og påvirke politik og administration. De små handlede primært om hvilke strategier der materialiserede sig iblandt småbønder og civil-samfund, for at sikre sin egen og lokalsamfundets overlevelse.

Jeg var blevet placeret blandt de store.

I min del af programmet fortalte først en amerikansk forsker ansat ved Stockholms universitet om svenske bankers opkøb af landbrugsjord og ejendomme i Ukraine og Rusland. Konklusionen i dette og i flere andre lignende præsentationer, var at landbrugsproduktion som spekulationsobjekt ikke 'virkede'.  Det er der flere grunde til, men den virkelighed har mange danske landmænd også måtte sande. Derimod var der god forretning i at spekulere i jordopkøb, med henblik på at sælge eller forpagte det videre.

Der var en livlig diskussion, primært mellem akademikeren og de finansielle rådgivere, om hvorvidt kapitalens (spekulative investorer) indtræden i øst-landenes landbrugserhverv havde være en produktiv faktor - for at få produktivitet og effektivitet op  i gear - hos de lokale fødevareproducenter. Den diskussion er meget væsentlig for at afveje fordele og ulemper for de østeuropæiske samfund ved denne investeringspraksis, men jeg deler mit fags bekymring om at simplificere disse processer ned i kroner og ører.

Efter min fremlæggelse kom der en Oxford-englænder og præsenterede et ph.d.-projekt om de store grossisters rolle i landbrugets udvikling i Rusland og øst-Europa. De fire største korn-grossister i verden bliver i akademiker-jargon kaldt ABCD'erne efter deres forbogstaver: Archer Daniels Midland, Bunge, Cargill og Luis Dreyfuss. Disse fire selskaber har magt til at  forme- og bestemmer over det globale fødevaremarked, selvom de selv hævder kun at tjene efterspørgslen. De har qua deres tilstedeværelse overalt i verden, blandt mange andre magt-instrumenter, adgang til tidlig information om høstudbytter og kan spekulere på børserne med denne viden.  Cargill, som var projektets hovedfokus og som selv deltog frivilligt i at give adgang til selskabets  regnskaber og strategidokumenter, havde i 2014 en investeringsportefølje på ca. 6 mia. kr. i Rusland. Deres primære aktivitet i Rusland, ifølge præsentationen,  var kyllinger til McDonalds. Der fulgte en interessant meningsudveksling mellem den russiske informations-udbyder og englænderen omkring det russiske marked og investeringspraksisser, men det er lidt for kompliceret at referere her. Det er dog værd at nævne, at alle de russiske deltagere var enige om at den store joker i Rusland, som kunne afgøre om en investering var sund eller ej, er Kreml og den politiske elites uforudsigelige politiske praksis.

Efter pausen kom to russere og fortalte om landdistriktsudvikling i Rusland, en østriger og fortalte om kapitalisering af landbrugsjorden i Ukraine , en rumæner om udviklingen i Rumænien, hvor 10% af landbrugsjorden nu er ejet direkte af udlændinge, en slovakisk sociolog fortalte om tilsvarende dynamikker i hendes land. I de tre sidstnævnte projekter blev danske firmaer og investeringsgrupper nævnt, blandt de aktive opkøbere.

Alle oplæg var interessante og havde paralleller til mit eget projekt. Og som det så ofte er på sådanne konferencer, var det i mellem de officielle programpunkter, at man kunne tale sammen mere udførligt og blive klogere på den europæiske og globale landbrugsvirkelighed. 

F.eks. fik jeg et par dage efter, tilsendt en række artikler fra den finansielle rådgiver, der belyste danske landbrugsinvesteringer udefra. Her er et eksempel.

Næste dag kørte vi ud og så på den agrare virkelighed omkring Bukarest.

Vi besøgte bl.a. en vingård på 65 ha, der i 2003 havde fået opstartshjælp af EU og i dag var en succesfuld producent med ca. 40 ansatte. Jeg tror aldrig de havde haft besøg af så nysgerrig en flok som os før.

                                                            

Jeg benyttede også lejligheden til selv at køre ud og se det Rumænske landbrug. Det var mestendels præget af en førindustriel struktur, med hestekærer og høstakke på markerne. Her og der rejste sig store agro-industrielle komplekser, som var ejet af udlændinge. 

Det var en interessant rejse også set i lyset af de mange interviews og møder i Bruxelles, hvor den rumænske landbrugskommissær og hans kabinet var på vej ud og dermed også - symbolsk måske - en landbrugsdagsorden der forsøgte at beskytte de små og ikke-vækst-orienterede landmænd. 

Rumæneren Ciolos havde forsøgt at koble den nye landbrugsstøtte med miljøfokus og hensyntagen til en mere mangfoldig landbrugsstruktur og hér kunne jeg se sammenhængen mellem hans politiske visioner og den virkelighed de var vokset ud af. Den nye kommissær, irske Phil Hogan, nævnte 4-5-6 gange under hans høring, at det var et stort strukturelt problem med alle de små landmænd i Europa. 

Der skal vækstes, rationaliseres og reguleringer skal af-bureaukratiseres, er den nye landbrugsdagsorden under Hogan.

Alle interessenter holder vejret i Bruxelles, for at se hvor meget af den 'nye grønnere landbrugspolitik', der bliver rullet tilbage under den just tiltrådte kommissær. Se f.eks her.

Imens må man konstatere at Rumænien er et fattigt land, der er negativ befolkningstilvækst og mange unge søger væk. Og det er svært at idyllisere det rumænske landbrug, som minder om vores for 200 år siden, men i et samfund med stor arbejdsløshed, og stor korruption, kan dem der ønsker at leve som deres forældre gjorde, eller ikke har andre valg, glæde sig over at de stadig har et inklusivt landbrug, hvor det ikke kræver en fyrstelig sum at etablere sig.

Det er selvfølgelig også det, der får danske landmænd og udenlandske investorer til at komme rendende med deres pengesedler.

Ps. Efter jeg var kommet hjem, stod jeg i en nyttehave på Amager og fortalte en bekendt om min tur. Hun udbrød, at det var da spøjst, hun var selv lige kommet hjem fra Rumænien (vi havde været i samme provins-by, samme dag), hvor hun havde købt 33 hektar jord, sammen med sin far og bror, og hvor de agtede at plante en valnødde-skov. Det havde kostet dem 200.000 kr.