Skyttes Gartneri

 Lars og Hanne har boet og dyrket grønsager i Dømmestrup på Fyn siden 1983. Før han kom her til egnen havde Lars studeret biologi i København, været på både Risø, hvor hans far var forsker og på Järna, som landbrugsmedhjælper - inden han i 1973 startede på Kalø Landbrugsskole.

Lars var økolog fra før det hed sådan. Han var med i den arbejds-gruppe, der udmøntede gødningsreglerne for den nye 'gift-fri' produktionsmetode, inden Staten kom ind i billedet. Han sad senere i kontrolkommissionen i mange år. Før, under og efter sit landbrugsskoleophold var han på gårde rundt om i Danmark, Sverige og Norge og arbejdede med både dyr og planter, konventionel og økologisk drift - samt på gårde der også fungerede som sociale institutioner. Han har også undervist på flere landbrugsskoler og været en af drivkræfterne bag at etablere praktik-pladser for polske landbrugselever i Danmark. Han har også haft tid til både at spille i band, holde sin tegne-kundskaber ved lige - og han og Hanne tager jævnligt kurser på Folkeuniversitetet inde i Odense. Denne ultra-korte karakteristik af Lars ville heller ikke være særligt godt dækkende uden at nævne, at han, som mange af hans kollegaer i landbruget, selv bygger, vedligeholder og reparerer sine omgivelser - og parrets båd.

Hans baggrund er lidt atypisk i erhvervet, men i dag når han ser tilbage, har den mere akademiske socialisering fra barndomshjemmet bidraget til, at der kan trækkes på en naturvidenskabelig forståelse af- såvel som en dyb faglig indsigt i de store principielle linier i fødevareproduktionen og hans egen omgang med special-afgrøderne

At Lars har gjort sig en del tanker om både landbruget og dets rolle i samfundet og ikke mindst biologien i fødevareproduktionen, er derfor ikke overraskende,  men specielt interessant for dette ph.d.-projekt, er engagementet i at kunne implementere nogle af de holdninger i praksis. 

Her kommer jeg dog kun ind på generationsskiftet.

Når historien om Skyttes Gartneri bliver fortalt, lyder det som om, at der var mange tilfældigheder på spil. Da Hanne fik arbejde på Fyn, fulgte Lars med og da det lille husmandsbrug de købte havde hovederhvervskrav, selvom det kun var på 3,5 ha. måtte han opgive sit tidligere job som produktionsleder på et nærliggende forsorgshjem med landbrug. At få økonomi ind i de 7 tønder land krævede en højværdisproduktion og sådan blev grønsagerne hans skæbne.

Siden er det gået slag i slag. I dag bliver der dyrket på 50 ha.

 Generationsskiftet er en af de helt store udfordringer i dansk landbrug, især fordi priserne på produktionsejendomme er så høje, at unge bliver gamle inden de får sparet op til at kunne låne i banken. For Skyttes Gartneri har tiden til generationskiftet også været moden i en årrække (alt efter hvem i familien man spørger), det er nogle sæsoner siden Lars fik en gyngestol i 60-års fødselsdagsgave.

Men med de nye ejerskabsmodeller der blev tilladt i 2010, åbnede der sig en alternativ mulighed.

Bjarke (30) kommer fra et nærliggende husmandssted, er uddannet gartner og havde tidligere prøvet lykken med at etablere sig selv som grønsagsproducent uden held. Han arbejdede for Lars som sæsonarbejder og kunne se mulighederne i at gennemføre et generationsskifte hos Skytte, ved brug af anparts-modellen. Lars og Bjarke startede processen i 2011, undersøgte juraen og tidligere spæde erfaringer, men allerede dengang vidste Bjarke, at han ikke ønskede at overtage alene. Lars foreslog Adrian (26) som anpartshaver, en tidligere polsk praktikant med egen gård Syd for Krakow; og på ca. samme tid dukkede Siebe (26) op. Igen. Siebes forældre var gamle venner og havde tidligere stiftet og boet i et biodynamisk landbrugskollektiv ikke så langt væk på Fyn, men var flyttet tilbage til Holland, hvor Siebe selv havde gået på landbrugsskole. 

De tre nye anpartshavere kommer altså alle fra en gartner/landbrugsbaggrund.

De fire parter har lavet en kontrakt, eller "anpartshaveroverenskomst", der beskriver hvordan Lars' aktiver trinvist bliver købt af det fælles selskab. Lars køber altså på sin vis sine egne maskiner en gang til, nu blot som anpartshaver i et selskab, der så trinvist omfordeler anparterne til de tre unge. På den måde kan de tre nye indehavere af Skyttes Gartneri købe aktiverne uden at have købssummen på forhånd. Gennem de dispositioner de i fællesskab tager i selskabet og den arbejdsløn de udbetaler til sig selv, bliver de gradvist i stand til økonomisk at overtage selskabet. Der er mange detaljer, forhandlinger og mulige forviklinger, der skal håndteres i fællesskab mellem alle 4 og som kan virke skræmmende; og modellen er afhængig af at selskabet genererer et overskud, der både skal finansiere købet af Lars' anparter samt overtagelsen af kassekreditten. Indtil videre er ejerskabet til jorden ikke en del af selskabets mål.

Men lige nu er der øget efterspørgsel efter økologisk grønsager og selvom det rykker i Bjarke, Adrian og Siebe for at kunne styre produktionen helt efter deres visioner, giver det også fordele at have Lars og hans erfaringer med ombord i denne overgangsfase. På sigt synes de tre nye ejere ligeledes at fokusere på det positive i at være flere om ansvaret, tre om at udvikle ideerne og tre om at lede og fordele den meget arbejdsintensive produktion af grønsager. De unge gartnere i Dømmestrup har også stiftet en erfa-gruppe specielt for yngre landmænd, der går med generationsskifteplaner.

Skyttes gartneri er den sidste af gårdene i dette Ph.d.-projekt, og er med som et eksempel på en mulig generationsskifte-model.