Turbulens forude

Stofskiftet tager på landet. De næste uger vil jeg forsøge at samle og renskrive noget af materialet til Ph.d'en i et hus langt ude på Vest-Sjælland. Derefter går turen til Skotland, hvor en stor konference om 'landbrugets vilkår under en neoliberal dagsorden' finder sted i august. Min præsentation til denne konference handler om hvordan landbrugspolitikken bliver til i Bruxelles, hvilke motiver og historiske årsager der ligger bag landbrugsstøtten, samt en analyse af hvordan den nye landbrugskommissær vil gribe tingene an. Præsentationen kommer her på bloggen, på et senere tidspunkt.

Når jeg kigger på det materiale jeg har samlet, de noter jeg har taget over de sidste små fem års arbejde med landbruget og dets rammevilkår, er det slående hvor meget de samme emner og problemer går igen og hvor lidt politisk vilje og mod, der er til at finde en mere langsigtet bæredygtig vision for fødevarererhvervet. Jeg blev præsenteret for følgende citat i Mandags:

"Mange års milliard-satsning på øget produktivitet og dermed konkurrenceevne i dansk landbrug og fødevareindustri risikerer at blive sat over styr. Bønderne står i en af erhvervets hidtil største kriser med en rentebyrde, der i dag er så stor, at den sluger størstedelen af driftsoverskuddet. Dermed er der ingen penge til nødvendige investeringer i størrelsesordenen seks-syv mia. kr. årligt, og samtidig smækker bankerne i mange tilfælde kassen i. »Landbruget er i dyb krise,« tordner landbruget og henviser til, at tusinder af kolleger er på falittens rand." 

(Berlingske Tidende 26/2 XXXX)

Ja nu er renten jo helt i bund, og der har været overskrifter i landbrugsmedierne om den tikkende rentebombe henover sommeren, så helt nyt kan citatet jo ikke være, men hvornår er artiklen så fra?

Den er fra 1993! Men med små rettelser kunne den være skrevet ti år før, ti år efter eller igår.

Som flittige læsere af bloggen kan huske tog de økonomiske vismænd bestik af den evige krise i landbruget i deres 2010-rapport og skrev. 

"Siden 1966 er de reale priser på landbrugsprodukter imidlertid faldet med knap 90 pct. relativt til det generelle prisniveau. Det skal ses i lyset af en generel vækst i fødevareproduktionen, som skyldes, at stadig flere lande “haler ind” på grænsen for teknologiske effektivitets-fremmende løsninger Derfor er der udsigt til, at indtjeningen i erhvervet ikke kan følge med den generelle indkomstudvikling, selv hvis dansk landbrugs produktivitet følger udviklingen i det højeste tekniske produktionsniveau. I denne situation er det både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk rationelt at flytte ressourcer fra landbrugssektoren til andre dele af økonomien med højere indtjening.” (De Økonomiske Råds rapport 2010: 61) 

Et par måneder senere liberaliserede VK(O)-regeringen landbrugsloven, for at tiltrække 'risikovillig' kapital. En manøvre som man noget overraskende kunne se gentaget af SR(SF)-regeringen i december 2014, hvor en fuldstændig liberalisering blev gennemført, og det til trods for deres markant anderledes udspil fra Regeringsgrundlaget:

“Regeringen ønsker at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion(...) ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. (...) sigtelinje er, at industrilandbrug skal reguleres på linje med anden industri (...) Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig. Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor gæld" (Regeringsgrundlaget s. 32-33)




Den umiddelbare reaktion fra erhvervet dengang var til gengæld ikke overraskende: 

“Landbrug & Fødevarer har regnet på en række af de ideer, som regeringen har diskuteret (...) nedgang i eksporten på omkring 2,6 mia. og betyde tab af 13.100 arbejdspladser viser analysen" (LF nyhedsbrev Okt. 2011).


Det lykkedes Landbrug&Fødevarer at stække regeringens intentioner, ja det lykkedes dem sågar at 'score' den socialdemokratiske landbrugsminister til direktørstolen. 

Hvem skulle have troet det?

Selvom L&F mestendels fik det som de ville med den røde regering ved roret, Sass-Larsens vækstpakke var en betydelig sejr, så synes intet helt at være nok til at vende skuden. 

Igår sagde de i Radioavisen at en tredjedel af alle landmænd stod overfor en konkurs, dagen før stod der i landbrugsavisen at hele erhvervet står overfor at miste 40.000 arbejdspladser, der flytter til udlandet. 




Samtidig arbejder den nye regering med Eva Kjer Hansen (det var hende med liberaliserings-loven i 2010, 'der afskaffede selv-ejet') i spidsen for at tækkes det klemte erhverv, ved at tillade mere sprøjtning, gødning, udledning og flere grise på færre plads i staldene - det kan aldrig gå godt!

Idag er en hovedhistorie i landbrugsmedierne, en konkursramt landmand, der tager bladet for munden og retter skytset mod bankerne.

Under overskriften: 'Landet er godt at bo i, men det finansielle system er en stinker',  anklager Jacqueline van Roekel det finansielle system - med sin egen tidligere bank som skræmmeeksempel - for at undergrave landmænds og andre selvstændiges muligheder for at drive deres erhverv. Det er nok en historie mange landmænd kan nikke genkendende til.




I et andet landbrugsmedie er de dalende kornpriser overskrift: 




"OPRØRTE VANDE FORUDE. Den kommende måneds tid kan meget vel blive et gigantiske ukontrolleret festfyrværkeri, hvor alt stritter i alle retninger. De fundamentale markedskræfter synes at blive sat ud af spillet, og scenen overtages af en lind strøm af rapporter om udbytter, kvaliteter, aktier, råolie, metaller, vejret og fluktuerende valutakurser, efterhånden som høstarbejdet skrider nordpå. Sammenfattende er billedet af kornmarkedet lige nu et marked uden tilstrækkelig støtte fra købersiden, og yderligere prisfald kan ikke udelukkes."


Jeg kunne blive ved med at opregne modsætninger og frontlinjer. Erhvervet er som tidligere minister Jakob Buksti skrev i en kronik i Politiken 'inde i en dødsspiral'. Og i denne triste sammenhæng er der hele tiden nye fronter, nye illusoriske redningskranse og nye ofre.

Men mit job er at pege på de landbrug, der gør tingene lidt anderledes og klarer sig godt. De udviklingsspor der kunne udgøre landbrugets fremtid.  

God sommer.

T

Radio, fjernsyn og 16 punkter

Da jeg skrev det sidste indlæg om MRSA CC398 var jeg ikke klar over at DR havde et radiodrama om netop dette emne på bedding. I et krimi-agtigt univers og under titlen Axelborg, bliver fakta og fiktion flettet sammen i fire afsnit af ca. 20 minutters varighed. Det er kradsbørstige sager.

Lyt her:

http://www.dr.dk/radio/drama-lydbog/radiodrama/axelborg

Også på DR, men i en helt anden virkelighed møder vi i dokumentaren: Så meget godt i vente;
Rita og Niels på Thorshøjgård,

https://www.dr.dk/tv/se/sa-meget-godt-i-vente/sa-meget-godt-i-vente

Hvad der så er i vente med den nye regering og den tilbagevendende landbrugsminister Eva Kjer Hansen, som jo nu også er minister for miljøet, er endnu lidt uklart.
Den blå blok fremlagde allerede i november sidste år en 16 punkts landbrugspolitik, de 'lovede' at implementere når de kom til magten.

De 16 punkter som i stort og småt vil gennemføre Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrugs forskellige dagsordener, vil gøre op med mange miljøreguleringer, både dem der blev indført af den afgående regering, men også randzonerne, som blev vedtaget under Lars Løkke, da han sidst sad for bordenden. Miljøorganisationerne frygter det værste.

Men lad os se hvad der praktisk kan lade sig gøre, det er min vurdering af mange af Venstres løfter er på kant med EU-lovgivningen og derfor næppe kan gennemføres uden et slagsmål med Bruxelles.

Her kan man imidlertid frygte, om ikke det værste, så i hvert fald en noget ringere beskyttelse end under den sidste kommission. Den nye kommission, der blev indsat i efteråret 2014, har svækket miljø-beskyttelsen til fordel for en mere 'produktivistisk' politik.

Med kommissionsformand Juncker og Landbrugskommisær Phil Hogan er den nuværende magtbalance i EU-kommissionen tippet i retning af at landbrugsstøtten alligevel ikke skal legitimeres ved at landmændene leverer 'offentlige goder' i form af naturpleje, bidrag til biodiversitet og mindre sprøjtning i sårbare områder, som der ellers har været lagt op til i forhandlingerne omkring landbrugsstøtten. (En analyse af det, skal undertegnede præsentere på en konference til sommer).

Ikke destomindre er der nogle EU-direktiver, der ikke levner danske landmænd helt så meget håb om guld og grønne skove, som landbrugsmedierne har flydt over af siden folketingsvalget. Og der er immervæk stadig et stort befolkningsflertal, der ønsker større fokus på miljø i det hele taget og en landbrugspolitik der begrænser natur-påvirkningerne mere specifikt. Men meget kan jo ske i det skjulte og mange reguleringer kan 'sælges' som jobskabelse - og uanset hvor dramatiseret radio-krimien om Axelborg er, så er det svært ikke at nikke genkendende til hvordan de landbrugs-politiske muskler spiller.


Herunder de 16 punkter - som er en del mere drastiske end de tørre ord og tal måske røber.

1: Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer. Der skal påbegyndes en gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer i tre faser, så det med virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under hensyntagen til forpligtelserne i nitratdirektivet.

2: Harmonikrav for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

3: Der udarbejdes en handlingsplan for, hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udledning gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som planlagt i 2015, 2016 og 2017, jævnfør pkt. 1.

4: Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes.

5: Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på antallet af dyreenheder.

6: Fejlklassifikation af vandløb rettes.

7: Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november.

8: Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid.

9: Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der betyderr, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne.

10: Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser, hvor der fastsættes et loft på maksimalt seks måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet.

11: Indsats mod overimplementering.

12: Vækstplan for dansk akvakultur.

13: Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer.

14: Kødkontrol af små slagtehuse.

15: De risikovillige "Etableringslån til landbrug" udvides til også at omfatte fiskerierhvervet.

16: Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank.