småt er godt og stort er stærkt

Mandag  d. 6 februar arrangerede Kooperationen konference om landdistriktsudvikling på Christiansborg. Heldagsarrangementet bød på en lang række indlæg af aktører, der havde brugt andelstanken til at organisere ejerskab eller forretningsmodel.

  Kirsten Malling Olsen præsenterer dagens program under overskriften: Den nye andelsorganisering..

Her præsenteredes blandt andet Thorup Kystfiskerlaug og Smagen af Danmark, et netværk for mindre fødevareproducenter. At være en 'mindre fødevareproducent' betyder oftest, at det er en hobby eller deltidslandmand, eventuelt en entreprenør uden jordtillæggende, med  hovederhverv i en anden branche, og som har en nicheproduktion af et specialprodukt. Det kan være alt fra kirsebærvin til en gårdbutik med egne grønsager. Jeg talte med formanden Laurids Siig Christensen i frokostpausen, og kendetegnende for foreningen havde han selv frilandsgæs på Sejrø, men arbejdede i øvrigt som ingeniør.

Hans perspektiv på fødevarehvervets udfordringer lå ikke langt fra mine egne. Der bliver gjort alt for lidt i Danmark, for at støtte vækstlaget af mindre specialproduktioner og fødevareproducenter. De store landbrugsorganisationer sidder tungt på både støttemidler og forskningsinstitutioner, hvilket betyder at det er de dominerende driftsgrene svin og mælk, der får hele opmærksomheden.

Konferencens faglige vinkel stod Professor Hanne Tanwig for. En ca. 100 sider rapport om vækst og vanskeligheder i landdistrikterne var delt ud ved indgangen.*

En af hovedkonklusionerne, som Tanwig også præsenterede i sit indlæg, var at det ofte er folk 'udefra' -  tilflyttere, der er drivkræfter i at lave netværk og skabe lokale værdikæder i provinsen.  Det lød i mine øre som den samme pointe Smagen af Danmark havde i forhold til udvikling af landbrugets forretningsmodeller. Nytænkning kræver nye tanker.

I forlængelse af mandagens konference lagde debatmødet om torsdagen, arrangeret af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister sig meget elegant. Arrangementet begyndte med at kåre 'årets landbrugsartikel'. Prisen gik til LandbrugsAvisens Fredeik Thalbitzer med en artikel fra marts 2016 med den sigende overskrift:  Specialproduktion er guldet i dansk landbrug. Læs artiklen, tallene taler for sig selv, om at så at sige.  

Debatten foregik mellem undertegnede, Landboungdoms formand Peter Jørgen Koch, og tænketanken Frejs Iben Krogh Rasmussen.

På spørgsmålet om hvilken bedrift han drømte om svarede Peter, at det meget vel kunne være en deltidsbedrift med nicheproduktion, det vigtigste var at det kunne betale sig. Iben, der fortalte at hun kom fra en konventionel svinebedrift på Lolland, hvor hendes far eksporterede smågrise til Polen ville gerne have vi også anderkendte bidraget fra den bærende del af erhvervet,  at der var masser af svineproducenter hvis økonomi var god.

Det var dog ikke helt det indtryk man fik på det aftenmøde, afholdt samme sted som Kooperationens konference, som Iben selv var vært for et par dage forinden.

Her havde Tænketanken Frej og DJØF inviteret et 'oplysningsarrangement' om EUs landbrugstøtte: EUs landbrugsstøtte: støtteben eller spændetrøje?

 Her gennemgik tidligere institutleder på IFRO Henrik Zobbe landbrugsstøttens historie, sammensætning og betydning, Frank Øland cheføkonom i Landbrug&Fødevarer analyserede de mulige konsekvenser af en udfasning af landbrugsstøtten, Erling Bonnesen Venstres fødevareordfører gentog vanen tro hvad Landbrug&Fødevarer mente og Anders Vistisen Europaparlamentariker for Dansk Folkeparti kritiserede støttens nuværende funktion.

Man kan have lov at mene, at det var lidt ærgeligt, at der ikke var en større bredde i panelet. Det var 4 repræsentanter for blå bloks landbrugspolitik, der var samlet. Hvis man virkelig vil 'nuancere fødevaredebatten', som Frej gerne skilter med, virker det utroværdigt ikke at stille regeringens holdninger op overfor nogle fra oppositionen eller en repræsentant for en miljøorganisation. Det var kun et par uger siden at Det Økologiske Råd havde afholdt en stor konference på Christiansborg om EUs landbrugsstøtte - men Frej ønskede åbenbart at diskussionen skulle blive i familien blå. Det så man blandt andet afspejlet ved, at under de to 'vox populi'-afstemninger i salen om støttens fremtid, stemte alle paneldeltagerne identisk imod at stille større krav til landbruget.

Men arrangement vil alligevel få en mindeværdig plads i min landbrugsdagbog. For første gang i al den tid jeg har beskæftiget mig med landbrug, kunne man høre Landbrug&Fødevarer argumentere for at landbrugsstøtten bør bevares uændret.

I en menneskealder har landbruget argumenteret for en afvikling af støtten og de frie markedskræfter, med det bagvedliggende rationale at dansk landbrug med sit høje effektivitet- og produktionsniveau var bedst stillet i en fri konkurrence. Den holdning har man nu forladt. Nu var perspektivet at landmændene fortjente en støtte for al det gode de gjorde.

Frank Øland kommenterer sit slide: Landbrugsstøtten er populær i EU. Ifølge L&Fs cheføkonom mener 85% af EUs borgere, at landbrugsstøtten er for lav!

Ganske forbløffende sluttede Øland sin powerpoint af med en slide der viste, at hvis man afviklede støtten ville først landbruget gå konkurs, så en række banker - og til sidst ville staten være nødsaget til at træde til med en Bankpakke 3. Skatteyderne skulle altså vare sig for at skære i landbrugsstøtten, det kom kun til at gå ud over dem selv. Lur mig om ikke den slide bliver redigeret ud af Ødahls præsentation. (Man skal jo huske på at det kun er et lille halvt år siden han kom til Landbrug&Fødevarer fra Danske Bank).

Personligt synes jeg at det grænser til det pinlige når Erling Bonnesen minuttet efter får mikrofonen og gentager alt hvad Øland lige havde sagt, helt ned i samme ordvalg og sprobrug.

Alle de velkendte argumenter var nu vendt på hovedet og Danmarks liberale parti mener nu at landbruget skal undtages markedets kræfter.

Der var langt mindre slinger i valsen hos Henrik Zobbe. Han forklarede hvordan at landbrugsstøtten er kapitaliseret i jordprisen og dermed  ingen indkomsteffekt har for landmændene. Men hans centrale argument var, at støtten bund og grund var et frygteligt spild af penge og ressourcer. følge Zobbe brugte NaturErhvervsstyrelsen totredjedele af budgettet på at administrere EUs landbrugsstøtte. Men hans argumenter prellede af på Øland og Bonnesen, der mente at der var mange gode samfundsøkonomiske grunde til at landmænd skulle have støtte - omend de ikke fremførte dem den aften.  Anders Vistisen talte for at målrette landbrugsstøtten nogle lidt bredere prioriteringer, men en egentlig diskussion kom det aldrig til. Læs eventuelt Altingets udemærkede dækning af arrangementet, der også nævner Frejs tætte kontakt med Landbrug&Fødevarer. Og hvis man virkelig gerne vil blive lidt klogere på EUs landbrugspolitik, så læs på denne hjemmeside.

Iben Krogh Rasmussen fra Frej kommenterer afstemningen om hvorvidt den kommende reform af EUs landbrugsstøtte skal fokusere på flere grønne virkemidler.

Fra Kooperationen og debatmødets ideer om lokale værdikæder og større fokus på den enkelte bedrifts bundlinje, sluttes dette blog-indlæg altså af med det herskende perspektiv, at landbrugsstøtten er til for bankerne og det har vi ikke råd til at lave om på.

Som en lille krølle på alt det faglige. Efter arrangementet havde vi bestilt bord i restauranten i Christiansborgs tårn. Her reklameres der med danske specialiteter og råvarer. Og helt i tråd med pointerne fremført her, var både de enkelte retter vi spiste og de produkter, udstillet i glasmontre, man kunne købe med hjem, fødevarer fra mindre nicheproduktioner og medlemmer af Smagen af Danmark. Maden, servicen og udsigten var i øvrigt fortrinlig og anbefalelsesværdig.

* Organisering af lokalsamfunds udviklingsarbejde: Lokal strategisk kapacitet i landdistrikter.

(KU/IGN rapport juli 2016)