Nyhedsoverblik

Denne uges radio-indslag handler om familielandbrugets situation - i USA.

Denne uges blogindlæg giver et kort nyhedsoverblik, med samt en række kommentarer til historiernes bagside.

Først skal vi tilbage til EU-parlamentet. Vi har her på bloggen brugt en del spalteplads på EU og EUs landbrugspolitik: CAPen - i de seneste måneder.

Som nogen vil huske handlede det sidst om Miljø-Fokus-Arealerne eller EFA, som der hedder på engelsk . Her havde COM-AGRI, parlamentets landbrugsudvalg, nedstemt et nyt forslag om forenkling af reglerne for landbrugsstøtte, pga at pakken indeholdte et forbud mod brug af pesticider på EFA.

I onsdags stemte hele parlamentet så om den af kommissionen forslåede 'forenklingspakke'. Og pakken blev vedtaget, eller det vil sige, at det nødvendige flertal for at nedlægge veto mod kommissionen ikke kunne opnås, omend det var meget tæt - 267 stemte for forbuddet, 343 stemte imod - men der manglede 13 stemmer for at kunne effektuere vetoet.

Til stor fortrydelse for det konventionelle landbrug. Her er Landbrug&Fødevarers reaktion:

»Det beklager vi meget i Landbrug & Fødevarer. Kommissionen har fremstillet sine ændringsforslag som en forenkling, men efter vores vurdering er det en regulering af et ikke-eksisterende problem, og det vil tværtimod kunne betyde, at nogle landmænd får deres støtte udbetalt senere. Det synes vi, er helt forkert og det modsatte af forenkling.«

Men skynder Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer. sig at tilføje. Det er ikke et rigtigt forbud:

"Sprøjteforbuddet mod pesticider på MFO-arealer er ikke et totalforbud.

Efter en ihærdig indsats fra Landbrug & Fødevarer lykkedes det tidligere på året at få EU-kommissionen til at friholde hovedafgrøden i marker med MFO-græsudlæg fra det planlagte sprøjteforbud.

I stedet skal forbuddet mod at sprøjte, gælde fra høst og mindst otte uger frem, eller frem til etablering af næste hovedafgrøde."

Heller ikke IFOAM (den europæiske interesseorganisation for økologer) eller Greenpeace var helt tilfredse, omend selvfølgelig mere positive da de havde kæmpet for forbuddet. Her først IFOAM:

"However, we warn that MEPs and the CAP post-2020 must aim higher at protecting the environment from harmful agriculture practices. The MEPs’ decision sends a political signal that agrochemicals are not compatible with agroecological farming practices and should not be allowed on EFAs. Still a lot needs to be done to implement the principle of public money for public goods under the Common Agricultural Policy (CAP)."

Og Greenpeace:

 “It is high time that the use of pesticides is banned on agricultural lands that have been dedicated to biodiversity protection. It would have been outrageous not to. The EU is about to enter into an indispensable reform of its agriculture policy, so today’s decision will not be the last in the battle for ecologically sound farming that sustains people, animals and the planet.”

(sakset fra Landbrugsavisen og Arc2020)

Men alle parter synes at være enige om, at denne afstemning betyder meget mere end kun dette halve forbud. Landbrugsaktørene læser det ind i den større sammenhæng der hedder CAPen efter Brexit, efter Paris-aftalen, efter mange forgæves forsøg på at få noget postivt tilbage fra landbrugsstøtten.

Med andre ord set i lyset af de kommende budgetforhandlinger hvor landbrugsstøtten står til at blive beskåret, ses denne afstemning som en lille sejr og opbakning til de - meget forskellige - kræfter i EU, der vil noget andet med landbrugsstøtten end business as usual.

Det kan være økologerne - og særligt dem der sidder på kontorene i Århus -er glade for den udvikling, i så fald har de mindst to ting at være glade for. 

I denne uge blev det afsløret at Helle Borup Friberg bliver den nye administrerende direktør for ØL.

I samtlige nyhedsmedier jeg har læst, står der hun kommer fra en chefstilling i Lego - hvilket jo lyder meget imponerende. Men som jeg læser hendes CV, stoppede hun i den stilling tilbage i februar, så det er måske lidt at pynte på laurbærene. Men hendes firma, som hun har sammen med sin mand, og som har denne påtegning i årsregnskabet -

"1 Hovedaktivitet
Selskabets formål er at eje aktier og anparter i andre selskaber samt anden hermed forbundet virksomhed."
- ja her kan man læse at det er de rigtig gode til, egenkapitalen er vokset mindst lige så meget som økologernes markedsandel de sidste par år. 
Og det er vel en nok så vigtig egenskab som administrerende direktør, det var i hvert fald en mangel på samme, som i sin tid var medvirkende årsag til at Søren Gade blev fyret som administrerende direktør i Landbrug&Fødevarer.

Om Helle Borup Friberg så vil glæde sig over, at netop L&Fs nuværende adm. direktør i en dagsaktuel magt-analyse er gledet ned af rangstigen, det er svært at vide.

"Karen Hækkerup er røget 18 pladser ned på listen i forhold til analysen i 2016, hvor hun var nummer 60. Peder Tuborgh holder næsten status quo og rykker to pladser frem fra nummer 51 til 49." - kan man læse i Landbrugsavisen. I samme medie får Helle Borup Friberg iøvrigt denne hilsen med fra en læser: 

"Faktatjek:

-økologer bruger konventionel round up sprøjtet halm til vinter dækning af rodfrugter og dybstrøelse.

-økologer bruger ikke-deklareret konv. gylle som indeholder zink, medicinrester, spildolie mm.

Økologer er derfor ikke helt økologiske."

Andetsteds i landbrugsmedierne kan man læse at det indtjeningsmæssigt går rigtigt fornuftigt i mange driftsgrene, særligt kartoffelavlerne har i det forgange år slået alle tidligere rekorder for produktion og indtjening.

Hvis man lige sidder og mangler noget ikke-helt-så-udbredt viden til small-talk henover grillen, så refererer jeg her fra kartoffelavlernes generalforsamling i Brande sidste mandag.

"Det har været et travlt år med den største produktion i AKM’s historie.  61.375 tons kartoffelmel og 2.724 tons protein blev det til.

Det regnskabsmæssige resultat blev også det bedste nogensinde med 3,47 kr. pr kg stivelse mod 3,30 kr. pr kg sidste år.

Der er hensat 6,5 mio. kr. til ny fabrik og ekstraordinært afskrevet 6 mio. kr., så alt i alt et resultat, som bestyrelsen betegnede som meget tilfredsstillende. Muligheden for vækst er fortsat til stede, og når vores nye fabrik står færdig til næste år med en kapacitet på 40 tons kartoffelmel i timen mod de nuværende 20 tons i timen, forventer vi at kunne producere 80.000-85.000 tons inden jul." 

Men det er ikke kun kartoffelavlerne der tjener penge for tiden, det går angiveligt godt hele vejen rundt - det må glæde ikke så få jyske bank-direktører, for en rapport offentliggjordt i dag viser, at landbruget stadig er skræk-kunden hos pengeinstitutterne. På DRs hjemmeside kan man læse:

"Det er ikke mindst mindre jyske banker, som har store udlån til landbruget, der indtager de nederste trin på listen. Det er vigtigt at fortalt, at disse banker faktisk balancerer på kanten, mener Johannes Raaballe."

Men for ikke at slutte på en negativ tone, kan jeg også fortælle at vi var ude at besøge Danmarks største vin-producent: Dyrehøj på Røsnæs ved Kalundborg i ugens løb. Og ikke bare klarer de sig rigtigt godt, vinder priser og har mange kunder - de havde tilfældigvis også uannonceret besøg af Fødevarestyrelsens kontrolenhed netop den dag. 

Her bildte jeg mig ind, at man kunne spore den nye instruks kontrollørerne har fået, indskrevet i Fødevare-og Landbrugspakken, at istedet for regelret kontrol, skal der være et jævnbyrdigt og respektfuldt element af rådgivning i kontrollen. Det er uden tvivl en livskvalitetsforbedring for landmændene.

Det kunne være fint, hvis en sådan instruks også bliver givet til landets jobcentre. 

God Skt Hans.

Lidt mere om EUs landbrugsstøtte

(Radio-nyt nederst)

Denne uge vender vi blikket mod EUs landbrugsstøtte igen. Et tysk hold forskere har publiceret resultatet af en undersøgelse, foretaget for kommissionen, der for første gang forsøger at tage et spadestik dybere i forståelsen af sammenhængen mellem lovgivningens formuleringer, administrative kulturer og landmændenes incitamenter til at opfylde EUs landbrugsstøttes (CAP) grønne krav.

Undersøgelsen har fokus på Miljø-Fokus-Arealerne (på engelsk: EFA), som i den seneste CAP-reform blev implementeret som obligatorisk støttekrav, for at styrke biodiversiteten i EUropa. For at få den fulde landbrugsstøtte skal alle landbrug over 15 hektar udlægge minimum 5% af det dyrkede areal til EFA.

Forskerne ser nærmere på samspillet mellem administrativ praksis, sanktionskriterier, landmandens valg, konsulenternes rådgivning, interesseorganisationernes informationsmateriale og de enkelte forbundsstaters ageren (i Tyskland er der store regionale forskelle).

Jeg har tidligere her på bloggen - og i min afhandling - beskrevet det slagsmål der var mellem landbrugets repræsentanter og kommissionen i forbindelse med indtroduktionen af 'de grønne krav' (se herunder)- og hvor de eksperter jeg har talt med er enige om, at erhvervet lykkedes med at udvande kriterierne for hvad der udgør et EFA så meget, at man i dag stort set kan dyrke sine jorde uden at tage hensyn til EFA-kravet.

F.eks. gælder efterafgrøder, soya og bønner som biodiversitet, ligesom der heller ikke er nogen regel om at man ikke må sprøjte på EFA-arealerne. Det er derfor ikke overraskende at EFA-støttekravet ikke har bidraget med det helt store biodiversitetsløft i unionen. 

Hele 79,8% af det europæiske EFA-areal er i hvad man kunne kalde 'normal drift' og som forskerne indleder med at skrive, er det i borgernes, politikkernes og skatteydernes interesse, at vi evaluerer på hvorfor ordningen ikke opnår de ønskede målsætninger:

 "According to article 47 of EU-regulation 1307/2013, 30% of the ‘national envelopes’ (i.e. pillar 1 payments) are now directly linked to the greening obligations, which on average (across the EU-28) means about €12.6 billion/year for the period from 2015 to 2020 (see also Hart, 2015a). It is thus in the interest of EU citizens, policy makers and tax-payers to see that these payments are spent as cost-effectively as possible to produce their aspired ecological outcomes. When establishing EFAs as a policy instrument, the European Commission (EC) particularly highlighted its expectations on ecological impacts on farms: “Ecological focus areas should be established, in particular, in order to safeguard and improve biodiversity on farms” (EC, 2013: recital 44). Farmers with >15 ha arable area are now obliged to implement EFAs on 5% of their arable land. Among the various EFA options, EU member states approved two to 15 options as eligible for national implementation. Greening implementation started in 2015, and member states were requested to report on farmers’ uptake decisions to the EC by December 2015. Thus, it is now possible to assess farmers’ choices and understand the factors affecting them."  

Helt kort er resultatet af undersøgelsen ikke specielt uventet; de fleste landmænd svarer at de er bange for at håndtere kriterierne forkert og dermed risikere at få trukket i støtten - og derfor er det nemmere og sikrere at gøre så lidt nyt som muligt.

Sammenhængen mellem landmandens indstilling, holdninger hos de konsulenter der rådgiver landmændene og erhversorganisationernes modvilje bliver også kommenteret - ligesom flere andre mere praktiske forhindringer, såsom maskineri bliver nævnt - men hovedkonklusionen er at reglerne skal simplificeres og at der skal være en større sikkerhed for at landmanden ikke mister støtte, hvis han forsøger at forbedre biodiversiteten, men utilsigtet går fejl af en bureaukratisk detalje.

Den konklusion matcher meget godt de erfaringer jeg har fra mit feltarbejde i Danmark - mange/alle landmænd synes at kravene, der skal opfyldes for at få EU-støtten er en uigennemskuelig regel-jungle. Særligt er de mange skæringsdatoer (for hvornår de forskellige markaktiviter skal være udført) udskældt i erhvervet herhjemme - det er jo sol, vand og temperatur, der bestemmer hvornår det giver mening- ikke EU-bureaukrater, er den snusfornuftige holdning. Ydermere kan den enkelte kontrollant - hvis han eller hun er sådan indstillet - altid finde en eller anden, i landmandens øjne, ubetydelig fejl.

Uanset er undersøgelsen et nyttigt (evidensbaseret-)værktøj til at argumentere for hvordan man kan gøre reglerne simplere - og samtidig forlange mere for pengene hvis biodiveristet er målet med kravene.

Dette leder hen til en anden landbrugsnyhed  fra Bruxelles denne uge. En del af den siddende landbrugskommissær Phil Hogans dagsorden har fra starten været at 'simplificere' reglerne for landbrugsstøtten. Big on big things, small on small things, som han så rammende formulerede det ved sin tiltrædelse. Noget som i hvert fald det danske landbrug har udtrykt sin opbakning til. Det skal dog anderkendes at det ikke været nogen nem tid at være EUs landbrugskommissær, med Ruslands fødevareembargo, mælkekvoternes ophør og Brexit har en række 'pludseligt' opståede dagsordener stjålet den arbejdsro, der skulle til for at forenkle støttereglerne. Paris-aftalen og dens afsmittende virkning på reguleringen af landbrugssektoren fylder også meget i kalenderen.

Men der bliver selvfølgelig også arbejdet på den nye CAP - som I kunne læse her på bloggen for to uger siden, har man netop afsluttet den store online-konsulatation hvor omkring 300.000 europæere har givet deres mening til kende om hvad de ønsker landbrugsstøtten skal indeholde.

Og i denne uge skulle landbrugs-udvalget (COM-AGRI) i parlamentet så stemme om en af Hogans simplificerings-initiativer, der skulle gøre det nemmere for landmanden at forstå, agere og opfylde støttekravene.

Hogan havde valgt at fremsætte sine forenklingsforslag i en samlet pakke, men et af forslagene endte med at stjæle opmærksomheden.

Forslaget lød: Forbud mod at sprøjte med pesticider på EFA-arealer.

Det var udvalget imod. Så hele pakken blev stemt ned.

Selvsagt var de grønne organisationer utilfredse med afstemningsresultatet, men mere interessant er det at læse landmændenes reaktioner. Desværre har jeg ikke kunnet finde nogen danske reaktioner - de danske landbrugsmedier fokuserede ironisk nok på en samtidig afstemning i EUs miljø-udvalg, hvor principper for klima-mål-reduktion blev diskuteret - læs eventuelt fodnoten herunder - men her er en skotsk, der nok dækker den danske holdning ret tæt.

"Simplification of greening remains a priority for Scottish farmers. However, it is an indication of how damaging the proposals on plant protection products would have been that we had to call for rejection of the whole proposal as it stands.” 

Her minder jeg læseren om hvad jeg skrev i min afhandling:

"På grund af den nye magtfordeling, indført med Lissabon-traktaten, er et af de steder, hvor interessevaretagelsen har størst betydning, parlamentet. Som en kilde tæt på kommissæren sagde:

"In 2009 the new ordinary legislative procedure was introduced, before the Council was the sole decision-maker. Now the Parliament is part of the new structure called the trialogues, which means that the commitee on agriculture is an important third party in writing the next CAP. This commitee is very much an extended voice of the productivist agricultural agenda, that is in line with Copa-Cocega (…) They had 8000 proposals to change the Commissioner’s reform-draft.” 

Det, der siges her, er, at Europaparlamentets landbrugskomité agerer på vegne af den 'produktivistiske' dagsorden, formuleret af Copa-Cocega, den store fælleseuropæiske interesse-organisation, som formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, siden november 2015 også er i direktionen for. Det siger næsten sig selv, at parlamentets komitémedlemmer, hvoriblandt jeg havde flere samtaler, ikke selv har skrevet de 8000 ændringsforslag til den nye reform. De er skrevet af en tredjepart med store juridiske og administrative ressourcer.

Men det har de interviewede komitémedlemmer ingen skrupler ved. De mener, at denne politik er i deres egne landmænds bedste interesse - også selv om de måske ikke kan gennemskue politikkens konsekvenser." (Blædel s.68 2016)

I al beskedenhed også rammende formuleret for så vidt angår den aktuelle sag.

Ugens radio-podcast hedder Rejsebrev fra Sønderjylland og handler om den store lidt utydelige landmasse på den anden side af Store- og Lillebælt. Her kommer vores Miljø- og Fødevareminister fra og indslaget er en stemningsrapport fra en egn, hvor landbruget stadig står stærkt i lokalsamfundene. Lyt til det på den2radio.dk.

 Vejledende efterafgrødekort fra Landbrug- og Fiskeristyrelsen. Mørk farve = høj procent.

Her er en udlægning af klima/landbrug/CAP- debatten, der viser perspektivet fra Bruxelles:

"However, our recent report on the consequences of climate change for EU agriculture for the European Parliament shows that to date Member States have not made the most of the climate opportunities provided by the CAP. The budget allocated to climate objectives and their associated targets is generally very low, a conclusion echoed in a recent European Court of Auditors report.  

Whilst non-CO2 emissions in the sector are now lower than they were in 2005, reductions over the past decade have been more modest, and there have been increases in emissions since 2012. As declines in other sectors of the economy become more rapid, agriculture’s share of the EU’s overall emissions increases, placing more pressure on the sector to act. Furthermore, as other sectors reach the limit of their mitigation potentials, the competition for offsetting emissions against removals in the land using sectors will increase." (IEEP)