Henover sensommeren har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne
for bedre dyrevelfærd i de danske svinestalde. Kampagnen har ikke overraskende
provokeret de danske svineproducenter, i hvert fald formand Henrik Mortensen,
som har været særdeles aktiv de sidste par måneder med debat-indlæg,
presse-meddelelser og en crowd-funding kampagne, der skal samle ind til at
finansiere en modkampagne. Den skal angiveligt imødegå Dyrenes Beskyttelses synspunkter/påstande
og må ventes søsat snart. Ifølge Danske Svineproducenter rundede
crowd-fundingen i sidste uge en mio. kr.
Jeg vil ikke her referere eller diskutere hvad der er blevet
sagt og skrevet fra de respektive aktørers side. Men i stedet forsøge at belyse
velfærden i svinestaldene fra en tredje og mere faglig vinkel.
Her den anden dag faldt jeg over september-nummeret af Dansk
Veterinær tidsskrift (DVT), således kaldt siden 1975, da det skiftede navn fra
Medlemsblad for Den Danske Dyrlægeforening. Denne oplysning fandt jeg inde i
det nye nummer, ved siden af en lille husker du klumme. Det som redaktøren spørger os
om vi kan huske, er temanummeret fra 1978: 'Den industrialiserede Gris',
hvilket også var navnet på en dokumentarfilm af Ebbe Nyvold, der: 'lægger op
til en etisk diskussion af produktionsforholdene'.
Dette tema har DVT så i nummeret før dét jeg er kommet i
besiddelse af, taget op til fornyet diskussion. Det fremgår af en lang række
læserbreve, bl.a. fra Landbrug&Fødevarers 'seniordirektør inden for
svineproduktion' Christian Fink Hansen. Han skriver at:
"Derfor er
dyrevelfærden mere nuanceret, end det bliver fremlagt i artiklen i DVT. De
seneste år er der sket klare forbedringer i dyrevelfærden i svineproduktionen.
Og hver gang, der bliver bygget en ny stald herhjemme, er der fremskridt for
dyrevelfærden.(...) I 2014 underskrev L&F Handlingsplan for bedre dyrevelfærd."
Artiklen han henviser til er skrevet af forskere fra
Foulum/Århus Universitet (og den har jeg ikke læst).
Lige overfor Fink Hansens læserbrev, kan man læse et andet
debatindlæg, netop skrevet af forskere fra Foulum. Under overskriften 'Medarbejdernes uddannelse
og viden om dyrevelfærd er vigtig for dyrevelfærden i svineproduktion, kan
man læse at de har gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt 1119 landmænd,
der arbejder med kvæg, mink og svin - og fundet frem til at 38% af
arbejdsstyrken var udlændinge, dog højere blandt svineproducenterne taget for
sig. De skriver:
"På rekrutteringssiden er det bl.a. et aktuelt problem, at
forholdsvis mange producenter ikke tager elever ind fra landbrugsskolerne,
bl.a. fordi de synes, det er for dyrt - i stedet vælges fx udenlandsk
arbejdskraft. Vi er enige med Skydsgaard i , at der er helt særlige
udfordringer for producenter, som har blandet dansk/udenlandsk arbejdskraft
eller kun udlændinge. Det kræver, at der kommunikeres på nye måder, ofte flere
sprog og på tværs af mange forskellige holdninger til dyr, og det udgør en
risiko for dyrevelfærden ikke mindst pga. mangel på uddannelse, viden og
motivation - eller hvis medarbejderne ikke anerkendes eller inddrages
nok."
Foulum-folkene slutter deres læserbrev af med følgende:
"Medarbejdernes rolle i landbruget er således stadig underbelyst
forskningsmæssigt, og det er et problem for branchen."
(link til den omtalte undersøgelse)
Lige under Fink Hansens indlæg er det et fra Flemming Kure
Marker, leder af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, hvor man kan læse:
"For nogle år siden fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 50 kg
ulovlig antibiotika, der havde været anvendt i flere danske svinefarme. Den sag
takserede domstolene til bøder på mere end 200.000 kr i alt til de tre dømte.
De to sager fra Veterinærrejseholdets hverdag understreger, med hvilken alvor
både Fødevarestyrelsen og domstolene ser på kvaksalveri og ulovligt
antibiotikaforbrug."
Og hvis man bladrer en side frem kan man læse:
"Alt for mange
landmænd følger ikke dyrlægens anvisninger. 20% af landmændene har ikke styr på
antibiotika-reglerne. Det viser resultaterne af en stikprøvekontrol hos 200
landmænd, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år. De steder, hvor
overtrædelserne af antibiotikareglerne førte til indskærpelser fra
Fødevarestyrelsen, var det overvejende reglerne om dyrlægens anvisninger og
pligten til at føre optegnelser over forbruget, der voldte landmændene
problemer."
Men måske relevant, og ikke præget af de interesser læserbrevene naturligvis repræsenterer - i en længere artikel inde i bladet bliver 'Handlingsplanen
for bedre dyrevelfærd' fra 2014, som Fink Hansen fra Landbrug&Fødevarer altså også nævner som det store skridt fremad, evalueret af en række forskere fra
DTU. Til den særligt interesserede
hedder handlingsplanen: Bekendtgørelse 534 og Bekendtgørelse 1536, sidstnævnte
om regler for flokmedicinering.
Forskerne har på baggrund af 'bakterielle
patogener i fæces fra fravænningsgrise i 2014-2016 - og valg af antibiotika til
behandling før og efter laboratorieundersøgelse' - dette at sige.
"Konklusion
...samlet set kan det konkluderes, at kun i et mindretal af besætningerne har
dyrlægen ændret til valg af første prioritet i henhold til den nuværende
behandlingsvejledning....I en mindre andel (7%) af besætninger med
moderat-massiv forekosmt af de patogene bakterier blev der ikke anvendt
flokbehandling til mave-tarmlidelser hverken før eller efter påvisningen."
På Tidsskriftets allerførste side kan man læse at DTU ikke
længere skal føre tilsyn eller være en del af beredskabet.
"KU skal i samarbejde
med Statens Serum Institut fra 2020 levere den forskningsbaserede veterinære
myndighedsbetjening inklusive diagnostik af smitsomme sygdomme til
Fødevarestyrelsen. Det ligge fast efter, at opgaven har været i udbud. Opgaven
udføres i dag af DTU. Man skal tænke sig godt om, når man flytter en så stor
opgave fra én myndighed til en anden, siger formand for Den Danske
Dyrlægeforening, Carsten Jensen, som en kommentar til beslutningen. Det
veterinære beredskab er ikke en almindelig hyldevare. Det er vigtigt for
Danmarks mulighed for at reagere mod smitsomme husdyrsygdomme, der måtte komme
til os, og af afgørende betydning for eksporten af dyr og animalske
produkter."
Carsten Jensen frygter at man vil jagte besparelser i beredskabet og set i lyset af de husdyrsygdomme, der banker på Europas dør, kan man frygte med ham.
Til de læsere der ikke kender denne debats forskellige stemmer, bør man nævne, at kritikkerne af husdyrenes forhold i de danske stalde, ofte har beskyldt dyrlægerne for at være i lommen på landbruget. Og rigtigt er det, at landmændene er dyrlægernes vigtigste kunder og at der derfor kan opstå interessekonflikter i denne diskussion. Men når man læser tidsskriftets efterbehandling af tema-nummeret, synes det præget af høj faglighed.
Men ok, det er mest en mavefornemmelse, jeg er ikke den rette til at bedømme indholdets validitet, men fascinerende læsning er det.
Her på bloggen har vi tidligere beskæftiget os med dette emne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar