Mere mad, flere penge og en glad tysk landsby

Landbrugsbloggen har ligget stille hen over sommeren, men det har nyhedsstrømmen og de politiske forviklinger omkring erhvervet ikke. Miljø- og Fødevareministeren har været ude i lidt af et stormvejr, hvilket jeg indirekte kommenterer på i ugens radio-indslag, som omhandler sidste uges World Food Summit i København og kan høres her.

Det er ikke stormvejr der har kendetegnet sommeren men nedbør. Trods den meget våde sommer har høsten tegnet godt, de fleste foreløbige tal er lovende - i Danmark.

I Polen har jeg hørt at mange danske landmænd fortvivlet har set deres marker blive ramt af fugtskader, skimmel og ukrudt der voksede op når afgrøderne lagde sig ned. 

Til gengæld melder Rusland og Kazakhstan om rekordhøst, hvilket ifølge landbrugsmedier får kornpriserne til at falde - til skade for danske planteavlere og til gavn for danske svineproducenter.

Blandt mange spændende samtaler og oplevelser på gårde denne sommer, var det helt særligt at få lov til at være med til et gårdsalg.

Gården ligger i Nordøst-Tyskland, lige syd for Mecklenburger Seeplatte, har 75 malkekvæg og er Demetermærket. Der er stor forskel på hvordan et tilsvarende gårdkøb ville foregå i Danmark, men der var alligevel nogle interessante erfaringer at hente.

Jorden regnes for temmelig ringe i denne egn, det er sandjord og er i den tyske bonitetsklassificering (på tysk Bodenpunkte og udregnet anderledes end den danske bonitet) et godt stykke under hvad god landbrugsjord helst skal være - hvilket også har ført til opførslen af store vindmølleparker på megen landbrugsjord her. Areal-tillægget var kun på 7 hektar, men der fulgte flere langtids-forpagtningskontrakter med, som i alt løb op i 120 hektar. Forpagtningsaftalerne var en kilde til uenighed da gårdens værdi skulle vurderes.

Ejeren havde længe ønsket at sælge og gården har været forpagtet ud de sidste 5 år, de sidste to til det unge par der nu købte gården. Men prisen har været meget svær at blive enig om. Som i de fleste tilfælde, når gården ikke forbliver i slægten, ønskede ejeren en pris, der var langt højere end køberne og deres bankforbindelse synes den var værd.  

Det unge par havde også nogle andre forudsætninger for købet end sædvanligt når en biodynamisk gård skifter ejer. Hun kom fra en stor vest-tysk konventionel gård, havde taget en landmandsuddannelse og været i praktik udelukkende på konventionelle gårde. Men hun mente at kunne læse markedet så godt, at en Demeter-mærket gård var den rigtige forretningsmodel for fremtiden. Han kom fra en mindre gård i regionen, havde taget en landbrugsmekaniker-uddannelse og arbejdet på en maskinstation de sidste fem år. Hvis købet ikke lykkedes, var plan B at overtage hans families gård. Det var altså to unge mennesker indlejret i det vi danskere kalder en konventionel landbrugskultur, der nu var igang med at erhverve sig et meget 'alternativ' landbrug.

Gården havde en gårdbutik, et lille mejeri og bageri - men hele produktionsapparatet var meget nedslidt. Et andet aspekt, der trak prisen ned, var at gården lå over to timers kørsel til Berlin og Hamburg, de store - eller eneste rentable - markeder for Demeterprodukter. Ejeren ønskede 300.000 euro - købernes bankforbindelse ville maks financiere en overtagelse på 200.000 euro (værdien af forpagtningerne blev et omdrejningspunkt, som noget særligt i dette tilfæde var landbrugs-støtten ikke indregnet i forpagtningsprisen - forpagteren tjente netto penge på forpagtningen alene!). Forhandlingerne blev ført over både telefon, mail og via advokater, bankrådgivere og Demeterforbundet - som sendte to mæglere ud.

Over flere aftener under forhandlingerne sad jeg og talte med de to unge om gården, drømmene, landbruget og strukturudviklingen i Tyskland generelt og særligt de steder de havde arbejdet. 

Slutteligt lykkedes det at finde et kompromis og selvom sælger ikke var helt tilfreds, var indbyggerne i den lille landsby til gengæld meget glade for at have fået et ungt entreprenant par i deres midte. En værdi, der sjældent indgår i generations-skifteproblematikken.

Herhjemme har regeringen lige fremlagt deres finanslov-udspil. Upåagtet af mange politiske kommentatorer, er der en stor pose penge til landbruget. Det er lidt ironisk at regeringen kan sælge mindre millionbeløb som en stor satsning på kulturområdet, mens den noget større pose penge de afsætter til at regne på hvad deres egen lovpakke kommer til at koste landmændene, slet ikke bliver reklameret for.

Der er afsat 33,3 mio. til at forberede den målrettede regulering af landbrugets kvælstof-udledning. Underligt - eller mistænkeligt - nok, skal en del af pengene altså ikke bruges på at lave den bedst mulige regulering, men på at regne ud hvad det kommer til at koste landmændene?

"En del af pengene skal bruges til at regne på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af vandmiljøindsatsen – altså hvad miljøindsatsen koster landbruget og andre erhverv. Endelig skal der udvikles en ny hydrologisk model for grundvand og der afsættes midler til at videreudvikle de marine kvælstofmodeller. 

Præcis hvordan pengene skal udmøntes afhænger ifølge kontorchef i ministeriets departement, Peter Østergård Have, bl.a. af, hvad den internationale evaluering af vandmiljøsindsatsen, der er i gang, konkluderer. 

Der er afsat 12,1 mio. kr. i 2018, 6,3 mio. kr. i 2019 og 8,4 mio. kr. i 2020 og 6,5 mio. kr. i 2021."  (Landbrugsavisen 30-08)

At afsætte penge på Finansloven til at lave de udregninger er så meget desto mere underligt, som at SEGES (Landbrug&Fødevarers videnscenter) allerede har lavet en rapport og mener at de har nogle så valide tal  for hvad reguleringen koster landmændene helt ned på bedriftniveau, at disse udregninger allerede bruges i den politiske lobbyisme.

"I området er der som andre steder både en udledning fra landbruget og en naturlig udledning. Sidstnævnte er svær at gøre noget ved. Det samlede reduktionsmål på 70,1 ton svarer til en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstofudledning med 78 procent.

»Et så stort reduktionskrav kan ikke opfyldes med frivillige kollektive indsatser. Det vil kræve en voldsom reduktion i landbrugsproduktionen. Det er et ekstremt reduktionskrav, som må give anledning til at genoverveje, om den ensidige fokus på reduktion af kvælstofudledningen til fjorden er den rigtige vej at gå,« siger Jens Elbek.

Ifølge Seges’ beregninger vil det koste landmændene cirka 1.000 kr. pr. hektar at skulle reducere udledningen tilstrækkeligt, hvis det skal ske ved at gøde markerne mindre. Vælger man i stedet at have flere efterafgrøder, i alt 33 procent, koster det 840-1.140 kr. pr. hektar. Det samlede tab i oplandet ved den målrettede regulering på dyrkningsfladen vil være ca. 6,5 mio. kr. pr. år." (Landbrugsavisen 30-08)

 Måske skulle man overveje at indregne alle de skattefinancierede udgifter, det koster at sætte spørgsmål ved vandmiljøplanerne, reguleringens faglighed og arbejdstimer for embedsfolk i EU - i det samlede regnestykke, når man evaluerer på hvad Fødevare- og Landbrugspakken har bidraget samfundsøkonomisk med?

Der er mange andre landbrugsnyheder, som jeg springer over i dette indlæg - fx er der ny vind i det tilbagevendende skænderi mellem Bæredygtigt Landbrug og Landbrug&Fødevarer om hvem de hver især repræsenterer. Bæredygtigt Landbrug har i Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug&Fødevarer et godt hadeobjekt - hun er Socialdemokrat, hun er kvinde og hun aner ikke hvad der er op og ned på en møggreb. Men primært handler det om politik, og her har BL faktisk noget at komme med - skænderiet drejer sig om hvilke interesser L&F bruger deres indflydelse til at repræsentere: Industrien eller landmændene?

Herfra synes det som om at Landbrug&Fødevarers veltunede interessevaretagelse skyder sig selv lidt i foden - hvis det er landmændene de gerne vil overbevise om at det er deres interesser de varetager - ved at sende Christian Hüttemeier i byen for at tilbagevise BLs beskyldninger og forklare hvor meget godt de gør for erhvervet. Og enhver landmand kan jo selv se hvordan at Hüttemeiers forgænger på posten nu er industriens talsperson, hvilket måske siger mere end mange argumenter. Man kan læse indlæg i denne fejde her og her og her.

Ikke flere ord for denne gang. Husk at der er høstmarkeder over hele landet på søndag d. 3 september.