Landbrugets minister

Ugens radio-indslag handler om hvordan vi forvalter, udnytter respektivt beskytter vores vandmiljø. Det gøres med afsæt i et i 1968 publiceret essay, der har dannet skole for hvordan akademikere diskuterer hvordan naturressourcer forvaltes optimalt. Anledningen er imidlertidig det 'retningsskifte', som Esben Lunde Larsen har bebudet, at forvaltningen af vores vandmiljø står overfor.

"Der skal bruges en mere differentieret tilgang til, hvordan vi opnår god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande. Der bør fremover i højere grad tages højde for de enkelte vandområders særlige udfordringer" (Miljø- og Fødevarerministeriets pressemeddelelse)

På overfladen kan man måske tænke, at det lyder meget fornuftigt. Vi kan passe bedre på vores vand, hvis vi tager større højde for det enkelte vand-system og hydrologiske oplands særlige karakter og forhold. Men problemet er at denne begrundelse mest af alt ser ud til at være en måde at sylte den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudleninger på. Modeller for hver enkelt vandløb, fjord, våd- og kystområde kan hverken nu, om 5, 10 eller 15 år tilfredsstille landbrugets krav om nøjagtige effektmålinger. Et dynamisk økosystem, med skiftende nedbørsmængder, temperaturer, vejr- og klimaforhold kan formodentlig aldrig beskrives på andre måder end ved kvalificerede skøn og 'state-of-the-art' beregningsmodeller. At Danmark har den største ekspertise i hele verden til at udføre disse beregninger, som det internationale ekspertpanel skrev i deres konklusion, har vi jo netop fordi at man fra politisk hold i årtier har ønsket at give landbruget de bedst mulige produktionsvilkår - indenfor rammerne af vores internationale forpligtelser.

Disse forpligtelser blev udfordret - læs overskredet - med Fødevare- og landbrugspakken (dec 2015) og nu ser det ud til at ministeriets embedsmænd og jurister igen skal på overarbejde i Bruxelles.

'Retningsskiftet' har en direkte forbindelse til det meget omdiskuterede og dramatiske forløb frem mod vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken, som P1s retspolitiske medarbejder, den Cavling-belønnede Jesper Tynell sammenfattede i en hel tema-time i sommeren 2016, og som klart viste at den bagvedliggende forskning var blevet fordrejet, mis-repræsenteret og i nogle tilfælde groft misbrugt - men måske mest bekymrende var forskerne blevet pålagt den såkaldte 'dobbelte mundkurv', så de kontraktligt var forpligtet til at holde deres mund når deres forskning blev misbrugt. Jeg har tidligere gjort reklame for Professor Emeritus Heine Andersens bog om forskningens vanskelige vilkår i Danmark, med eksempler fra netop denne og andre til landbruget relaterede sager.

Man kunne i samme åndedrag nævne den såkaldte 'CBS-rapport', bestilt af Bæredygtigt Landbrug, betalt af Landbrug&Fødevarer, bistået af Seges, mødt med sønderlemmende kritik af fagfolk - og endelig tilbagetrukket af CBS, som ikke ønskede at ligge navn til den. Her havde landbruget fået en pensionsmoden lektor i sportsøkonomi til at skrive alle de konklusioner de havde bestilt,  og - ikke uvæsentligt - som gik lodret imod de konklusioner en tidligere (2015) og en senere (2017) rapport, begge bestilt af Fødevareministeriet, var nået frem til. Trods alle uvildige forskeres kritik af CBS-rapporten og institutionens egen underkendelse og fyring af lektoren, fortsætter landbruget med at hævde rapportens konklusioner er gyldige.

Begge sager - og mange andre - er beviser på at landbruget misbruger forskningsinstitutionerne til at hævde nogle falske påstande. At de så selv har valgt i deres interne kommunikation, at hævde at netop befolkningens manglende evne til at forstå fakta er hovedproblemet, samt L&F og BLs konstante krav om at hvis man dog bare kunne basere reguleringen på fakta og saglighed, underforstået at så ville alle kunne indse at landbruget har ret i alt de siger - ja det er en del af moderne spin. Men senest er man gået mere raffineret til værks. Istedet for at hævde at forskerne og sagkundskaben tager fejl, er 'smagsdommere' eller bureaukrater, får man givet forskningsrapporter nogle forudsætninger (for ikke at glemme Venstres nye våben - at udlicitere myndighedsbetjeningen, så universiteterne pludselig mister bevillinger hvis de siger noget, der ikke passer Lunde Larsen, se linket nederst), der giver resultater, der kan bruges politisk til det modsatte, af konklusionen. For efterhånden en årrække siden, havde en gruppe filosoffer en ganske skarp analyse af Bæredygtigt Landbrugs kommunikationsstrategi i dagbladet Information, hvori de forudsagde, at BL med deres evne til at lamme diskussionen med 'omvendte fakta' var forud for sin tid - hvilket jeg synes de har fået ret i.

Nu har et panel af internationale eksperter så - efter krav fra landbruget - evalueret Danmarks forvaltning af vores vandmiljø (i lyset af vores forpligtelser overfor EUs vandrammedirektiv).

De forskere jeg har talt med, mener alle at rapporten godkender den danske praksis.

Landbrugets interesseorganisationer mener at den godkender deres kritik.

Ministeren (for både miljø og landbrug) mener at landbruget har ret.

Hvem skal man tro på?

Det er en sag, der i mine øjne er så principiel, at jeg kan blive helt harm over den måde landbrugsmedierne (og deres primære kilder) refererer konklusionen af den international rapport. Det er den rene og skære mis-information i bedste Kremlin-stil, man nævner nemlig overhovedet ikke konklusionen med et eneste ord - men mener at løsrevne sætninger inde i rapporten kan udgøre en konklusion.

Det for være hvad det være er, at en interesseorganisation, der ikke skal være objektiv - omend den konstante italesættelse af 'at fagligheden har vundet' 'at det der videnskabeligt bevist' og mere i den dur, mens man meget bevidst underminerer fagligheden og videnskaben i sin jagt på at forringe vandkvaliteten (som jo dybest set er hele øvelsens mål - ikke at skulle leve op til EUs krav) - men at ministeren helt ublut taler lobbyisternes læsning op som mere rigtig end eksperterne selv??

For dem af jer der ikke regelmæssigt læser Landbrugsmedierne, kan det måske synes lidt ligegyldigt at disse medier kun reporterer deres egne versioner af forskningsresultaterne. Men forestil jer at alle de historier og nyheder I fik, konstant gav grobund for konspirationsteorier om grønne naive følelsesladede og stærkt utroværdige politikkere, der kun er ude på at skade landbruget med helt urimelige og videnskabeligt beviste forkerte beregninger og konkurrenceforvridende miljøreguleringer påtvunget verdens bedste og mest klimavenlige landmænd- så har I det indhold disse medier er fyldt med og den forståelses-ramme landmænd og landbrugets aktører diskuterer og læser rapporter inden for. I min Ph.d.-afhandling - efter at have bragt et væld af eksempler - konkluderer jeg at den virkeligheds-gengivelse man finder i landbrugsmedierne, bedst kan karakteriseres som et parallel-samfund. Det er altså videnskabeligt bevist, om man vil.

Og parallel-samfund som mange vil vide, har skiftende Regeringer ellers gjort til en mærkesag at bekæmpe. De kunne med fordel starte med landbruget.

Hvis I har tid se selv hvad jeg mener:

Her er Bæredygtigt Landbrugs læsning af rapporten.
 (bemærk den vrede tirade om manglende uvildighed, noget som BL forsvarede til det yderste i CBS-sagen, fordi det intet problem udgjorde)

Her er Landbrug&Fødevarers


Her er Universitetets 


Og her ministerens

Demokrati? Retssikkerhed?


Bloggen forskerforum.dk har en helt tredje læsning af hvordan Esben Lunde Larsen politiserer forskningen: http://www.forskeren.dk/author/joe/