Kvælstof og politik

I sidste uges indlæg gjorde jeg kort opmærksom på at forskere fra Aarhus Universitet havde offentliggjort en undersøgelse, der viste forøgede mængder af kvælstof i to sjællandske vandløb.

Forskerne, som selv har stået bag de modelberegninger, der var led i argumentationsgrundlaget bag Fødevare- og Landbrugspakken; beregninger som senere blev genstand for skarp kritik, mener at deres undersøgelse antyder, at de øgede kvælstof-kvoter landmændene fik tildelt med pakken, nu giver en øget mængde kvælstof i vandmiljøet.

For en lægmand lyder det jo meget logisk: mere kvælstof på markeene = øget udvaskning af kvælstof= større koncentrationer i vandmiljøet. Men som nogen måske husker var den daværende Miljø- og Fødevareministers argumentation: mere kvælstof på markerne = mere protein i kornet = mindre kvælstof i vandmiljøet. Sådan cirka i hvert fald.

Den daværende Miljø- og Fødevareminister rejste land og rige rundt med et mørkeblåt Danmarkskort, der viste hvor den kompenserende 'målrettede miljøregulering' skulle indføres. Det var den regulering som i fremtiden ville give os et vandmiljø i god økologisk balance. Det var også den regulering, som eksperterne i Natur- og Landbrugskommissionen, havde sagt var nødvendig at indfase før man eventuelt kunne give højere gødningskvoter på de 'robuste' jorde.

Den næste Miljø- og Fødevareminister fik lavet om på kortet, der siden hans tiltrædelse optræder i en grøn version, med langt mindre behov for målrettet regulering.

Den nuværende Miljø- og Fødevareminister har hverken fundet på en ny farve eller i det hele taget fundet på ret meget.

Altimens har de to store landbrugsorganisationer: Bæredygtigt Landbrug, som ifølge dem selv repræsenterer over halvdelen af dyrkningsarealet i Danmark - og Landbrug&Fødevarer, der også repræsenterer DI, Dansk Erhverv, Pengeinstitutterne foruden landmændene - lagt sag an imod staten - for at forhindre at man overhovedet efterlever vandplanerne. Århundredets retsag kalder de den selv
Det kan man høre forklaret her.


Tilbage til forskernes undersøgelse. Deres forskning, som de selv kalder den grundigste nogensinde foretaget, bliver naturlovsmæssigt skudt ned af Landbrug&Fødevare og Bæredygtigt Landbrug.
Der er alt muligt galt med målinger, analyser og perspektiverne i den undersøgelse, mener især SEGES' specialkonsulent Søren Kolind Hvid.

Jeg synes - og følg nu med - at det mest utrolige ved Søren Kolinds kritik er at han kalder det et tillidsbrug mellem landbruget og forskerne. Han mener at når landmænd tillader forskere at lave målinger på deres jorde, så kan resultaterne ikke offentliggøres uden forudgående dialog med de involverede parter. Som jeg læser hans argumentation, så truer han forskerne med at landmændene ikke vil samarbejde - giver tilladelser til at foretage målinger på deres jorde - hvis man ikke kan regne med loyalitet fra forskerne. Det er desværre en fremgangsmåde vi set lidt for ofte fra erhvervet. Får man ikke de resultater man vil have, så kan forskerne godt glemme alt om at få adgang til data. Groft skåret ud i pap.

Nuvel denne sag har landbrugsmedierne dækket - både for og imod. Og - i min hukommelse ganske udsædvanligt - bragt de to forskeres svar på landbrugets kritik i dets fulde længde! Ganske vist ikke i en artikel, men i et link under en af artiklerne, men alligevel. Anerkendelsesværdigt (også selvom at denne artikel nu ikke længere står blandt linksene til 'de relaterede artikler' under debatten?).

Jeg copy-paster her de to forskeres svar ind, så kan man selv læse og danne sin egen mening. Og så er breaking news fra denne verden iøvrigt at Lars Hvidtfelt ikke genopstiller til stillingen som vice-formand i Landbrug&Fødevarer, en af de vigtigste og mest indflydelsesrige politiske arbejdsheste for landbruget stopper dermed sit virke - eller?

Gensvar på voldsom kritik fra Landskonsulent Søren Kolind Hviid, SEGES mod vores offentliggørelse af forskningsresultater om kvælstof i to vandløb

Brian Kronvang og Jørgen Windolf begge fra Bioscience, Aarhus Universitet

Som vi tydeligt har skrevet i vores indlæg i Altinget Miljø torsdag den 20. september, hvor forskningsresultaterne fra målinger af kvælstof i to vandløb før og 2 år efter Landbrugspakken er vist frem, så har alle resultater været fremvist til en national konference om emissionsbaseret regulering fra GUDP projektet. Mødet, hvor ca. 100 deltog, blev afholdt af SEGES den 14. juni 2018. Resultaterne har endvidere forinden været vist, fremsendt og diskuteret til et internt forberedende projektmøde inden den nationale konference. Og resultaterne har endvidere været fremsendt til alle via e-mails mv. både før og efter konferencen. Så vi kan simpelthen ikke forstå beskyldningerne fra SEGES i Landbrugsavisen den 20. september omkring ikke at fremvise resultaterne inden offentliggørelsen i Altinget.  

I artiklen i Landbrugsavisen fremfører SEGES også, at vi misinformerer offentligheden. Det mener vi selvsagt ikke, at vi gør, og vi vil gerne prøve at forklare det med egne ord herunder.

Kvælstof og vandførings måledata fra de to vandløb viser den ‘sande’ udvikling i kvælstofudledningen til de 2 vandløb i år 0 før landbrugspakken og i de 2 år efter Landbrugspakken. Der er i hvert af de to vandløb udtaget næsten 9000 delprøver og analyseret mere end 1000 vandprøver i de 3 måleår - derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt - det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien. Det er netop derfor, at vi som forskere finder det nødvendigt og en forpligtigelse at offentliggøre resultaterne, som jo i sidste ende er betalt af det offentlige. Det gælder uanset om tallene viser et fald, som vi gjorde det i Altinget den 16. november 2017 fra de samme to vandløb i det første kalenderår efter Landbrugspakken - eller som nu, hvor der i det andet år kan konstateres en stigning. Især da beregningerne baserer sig på helt unikke målinger, som ikke finder sin lige andre steder i landet.

Vi har endvidere i artiklen i Altinget pointeret kraftigt, at de 2 vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet, og at vi derfor må afvente NOVANA rapporterne, før der er mere vished omkring udviklingen i de forskellige regioner af landet. Det vil derfor fremadrettet være godt, hvis der hurtigere bliver rapporteret på NOVANA målingerne af kvælstof og fosfor i vandløb – til brug for de løbende evalueringer af Landbrugspakken. For at kunne relatere bedst muligt til ændringer i landbrugsdrift bør opgørelserne laves for dyrkningsåret (april-marts).

Vi er selvfølgelig enige med SEGES i, at hvis landmænd foretager de samme type målinger, som vi har anvendt i projektet i de 2 vandløb og med de anviste metoder, så skal sådanne data sendes til NOVANA databasen, kvalitetssikres og så offentliggøre hurtigst muligt. Sådanne data er nemlig centrale for vurdering af, hvor stor kvælstofudledningerne er fra dyrkede arealer, udyrkede arealer og punktkilder i et opland.

Til slut vil vi gerne pointere, at vi er enige i, at der skal ligge mange og gode målinger bag evalueringer af store planer som f.eks. Landbrugspakken. Men det kan jo ikke hjælpe, at vi venter 5 eller 10 år med at forholde os til solide målinger og diskutere årsagerne til fald eller stigninger. Så gør vi i hvert fald både landbrug og miljø en bjørnetjeneste.

Nyt fra landbruget

Kære læser af denne landbrugsblog, jeg undskylder den lange sommerferie uden nyt fra min hånd.

Inden ferien afsluttedes føljetonen om landbrugets gæld, en serie som har resulteret i mange henvendelser. En af de mange del-perspektiver, som jeg ikke berørte, men som er blevet aktuel igen efter Nationalbankens årlige statusrapport, er Realkredit-institutterne.

Når direktør Lars Rohde, som tidligere har været meget åben omkring sin kritik af finans-verdenens ageren i landbrugets finansieringsformer, nu går ud og forslår at Realkredit-insttitutterne skal polstres bedre, er det på baggrund af det meget store engagement som disse institutter har i landbrugs-erhvervet. Jeg kender ikke de præcise procent-satser, men et kvalificeret gæt er at to-tredjedele af gælden i erhvervet ligger hos disse institutter. Det er mange hundrede milliarder og det er gæld, der er næsten uopdrivelig. Det er også den gæld, der i følge mine kilder, ligger bag de forhøjede bidragssatser, som begyndte at stige i 2009. Boligejerne kommer altså til betale af på landbrugets gæld. Det er lykkedes at slippe afsted med disse gradvise forhøjelser, trods retsager og megen berettiget forargelse hos boligejerne, men en reel polstring, som Nationalbanken nu foreslår, ville kræve en anden grad af likviditet, som vil kaste lys på det grundliggende indkomstproblem i landbruget. Sådan må man formode at både pengeinstitutterne, som i dag ejer realkredit-institutterne, samt erhverv og erhvervsvenlige politikkere tænker - for de har alle været ude at sige det er en dårlig ide - og med temmelig forlorne argumenter.

De siger at vi skal holde fast i vores unikke billige boliglån og realkredit-system - ikke at jeg helt kan forstå at der skulle være en modsætning mellem det og at realkredit-institutterne polstrer sig lidt bedre - og en besynderlig konsensus synes at herske: ingen taler om faren for at landbrugsgælden kan underminere dette låne-system.

Det vidste Lars Rohde godt på forhånd, hans udtalelser om landbrugsgælden er i årevis blevet tiet ihjel, så det virker næsten lidt teater-agtigt, at diskussionen om anbefalingen kom og gik uden at nogen sagde noget nyt.

Istedet er Miljø- og Fødevareministeren godt igang med at afmontere de sidste rester af de såkaldte 'grønne krav' til landbruget. Med henvisning til et vådt efterår og en tør sommer, får landbruget nu en masse dispensation fra at overholde EU-kravene om efterafgrøder og miljøfokusområder (MFO).

Og imens er erhvervet godt igang med at festligholde Karen Hækkerups exit, eller Hækxit, som erhvervet selv kalder det. Faste læsere af denne blog vil vide at Hækkerup er en af mine yndlingsaversioner. Hendes utrættelige kamp imod forbrugeroplysninger, imod vandplaner, imod et rent drikkevand, imod et redelig videnskabeligt grundlag for diskussionerne, samt hendes helt utrolige kamæleon-agtige fremtræden i forskellige sammenhænge har for mig stået som topmålet af uetisk lobbyisme.  Retfærdigvis skal nævnes at hun også har været en utrættelig markeds-åbner for dansk landbrug. Mere end nogen forgænger på landbrugets toppost, har hun evnet at kombinere lobbyisme, markedsføring, kongehus og eksportfremstød i erhvervets tjeneste.

Men når nu erhvervets medier og platforme flyder over af roser for hendes virke, falder det mig for brystet at så mange skriver at hun har bygget bro mellem erhvervet og det øvrige samfund. I mine øjne tværtom - afstanden har aldrig været så stor mellem landbruget og dets kritikkere end som nu.

Det tror jeg såmænd ikke at Hækkerup har skylden for, det er erhvervets emsige ønske om at vride hver en lille miljøforringelse, deregulering, kontrol-afskaffelse og støttekrone ud af VLAK-regeringen mens tid er; dét ligger til grund for troværdighedstabet.

Og mens vi venter på den målrettede regulering, hvad er så effekten af Fødevare- og Landbrugspakken?

Forhåbentlig ved læseren godt at man også kan følge denne signatur på Landbrugsmagasinet på den2radio, her kan man også høre mere om hvorfor Hækkerup har min ugunst.