Beskæftigelse i landbruget

Når der bliver talt om arbejdspladser og konkurrenceevne i fødevareerhvervet, undlader man ofte, at komme ind på de faktiske forhold i primær-erhvervet. Som uddraget fra nedenstående artikel viser, er landbruget inde i en problematisk udvikling, hvor arbejdsstyrken i højere grad rekruteres fra lande med lavere forventninger til løn og arbejdsforhold. Dertil kommer de kulturelle udfordringer, som både de ansatte og lokalbefolkningen står med, når den ene store gård på egnen hovedsagligt beskæftiger medarbejdere, der ikke taler dansk. Indledende undersøgelser viser desuden, at ønsker landmanden og hans familie at medvirke til udviklingen i lokalmiljøet  - samt i det hele taget at deltage i de sociale processer omkring dem, er der en fare for, at den udbredte brug af billig østeuropæisk arbejdskraft dels virker fremmedgørende på udvekslingen i lokalmiljøet, dels skaber et negativt omdømme omkring erhvervet.

 Oftest når dette emne finder vej til medierne bliver der fokuseret på de dårlige vilkår, som østarbejdere er ansat under, men sammensætningen af arbejdstagere i landbruget begynder tidligere i fødekæden, om at så at sige.

"(...)Eksempelvis faldt antallet af danske elever på landbrugsskolernes grundforløb med ca. 40 % fra 1996 til 2000 (fra 1300 til 791 elever). Dette søgte man at balancere ved at få flere udenlandske elever ind, og i 2005 startede der to udenlandske praktikanter i landbruget for hver dansk elev (1800 udlændinge og 900 danskere) – heraf kom langt de fleste fra Ukraine."* 

I dag anslår fagbevægelsen at op imod 50 % af lønmodtagerne inden for jordbruget er udlændinge, hvoraf langt den største del kommer fra de nye EU-lande. At lønningerne for disse efter afviklingen af Østaftalen ikke længere skal fastsættes i forhold til overenskomsterne, har betydet, at man i dag ser landbrug og gartnerier, hvor polakker, rumænere og andre østeuropæere går for helt ned til 20 kr. i timen. Faktisk er der for nyligt kommet historier frem hvor arbejdslønnen har været endnu lavere. Flere aviser bragte den 5. december (2013) historien om vikarbureauet AndreasAgro, som betalte to ungarere 12 kr.- og en polak 13,43 kr  i timen. Historien kom fra 3F, som havde fået adgang til de pågældende lønsedler og formanden for Den Grønne Gruppe i fagbevægelsen, Arne Grevsen var dybt forarget:

»Det er noget forbandet svineri. Samfundet går glip af vigtige skatteindtægter. Og vores danske medlemmer står i en meget dårlig situation i kampen om at få et arbejde, når virksomheder kan bruge skatteregler til at holde lønnen til udlændinge nede på et fuldstændig uacceptabelt niveau. Det her må stoppes,« siger han.

Hverken Skat, der udtaler at reglerne bliver overholdt, eller vikarbureauet synes dog der er noget at komme efter:

»Vi kommenterer ikke på lønforhold på grund af konkurrencehensyn. Vi følger loven til punkt og prikke,« siger Andreas Kauders, ejer af AndreasAgro, til Landbrugsavisen. 

 Da Danmark, som et af de få EU-lande, ikke har en lovfastsat mindsteløn, er dette fuldt lovligt. I den såkaldte danske model er det arbejdsmarkedets parter (dvs. fagforeningerne og arbejdsgiver-foreningerne), der forhandler sig frem til lønniveauet, som de oftest er enige om at holde på et relativt højt niveau. Da de fleste traditionelt har været medlemmer af fag- eller arbejdsgiver-foreninger, så har det været et system, der har bidraget med stabilitet og sikkerhed. Men når man har en branche som landbruget, hvor højst 1/3 af lønmodtagerne er ansat af arbejdsgivere, der er medlemmer af en arbejdsgiverforening (GLS-A), og dermed dækkede af overenskomster, så står den danske model over for store udfordringer.

 I januar 2011 lancerede arbejdsgiverforeningen for landbruget, GLS-A, et overenskomstudspil, hvorefter udenlandske medarbejdere, der kom til Danmark i en begrænset periode for at udføre manuelt, ufaglært arbejde, kunne ansættes til 80 kr. i timen og med en normalarbejdstid på 48 timer pr. uge. Udmeldingen mødte stor modstand fra fagforeningen 3F, og undervejs i forhandlingerne opgav GLS-A at holde fast i forslaget. Men fremsættelsen er et udtryk for, at arbejdsgiversiden begynder at lege med tanken om et niveaudelt dansk arbejdsmarked, hvor der er A-, B- og måske C-hold af arbejdere med vidt forskellige lønninger og levevilkår.

Denne udvikling skal ses i lyset af det massive fald i beskæftigelsen i hele fødevareklyngen, bl.a. som følge af de konkurrencevilkår, som de danske fødevareproducenter er oppe imod - og ikke helt uvæsentligt for diskussionen, er konkurrenten ofte en danske kollega, der flytter produktionen til øst-europa. Børsen skriver den 14 oktober 2013: 

" Selvom danske fødevarevirksomheder i 2012 omsatte for over 350 mia. kr., så er det gået stærkt ned ad bakke med jobskabelsen siden år 2000. Ifølge en optælling i dagens udgave af Børsen er der nemlig forsvundet hele 40.000 jobs i den danske sektor - hvoraf de 23.500 er forsvundet i de danske fødevarevirksomheder. Hos eksempelvis Danish Crown er eksempelvis antallet af danske arbejdspladser gået fra ca. 15.000 i 2004 til 8.500 arbejdspladser i øjeblikket. »Det, der afgør beskæftigelsen hos os og Arla og de andre store i vores industri, er, at der kommer nogle råvarer ude fra landmanden. Hvis landmændenes vilkår er væsentligt forskellige fra de, der er i Sverige, Tyskland, og Polen, så forsvinder jobbene i vores industri også dertil,« siger adm. direktør hos Danish Crown, Kjeld Johannesen til avisen."

* Bygger på “Now I sleep good at night” – østarbejdere i dansk landbrug v. museumsinspektør Margit Bech Larsen 2012. Kilder og referencer er bortredigeret til fordel for læsevenlighed, men kan findes i FAOS publikationer og Arbejdermuseets årbog.