Træk af den økologiske jorddrifts historie i Danmark del 1.

Det vi i dag kalder økologi, er en mere broget samling værdier og dyrkningsregler end det røde Ø-mærke måske giver anledning til at tro. Men før vi ser på hvilke forskellige interesser, der ligger bag bevægelsen, forenings-stiftelsen og certificeringen af de landbrugsprodukter, som er døbt 'økologiske', er det nyttigt lige at kaste et blik på historien.

Mange tænker nok på 2. Verdenskrig, som det skæringspunkt hvor landbruget grundlæggende skifter karakter, men et godt stykke tid før kemien rigtigt fik sit indtog i landbrugets drift var der allerede godt gang i forskningen omkring planter og dyrs næringsstofskifte. Op til omkring midten af 1800-tallet var det en almindelig udbredt opfattelse, at humus-laget var, om at så at sige, plantens livmoder. At planten fik sin næring gennem det øverste jordlag og at det var bearbejdelsen, plejningen og gødningen af dette lag, der gjorde udslaget for høsten. De mest udbredte kemikalier til fremme af vækstlaget var chilesaltpeter (nitrat), superfosfat, som der blev importeret 65 ton af i det herrens år 1900. (jeg ville gerne her have kunnet skrive hvor mange tons soyabønner (kraftfoder til husdyr), der blev importeret i 1900, men har ikke kunnet finde nogen statistik. Et bud er dog, at det tal lå væsentligt højere, da grundlæggelsen af Soyakagefabrikken på Islands Brygge daterer sig til 1909. I dag importeres ca. 1,7 mio tons genmodificeret soya, primært fra Argentina).

Grundtankerne bag den moderne brug af kunstgødning kom fra den tyske kemiker Justus von Liebig (pudsigt nok selv søn af en urtekræmmer). Liebigs Chemie in ihrer Anwendung auf Agricultur und Physiologie (1840) udkom i 1846 på dansk og tilskrives en helt central indflydelse på forståelsen af planternes næringsstofskifte - og især naturvidenskabens indtog i landbruget. Hans kernetese, som i og for sig stadig er et gældende tankesæt i dagens landbrug var, at det er planten, der skal gødes og ikke jorden.

Det var til dels denne 'kemiske' udvikling, der ansporede antroposofferne, anført af Rudolf Steiner, der holdt sit berømte landbrugs-kursus i juni 1924, til at udvikle en anden (og spirituel) forståelse af sammenhængen mellem jord, vand, stjerner og planternes vækstvilkår. Biodynamikerne, som de kom til at hedde meget senere, var de første til at definere en egentlig  erhvervsmæssig dyrkningsmetode, der indeholdte en helhedstanke omkring naturens organismer og ressourcer;  måske fordi de, som nogen hævder, var i stand til at se hvor den udvikling Liebig satte i gang, ville lede hen. Under alle omstændigheder blev Steiners tanker ret hurtigt udbredt - i Danmark blev det, igen lidt pudsigt, direktøren for Magasin du Nord Carl Vett, der var den mest begejstrede bannerfører. Han begyndte på sine egne forsøg i 1931 og  tog i 1933 initiativ til at etablere Forsøgsring for de biologisk-dynamiske Landbrugsmetoder i Danmark og året efter i 1934 blev en antroposofisk forening for landmænd og gartnere stiftet.

I mellemtiden var importen af handelsgødning steget til 522 tons årligt.

                            

Det skal nævnes, at en væsentlig problematik for landbrugserhvervet dengang, og som også optog de tidlige biodynamikere, var at det var meget omkostningstungt at importere disse vækstfremmende stoffer, som jo til at begynde med var en helt ny udgift for den enkelte landmand, og at der var en udbredt bekymring for, at Danmark kunne blive afhængig af en import, der kunne afbrydes af krige eller brændstofstofmangel - hvilket i begge tilfælde også kom til at ske.

Den biodynamiske forening havde i 1950 528 medlemmer.

Rundt omkring i den vestlige verden blev folk langsomt opmærksomme på indførslen og konsekvenserne af kemien i landbruget, oftest var det dog personer udenfor erhvervet, der tog initiativer til at diskutere denne udvikling. Den mest indflydelsesrige organisation indenfor dette virke blev Soil Association, stiftet i England i 1946. Den engelske bevægelse udgav  fra starten et månedligt blad, Mother Earth, som også blev inspirationskilde for den danske økologiske bevægelse, som langsomt blev til op gennem 60erne og 70erne.

Op gennem 60erne kom strukturforandringerne i landbruget rigtigt til at kunne mærkes: større gårde, færre ansatte, øget industrialisering og kapitalisering, faldende fødevarepriser, kulturel marginalisering osv. Denne hastige forandring blev yderligere problematiseret af den 'modkulturelle' bevægelse, der udsprang af efterkrigs-generationen, og som blandt mange andre emner, satte miljøet på den politiske dagsorden. De kunne finde deres kritiske ammunition i bøger som Silent Spring (Det tavse forår 1963), giftskandalen omkring Grindstedværket (1964), essayet The tragedy of the commons (1968), etableringen af NOAH (1968), oprettelsen af et Ministeriet for Forureningsbekæmpelse (1971), Howard Odums økosystemteorier - som blev inspirationskilde til Permakulturbevægelsen (1972)  rapporten The Limits to Growth (1972), Økosofien, som filosofisk retning og endelig dannelsen af The International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) i 1972.

Mange af ovenstående kulturelle fænomener, naturligvis undtaget den sidstnævnte, havde ikke direkte landbruget i kikkerten, det var mere industrien, forbrugerismen og materialismen der stod for skud - og de første spæde skridt til et kritisk favntag med landbrugets dyrkningsmetoder kom også mere indirekte gennem haveenthusiaster, selvforsynere og indkøbsforeninger, der ønskede 'giftfri' fødevarer. I 1973 udkom første nummer af Bio-information, et blad der havde alle førnævnte karakteristika kombineret med en skeptisk indstilling overfor 'den fejldisponerede landbrugspolitik'. I bladet kunne man blandt andet finde en liste over 28 'bio-dyrkere', som vejviser til indkøbsforeningerne. Redaktøren Niels Erik Jensen forsøgte sig i december 1974 med at definere 'et økologisk landbrug' og han kan vel siges at være ophavsmanden til ordet økologi, på den måde vi bruger det i dag. Redaktør Jensen havde iøvrigt selv jord og tilbød fra 1976 sommerkurser i økologisk jordbrug på sin gård Ørkengartneriet ved Troelstrup i Nordjylland.

Kært barn har mange fædre, men det er næppe helt forkert at sige, at skulle økologibevægelsen have kun een far på dåbsattesten, så er det formentligt Jordbrugsstudiegruppen, som blev stiftet i efteråret 1975 - og som rummede mange af de personer, 38 ialt, der allerede havde været aktive indenfor debatten om landbruget.