Temadag om planteforædling

Oplægget fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, så sådan ud:

Det globale fødevareforbrug stiger forsat og i 2050 vil verden skulle producere 50 % flere fødevarer end nu på et mindre areal og med et stadig mere foranderligt klima.

Vi skal altså producere samme mængde mad de næste 40 år, som vi sammenlagt har lavet siden Kristi fødsel. Hertil kommer at forbruget af sprøjtemidler og gødning skal ned for at forbedre sundheden og naturen. 

Dette stiller landbruget og resten af samfundet over for nogle store, men ikke uoverkommelige udfordringer. Udbyttet skal op, kvaliteten skal op, og samtidig skal vi have en debat om hvilke værdikæder vi skal satse på i Danmark. Den debat tager vi tager hul på 25. februar. 

De fire indsatsområder er: 

1. Nedsættelse af sprøjtemiddelforbruget
2. Forædling målrettet økologi
3. Øge udnyttelse af kvælstof og fosfor i planteproduktionen
4. Bioøkonomi

- og oplægget var ledsaget af et såkaldt 'positions-papir', et udkast til hvordan forvaltningen vil understøtte og fremme forskning og investering indenfor indsatsområderne. Det kan downloades og/eller læses her.

De ca. 200 fremmødte repræsenterede en bred vifte af organisationer, forskningsinstitutioner samt virksomheder af meget forskellig størrelse.

Diversiteten kan måske bedst belyses af, at jeg til den første workshop, som handlede om mikroforædlernes rolle på markedet, sad mellem gartneren Chris fra Årstiderne og 'sales-manageren' Lars Ipsen fra Monsanto, der på spørgsmålet om hvorvidt de lidt større spillere på forædlingsmarkedet kunne udgøre en slags kuvøse for mikroforædlerne, altså stille teknisk og teknologisk assistance til rådighed for 'nørderne', for evt. senere at have del i patenterne, lakonisk svarede: Vi køber hele tiden forædlingsfirmaer op.

Underforstået: vi køber det vi vil, samarbejde er en by i Rusland.

Af de 4 indsatsområder var det tydeligt (måske kan der drages en parallel til kommentarerne i det sidste blog-indlæg om økologiens historie og landbruget og forvaltningens interesser) at næringstofsoptagelsen og bioøkonomien havde langt den største opmærksomhed.

 Både Martin Merrild, Asbjørn Børsting og en række andre oplægsholdere brugte udtrykket: Udbytte! Udbytte! Udbytte! 

Underforstået at al den snak om forædling kan være godt nok, men der skal gødes noget mere og det kan kun gå for langsomt. Iøvrigt var der et overvældende flertal, af dem der ytrede sig, der også mente at det kun kunne gå for langsomt med at få indført GMO i dansk landbrug.

Baggrunden for ovenstående perspektiv er at udbyttet, målt i tons pr hektar, i den danske planteavlssektor er stagneret henover de sidste 10-15 år og protein-indholdet i kornet har været faldende i samme periode. Vi får altså for lidt ud af markerne og kvaliteten er for ringe. Det er et reelt problem og det virker da også oplagt at et større og mere målrettet gødnings-input kan rette op på den tendens. Især eftersom at mange rapporter viser at de danske kornsorter godt kan optage mere fosfor og kvælstof, end det er tilladt at tilføre.

Men! Hvis man sammenligner mark-udbyttet i Danmark med de lande omkring os, der tillader den gødnings-strategi, som det konventionelle landbrug argumenterer så heftigt for at vi skal tillade herhjemme, så er tendensen med faldende udbytte og protein-indhold nøjagtig den samme. Det er altså, hvis disse rapporter står til troende, ikke en løsning på problemet, blot at tilfører endnu mere næringsstof til kornet. 

Jeg synes at ane, at hele denne ophedede debat om at få indført Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling 11 og 12 i ekspresfart (uden at bekymre sig om sammenhængen med de andre anbefalinger), er drevet frem af et ret forsimplet syn på hvilke værktøjer landbruget har til sin rådighed. I den herskende L&F-opinion synes en øget brug af kemikalier, at være det eneste ønske man kan formulere.

Bioøkonomi, det andet tema, der havde greb om forsamlingens forestillingsevne denne dag, er visionen om et kredsløb mellem marken, energisektoren, transportsektoren og højværdi-produkter i form af fx farmaceutiske stoffer. Men som oplægsholderen, Alan Lunde, sagde, så handler det i bund og grund om at udnytte fotosyntesen smartere. Jo bedre vi bliver i stand til at forstå øko-systemerne og de energi-kredsløb, både på makro- og nanoniveau, der eksisterer i naturen, jo bedre kan vi operationalisere den gratis vedvarende energi, som solen forærer os, og vi er godt på vej, var den gode nyhed.  

Et eks. var at 300.000 tons halm bliver til 50 mio m3 biogas og 80 mio liter bioethanol, der ville svare til 4,3 % af det samlede danske benzinforbrug, samt noget ekstra i form af kemiske højværdi-produkter (det er dem man tjener pengene på). I bedste fald, vil en del af restproduktet bliver ført tilbage til marken i form af et gødnings-præperat. Hvis jeg forstod det rigtigt, koster et anlæg i denne størrelse ca. 2 mia.

Det er et spændende scenarie og er nok allerede en del af den nære fremtid, vi hørte at italianerne havde bygget det første større europæiske 2.0-anlæg, der 'kørte' på en elefantgræs-sort, men ingen kunne rigtig svare på hvilket brændsel (udover halm) man kunne forædle sig frem til i Danmark eller hvilke øvrige typer biomasse der havde potentialet til at kunne leveres året rundt eller hvordan det skulle transporteres? Konceptet om 'mad i tanken' forbliver også et prekært emne og står i en modsætningsfyldt kontrast til oplæggets præmis om øget fødevareproduktion.

Igen må man undre sig, dagens tema taget i betragtning, over hvor fraværende økologien og regeringens målsætning om forøgelse af det økologiske areal var - ikke bare i disse workshops men hele denne dag!

Det er op af bakke, som man siger, at få modnet interessen for økologi og en omstilling i landbruget.

I et mere optimistisk lys, kan man kun være positiv overfor at staten og det offentlige vælger at gå ind i arbejdet med at skabe gode forudsætninger og rammevilkår for forædlingen af fremtidens plantesorter. Som det også blev bemærket på tema-dagen, står erhvervet overfor det faktum, at de multinationale firmaer der i dag dominerer forskningen i forædling og dermed sorts-listerne, er de samme firmaer, der sælger sprøjtemidler og kemiske tilsætningsstoffer - derfor er forædlingen i øjeblikket hovedsagligt rettet mod at planterne skal være resistente overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler mm. og ikke at finde de genmarkører, der biologisk kan beskytte planterne.