Fødevarekvalitet

Allerede fra midten af halvtredserne var holdningerne til kvaliteten af landbrugets produkter delte. Nogle karismatiske meningsdannere, der senere stiftede Det Gastronomiske Akademi (1964) var stærkt kritiske overfor den mere og mere strømlinede eksport-produktion, der dels efterlod restprodukterne til de danske forbrugere, dels ikke, ifølge akademiet, gav plads og kærlighed til at dyrke og forarbejde fødevarer der havde "karakter" eller i det hele taget smag, for den sags skyld. Dansk Landbrug var for alvor på vej frem i 60erne, Karoline-pigerne, Gris-på-gaflen og 'mad-ambassader' med salgsfremstød i udvalgte storbyer var de synlige kendetegn på et erhverv, der satsede internationalt - og var med i forreste geled hvad angår marketing og branding. I denne stemning af succes var det svært helt at tage kritikken alvorligt og erhvervets organisationer argumenterede, dengang som nu, at det jo netop var kvaliteten man solgte sine varer på i udlandet. Dansk landbrug og fødevareforarbejdnings-industri havde og har opnået imponerende markedsandele internationalt fordi at produkterne, og kontrollen med dem, var af høj (gastronomisk) kvalitet. Heroverfor stod - og står - de  kritiske gastronomiske  stemmer, der mente at det der kendetegnede danske fødevarer ikke var smagen og kvaliteten men ensartethed, forsynings- og fødevaresikkerhed, hvilket var noget ganske andet.

Det Gastronomiske Akademis argument var altså at kvaliteten af det enkelte produkt, den enkelte madvare, faldt i takt med at 'bulk'-tænkningen tog over og landbruget producerede, som var det dippedutter på et samlebånd og ikke produkter der skulle sanses af forbrugeren. Den menige forbruger havde nok svært ved at danne sig en kvalificeret mening om denne uenighed - for så vidt som han/hun ikke direkte havde oplevet dette påståede kvalitets-fald. Langt op i 1990erne var der tilmed  ikke nogen reel mulighed for at afprøve andre landbrugs evne - hverken lokale eller udenlandske alternativer - til at producere fødevare. Der var én slags smør: Lurpak, i kølediskene og hvis der kom alternativer kom de fra samme producent. Kød, mel og grønsager var ligeledes ikke produkter, som man gik i supermarkedet og vejede mod hinanden og fandt det bedste til ens smag. Man købte det der var og der var ikke - eller kun meget sjældent og da i storbyerne - noget at vælge imellem.

Diskussionen havde derfor noget elitært over sig og der var ikke rigtig klangbund i den brede befolkning og derfor heller ikke fare for at forbrugerne skulle besvære landbruget med nogle krav, de ikke kunne honorere. Det var i hvert fald sandt indtil miljøspørgsmålet og økologien kom på banen, hvilket de gjorde fra midten af 80erne, men først rigtigt brød igennem forbrugerlydmuren med Super-Brugsens store øko-kampagne i juni 1993.

Uanset hvilket hold man var på i kampen for bedre fødevarer dengang, er det værd at bemærke, at det slet ikke var så selvindlysende i 1960erne, at man kunne leverer et ensartet produkt, og levere det i de mængder som efterspørgslen krævede og samtidig have en høj grad af sikkerhed omkring produktets sporbarhed, holdbarhed og indholdsmæssige troværdighed.  Alle kompetencer som Danmarks fødevaresektor har været førende indenfor i hundrede år.

Faktisk er det heller ikke så indlysende i dag, når man tænker på graden af globalisering i fødevaresektoren. Tænk på at den gennemsnitlige tilbagelagte distance for en fødevare i Europas supermarkeder er 3000 km.

I dette perspektiv, er brudfladerne for diskussionerne om fødevarekvalitet og dansk landbrug i 60erne, at sammenligne med aktuelle positioner. Ganske vist betyder landbruget meget mindre for samfundet (økonomisk og kulturelt) i dag og michelin-stjernerne er uden tvivl meget mere betydningsfulde for den historie vi gerne vil fortælle om os selv, end de i nogen grad udskældte 'kultur-radikale', der dengang var eksponenter for gastronomien.

Men samtidig er dansk landbrug i endnu højere grad end dengang blevet et eksporterhverv, der primært producerer til forbrugere på markeder der er langt mere lukrative end det danske og altså også langt fra både den danske forbruger, stjernekok og  diskussionen om kvalitet. På de internationale markeder sælges danske fødevarer som kvalitetsprodukter, men prisens konkurrence-dygtighed er naturligvis også vigtig. Derfor kan man med nogen ret sige, at omend der er væsentligt flere produkter at vælge imellem i de danske supermarkeder, så er stillingen omtrent den samme.

Et interessant spørgsmål i den sammenhæng er om interessen for kogebøger og madprogrammer på et tidspunkt vil afspejle sig i et mærkbart ønske fra forbrugerne om anderledes, dyrere og mere 'gastronomiske'  fødevarer på hylderne. Det er vel i sidste ende svaret på det spørgsmål, der vil afgøre om 'stillingen' ændrer sig i fremtiden.  

Det Gastronomiske Akademi? Ja de eksisterer den dag i dag, men kampagnen i 60erne for bedre fødevarer led et knæk, da 'de gled i smørret'. Formanden kom for skade for at deltage i en tv-reklame for Lurpak, hvilket selvsagt virkede noget besynderligt i lyset af hans selskabs kritik. Landbruget var da heller ikke sen til at benytte lejligheden til at påpege det, og manden mistede troværdigheden i medierne.