Udsigt til fald i landbrugets indkomster og 11 gr. pr dag.

Følgende pressemeddelse er fra Landbrug&Fødevarer 20/6/2914 og derunder et sammendrag af Videnscenter for svineproduktions årsrapport om produktivitet i 2013.

Indtjeningen i landbruget falder i de næste par år, samtidig med at de voldsomme forskelle i indtjeningen mellem driftsgrenene udjævnes. International konkurrence skævvrider indtjeningen i svineproduktionen.       

Det bliver økonomisk lidt dårligere at være landmand i de næste to år. Det gennemsnitlige driftsresultat for en heltidsbedrift forventes at blive på 566.000 kr. i 2014 og 396.000 kr. i 2015. Det vurderer Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer i den nye indkomstprognose.

- Fra 2012 til 2014 ligger driftsresultatet mellem 566.000 og 800.000 kr., dog med stor spredning mellem bedrifterne. Det er historisk set højt, men vi skal huske på, at driftsresultatet både skal aflønne ejeren arbejdskraft og egenkapital. Det relativt høje niveau skyldes høje produkt-priser og meget lave renter. I 2015 forventer vi, at produktpriserne normaliseres, så resultatet kun får støtte af de lave renter, fastslår Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Videncentret.

Faldet i landmændenes samlede resultat skyldes især minksektoren, der må forudse et lavere driftsresultat på grund af et stort dyk i skindpriserne. Men også de tre andre store driftsgrene, mælkeproducenter, svineproducenter og planteavlere bliver ramt af vigende produktpriser. 

- De aktuelle prisforskydninger mellem driftsgrenene er blandt andet et udtryk for, at prisboblerne er ved at blive afviklet. Samtidig nærmer driftsgrenene sig hinanden. I årevis har der ellers været voldsomme forskelle i indtjeningen mellem driftsgrenene, siger Klaus Kaiser.

Udover spredningen mellem de enkelte bedrifter, er der inden for de sidste par år også opstået stor spredning i indkomsterne inden for produktion af henholdsvis slagtesvin og smågrise. Producenter af smågrise har fået markant bedre indtjening end slagtesvineproducenterne.

- Den internationale konkurrencesituation gør, at tyske og polske landmænd kan byde væsentligt mere for smågrisene end danske landmænd. Det skævvrider det danske marked, da prisen på smågrise bliver uforholdsmæssig høj i forhold til prisen på slagtesvin i Danmark. Derved flyttes indkomst fra producenter af slagtesvin til producenter af smågrise. Det gør det samtidig vanskeligt at opretholde produktionen af slagtesvin herhjemme, så slagterierne har råvarer nok, siger Afdelingschef på Videncenter for Svineproduktion, Finn Udesen.

Finn Udesen fremhæver i øvrigt den store usikkerhed om svineproducenternes resultat, der afhænger meget af situationen omkring Ruslands aktuelle importforbud af svinekød fra EU. Den manglende eksport til Rusland koster dyrt på bundlinjen.

Sammendrag af produktivitetsrapport:

Der er for 2013 indsamlet data fra 604 sobesætninger med i alt 411.000 årssøer, 574 smågrisebesætninger med i alt 10,1 millioner producerede smågrise og 650 slagtesvinebesætninger med i alt 4,4 millioner producerede slagtesvin.

Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænnede i gennemsnit 30,0 grise pr. årsso, det er en fremgang på 0,4 gris siden 2012. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er nu 680 årssøer i datamaterialet. Den totale pattegrisedødelighed er på 22,3 %. I Appendiks er sofoderforbruget i 85 besætninger opgjort uden poltefoder til 1351 FEso pr år. 

Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt 17.556 grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,92 FEsv pr. kg tilvækst en fremgang på 0,03 FEsv pr. kg tilvækst siden 2012. Den dagligtilvækst var på 448 gram fremgang på 6 gram siden 2012. Dødeligheden på 2,9 %, som er uændret i forhold til 2012.

Slagtesvinebesætningerne producerede 6.785 grise årligt. Daglig tilvækst var 916 gram pr. dag, en forbedring på 11 gram. Foderudnyttelsen var 2,84 FEsv pr. kg tilvækst, en reduktion på 0,02 Fes pr. kg tilvækst. Døde og kasserede grise var på 3,7 %.