Det ukrænkelige

Nyheder

Den sidste tid har budt på overvældende mange landbrugs-relaterede nyheder. Nogle refererer helt naturligt til den igangværende valgkamp, andre er kulminationen på lang tids frustration og forskning. I den mellemste kategori møder vi konflikten om Danmarks implementering af EUs vandrammedirektiv.

I Holstebro er landmand og medlem af protest-organisationen Bæredygtigt Landbrug, Poul Blak Bojer og hans søn Christian anklaget for ikke at ville følge den danske Randzonelov på hans ejendom. Som et stort banner foran retten kundgjorde, for dem der skulle være i tvivl: Den private ejendomsret er ukrænkelig. Maskinbladet var tilfreds med forsvareren Hans Sønderbys argumentation, som journalisten kalder 'skarp' og fyndig' - og som blandt meget andet mener at "EU-retten er krystalklar, fordi et af målene med den danske randzonelov har været at skabe mere natur, og det formål er ulovligt at støtte." Man kan undre sig over at erhvervet vælger netop denne argumentation, i så offentligt profileret en sag, der kunne risikere at lyde, som om at landmændene mener at naturen er noget skidt, der skal bekæmpes. Samtidigt går argumentationen så også på at det er ulovligt i henhold til det citerede, at betale Poul og Christian kompensation, samtidig med at det er dybt urimeligt at Staten ikke vil gøre det. Med henvisning til sagen og under overskriften: Loven, løgn og bureaukrati, skrev Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard den 24 april, at randzoneloven er en demokratisk skændsel og udpegede især fødevareminister Mette Gjerskov og hendes, i artiklen unanvngivne, efterfølger, den nuværende direktør for Landbrug&Fødevarer Karen Hækkerup, som forbryderiske og løgnagtige. Men et helt særligt had retter chefredaktøren imod embesmændene, som med henvisning til Hannah Arendts bog om Adolf Eichmanns rolle i jødeudrydelserne, får dette skudsmål: "Når embedsmænd er villige til at medvirke til ulovligheder i misforstået loyalitet over for deres overordnede, står vi over for embedsmænd, der i virkeligheden er så pligtopfyldende - over for deres overordnede - at de bliver i stand til stort set hvad som helst med henvisning til, at de bare udfører deres arbejde. Det er blevet kaldt ondskabens banalitet, fordi det er udtryk for, at den slags embedsmænd kan handle ondt, men ikke nødvendigvis er onde. De passer blot en karriere - de er pligtopfyldende bureaukrater."

Hårde ord må man sige. Men sagen er også meget principiel. Hvorvidt forsvareren har ret i sine anklager imod de juridiske aspekter af den danske randzonelov, kan jeg ikke afgøre. Som nævnt flere gange her på bloggen, er den intensive landbrugsdrift kombineret med det danske vandmiljø en særlig sårbar konstellation, som et stort flertal af befolkningen synes skal beskyttes, så den demokratiske del af landbrugets argumentation finder jeg hul og desperat. Hvad angår denne type af ekspropriation af privat ejendomsret, må jeg indrømme, at jeg finder det svært at finde det afgørende princip, der, i mit sind, skulle afgøre hvilken holdning man bør have overfor slige tiltag. Som diskuteret her på bloggen i forrige indlæg, så er der i hele samfundets ejendomsrets-begreb det dillema, at der påføres det omkringlæggende miljø - og de omkringliggende ressourcer, i landbrugets tilfælde er det blandt andet grundvand, økologisk frugt og fiskebestande - nogle potentielle negative påvirkninger ved udnyttelsen af ejerskabet. Det kaldes i fagsproget: eksternaliteter. Om det er en fabrik, der sender giftig røg op skyerne, en billist der øger CO2 indholdet i atmosfæren eller det er en landmand, der helt lovligt gøder og sprøjter sine marker, men hvor en skadelig bi-effekt ender i vores vandmiljø og fødekæder - så er den private ejendomsret konstant under regulering, for at afbøde netop de målbare eksternaliteter, som samfundet og økonomer mener kan gøres op i kroner og ører.

Når jeg skriver kroner og ører, så er det for at have den fodnote med, at enhvert indgreb i den private ejendomsret naturligvis afvejes imod samfundets andre interesser, særligt økonomisk vækst og beskæftigelse - jævnfør f.eks den meget ophedede debat om fedt- og sukkerafgiften for en håndfuld år siden og den nuværende om 'målrettet regulering' af kvælstoftilførsel på markerne. Landbrugets medier og interesseorganisationer er ikke sene til at sætte tal på hvor meget vi taber i kroner, ører og beskæftigelse på vores miljøbeskyttelse. Et andet regnestykke-eksempel er det nyligt afholdte topmøde om verdens vandressourcer, og den bekymrende vandmangel, der allerede koster verdenssamfundet milliarder. En nyhed jeg ikke har kunnet læse på nogle af det konventionelle landbrugsmedier.  Man kunne være polemisk og sige, at landbrugets strukturudvikling og den deraf følgende gældssætning, er mærkbare økonomiske eksternaliteter, der rammer landdistrikter og den finansielle sektor, på en så voldsom måde, at begge parter nu synes at klynge sig til håbet om - ikke at landbruget påny vil skabe beskæftigelse, tilflytning og vækst, men at udenlandske investorer vil komme med den store pengepung og redde økonomien i det kuldsejlede erhverv.

En helt aktuel sag, omtalt i denne uges Weekendavis, som belyser dilemmaet ved denne udvikling og forholdet til privat ejendomsret, hvor landbruget er på den modsatte bred, om at så at sige, i forhold til randzone-sagen, er vindmøllerne i Nørre Enge ved Limfjorden. Her er den svenske energi-producent Vattenfall godt igang med at opkøbe landsbyen Bollerup og en række nærliggende landejendomme, i et område præget af fraflytning, med henblik på at opstille ialt 43 mega-vindmøller. De nærmeste naboer er i oprør, udsigten over fjorden er spoleret og lydgenerne massive. De føler sig forrådte af både de lokale politikkere men også af de lokale landmænd, som med glæde tager imod pengene fra svenskerne, de, landmændene, bor der jo ikke, de ejer bare jorden ned til fjorden - og kan sagtens producere korn under vindmøllerne. Herlighedsværdien går tabt og huspriserne styrtdykker i området. Disse eksempler illustrerer hvor umuligt det er, at afgrænse hvor den private ejendomsret ender og hvor ansvaret overfor ens naboers samt vores fælles ressourcegrundlag begynder. Derfor må ethvert samfund finde en rimelig balance mellem ret og pligt, og til at administrere disse rammer må man have et embedsapparat, der først og fremmest skal følge loven og de folkevalgtes bud.

Med andre ord, uanset hvikle briller man tager på, er det vigtigt ikke at miste den overordnede præmis af syne, at vores handlinger påvirker ikke blot alle andres muligheder og vilkår, men også det økosystem vi er en del af - og meget tyder på, at hvis vi vil have en nogenlunde fredelig fremtid sammen, så må hensynet til natur-ressourcerne opprioriteres - også hvis det går udover den ukrænkelige ejendomsret.   

Det minder mig om en af de første sætninger på side 1 i den klassiske lærebog om biologi og økosystemer:

"In primitive society every individual, to survive, needed to have definite knowledge of his environment, i.e., the forces of nature and of the plants and animals around him...It is still necessary, or perhaps even more necessary than ever, for mankind as a whole to have an intelligent knowledge of the environment if our complex civilization is to survive, since the basic ‘laws of nature’ have not been repealed, only their complexion and quantitative relations have changed, as the world’s human population has increased.” 

(Eugene Odum: Fundamentals of Ecology. W.B. Saunders 1959)

Om dommeren i Holstebro, så også ser sådan på det vil vise sig. Hele landbruget venter med spænding på domsafsigelsen den 11. maj.

Da jeg startede dette indlæg, ville jeg egentligt i stikordsform have været rundt om alle de landbrugsnyheder, der har fanget min interesse i den seneste tid, for så at have diskuteret den netop overståede konference på Christiansborg om Økologiens Samfundsværdi lidt mere indgående. Men randzonerne løb af med mig, og det vil blive alt for langt, at beskrive de andre sager. I får lige overskrifterne herunder, og så håber jeg at vende tilbage til nogle af de vigtigste i snarlig fremtid.

De mest gældsplagede skal ud af erhvervet, mener Sass-Larsen

Randzonedom udsat  

Arlas mælkepris 

Dancorn solgt 

First Farms udvider 

Fordeling af Landdistrikt- og staldstøtte   

Økologiens samfundsværdi og L&F hæver økologifanen i Bruxelles  

Det er en katastrofe hvis vi ikke får GMO, siger L&F

Kvælstoftabskvoter? 

MRSA-handlingsplan eller  

Museumsudstilling om landbrugets'særbyrder' 

Omdømmekampagnen igang igen 

Tal og 'tal'  

Yderligere amputering af 'den grønne EU-landbrugsstøtte' 

skidt og godt

En nyligt publiceret rapport dokumenterer bekymrende sammenfald mellem brugen af aktivstoffer i landbrugets sprøjtemidler, særligt Glyphosat (Round-Up), og en række kroniske sygdomme, herunder kræft. Rapporten har givet anledning til overskrifter på mange medieplatforme rundt om i verden, for eksempel Financial Times, som lyder: Round-Up giver kræft. Jeg er ikke istand til at gennemskue hvem denne forskergruppe udgøres af og er lidt skeptisk overfor det tidsskrift hvor undersøgelsen er offentliggjort. Men Monsantos presseafdeling er i alarmberedskab og har allerede været ude og diskreditere resultaterne, metoderne og forskerne. Uanset hvilke konklusioner man drager af den nærværene debat, peger pilen igen på politikkerne og deres værgen sig imod at gøre brug af et egentligt 'forsigtigheds-princip'. Som nævnt kort her på bloggen, er den snart 10 år lange forhandling i EU om hvilke stoffer og kemiske cocktails, der kan anses for at være 'hormon-forstyrrende' (på engelsk 'endocrine-disruptive') og derfor bør være genstand for særlige grundige studier inden de kommer i vores mad og legetøj, stadig forsinket og begravet i systemet. Dels fordi industrien gør alt hvad den kan for at sabotere udfærdigelsen af en liste og dels fordi politikkerne er bange eller magtesløse overfor denne pengestærke lobby (jævnfør indtrykket på ØR's konference).  Du kan læse den engelske sammenfatning af rapporten herunder og hele rapporten her.

   

Grunden til at jeg synes denne nyhed er væsentlig, udover at brugen og tilstedeværelsen af kemi i vores hverdag er dybt bekymrende, er at den Blå Blok har lovet landbrugserhvervet, at hvis de vinder regerningsmagten tilbage vil de deregulere brugen af sprøjtemidler og se stort på Danmarks forpligtelser i forhold til vandrammedirektivet. En ting er at det er en farlig selvdestruktiv vej at gå, en anden er at der er intet der tyder på at der er nogen nævneværdig økonomisk gevinst at hente for erhvervet på dette valgflæsk, for samfundet snarere tværtimod - og de mange tusinde arbejdspladser Blå Blok mener at øget sprøjtning vil give er falske tal, gang på gang tilbagevist af beskæftigelsesprognoser, lavet af fødevareøkonomer. Det er altså med andre ord symbol-politik, men med en meget farlig virkelig effekt på vores liv.    

GENETICALLY ENGINEERED CROPS, GLYPHOSATE AND THE DETERIORATION OF HEALTH IN THE UNITED STATES OF AMERICA

Nancy L. Swanson 1, Andre Leu 2*, Jon Abrahamson 3 and Bradley Wallet 4

Abstract

A huge increase in the incidence and prevalence of chronic diseases has been reported in the United States (US) over the last 20 years. Similar increases have been seen globally. The herbicide glyphosate was introduced in 1974 and its use is accelerating with the advent of herbicide-tolerant genetically engineered (GE) crops. Evidence is mounting that glyphosate interferes with many metabolic processes in plants and animals and glyphosate residues have been detected in both. Glyphosate disrupts the endocrine system and the balance of gut bacteria, it damages DNA and is a driver of mutations that lead to cancer. In the present study, US government databases were searched for GE crop data, glyphosate application data and disease epidemiological data. Correlation analyses were then performed on a total of 22 diseases in these time-series data sets.

Igår Søndag var det Økodag, de økologiske mælkeproducenter slap køerne ud af stalden og de dansede af glæde i forårssolen. Arrangementet som faldt på Ø-mærkets 25-års jubilæumsår har nu 10 år på bagen og er blevet en mægtig folkefest. Jeg overhørte en fra ØL nævne at en kvart million danskere ventedes at deltage i gårsdagens arrangement.  Jegselv tog sammen med kronprinsessen (+ unger), fødevareministeren og ØLs formand ud til Per og Tina på Bækkenstoft ved Kirke Hyllinge - det samme gjorde mange tusinde andre inklusive hjemmeværn, medier og sikkerhedsfolk. Heldigvis var det hele så godt planlagt at alle var kommet frem og havde fået en god udkigs-plads til talerne og dansen. Køerne var virkelig i hopla og løb medievant rundt i alle hjørner, så alle med en smartphone og en i-pad ku' få et billede med hjem. Med de to jubilæeer i baghovedet fungerede alt denne dag eksemplarisk. På gården var der mange aktiviteter bagefter, man kunne få lov at stikke fingeren i mælkemaksinen, hoppe i halmballer, få tatovering og Arla serverede mælk - og, som mange gjorde, sprede et tæppe ud på marken og holde picnic. Det var en smuk dag og virker mere og mere som en dag der har etableret sig i nationens bevidsthed, som en festdag.                           

Det er mere værd for landbrugets omdømme end nok så mange reklamekampagner.