Artikel i The Guardian

- om Frihandelsaftalen mellem EU og USA, og dens betydning for regulering af sprøjtemidler i landbruget.

http://www.theguardian.com/environment/2015/may/22/eu-dropped-pesticide-laws-due-to-us-pressure-over-ttip-documents-reveal

Landbrugets energi-regnskab

Jeg er igang med at læse en bog der hedder Culture and Agriculture (1989), hvori amerikanske antropologer, understøttet af  en lang række naturvidenskabelige forskningsprojekter, blandt andet ser på det moderne landbrugs energiregnskab. Disse udregninger, og flere andre karakteristika giver anledning til at opdele landbrugets historie i to epoker: den Neolithiske og den Neokalori'ske. Bogen indeholder en bred vifte af eksempler på hvordan brugen af fossile brændsler (olie primært) har haft en absurd indflydelse på input-output energi-forholdet i fødevareproduktionen. Tag bare det eksempel at produktionen (ikke brugen) af sprøjtemidler til landbruget forbruger mere energi end alle andre aktiviteter - transport, jordbehandling osv - omkring produktionen tilsammen! Nogle fødevareprodukter koster 2200 gange så meget energi at lave, som de giver tilbage i form af kalorie-indtag. Bogen er så rig på eksempler af hvordan vores fødevareproduktion er blevet afhængig af en energikilde, hvis pris ikke på nogen rimelig måde står i forhold til omkostningerne ved brugen og medfører en så ubegribelig ødselhed og spild af denne begrænsede ressource, at forfatteren skriver: systemet er en pinlighed for vores intelligens! 

Når man læser de lejlighedsvise rapporter der kommer fra videnskaben om verdens energibehov, -ressourcer og forbrugets effekt på klimaet; og sammenholder dem med hvad der står i den nævnte bog, er det nærliggende at tænke at man netop ved energi-regnskabet i fødevareproduktionen relativt nemt kan anskueliggøre den grundliggende ubalance i vores måde at organisere os på.

Jeg spekulerer på hvorfor der er så lidt forskning i landbruget, der tager tyren ved hornene. Hvorfor er det ikke en massiv prioritet at nedbringe energiforbruget (og CO2-udslippet) i hele værdikæden, alle andre end olieselskaberne ville jo drage fordel af at minimere omkostningerne? Men kigger man på forskningen i erhvervets mange videnscentre, ser man sjældent ordet energi nævnt og i landbrugets aviser og medier, er nye maskiner gerne større, stærkere og spækket med mere teknologi - der næppe, uden at være ekspert, sælges på at være energibesparende. 

 I det danske samfund prioriteres forskning i landbrugets fremtid meget højt, både private og offentlige midler sikrer at videns-institutionerne ligger helt i front og kan tiltrække mange internationale top-forskere.  

Men hvad forsker landbruget så i, hvad bruger de deres tid og energi på at undersøge? Herunder er Danske Svineproducenters nyhedsbrev fra i dag 21 maj; der henviser, via tre links i teksten, til en stor undersøgelse af dyrevelfærd, som kommer med en, måske forventelig, men alligevel lidt ....konklusion.    

Hvis grisen skulle vælge, havde vi kun de konventionelle

Af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Billeder af glade grise på grønne græsmarker er gode til at sælge budskabet om høj dyrevelfærd blandt økologiske grise og frilandsgrise, men virkeligheden er en helt anden, når man ud fra en række objektive kriterier måler på dyrenes velfærd ved ankomsten til slagteriet. Her klinger betegnelsen velfærdsgris hult, når forskere kan konstatere, at de økologiske grise og frilandsgrisene på en lang række punkter havde større velfærdsproblemer end de konventionelle grise. Det er store mængder data fra den uvildige kødkontrol på slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersøgelser, og på hele 13 ud af 21 punkter havde velfærdsgrisene flere skader end tilfældet var blandt de konventionelle grise. 

Som mulig forklaring på de mange ekstra skader blandt velfærdsgrisene nævner forskerne: Hyppigere forekomst af halebid, begrænset brug af alt-ind/alt-ud management og dårligere hygiejne, fugtigt/vådt gulv i stierne samt ihjellægning af smågrise i diegivningsperioden. Der tegner sig et noget anderledes billede end det, der sædvanligvis forbindes med økologisk svineproduktion og frilandsproduktion i den brede offentlighed, og det rejser spørgsmål om, hvad god dyrevelfærd egentlig er? Vil vi acceptere, at søerne lægger en del af de nyfødte pattegrise ihjel, eller er det bedre at bruge beskyttelsesbøjler i den relativt korte tid, søerne er i farestien? Vil vi acceptere smertefulde halebid i slagtesvinestalden, eller er det bedre at klippe den yderste del af halen, når de er små? I årtier har landmænd og forskere være konfronteret med alle disse dilemmaer, og derfor er staldene indrettet, som de er. Ønsket om mere frihed til søerne vil få voldsomme konsekvenser for smågrisene, og udfordringerne er bestemt ikke løst ved at omlægge produktionen til økologisk eller frilandsproduktion. Fødevareministeren og Dyrenes Beskyttelse bliver ved med at råbe dårlig dyrevelfær d efter den konventionelle produktion, men de ser slet ikke på de udfordringer, som den økologiske produktion og frilandsproduktionen har.

Det er rigtigt, at de økologiske producenter har et lavere antibiotikaforbrug end de konventionelle, men omtalte undersøgelse konkluderer også, at der var en sammenhæng mellem adskillige af de skader, som var oftere forekommende blandt de økologiske og frilandsgrisene, og infektioner, som kunne have været behandlet med antibiotika. Det kunne tyde på, at forbruget af antibiotika i økologisk og frilandssvineproduktion rent faktisk er for lavt - set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. Skulle det nu være god dyrevelfærd at undlade at behandle syge dyr? 

Resultaterne af den danske undersøgelse er netop blevet præsenteret på en stor international konference i Frankrig i april 2015. Klik her for at se den korte præsentation fra konferencen eller klik her eller her - for at læse mere om undersøgelsen. I alt indgik knap 1,4 millioner grise i undersøgelsen, og heraf var godt 200.000 økologiske eller frilandsgrise.

udbredt pessimisme op til valget

I forlængelse af sidste uges flertydige optimisme, som reaktion på 'Finansieringspakken', kommer SEGES (Landbrugets eget videnscenter og derfor en del Landbrug&Fødevarers propagandamaskine) nu med helt 'nye' tal, der viser at det ser kulsort ud: 

Udbredt pessimisme

"Landmændene forventer en kraftig nedgang i både indtjening og investering. Vi har udsigt til en kraftig konjunkturnedgang i 2015, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges....pessimismen ikke været lavere, siden Seges begyndte at spørge landmændene til deres forventninger..." 

Står der bl.a. i dagens pressemeddelse.

En medfølgende grafik (som under overskriften I Møg til halsen, bliver vist på DRs hjemmeside) viser at 1739 landmænd reelt er konkurs og 2830 andre er i farezonen. Hvis jeg har forstået undersøgelserne rigtigt, så skal man huske på at tallene dækker over en rundspørge blandt 3000 landmænd, og deres svar så er  'genereliseret' til dette billede. Vi ved fra andre lignende grafikker, at det samlede gældsindeks dækker over store interne forskelle mellem produktionsformerne, f.eks de her på bloggen citerede tal, der viser at 75% af svineproducenterne var i den røde zone, mens det gik noget bedre for planteavlerne.

Men det korte af det lange, og med sejren i retssagen i Holstebro in mente, hvor landmand Poul Blak Bojer og søn blev frifundet for at have dyrket i randzonerne, ikke fordi det er hans private ejendomsret, som ham og hans forening Bæredygtigt Landbrug, gerne vil gøre det til, men fordi dommeren mente der herskede så stor usikkerhed om lovens egentlige betydning/status, på tidspunktet for overtrædelsen, at landmanden havde ret til at være forvirret(?!). Men sejren synes nu at have givet den del af erhvervet blod på tanden - og jeg ser fremlæggelsen af disse tal, på dette tidspunkt, med disse ordvalg, som endnu et forsøg på at påvirke politikkerne til i en offentlig valg-skueproces, at skulle vælge mellem at give landbruget og 100-et-eller-andet-tusinde arbejdspladser dødsstødet - eller give landmændene lov til at 'passe videnskabeligt på miljøet', 'gøre som de andre' & 'være en del af løsningen'.

Alt imens køre Landbrug&Fødevarers nye omdømmekampagne der ud af, om hvor godt og fantastisk det går i dansk landbrug.

Og nogen steder går det faktisk også virkeligt godt: 

Danske bønder tjener styrtende på russisk svinekød. Hvis I følger linket vil I se hvor de 'danske' bønder producerer (og skaber arbejdspladser...det er jo egentligt underligt, det overhovedet er tilladt at hjælpe en krigsførende nation??)

10 mia. eller 2 mia. - gør det nogen forskel?

0. "Med henblik på at fremme investeringer i dansk landbrug etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK) med en kapital på mindst 2 mia. kr." (4 maj 2015)
   

"Udfordringer", sådan lyder overskriften på første afsnit i Erhvervs- og Væksministeriets nye 'finansieringspakke' for landbruget. Hvorefter man skynder sig at fremhæve hvor dygtige og vigtige danske landmænd er, og, selvsagt fristes man til at sige, rummende et enormt vækstpotentiale. Tilbage ved udfordringerne bliver de kort og koncist præsenteret sådan her:

"En række bedrifter er konkurstruede, idet de har opbygget et så højt gældsniveau, at de ikke er i stand til at udvikle deres bedrift. Det betydelige rentefald har indebåret lettelser til gældsserviceringen, men det er vurderingen, at disse lettelser ikke er tilstrækkelige til at rette op på den økonomiske drift, og forhåbningerne om, at bedre afsætningspriser og konjunkturer ville kunne afhjælpe situationen, har ikke materialiseret sig. Der er risiko for, at en gruppe af landbrugsbedrifter fastholdes i en dyb gæld, og at der i forlængelse heraf sker et ikke ubetydeligt tab af produktion og samfundsværdi."

Et problem, eller udfordring, som følger af denne situation, er at ingen dødelige mennesker har råd til at købe de dybt kapitaliserede/forgældede bedrifter.

"Andelen af unge landmænd under 35 år, der har egen bedrift, har været stærkt faldende, og udgør nu under 3 pct. af landmændene mod 11 pct. i år 2000. Nye unge landmænd bidrager med dynamik og fornyelse. De nuværende omstændigheder i landbruget gør det vanskeligt for den næste generation at etablere sig og videreføre og udvikle dansk landbrug."

Derfor, fremhæves det, har Regeringen lempet 'landbrugsloven', så det nu er nemmere at investere i erhvervet; man efterlyser altså det som Regeringen tidligere har kaldt 'risikovillig kapital' og nu kalder 'ansvarlig kapital', som skal finansiere modernisering og større koncentration af bedrifterne, og som derigennem skal skabe vækst i erhvervet. Men, desuagtet at det er svært at se hvem der skulle ville spekulere sine penge i et erhverv, der har opbygget så stor en insolvens, så er det ærligt talt endnu sværere at se hvordan det skal komme de unge til gavns, tværtimod så gør det bedrifterne endnu dyrere. Det har Regeringen, eller i hvert fald Sass Larsen, nok også erkendt og en stor del af teksten bag 'finansieringspakken' handler da også om at den nye fond: Dansk Landbrugskapital, skal agere på markedet efter samme model, som AP pensions landbrugs-investeringsfond. Ja i de korte træk, der skitseres i aftaleteksten lyder modellen identisk. Med andre ord exit selvejet.

Aftalen er indgået mellem Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen,  Realkreditrådet og Regeringen. Jeg ved ikke om det lønner sig at spekulere over hvorfor Økologisk Landsforening ikke har været med? Aftalepartnerene har alle villet have noget med hjem. Det der springer mest i øjnene hos mig, er banker og realkredit-institutternes ønske om at værdisætte jorden og aktiverne højere end den offentlige vurdering. Et tilbagevendende slagsmål, hvor man dog burde mene at det var i samfundets bedste interesse, at økonomien i erhvervet var transperent, at aktiverne var realistisk vurderet. Men nej, en lille men vigtig del af teksten handler om at det må det finansielle markede selv om. Efter mit skøn en opskrift på en fremtidig krise.  Landbrug&Fødevarer er gået efter at få Regeringen til at love bedre rammevilkår. Det er der jo intet odiøst i, blot må man undre sig over at deres fokus er på mere sprøjtning på markerne og flere dyr i staldene - i en situation hvor Danmark stadig ikke opfylder vandrammedirektivet, klimaændringerne vil forandre nedbørs-mønsteret og endnu større bedrifter vil give endnu mindre biodiversitet; og i en situation hvor skatteborgerne betaler svineproducenterne for at opmaganisere al overskudskødet og mælkeprisen er helt i bund. Hvorfor er fokus ikke på værdiforøgelse eller større omstillingsparathed i forhold til markedet - eller på økologisk forskning, et marked i vækst og et som Landbrug&Fødevare gerne profilerer sig på i omdømme-kampagnerne? Men Sass Larsen er tilsyneladene med på den værste, nu skal der vækstes - og har vel tilegnet sig en hvis passiv-agressiv 'rocker-hud', når han lytter til Landbrug&Fødevarers soldater, der siden aftalen blev indgået har bruget medier og spalteplads, til at kritisere Finansieringspakken for alt fra kommunisme til udsultning af erhvervet. 

Det er for undertegnede meget svært at se hvordan de reelle 'udfordringer' i erhvervet løses med 'finansieringspakken', eller ikke at forstå det som en fortvivlet statsstøttet gældssanering, der skal modne erhvervet for potentielle investorer, der vil gøre de danske landmænd til et landproletariat af lønarbejdere.

hele aftale-teksten følger herunder.

Udvikling af dansk landbrug

Udfordringer 

Landbrugs- og fødevareerhvervet har væsentlig betydning for dansk økonomi. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, hvilket åbner nye forretningsmuligheder, særligt i de nye vækstøkonomier. Det danske fødevareerhvervs lange tradition for effektiv produktion og afsætning på de internationale markeder giver potentiale for at få del i den fremtidige vækst.

Gode, stabile og konkurrencedygtige rammevilkår er nødvendige for at skabe udvikling og tiltro til den fremtidige indtjeningsevne i landbruget. I øjeblikket sker der imidlertid ikke de nødvendige investeringer i landbruget. Det skyldes blandt andet, at dele af landbruget er i en aktuel økonomisk krise, hvor mange landbrugsbedrifter er fastholdt i en uholdbar gælds- og likviditetssituation, og hvor der ikke investeres tilstrækkeligt i udvikling af produktionen.

En række bedrifter er konkurstruede, idet de har opbygget et så højt gældsniveau, at de ikke er i stand til at udvikle deres bedrift. Det betydelige rentefald har indebåret lettelser til gældsserviceringen, men det er vurderingen, at disse lettelser ikke er tilstrækkelige til at rette op på den økonomiske drift, og forhåbningerne om, at bedre afsætningspriser og konjunkturer ville kunne afhjælpe situationen, har ikke materialiseret sig. Der er risiko for, at en gruppe af landbrugsbedrifter fastholdes i en dyb gæld, og at der i forlængelse heraf sker et ikke ubetydeligt tab af produktion og samfundsværdi.

Indsatsen for at nedbringe landbrugets gæld skal ske på markedsvilkår og rette sig mod de konkurstruede landbrug, der har høj gæld og svag likviditet/indtjeningsevne. En stor del af denne gruppe har en effektivitet væsentligt under gennemsnittet. Indsatsen med at få disse landmænd erstattet af andre, mere effektive landmænd bør øges. Andre landmænd har en høj gæld, men også en effektiv produktion. Der er behov for at konsolidere en række af landbrugsbedrifterne, så der skabes bæredygtige bedrifter med potentiale for mere effektiv drift.

Andre bedrifter er i en bedre økonomisk forfatning, men har alligevel svært ved at få adgang til den nødvendige kapital til at investere i deres produktionsapparat og forbedre og udvide forretningen. Det skyldes blandt andet, at mange pengeinstitutter er tilbageholdende med at tage yderligere landbrugsengagementer på bøgerne.

Andelen af unge landmænd under 35 år, der har egen bedrift, har været stærkt faldende, og udgør nu under 3 pct. af landmændene mod 11 pct. i år 2000. Nye unge landmænd bidrager med dynamik og fornyelse. De nuværende omstændigheder i landbruget gør det vanskeligt for den næste generation at etablere sig og videreføre og udvikle dansk landbrug.

1

4. maj 2015

Fælles løsninger

Der er behov for fælles løsninger på landbrugets udfordringer på følgende områder:

1.            En række landbrugsbedrifter er konkurstruede og vil næppe overleve på sigt, selv ved bedre afregningspriser. I kreditinstitutterne arbejdes der allerede med rekonstruktioner og afvikling for gruppen af konkurstruede landbrug med høj gæld og svag likviditet. 
Det er vigtigt, at denne proces fortsætter og intensiveres. Hensigten er at sikre en gældsnedbringelse for effektive landbrug, og/eller ejerskifte på bedrifter hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt. Det drejer sig primært om landbrug, som har OIV-klassifikation hos pengeinstitutterne. 
Det er op til den enkelte landbrugsbedrift og bedriftens pengeinstitut mv. at træffe nærmere aftale om eventuel akkordering, rekonstruktion henholdsvis ejerskifte. De enkelte institutters kreditpolitikker afspejler institutternes ønskede risikoprofil på området. 
Konkurstruede bedrifter, som har en tilfredsstillende effektivitet, søges i denne proces rekonstrueret. I den forbindelse skal der tages stilling til håndtering af den del af gælden, som ikke kan serviceres ud af driften. Det indebærer, at især pengeinstitutterne – og i nogle tilfælde også realkreditinstitutterne – tager tab efter den almindelige prioritetsorden. I nogle tilfælde kan der aftales en betinget gældseftergivelse eller indefrysning, hvorved hele eller dele af den eftergivne gæld kan ”aktiveres”, hvis den økonomiske udvikling på bedriften inden for en periode bedres væsentligt mere end forudsat. Herved sikres en passende balance mellem, på den ene side, at bevare landmandens incitament til at maksimere bedriftens økonomiske resultat, og på den anden side sikre, at landmænd, der får gældseftergivelse, ikke får hele gevinsten, hvis fx afsætningspriserne forbedres mere end forventet. Efter rekonstruktionen forrentes gælden på sædvanlige markedsvilkår. 
For bedrifter uden en tilfredsstillende effektivitet, og hvor landmanden ikke kan og ikke har udsigt til at kunne servicere gælden, søges et ejerskifte iværksat. Det kan ske ved, at bedrifterne efter aftale overtages af eksisterende, mere effektive landmænd eller af nye investorer. I forbindelse med overtagelsen afskrives en del af gælden, og den tilbageværende gæld forrentes på sædvanlige markedsvilkår. I enkelte tilfælde kan betinget gældseftergivelse eller indefrysning også overvejes i denne situation. Forcerede salg undgås, så markedet for landbrugsbedrifter ikke bringes ud af balance. 


2.            Pengeinstitutterne vil fra sag til sag have fokus på at stille den fornødne driftskredit til rådighed for rekonstruerede bedrifter, ligesom der i forbindelse med rekonstruktionen kan ses på behovet for investeringer og finansieringen heraf. Realkreditinstitutterne vil i fornødent omfang også medvirke til rekonstruktion. Bidragssatsen på realkreditgæld, der har sikkerhed i aktiver på de pågældende bedrifter, følger sædvanlige markedsmæssige principper, så den afspejler den reducerede risiko efter rekonstruktionen. 


3.            Med henblik på yderligere at fremme rekonstruktionsprocessen vil Finanstilsynet revidere vejledningen vedrørende nedskrivninger (konstatering af OIV) på rekonstruerede landbrugsbedrifter, således at der tages højde for lavere gæld efter en rekonstruktion. 
Finanstilsynets værdiansættelse af landbrugsjord afspejler den aktuelle konstaterede markedspris i de forskellige regioner til brug for institutternes nedskrivninger og solvensopgørelse. 


2

Institutterne kan dog i den sammenhæng anvende andre priser, hvis aktuelle handler med sammenlignelige landbrugsarealer i nærområdet er foretaget til sådanne priser. Hvis ikke der er sådanne konstaterede markedspriser, der kan danne grundlag for institutternes opgørelser, anvendes Finanstilsynets udmeldte værdiansættelser, der afspejler anerkendte vurderingssagkyndiges, herunder realkreditinstitutterne, og professionelle markedsinvestorers vurderinger. Institutterne kan i øvrigt vælge at anlægge en porteføljetilgang ved opgørelsen af nedskrivningsbehovet. De finansielle virksomheder kan mere generelt købe, sælge eller belåne jord til andre priser.

4. Der er seneste med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 iværksat initiativer for at løse op for finansieringssituationen i landbruget, herunder:

         -  Moderniseret landbrugslov så investeringer i landbrug kan bygge på en bredere vifte af finansieringskilder, fx fra pensionsinstitutter. 


         -  Et nyt produkt i Vækstfonden – etableringslån til landbrug – som skal fremme ejerskifter. 
Der er imidlertid behov for fortsat at styrke kapitaltilførslen til landbruget. 
Landbrugsjord og produktionsudstyr udgør størstedelen af aktiverne hos danske landbrug. Der ligger et væsentligt vækstpotentiale i en modernisering af produktionsanlæggene. Landbruget har eksempelvis mulighed for at hente betydelige gevinster i den animalske produktion ved at producere i effektive og moderne anlæg. 
For at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele vil der være tale om et betydeligt kapitalbehov. Mangel på ansvarlig kapital er en strukturel udfordring for landbrugserhvervet. Med ændringen af landbrugsloven er der åbnet for nye ejerskabsformer, som kan supplere det personlige ejerskab. Dermed er det også blevet nemmere for eksterne investorer, fx den danske pensionssektor, at investere i dansk landbrug. Enkelte pensionsselskaber har allerede investeret i landbruget herhjemme eller har udtrykt interesse for at deltage i en fælles løsning for investeringer i landbruget. Det er imidlertid ressourcekrævende for det enkelte selskab at investere i landbrug, hvorfor der med fordel kan etableres en kritisk masse af investeringskompetence vedrørende landbrug i en fælles investeringsfond. 
Med henblik på at fremme investeringer i dansk landbrug etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK) med en kapital på mindst 2 mia. kr. Fonden etableres som et samarbejde mellem danske pensionsselskaber, andre interesserede investorer og Vækstfonden. DLK’s formål vil være at medvirke til at skabe stærkere finansielle rammer om dansk landbrug og til at udvide omfanget af investeringer i danske landbrugsvirksomheder. DLK vil operere på markedsmæssige vilkår. DLK vil kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. DLK vil endvidere kunne yde lån, herunder ansvarlige lån, til landbrugsvirksomheder. Endelig vil DLK kunne opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, med henblik på at forpagte dette ud. 
Midlerne i DLK indskydes af pensionsselskaber og andre interesserede investorer samt staten via Vækstfonden. Der investeres 0,5 mia. kr. fra staten, og der sigtes mod minimum 1,5 mia. kr. fra pensionsselskaber og andre interesserede investorer. I det omfang DLK erhverver produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, eller hele landbrugsbedrifter, vil DLK have adgang til at supplere egenfinansiering med ekstern finansiering i form af fx realkreditlån. 


3

Investeringsfonden DLK etableres med en ledelse, der har særlig kommerciel og finansiel erfaring og indsigt i landbrugsområdet, og med en bestyrelse, der er udpeget af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra fondens investorer.

Landbrugsbedrifter, der har solgt jord og produktionsudstyr til DLK, vil have mulighed for at foretage tilbagekøb af jord og produktionsudstyr på markedsvilkår.

Endvidere tages der initiativ til en midlertidig udvidelse af Vækstfondens ordning med vækstlån til landbruget, så vækstlånene kan dække op til 70 pct. i stedet for 50 pct. af investeringerne i landbruget.

Desuden afsøges mulighederne for at opnå en aftale med Den Europæiske Investeringsfond om yderligere finansiering til ordningen med etableringslån til landbrug.

5. Regeringen har gennem de seneste år iværksat en lang række tiltag, der forbedrer rammevilkårene for landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er sket som opfølgning på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, Natur- og Landbrugskommissionen m.v. Det er tiltag, der virker nu, og som også vil virke i de kommende år.

Med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 er der iværksat en række initiativer for en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget og en mere løsningsorienteret regulering, herunder:

         -  Besluttet at arbejde for en målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget efter principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og naturmål. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringes det nødvendige videngrundlag. 


         -  Forenklet randzoneloven, så randzonearealet er reduceret og baseret på entydige kriterier. 


         -  Opdateret omregningsfaktorerne af dyreenheder, så landbrugets evne til foderoptimering kan udnyttes bedre, hvilket giver potentiale for øget slagtesvineproduktion inden for 
husdyrslovens rammer. 


         -  Iværksat indsats for hurtigere offentlige sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser m.v. 
Den økonomiske situation i landbruget nødvendiggør en fortsat indsats. Regeringen har derfor til stadighed fokus på at skabe gode rammevilkår i landbruget, som kan styrke den internationale konkurrencekraft. For at skabe nye muligheder for vækst og udvikling i erhvervet vil regeringen derfor fortsat understøtte en bæredygtig udvikling af råvaregrundlaget og en konkurrencedygtig regulering i forhold til sammenlignelige lande. 
Senest har regeringen styrket landbrugets vilkår ved: 


         -  Som led i aftale om Landdistriktsprogrammet 2016-2018 at afsætte ca. 850 mio. kr. til investeringstilskud til en moderne og effektiv produktion af svin og kvæg gennem investering i stalde og miljøteknologi. 


         -  At tilbyde danske mælkeproducenter en rentefri afdragsordning, som indebærer, at producenter får mulighed for at betale skyldige mælkeafgifter i tre lige store dele i 2015, 2016 og 2017. 
Som led i aftale om Vækstplan for Fødevarer har regeringen igangsat et nabotjek af miljøregulering og kontrol af landbruget med udgangspunkt i sammenlignelige nabolande, der forventes afsluttet i foråret 2015. Resultatet af nabotjekket vil blive drøftet med aftaleparterne 


4

bag vækstplanen og endvidere forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, som på baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.

6. Parterne vil løbende følge udviklingen og gøre status for den fælles indsats.

Med gennemførelsen af ovennævnte løsningsforslag vil Landbrug & Fødevarer, Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og regeringen arbejde for at få nedbragt antallet af konkurstruede bedrifter og styrke grundlaget for udvikling i landbruget. Som led heri er det målet, at antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015, således at landbruget kommer tilbage til en normalsituation.

Der afholdes et årligt statusmøde i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det skal herunder sikres, at der sker den forudsatte nedbringelse af antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet. Det sker på baggrund af indberetninger fra relevante organisationer samt bidrag fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Finansrådet Landbrug & Fødevarer Realkreditforeningen Realkreditrådet Regeringen

5