Der er snart valg i Danmark. I sådan en tid vil alle selvfølgelig gerne have netop deres kæphest reddet ind midt på den politiske scene. En medievant og politisk ferm organisation som Landbrug&Fødevarer forsøger selvfølgelig også med alle midler at gøre temaer der berører landbruget til overskrifter og genstand for valgløfter. Det er allerede lykkedes at få blå blok til at love en tilbagerulning af mange miljøreguleringer. Den siddende regering har nu faktisk også imødekommet erhvervet i mange af de stridspunkter, som har været oppe at vende i de forgangne 4 år. Vækstpakker, investeringsstøtte og finansieringsbank, halvering af bræmmerne ud til vandløbene, ja sågar kompensation til svineproducenterne i forbindelse med 'Ruslandskrisen' er det lykkedes at forhandle hjem.
Men der er stadig mange udfordringer i erhvervet, så det kan undre at netop protein-indholdet i dansk korn er blevet det valgtema organisationen her i starten giver højeste prioritet.
Men det er det åbenbart og i den forgangne uge lykkedes det at gøre kvaliteten af dansk korn til et tema i valgkampen, blandt andet på DRs forside under overskriften: Dansk korn bliver specifikt fravalgt på verdensmarkedet. Det afstedkommer en dobbelt undren fra undertegnede, eftersom selvsamme kanal i december brugte en detektor udsendelse til at undersøge netop denne påstand - og kom frem til at der ikke var noget særligt galt med det danske korn. Men hukommelsen er kort i dagens nyhedsstrøm.
Helt overordnet handler det om at landbruget er påført nogle kvælstof-normer for hvor meget de må gøde. Kvælstof er sammen med fosfor og kalium de mest anvendte næringsstoffer til at øge kornets vækst og volumen. Reguleringen er til for at forhindre udvaskning til vandmiljøet, som reagerer på den øgede næring med algevækst, som så igen medfører iltsvind, fiskedød mm. Reguleringen er baseret på beregninger af hvor meget kvælstof jord og afgrøde kan optage og nedbryde inden det havner i vores vand. Derudover er Danmark forpligtet gennem det europæiske vandrammedirektiv til at sikre en god vandkvalitet, en forpligtelse som vi stadig, trods advarsler og trusler om retsager fra Bruxelles, ikke overholder. Dette emne, sammen med antibiotika-forbruget i svinestaldene, er en af den slags sager, hvor landbruget har haft svært ved at vinde den offentlige opinion og ofte ender med at være meget krigeriske indadtil og spinne historien langt uden om fakta udadtil. Flere af mine blog-indlæg handler om variationer af dette tema. Hvordan det forstærker en konflikt mellem landbrugets selvforståelse og resten af samfundet vender jeg tilbage til sidst i indlægget.
Landbruget har over årene reduceret kvælstof-tilførslen betydeligt, men dels er der stadig nogen vej igen før vi overholder vores forpligtelser, dels sker der jo hele tiden en udvikling i både måleteknologi og afgrødeforædling og klimaet har også stor betydning. Erhvervets forskere mener at beregningerne er baseret på forkerte data. Fagligt handler det f.eks om at der er udviklet hvedesorter, som bedre er i stand til at optage næringen, end de sorter man målte på da reguleringen blev indført. Hvis man fik lov til at tilføre det kvælstof, som kornet havde brug for, så kunne de opnå bedre kornkvalitet uden at skade vandmiljøet, og det vil alt andet lige være til gavn for landbrugets indtjeningsforhold. Protein-indholdet er vigtig for både kornets brød- og foderkvalitet. Målinger viser at hvedens protein-indhold faktisk er faldet gennem en årrække og at det er lavere end vores Nordtyske naboers, som har lov til at gøde mere end vi må. Derfor har man hørt udtalelser som 'vi sulter vores korn' eller 'vi udpiner jorden'. Jeg linker her til en artikel, der argumenterer for at problemstillingen handler om andre forhold. Spin om brødkorn, kvælstof og protein.
Hele denne diskussion er en afledning af debatten om 'målrettet regulering', som netop er en opdateret måde at regulerer næringstoftilførslen på. 'Målrettet regulering' er en beregningsmodel der tager højde for lokale variationer, såsom f.eks jordstruktur, sorten af afgrøden, dræningsforhold og regionale biotopiske forhold. Det er selvsagt nogle meget komplicerede model-beregninger, der altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, derudover er det vanskeligt at finde nogle effektive kontrol-instrumenter, der ikke medfører et meget tungt administrativt kontrol-organ. Ikke destomindre har det længe været et politisk ønske, at indføre denne mere detailregulerede måde at opnå vores vandramme-forpligtelser på, det indgik som en anbefaling i Natur- og Landbrugskommissionens rapport og har længe været et af Landbrug&Fødevares absolutte yndlingsbørn (sammen med afvikling af 'over-implementeringer' og at økologi er skadeligt for miljøet). I L&F mente man, som nævnt ovenfor, at en 'målrettet regulering' vil vise at man sagtens kan gøde meget mere end man gør i dag uden at skade vandmiljøet. Og det kan man uden tvivl også - på visse 'robuste' jorde; men det vil formodentligt vise sig, at på mange flere hektar skal man gøde mindre. Det må Landbrug&Fødevarer have fået et praj om for relativt nyligt, for efter en lang periode hvor 'målrettet regulering' indgik i alle politiske udmeldinger og hvor kravet om en fremskyndelse af implementeringen har været standard, er det nu tilsyneladende slet ikke på L&Fs dagsorden mere.
Nu handler det 'kun' om at få lov at gøde mere, fordi reguleringerne er 'over-implementering' og dermed konkurrenceforvridende. Da det nu fylder spalterne og er et valg-emne, blev det også perspektiveret i Orientering igår.
At historien om det forsømte danske korn bliver bragt i alle landbrugsmedierne og at den bliver bragt uden at diskuterer de her nævnte problemstillinger, er jo desværre ikke overraskende. Men det er et stadigt stigende problem at landbruget kun forholder sig til sin egen virkelighed på en måde der minder om Ruslands statsmedier. Igår interviewede jeg en landmand, som udtalte følgende:
"De fleste landmænd er jo forankret i en kultur der er meget lukket om sig selv og har en stærk indre sammenhængskraft. Landbrug&Fødevarer, videns-centrerne og landbrugsmedierne opererer med 'strategisk kommunikation', der er topstyring på hvad der bliver kommunikeret. Landbrugsmedierne repræsenterer hele kulturen og er mange landmænds eneste horisont for hvad der ret og vrang i debatten. Bæredygtigt Landbrug har jo trukket Landbrug&Fødevarer i en konflikt-retning, før var der meget mere denne her politik om at man skulle samarbejde med forvaltningen og være i dialog med samfundet, men med Bæredygtigt landbrug og de der, i landbrugsmedierne, meget profilerede retsager, så har den her konflikt-dagsorden vundet. Det præger hele måden som den her 'strategiske kommunikation' fungerer på. Hvis Martin Merrild (formand for Landbrug&Fødevarer) sad her nu, så tror jeg vi ville være 90% enige - men når han kommunikerer skal han tage hensyn til de mange dagsordener der eksisterer i erhvervet, og de er jo langt fra entydige."
Her er vi inde på etnologisk hjemmebane, og en del af Ph.d.-afhandlingen vil komme til at handle om netop de forskellige virkeligheder, der ikke kommer til orde i landbrugets 'strategiske kommunikation'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar