Hvad sker der i dansk
landbrug - præsentation på Jyderup højskole 23 sept. (1 dias)
Jeg har valgt dette billede
som forside, det forestiller Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer, og fra i morgen også formand for de europæiske landmænd, til demonstration i
Bruxelles forrige uge, en demonstration der var indkaldt for at gøre opmærksom
på den krise de europæiske mælkebønder aktuelt er i og kræve politisk handling,
i form af økonomisk hjælp - som det kan fornemmes på billedet udviklede demonstrationen
sig dramatisk....
I forlængelse heraf vil jeg
gerne begynde aftenens foredrag med en lidt kuriøs anekdote, som er i
periferien af emnet, men som jeg håber alligevel kan fungere som en mere
tankevækkende indgang end bare at gennemgå historien om landbrugets op og
nedture slavisk - og som jeg også vil bruge til at kaste lys over nogle måske ofte
oversete aspekter, der illustrerer landbrugets mange betydninger i samfundet.
I forrige uge fik jeg nemlig
- nærmest samtidig med at Martin Merrild fik belgisk tåregas - en henvendelse
fra det svenske civilforsvar, som er i gang med en større international
undersøgelse af forskellige landes beredskab, strategier og nødplaner i
forbindelse med krig og katastrofer.
De spurgte om jeg ville
skrive et kapitel om det danske fødevareberedskab. Jeg syntes det lød som en
interessant opgave, et meget praktisk, om at så at sige, perspektiv på ikke kun
den aktuelle krise, men også den grundlæggende bæredygtighedsdebat, jeg ofte
har diskuteret med kollegaer og eksperter.
Hvad sker der med dansk fødevaresuverænitet
hvis jorden er ejet af udenlandske investorer, hvis arbejdsstyrken primært er
udlændinge, hvis der er en indbygget konflikt mellem fødevareerhvervets og
samfundets prioriteter, hvis produktionen er massivt afhængig af import af energi
- soja-importen f.eks, er bare nogle af de spørgsmål jeg stillede
Forsvarsakademiet, Beredskabsstyrelsen og andre instanser, der står for vores
kriseberedskab i den forgangne uge - jeg
mindes f.eks, at jeg var til en konference på Axelborg for nogle år siden, på
et tidspunkt hvor olieprisen var meget høj og jeg spurgte en ældre i
organisationen højt rangeret godsejer, om hvad man egentligt ville gøre hvis
olieprisen blev ved med at stige, ville det ikke gøre importen af soja fra Sydamerika
urentabel og hive tæppet væk under den danske svinesektor - hans svar var: så
sætter vi sku da bare sejl på!
Jeg tænkte dengang at det
svar var symptomatisk for landbrugets holdning til de problemer og udfordringer
erhvervet stod overfor, men her - med henvendelsen fra Sverige - havde jeg en
mulighed for at undersøge hvad de offentlige myndigheder i Danmark helt seriøst havde tænkt sig at gøre
hvis vi stod overfor en situation der forhindrede f.eks import og eksport.
I mailen var vedlagt
landerapporterne fra Holland, England og Finland, som inspiration - det var
digre - 50 siders gennemdokumenterede rapporter, med henvisninger til love,
nødlove, kommandoveje, import/eksport, ekspertudvalg og så videre.
Grunden til at jeg bruger tid
på denne lidt krøllede anekdote, er at den peger på mindst tre væsentlige
aspekter af landbrugets rolle i samfundet, som jeg vil komme ind på i aften.
For det første at vi står
midt i meget omfattende turbulent og krisepræget tid, det var det svenskernes
henvendelse gjorde mig opmærksom på, hvor de enkelte nationalstater forsøger at
ruste sig imod klimaforandringer, ressourceknaphed og internationale konflikter
- men samtidig og i modsætning hertil en øget privatisering af den offentlige
infrastruktur - DONG, den offentlige transport og Postvæsenet er eksempler man
kan pege på i Danmark, plus en øget konkurrence staterne imellem for at
tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser, en konkurrence som fører til
en nedbrydning af den traditionelle arbejdsmarkeds-struktur vi kender - noget
som længe har været en faktor i fødevare-erhvervet, hvilket jeg kort vender
tilbage til. Set i lyset af den aktuelle situation og det man lidt søgt kunne
kalde erhvervets beredskabsplaner, hvilke forholdsregler har erhvervet så taget,
hvordan taler landbrugsmedier, landmænd og landbrugselever om den aktuelle
krise? Hvordan ser landbrugets egne
visioner ud, hvordan forestiller man sig her, at fremtiden ser ud?
Det vil jeg tale lidt om
under overskriften Organisering, socialisering og kultur. (Dias 2)
Det andet aspekt ( Dias 3) er forskernes rolle
i landbrugsdebatten. Jeg er etnolog og det min forskning fokuserer på er de
kulturelle forudsætninger og begrænsninger, jeg undersøger hvad landmanden,
hans kone, hans forældre og børn og naboer mener om udviklingen - hvad
diskuterer de på landbrugsskolerne og hvordan det skaber både indre sammenhæng
og ydre konflikter, det synes jeg er vigtigt for at forstå udviklingen, men det
indgår aldrig i debatterne på hverken Axelborg eller Christiansborg, dér
handler det om økonomi og arbejdspladser kontra miljø. Nationalbankdirektøren
har i årevis kritiseret den måde landbrugs-økonomien bliver håndteret på, men
hans kritik falder på gold jord. Men hvem sætter så den landbrugs-økonomiske
dagsorden?
For at kunne svare, kommer vi ind på et andet og beslægtet
aspekt, nemlig at Danmark siden 1880-erne har ligget allerlængst fremme med
hensyn til forskning og implementering af ny teknologi i landbruget. I dag har
vi et kæmpe dansk forskningsapparat, der undersøger og udvikler, forædler og
eksperimenterer, konsulterer og rådgiver dansk landbrug. Det er nogen gange mit
indtryk at danske landmænd brødføder flere forskere end forbrugere - og at
denne forskning af og til er blevet et mål i sig selv... den er i hvert fald
præget af en teknologi-fetisch og bliver i nogen grad til med skyklapper på
uden hensyntagen til de virkelige udfordringer landmændene står overfor.
Et eksempel, jeg var ude og
besøge en landmand og hans familie, og tilbragte dagen på gården, var med til
mad og malkning - og hen ad aftentide faldt det mig og spørge: hvad tænker du
egentligt om at have en som mig rendende? Nu var han en af de landmænd der
havde en super-økonomi, så hans humør fejlede ikke noget, så det var med et
stort grin at han fortalte at det kun var sidste uge at en forsker fra Århus
universitet havde ringet og spurgt om han ville være med i en undersøgelse,
noget med et særligt proteins indflydelse på mælkeydelsen og min landmand kunne
dertil svare, at nøjagtigt sådant et forskningsprojekt havde han faktisk
deltaget i året før, nogle forskere fra LIFE i København havde gennemført og
publiceret en undersøgelse af netop det
forhold. Hvortil forskeren fra Århus
angiveligt skulle have svaret: Jamen det her er jo mit projekt.
Af samme grund har jeg valgt
at kalde mit ph.d.-projekt Landbrugets Fremtid - og ikke fremtidens landbrug,
som et utal af skrivebordsrapporter, der tager udgangspunkt i de teknologiske
muligheder ofte hedder.
Forskning i
fødevarerelaterede teknologier er i dag big business og derfor kan
Landbrug&Fødevarer også regne firmaer som Carlsberg, Novozymes og
NovoNordisk med i deres oppustede tal af hvad landbruget betyder samfundsøkonomisk.
Men gavner denne forskning de konkurstruede landmænd? Det er formodentligt velkendt
at Danmark producerer kalorier nok til at føde 16 mio. mennesker, men er vi
selvforsynende? I den hollandske beredskabsrapport, skrev de hollandske
forskere, at hollandsk landbrug havde en kæmpe fødevareeksport, så der var
ingen grund til bekymring. Faktisk havde de hollandske myndigheder taget
fødevaresektoren ud af beredskabs-prioriteringslisten, men kiggede man lidt
nærmere efter i tallene, så var 75% af eksporten blomster. Man vil se samme
tunnelsyn i de danske beredskabsplaner. Er det bare en naturlig konsekvens af
globaliseringen og er der overhovedet stadig et handlingsrum for at styre en
dansk udvikling?
Det vender jeg også tilbage
til.
(kommentar til billedet,
apropos privatiseringer af offentlig ejendom, Tystofte forsøgsstation privatiseret juni 2015,
med i den nye ejerkreds er Syngenta, Monsanto-ejet)
Den sidste og tredje vinkel (Dias
3) jeg vil komme ind på i aften er stofskiftet mellem befolkningen og
landbruget, noget jeg har vægtet højt i min undersøgelse og som jeg vil give et
par positive eksempler på, men som også blandt andet giver sig udslag i de
mange millioner Landbrug&Fødevarer bruger på image-kampagner. (Dias 5) Her
er en lidt speciel en af slagsen, fordi den som sådan ikke siger noget
rosenrødt om erhvervet, men har et meget internt og lidt kodet udsagn. Gad vide
om der er nogen med viden nok om erhvervet her i aften til at kunne tyde
plakatens budskab?
(Den her hang i gadebilledet
efter den sidste regering havde fremlagt deres politiske manifest, hvori en
øget økologisk produktion var prioriteret: I skal ikke blande jer i vores
produktionsmåder)
Jeg håber at kunne væve en
nogenlunde sammenhængende oversigt over dansk landbrugs situation sammen med nogle
af disse overvejelser den næste lille time - og hvis jeg glemmer noget eller mister
tråden, så har vi jo også tid til en snak om det efter kaffepausen.
Allerførst vil jeg imidlertid
ganske kort lige præsenterer mit forsknings-projekt.
Ph.d.-projektet er en
etnologisk kortlægning og analyse af virkeligheder og potentialer i dansk
landbrug. Undersøgelsen er baseret på feltarbejde, som er indsamlet blandt
primær-producenter på otte gårde i Danmark og en dansk ejet gård i Polen. De ni gårde er udvalgt dels med henblik på at have
en geografisk spredning, jeg har en ide om at det er kulturelt forskelligt alt
efter hvor i Danmark man er landmand, (Dias 6 - jeg dækker de tre mest udbredte
farvekoder og i Polen vil farvekoden være mørkeblå) dels at dokumentere
driftsenheder, der gør tingene lidt anderledes end den type der oftest
fremtræder i medierne, samt at vise at landbruget i Danmark godt kan være
rentabelt og samtidig indgå i relationer til lokalsamfundet, der forankrer
produktionen i den kulturelle virkelighed der omgiver den.
Feltarbejdet er udført ved at
jeg, hvor det var muligt, har boet på gårdene , deltaget i hverdagen, lavet
både interviews og optegnelser af de kulturelle virkeligheder, der omgiver
produktionen.
Jeg skal skynde mig at sige,
at jeg ikke har ledt efter de vise økonomiske sten, det har ikke været mit
ærinde at finde en forkromet forretningsmodel og fortælle landmændene hvordan
jeg synes de skal gøre, men netop at dokumenterer at man kan gøre det på
forskellige måder - og få gode resultater. Men og det kan ikke understreges
nok, at få god økonomi i en landbrugsdrift er ikke nemt!
I min analyse sammenholdes dagligdagen
med den forvaltningsmæssige praksis og visioner for erhvervets fremtid.
Denne praksis og disse
visioner bliver til i et kompliceret samspil mellem politiske processer,
videns-institutioner og markeder - og naturligvis historiske traditioner. Og der
foregår desuden en stærk lobbyisme fra aktører i og omkring erhvervet, som selv
bedriver både politik, videns-produktion og forsøger at skabe og forme
'landbrugets fremtid'.
Ønsket eller ambitionen er at
åbne op for en interesse-fri demokratisk diskussion om landbrugets
strukturudvikling og mulige fremtider.
(Dias 7 - og at få
landmændene til at spørge sig selv og diskutere med hinanden hvilken udvikling
de ønsker og om deres interesser egentligt bliver varetaget politisk )
1) I en meget kort
stikords-form kan man stille dansk landbrugs nyere historie op sådan: (Dias 8)
Levestandard, udviklet
sig gunstigere end vores naboer/konkurrenter, produktionsomkostninger
teknologisk oprustning,
Et/to skridt foran med
optimering, andels-succes: Yndlings-anekdote: Patent-udstillingen på
Dansk Landbrugs museum og verdensmesterskabet i fodbold
organisering og koncentration, samarbejde med staten, Axelborg og selvforståelse,
bæredygtigt landbrug
socialisering, politisk magt
(landbrugsskolerne,
magtudredningen, regeringsgrundlaget)
• "De fleste landmænd er jo forankret i en kultur
der er meget lukket om sig selv og har en stærk indre
sammenhængskraft. Landbrug&Fødevarer, videns-centrerne og
landbrugsmedierne opererer med 'strategisk kommunikation', der er
topstyring på hvad der bliver kommunikeret. Landbrugsmedierne repræsenterer
hele kulturen og er mange landmænds eneste horisont for hvad der ret og vrang i
debatten. Bæredygtigt Landbrug har jo trukket Landbrug&Fødevarer i en
konflikt-retning, før var der meget mere denne her politik om at man skulle
samarbejde med forvaltningen og være i dialog med samfundet, men med
Bæredygtigt landbrug og de der, i landbrugsmedierne, meget profilerede
retsager, så har den her konflikt-dagsorden vundet. Det præger hele måden som
den her 'strategiske kommunikation' fungerer på. Hvis Martin Merrild sad her
nu, så tror jeg vi ville være 90% enige - men når han kommunikerer skal han
tage hensyn til de mange dagsordener der eksisterer i erhvervet, og de er jo
langt fra entydige."
• (citat fra en ung landmand der har overtaget sin
slægtsgård)
kapitalisering - og kapitalflugt, spekulation
(jordprisboble).
(Dias 9 - denne figur er lidt
sådan en universal-figur, den kunne lige så godt have som overskrift
beskæftigelse og udenlandsk arbejdskraft eller forholdet mellem gæld og
egenkapital ...)
(Dias 10, her er nogle flere
grafer af samme slags...)
Jævnfør den kampagne plakat
vi så i starten er det en meget brugt frase fra Axelborg at vi skal lade Markedet
skal løse problemerne, i deres optik skal man helt undlade at regulere
produktionen, lade forbrugerne bestemme med pengepungen, men det gælder
naturligvis ikke når markedet arbejder imod de danske interesser....som vi så
det i forrige uge og som vi har set det med stort set alle de økonomiske kvaler
landbruget har stået overfor det årti jeg har fulgt udviklingen, så bliver der
råbt efter politisk krisehjælp hver gang - faktisk er der en enorm indre
konflikt i landbrugserhvervet, fordi når de nødlidende landbrug ikke går
konkurs og dermed sænker udbuddet, hvilket jo potentielt vil give de
overlevende brug en større markedsfordel, det er jo sådan markedet fungerer, så
oplever vi en situation hvor alle, eller næsten alle lider, selv dem der har en
rentabel produktion......
De faktiske forhold - som er
gennemdokumenteret i rapporter, er at der er meget store forskelle i dygtig
driftsledelse...og dygtig driftsledelse i dag, er noget andet end da mange af
de landmænd der overtog deres gård i 70/80erne blev uddannet, ja selv i dag
halter landmandsuddannelsen efter udviklingen. Og det er endnu en grund til at
erhvervet har hårdt brug for generationsskiftet. (Dias 11 kompetencer i
landbruget)
Det kan måske virke lidt
forvirrende, alle disse årsager og tal. Jeg vil gerne spille en lille bid af et
interview med en landmand, der har flyttet produktionen til Polen, som belyser
lidt af dette...
D's interview 1:06.20 - 1.11.20
((1.54.55 : hvis jeg havde ti millioner ville det ikke betyde
nogetsomhelst for min hverdag))
Med andre ord: Forskning
driver teknologi driver rådgivning driver effektivisering driver koncentration
driver industriel tankegang - mange unge landmænd, især dem der har en
slægtsgård at overtage, kalder sig direktører.
Den udvikling kan også
belyses på en anden måde, se engang på disse tal: (Dias 12 fald i
beskæftigelse, eller Dias 13 udenlandsk arbejdskraft i landbruget)
eller dette citat fra igår (Dias
14)
• ”Sat på spidsen kan man sige, at det i øjeblikket er
op til bankerne, hvor stor en mælkeproduktion vi fortsat skal have i Danmark. Hvis
bankerne udelukkende tog afsæt i de aktuelle afregningspriser, ville de
overveje at lukke 4 ud af 5 af de danske malkekvægsbedrifter her og nu. Men
sådan opererer de heldigvis ikke. Vi har en løbende dialog med bankerne, som
godt kan se situationen ud fra en sund fornuft-betragtning. De har ingen
interesse i at trække tæppet væk under bedrifter, der under mere normale
forhold er velkørende. For det første ville det påføre deres egen forretning
store tab, og for det andet ville det efterfølgende medføre massive prisfald,
som ville være ødelæggende for ejendomsmarkedet.”
• Klaus Kaiser fra Seges
•
(Foodculture.dk/Mejeriet 22
sep 2015)
Hvordan Klaus Kaiser forstår
sund-fornuft-begrebet er jeg meget usikker på, men De Økonomiske Vismænd har nu
i snart mange år sagt følgende: (Dias 15)
•
• "Siden 1966 er
de reale priser på landbrugsprodukter imidlertid faldet med knap 90 pct.
relativt til det generelle prisniveau. Det skal ses i lyset af en generel vækst
i fødevareproduktionen, som skyldes, at stadig flere lande “haler ind” på
grænsen for teknologiske effektivitets-fremmende løsninger. Derfor er der
udsigt til, at indtjeningen i erhvervet ikke kan følge med den generelle
indkomstudvikling, selv hvis dansk landbrugs produktivitet følger udviklingen i
det højeste tekniske produktionsniveau. I denne situation er det både
privatøkonomisk og samfunds-økonomisk rationelt at flytte ressourcer fra
landbrugssektoren til andre dele af økonomien med højere indtjening.”
Hvorfor har det fået lov at
gå så galt? En helt anden måde at forstå situationen på er at anlægge den
politiske vinkel, det bringer os til den del af foredraget der har
overskriften: Forskning, Politik og lobbyisme. (Dias 16)
Det er selvsagt en
kompliceret og lejlighedsvis speget historie, jeg har allerede nævnt de tunge
forskningsinteresser på fødevareområdet (Dias 17) - men vi kan forsøge at
udrede lidt af trådene ved at tage udgangspunkt i Regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen
fra 2011 og se på den forrige regerings landbrugsskæbne
“Regeringen ønsker at
Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Mange afledte erhverv
og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en
primærproduktion(....) ser to udviklingslinjer for landbruget: Et
økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. (....) sigtelinje
er, at industri-landbrug skal reguleres på linje med anden industri (...) Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig.
Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor
gæld."
(Regeringsgrundlaget s. 32-33)
Den umiddelbare reaktion fra erhvervet på
Regeringens planer var:
“Landbrug & Fødevarer har regnet på en
række af de ideer, som regeringen har diskuteret (....) nedgang i eksporten på
omkring
2,6 mia. og betyde tab af 13.100 arbejdspladser viser analysen.”
(LF nyhedsbrev Okt. 2011).
Og prompte kom de kampagneplakater op vi så
i starten...
Natur- og Landbrugskommissionens
arbejde og anbefalinger.
Ministerudskiftninger,
Sass-Larsen og armslægning med erhvervet.
og endelig den seneste
landbrugslov som fortsatte i den tidligere lovs fodspor, deregulering af
rammevilkårene.
Officielt er alle parter imod afskaffelse af selvejet, men i
praksis arbejder de for det...der synes heller ikke at være nogen anden udvej, jeg
selv har heller ikke noget godt bud og ingen har mig bekendt forsket i andre
måder at foretage generationsskiftet på i lyset af gælden.
3) (Dias 19) Hvordan er
befolkningens holdning til landbruget?
Plantekongressen 2014. Kampagnerne:
Fremtiden er ikke så sort som den har været. Avisforsiderne (Dias 20).
Den er både positiv og
negativ og den afspejler sig ikke altid i forbrugerens eget forbrug, og på den front kan jeg godt forstå nogle landmænds frustration, men de her
kampagner, der overhovedet ikke svarer til hverken virkeligheden eller
danskernes viden om landbruget virker ikke troværdige. Tværtimod er både min,
mine forskerkolegaers og kommunikations-ekspertens mening.
Nogle af de landbrug jeg
besøger er Svanholm, som jeg antager de fleste kender, det er et eksempel på en
stor driftsenhed, der har en kollektiv ejerkreds, lidt som det CSA vi kender
fra andre lande, Grantoftegård er en anden, fondsdrevet landbrug med mange
samfundsrettede service-ydelser. De kan forny sig relativt nemt qua deres
ejerskabsstruktur, mens det store spøgelse i dansk landbrug generelt stadig er
generationsskiftet. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand nærmer sig
pensionsalderen og hvem skal købe hans/hendes gård, hvis den koster 40-50 mio
(og måske yderligere er behæftet med gæld) - det er ikke muligt for en ung
landmand at rejse sådan en kapital.
Konklusion: Som jeg skrev til
svenskerne, så er dansk landbrug inde i en eksistentiel krise (Dias 21), de
store andelsselskaber Arla, Danish Crown og DLG har ikke nødvendigvis brug for
en dansk eller dansk-ejet primær-sektor, det er det store paradoks i erhvervet,
at disse selskaber klarer sig så godt, mens ejerne går konkurs, men Danish
Crown har flyttet hovedparten af deres slagterivirksomhed syd for grænsen og i
Arlas ejerkreds udgør danske mælkeproducenter kun ca. 40%. Så der er en stor
sandsynlighed for at ekstern kapital vil opkøbe dele af dansk landbrug indenfor
en overskuelig årrække, med henblik på spekulation i at fødevarer bliver
fremtidens knappe ressource. Men priserne skal formodentlig længere ned og det
kommer til at koste bankerne, og det kommer til at koste samfundet - og det er
den balance alle parter lige nu vurderer.
Jeg tror personligt ikke på at pensionskasserne kommer og redder
landbruget - men derimod hvis den siddende regering yderligere forringer
miljøbeskyttelsen og tillader produktionsvilkår der matcher 3de verdens land,
så er det klart at udenlandske aktører bliver tiltrukket. I den forbindelse kan
jeg fortælle at de mange sikkerhedseksperter jeg talte med, pegede på netop den
øgede konkurrence om at tiltrække risikovillig kapital, der kunne skabe
arbejdspladser, underminerede robuste samfundsstrukturer, der kunne afbøde
fremtidens kriser.
Der findes en anden
fremtidsprognose, som eksperter på LIFE taler om, og det er et Danmark der ophører
med at producere fødevarer, men omlægger produktionen til et stort
fødevarelaboratorium. Vi har know-how'en og kunne angiveligt opleve en
eksport-succes a' la andelsselskaberne i slutningen af 1800-tallet, hvis vi specialiserede
os i at forædle og designe fremtidens afgrøder og avlsdyr - gøre dem resistente
overfor fremtidens klima-forhold, have forskellige kvaliteter som naturen ikke
havde tænkt på osv - og det ville i øvrigt kun ligge beslag på ca. 10% af den
landbrugsjord, der i øjeblikket bliver dyrket og dermed frigive jorden til
andre aktiviteter. Til det formål er man i gang med at bygge Mærsk Tower på
Blegdamsvej i København.
Jeg vil slutte med at minde
os alle sammen om at den vigtige diskussion om landbrugets og
fødevareproduktionens fremtid, er en del af en bredere diskussion om vores
samfunds, og civilisations, måske arts fremtid. Den foregår mest på
universiteterne, men den burde være meget mere noget vi allesammen tog del i.
I 1968 skrev den engelske
økolog (ikke som i landmand men som i ecologist) Gareth Hardin essayet The
tragedy of the commons - der var to
pointer i essayet, den første og mest citerede er at fællesskabet i lyset af
befolkningsvæksten ikke kan tage vare på naturressourcerne, det må den private
ejendomsret gøre, det fik den amerikanske økonom Elinor Ostrom i øvrigt
nobelprisen for at sige at han tog fejl i, men det er ikke desto mindre stadig
et meget brugt argument for privatisering, den anden pointe er, at der ikke
findes teknologiske løsninger på alle menneskehedens udfordringer, mange
problemer kræver en moralsk stillingtagen: Hvordan synes vi det skal være?
(Dias 22 Tak for opmærksomheden)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar