Nye tanker

I går kom jeg lidt ud af mine vante cirkler, da jeg gik til et foredrag med professor Claus Felby.
Felby har sammen med et forskerteam på DTU opdaget noget, der muligvis kan være så skelsættende for os allesammen, at man mangler et godt eksempel at sammenligne hans resultater med. Der er tale om ny indsigt i en af de mest fundamentale processer i økosystemet på kloden - og som ifølge professoren aldrig før har været erkendt, på den måde forskerne på DTU nu har begrebet den!

Foredragets titel: Omvendt fotosyntese - en helt ny måde til at høste solens energi, antyder hvilket område af forskningen vi befinder os i. De fleste af os har formodentligt et vagt begreb om hvad fotosyntesen er for en størrelse. Solens energi bliver omsat til biomasse gennem planternes klorofyl ved hjælp af vand og luftens indhold af kul.....noget i den dur. Jeg er ikke kommet meget videre i min forståelse. Felby fortalte os i går at denne proces skaber 130 miliarder tons biomasse om året - og hvis man kunne opspare den (altså forhindre nedbrydelsen af biomassen og dermed frigivelsen af CO2), så kunne man genoprette kulstofbalancen i atmosfæren i løbet af et halvt år.

Men det Felby præsenterede os (og tidligere har publiceret i Nature) for i går, var at der findes en anden proces, kaldet omvendt fotosyntese, hvorved nedbrydelsen af biomassen via svampe og bakterier, som bl.a. bruger enzymer kaldet LPMO'er, skaber balance i regnskabet. Den proces nedbryder 130 miliarder tons biomasse om året. Det banebrydende nye er at man kan gå ind og kontrollere og accelrere denne proces, via noget Felby kaldte Light Induced Electron Transfer.
Felby understregede flere gange at de ikke helt forstod præcis hvad det var der foregik, men resultatet var at man ved hjælp af noget glucose og nogle fotoner - men (næsten ingen) forbrug af ilt eller eksterne energikilder kunne styre den proces til f.eks at lave Methan om til Methanol - hvilket var den foreløbigt helt store kommercielle interesse, da det er det mest producerede kemikalie i verden - hurtigt og som nævnt stort set uden brug af energi-tilførsel. Jeg ved ikke om Felby vil godkende min association, men jeg kom til at tænke på druiden i tegneserien Asterix' magiske frø, der fik fuldvoksne træer til at vokse op i løbet af en nat. I hvert fald fik man det indtryk, at potentialerne er uanede. Gnisterne sprang fra professoren når han fortalte om forsøgene og resultaterne. Det her var kæmpestort.

Nuvel om det kommer til at betyde at danske landmænd skal til at dyrke nye afgrøder eller andre former for biomasse, der kan nedbrydes til Methanol - og andre biobrændstoffer i professor Felbys elektron-opfindelse; og dermed kunne indvarsle en tredje 'grøn' revolution i landbruget, er lidt for tidligt at spå om - men oplevelsen i går mindede mig om hvor sundt det er at komme ud og få nye input engang imellem, høre nye tanker og om andre verdener. Det leder elegant frem til at gøre reklame for et arrangement i café Væksthuset, i Landbohøjskolens have i København næste onsdag d. 28/9 17-18:30. Her vil man kunne høre denne blog-skriver fortælle om: Landbruget i samtidskunsten - og Peter Sandøe og Fie Ambo fortælle om andre aspekter af landbruget, fra hver deres verden. Det er desværre ikke gratis - men nye tanker kan være mere end penge værd.

Landdistrikterne og lokalområdernes fremtid

I disse dage og uger koger landbrugsdebatten i Danmark. Jeg tror det er sundt, både for landmændene selv, der har en relativ sjælden mulighed for at komme til orde, men også for erhvervet, som helhed - at politikkerne og samfundet åbent og udfordrende melder sig ind i diskussionen om fødevareproduktionens fremtid herhjemme.

Tilsvarende diskussioner ser man overalt i Europa, hvor landbrugets kriser også afføder spørgsmålstegn, omend det er de færreste lande der har så samlet en medieoffentlighed som vi har i Danmark. 

Det er efter mit skøn, rigtigt vigtigt at vi også orientere os i de debatter, der foregår omkring os. Mange landes offentligheder får f.eks. præsenteret dansk landbrug, som et foregangsland, uden at gældskrisen eller de andre udfordringer vi slås med bliver nævnt med et ord. Omvendt bliver tendenser, løsninger og visioner diskuteret omkring os, som slet ikke indgår i den danske debat.

Her vil jeg blot henlede opmærksomheden på to centrale europæiske konferencer, der lige har været afholdt.

Cork 2.0 om EUs fremtidig landdistriktspolitik blev afholdt i Irland i sidste uge. Under overskriften: Et bedre liv for landdistrikterne - blev EUs rolle og især landbrugsstøttens rolle i hvordan man kan skabe optimisme - vækst og beskæftigelse i de økonomisk hårdt ramte europæiske landdistrikter diskuteret med bl.a. kommissæren Phil Hogan.

De ti punkter, der blev prioriteret som de vigtigste indsatsområder af konferencens deltagere var: 1: Skabe vækst i landdistrikterne, 2: Skabe lokale værdikæder, 3: Investerer i lokal rentabilitet og vitalitet, 4: Beskytte det lokale miljø, 5: Forvaltning af de lokale natur-ressourcer, 6: Understøtte klima-initiativer, 7: Støtte viden og innovation, 8: Styrke den lokale selvbestemmelse, 9: Sikre politik der levere på områderne på en simpel måde, 10: Forbedre effektivitet og ansvarsfuldhed.

Det lyder jo meget godt, det meste af det. Men kritikkerne siger, at konferencens underliggende tema i virkeligheden handlede om hvordan man kan beskære midlerne.       

I dag er landdistriktsmidlerne indlejret i landbrugsstøtten og de enkelte medlemsstater skal hver især bestemme hvor mange midler de vil bruge på hver af de to politikområder. Jeg har tidligere her på bloggen beskrevet hvilket hundeslagsmål, der har givet anledning til. Nu tyder det på at den næste CAP (Landbrugsstøtten og Landdistriktsmidler bliver tildelt gennem CAP) vil blive beskåret, primært for at 'liberalisere' fødevareproduktionen og få den af 'støtten'. Men det vil samtidig betyde færre penge til landdistrikterne, hvis man altså skal tro kritikkerne: 
Rural Development risks serious funding cuts and de-prioritisation post 2020.


Hvis man derimod tog konferencens og de 10 punkters ordlyd for pålydende, som noget man virkelig ville satse på. Ja så kunne man med fordel have diskuteret vejen frem for landdistrikterne med deltagerne på en anden af ugens konferencer. Herunder kan du læse deres version, af de ti punkter:




European CSA Declaration
PREAMBLE
All over Europe, people are coming together to take control of our food systems, from production to distribution to consumption. We are building systems centered on our local communities. We are joining forces to achieve food sovereignty, by claiming our right to define our own food and agricultural systems.
The time is ripe to address the disastrous effects of the industrial food system. Food is too important to merely treat it as a commodity. The Community Supported Agriculture (CSA) movement generates practical, inclusive solutions to the food crises. We are many, varied and united. We are stepping up in solidarity– taking responsibility – to create socially inclusive, economically viable and environmentally sustainable food systems. Hundreds of thousands of people in Europe have already proven that CSA works, by creating a variety of practices, initiatives and networks based on common values.
Building upon the existing charters and experiences, this declaration aims to lay down the common ground for this CSA movement to flourish.
DEFINITION
Community Supported Agriculture (CSA) is a direct partnership based on the human relationship between people and one or several producer(s), whereby the risks, responsibilities and rewards of farming are shared, through a long- term, binding agreement.
CSA GUIDING PRINCIPLES
CSA is not a static model. Like a garden it is dynamic: it evolves and grows through daily care. Each CSA partnership has autonomy.
We also agree on these basic principles as our common ground to grow the CSA movement.
Responsible care for the soil, water, seeds and the other commons through the agroecological principles and practices as found in this declaration and the Nyeleni Declaration 2015
Food as a common good not a commodity.
Human scale production rooted in local realities and knowledges. Fair working conditions and decent income for all involved. Respect for the environment and animal welfare.

•
• • • •

Fresh, local, seasonal, healthy and diverse food accessible to all. Community building through direct and long term relationships with shared responsibility, risks and rewards.
Active participation based on trust, understanding, respect, transparency and cooperation.
Mutual support and solidarity beyond borders.
BUILD - DEVELOP – EMPOWER
We want to build a strong coalition of CSAs and CSA networks across Europe to:
Strengthen the CSA movement and help new CSAs to flourish. Enable sharing of knowledge and skills between CSAs in different countries.
Conduct and promote participatory research on our farms and in our networks.
Empower and educate people to act for and develop the movement Show the benefits of CSA for the whole of society.
Advocate for CSA communities at international, European and local level to implement our principles.
Engage in local food governance.
Work together with the food sovereignty movement and strengthen our alliance with social and solidarity economy movements.
We are a grassroots movement: we believe that the power of CSA is
in pragmatic, everyday action and face-to-face relationships. We are connecting with each other, with the producers in our communities, and with the living soil beneath our feet.
This is our Common Ground.
Adopted by 3rd European Meeting of CSA on 17th September in Ostrava, Czech Republic



Se mere på urgenci.net 

stemmerne fra stalden

Det er formodentligt ikke forbigået din opmærksomhed, at dagbladet Information i øjeblikket kører en kampagne: Vores Jord, Vores Mad - med fokus på dansk landbrug (Uge 36-38).

Jeg blev inviteret ind til et redaktionsmøde et par uger før kampagnen begyndte, og kan i artiklerne, som avisen bringer i disse dage, genkende mange emner og vinkler, som jeg bidrog med. Ikke at man nødvendigvis behøver en ekspert, artiklerne afspejler mestendels de almenkendte udfordringer erhvervet står med. Men avisen tager også favntag med de mere komplicerede sammenhænge, som kræver input fra både forskning og fra landmændene. Disse sammenhænge og nuancer kan ofte være svære at formulere i aviserne, hvor journalistens målgruppe spænder fra den helt uindviede til de dybt ideologisk engagerede, hvilket ofte forsimpler og forvrænger dækningen. Men jeg synes at Information gør et anderkendelses-værdigt forsøg på sprogligt og indholdsmæssigt at ramme en god balance mellem erhvervets virkeligheder, krisens årsager og konsekvenser samt byboernes ønsker og fordomme.

En vigtig brik i dette er også at formulere nogle praktisk realisable alternativer. Der er helt åbenlyst meget forskellige meninger om landbrugets kriser og løsningerne på dem, men der er en voksende forståelse fra alle parter i debatten, om at der skal 'ske noget'.

Dette 'noget' spænder fra øget økonomisk samfundsengagement i de dominerende driftsformer i form af offentlig støtte til og forskning i større, effektivere og teknologibårne produktionsenheder tilsat mere konkurrencedygtige rammevilkår - hvilket er den aktuelle politiske dagsorden; og til mere fantasifulde ideer om et økologisk Danmark, der er CO2-neutralt, spiser sine egne grønsager og hvor alle unge gerne vil og kan blive landmænd.

Igår havde Information så inviteret ca. 30 stemmer fra landbrugsdebatten til en workshop om formulering af alternativer 'noget'. Det var både landmænd, forskere, direktører, NGOer og interesseorganisationsfolk. Som Informations direktør Mette Davidsen-Nielsen indledningsvist sagde, så var det en fætter-kusine-fest; og som jeg sagde til min sidemand, så var det faktisk præcist det ord jeg havde tænkt, da jeg så hvem der var indbudt. Det var primært folk, der ønskede en realisering af den grønnest mulige landbrugsfremtid og der var ingen stemmer fra det 'konventionelle landbrug'. Men det var bevidst fik vi at vide. Ideen var at invitere en forholdsvist snæver holdningskreds, der kunne tale sammen i øjenhøjde og dermed sammen formulere nogle alternativer, der var mere slagkraftige end hvis vi skulle diskutere præmisserne først.

Det synes jeg i og for sig er glimrende tænkt. Initiativet kunne ses som en pendant til Thorning-regeringens udvalg, der skulle formulere 'Den Nye Fortælling' om dansk landbrug for 'at styrke vores position på eksportmarkederne'. Det udvalg indeholdte også kun stemmer fra den gamle garde. Men Thorning - eller rettere Sass-Larsen-udvalget fik aldrig formuleret sig frem til en ny fortælling og det syntes også at være tilfældet med mødet igår.  Personligt oplevede jeg at mange diskussioner manglede det modspil, som virkeligheden, i form af dem der mener og ved noget andet giver, og det resulterede i nogen grad i selvsving. Jeg gætter på det samme var tilfældet med Arla- og Danish Crownfolkene i regeringens udvalg.

Jeg tror såmænd at Information tænkte rigtigt, at det ingen steder ville føre, hvis man skulle formulere landbrugsvisioner sammen med folk, der har en radikal anden virkelighedsopfattelse - hvilket jeg synes man ser eksemplarisk udmøntet i den diskussion, der har været ført i OrganicTodays spalter mellem økonomen Alex Dubgaard fra KU og formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede. 

Hvem ved måske kunne workshoppen have udmøntet sig i noget mere konstruktivt hvis rollerne havde været fordelt anderledes, måske skal et sådant en-dags-møde netop ikke ende i for 'smarte' ambitioner, men blot være en anledning til at blive inspireret og informeret - og resultatet afspejlede deltagernes respekt for udfordringernes enormitet. Men jeg blev efterladt med det indtryk, at ideen om at formulere nogle visioner (praktisk realisable-) på landets og landbrugets vegne er akut vigtig og kræver en større evne og vilje til at forstå og integrere landmændenes virkeligheder. Man kan have lov at håbe på at avisens artikler bliver læst i landbrugskredse og at der måske her er nogen der vil blande sig og/eller få oplevelsen af at avisens kampagne også kan være et talerør for netop deres versioner og visioner.  

Læs selv Informations landbrugsartikler og deltag i debatten!!