Debat

Efter at Ph.d.-afhandlingen er blevet sendt rundt til landbrugets organisationer, medier, skoler samt diverse aktører i og omkring erhvervet, som jeg har haft lejlighed til at tale med i løbet af undersøgelsen, blev jeg kontaktet af Landbrugsavisen med henblik på at skrive et debat-indlæg.

Da det kun måtte være på 4400 tegn inklusive mellemrum, måtte jeg vælge min ord med omhu, og sætte fokus på en problemstilling, som jeg forestiller mig erhvervet umiddelbart er lydhøre overfor.

Det er trykt i dagens papir-udgave af avisen, men kan også læses via følgende link.

Økologernes avis Økologi&Erhverv foretrak at høre om resultaterne i et telefon interview, det blev til en forsidehistorie, som du kan læse her.

Flere andre har læst eller skimmet afhandlingen og sendt mig deres kommentarer på mail, der bliver forhåbentligt lejlighed til på et senere tidspunkt at tage nogle af disse bemærkninger op til diskussion her på bloggen.

Man kan selvfølgelig også læse afhandlingen selv - eller de dele af den der forekommer relevant, den kan rekvireres via forfatterens kontakt-info her til venstre.
En læsevejledning: Det er i afsnittet Sammenfatning (s.242-258) at pointer og erfaringer bliver opsummeret, samlet og anvendt til at perspektivere de udfordringer og de potentialer, materialet kan danne grundlag for at sige noget om.

60 års historier om den danske selvejerbonde

"De dårlige konjunkturer med faldende eksportpriser og stigende omkostninger fortsatte, så indtjeningen var på et lavpunkt. Landbrugets ledere måtte konstatere, at ”de sidste tre år har været hårdt på de få reserver, der fandtes i erhvervet”. (...)

”Det er svært at have økonomisk modgang, men værre bliver det når erhvervet ikke møder forståelse for de vanskeligheder, man uforskyldt er kommet i”.

Sagde Anders Andersen på det jyske delegeretmøde i efteråret 1968.

Landbrugsavisen fejrer 60 år og er dykket ned i både avisens og læsernes arkiver for at genbesøge landbrugets gode og mindre gode stunder i det forgangne halve århundrede. På avisens særlige jubilæums-hjemmeside kan man finde mange gode historier og billeder; og, som i ovenstående citat, finde anledning til at fundere over hvor utroligt ens analyserne af erhvervets situation ser ud fra årti til årti.

Her er nogle udpluk:

1970erne:

"Da så prisstigningerne på landbrugsvarer ophørte i 1978, mens omkostningsstigningerne fortsatte, og da mange landmænd skulle finansiere de foregående års tørketab og eventuelle indkøringstab for nye stalde til en rente omkring 20 procent, udløstes i 1979-80 en omfattende gældskrise.

Ejendomspriserne, der var steget med indtil 20 procent om året, faldt nu brat, og tvangsauktionerne fik samme omfang som i 30’ erne. Men krisen kom til at vare dobbelt så længe som i 30’erne."

1980erne:

"Det første landsdelegeretmøde fik sin egen mindeværdige detalje. Landbrugsminister Poul Dalsager beklagede efter formandens beretning, at han desværre var nødt til at forlade delegeretmødet på grund af et vigtigt møde med statsministeren. En harmdirrende H.O.A. Kjeldsen gik på talerstolen og fortalte i utvetydige vendinger landbrugsministeren, at ”din plads er her”. Ministeren viste, at han ikke var tonedøv. Han blev og deltog i eftermiddagens debat om fremtidens landbrugspolitik."

"90’erne begyndte med et endnu et godt landmandsår. Siden DMI begyndte at registrere det danske vejr (1874) er 1990 året med den højeste gennemsnits-temperatur – 9,3 grader. Da det også var et år med stor nedbør, som var fornuftigt fordelt, var betingelserne til stede for en stor planteproduktion, og dem udnyttede landmændene. Det klassiske total-udbyttemål, 169 mio. a.e., var godt nok to mio. under 1984, men det indregner kun de store afgrødegrupper korn, rodfrugter og græs. I 1990 var 12 procent af landbrugsjorden tilsået med frø- og industriafgrøder, herunder raps og ærter, og indregnes de, er der utvivlsomt tale om det største samlede udbytte nogensinde. Gennemsnits-udbytterne for alt korn var 61 hkg/ha mod 55 hkg i 1984.

Økonomisk kom året ikke helt på højde med 1989 med faldende priser på svin og korn, men året blev som de to foregående igen et vigtigt skridt ud af 80’er krisens skygge. Krisens virkninger sås tydeligt. Hvor der i 70’erne blev nedlagt 2600 landbrug årligt, var tempoet i 80’erne øget til 3700. Af de 77.000 landbrug i 1990 var nu knap halvdelen heltidsbedrifter.

For landmændene blev lyspunkterne ofte fortrængt af frustrationer over, hvad de fleste så som en uacceptabel regelstyrring. Landmændenes utilfredshed kom til udtryk på landboforeningernes delegeretmøde i oktober, hvor både minister og organisationsledere måtte lægge ryg til kras kritik: ”Pludselig regner det ned over os med forbud og påbud. Når vi når til lørdag aften kan vi se tilbage på ugen og tænke over, hvor mange gange vi har været lovbrydere”. 

Under devisen ”erhvervslivet må klare sig selv” var den borgerlige regering i færd med at fjerne eller neddrosle mange støtteordninger. I landbruget ramte den politik bredt, blandt andet på foreningernes konsulenttilskud."

00'erne:

"Omverdenen så med en vis betænkelighed på landbrugets hastige udvikling. I 2003 advarede således også Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen på Landbrugsraadets årsmøde imod, at væksten i svineproduktionen kan gå for hurtigt. Han havde næppe forudset, at produktionen af slagtesvin bare året efter kom til at toppe med 22,6 mio. slagtninger. Siden gik det nedad år for år, og smågrisene blev i stedet sendt syd og østpå. Det kostede job på slagterierne.

Internt i landbruget blev 00-erne samlingens årti. Allerede i 90erne var hovedparten af mælken og svinekødet samlet i MD og Danish Crown, og gennem 00-erne blev det grovvarens tur. KFK blev delt mellem DLG og Danish Agro, der gennem årtiet samlede handlen under sig og begge voksede til internationale spillere.

Landbrug & Fødevarer så dagens lys

Presset fra faldende medlemstal og vel også fra en stadig mere krævende omverden krævede også enighed i organisationerne. Hæderkronede Danske Andelsselskaber blev opslugt af Landbrugsraadet, og de en gang så stridende landboforeninger og husmandsforeninger (Dansk Familielandbrug) blev til Dansk Landbrug i årtiets begyndelse. I 2009 kunne erhvervets førstemand gennem hele årtiet Peter Gæmelke fuldende arbejdet med at skabe samling med organisationen Landbrug&Fødevarer. Det en gang så store landbrug har i sig selv kun stemmer nok til at vælge et par mand på tinge, lød argumentet. Derfor skal kræfterne samles, hvis der skal sikres indflydelse." "De reformivrige politikere brillerede med mange paradoksale indfald. Førsteprisen tog formentlig det radikale venstre, som ville afvikle EU-støtten til landbrugsproduktionen samt indføre nye skatter og afgifter. I alt ville det koste landbruget ca. 10 milliarder kr. årligt – en net sum for et erhverv, der tjente to milliarder. Peder Thomsen (måske det gamle husmandspartis sidste jordforbindelse) havde da meldt sig ud."

10'erne:

"I 2010 var det ikke morsomt at være landmand. Jordpriserne var de to foregående år faldet med mere end en tredjedel med det resultat, at rigtig mange landmænd teknisk set var insolvente. For ældre landmænd var gården, der skulle have sikret pensionen, noget nær usælgelig, og ganske mange yngre hang fast i en situation, hvor enhver råderet var deponeret i den bank, der bare få år forinden så velvilligt stillede med de friske lån.

Det betyder ikke bare konkurser, men også rigtig dårlig økonomi hos hovedparten af de, der fortsatte. Både svine- og mælkepriser tog nogle gevaldige nedture, ofte som resultat af begivenheder på markeder langt væk i Rusland og Kina. Endnu værre blev det, i hvert fald på kort sigt, da mælkekvoterne i 2015 forsvandt og produktionen steg og pressede priserne yderligere.

Enkelte lyspunkter

Der var undtagelser – mink-, kartoffel- og frøavlere kunne år efter år notere solide regnskabsresultater  og økologi var pludselig ensbetydende med plus på bankbogen – men generelt har årtiet indtil nu budt på en trist række af negative regnskaber."

Det er måske også værd at notere, bare for en god ordens skyld, at Landbrugsavisen er en nyere opfindelse, en sammelægning af en række tidligere selvstændige og driftsspecifikke aviser, som så dagens lys under den store fusionsbølge i 00'erne - eller 'samlingens årti', som der står i teksten.

Jeg har selv været på arkæologisk tur i en af Landbrugsavisens forgængere Landbrugsmagasinet. I lederen 24. januar 1991, under overskriften: Farvel til den frie bonde, står der:

"Dansk landbrugs høje gældsprocent har længe fået mange til at tvivle på, om den frie bonde på sin selvejerbedrift nu også var så fri endda. Bonden er længe blevet betragtet som en prioritetsbestyrer snarere end en selvejer. (...) I sidste uge behandlede vi på denne plads blandt andet formanden for Landsudvalget for Svin, Jørgen Laursen Vig, der kort og godt konkluderede, at 23.000 svineproducenter skulle køres ud på et sidespor for at "fremme effektiviteten" i erhvervet. Tilbage skule blive 7000 producenter, der nemt ville kunne klare hele produktionen, hvis blot der blev investeret 10 milliareder kroner.

Hvor pengene skulle komme fra sagde den tidligere formand for Landsforeningen af danske Svineproducenter ikke noget om. Men det svar har vi fået i den forløbne uge. Erik Jantzen* (...) har fundet ud af løsningen på kapitalproblemet hedder et selskab, der kan formidle kapital fra institutielle investorer til forhenværende frie bønder, der så skal beskæftige sig med driftsledelse på deres tidligere ejendomme.(...) Denne kamp, der alt andet lige er en overlevelseskamp for den frie bonde, skal kæmpes overalt. På andelssvineslagteriets møder, på grovvareforeningens møder, på møderne i de generelle organisationer og på politiske møder. Det nytter ikke længere blot at overlade initiativet og udformningen af erhvervspolitiken til de få. De vil ikke nødvendigvis det gode for den frie bonde, selv om de ofte siger det."

Landbrugsmagasinet kaldte sig selv Familiebrugets blad og blev nedlagt da Familielandbruget fusionerede ind i Landbrug&Fødevarer i 2009.

Lederen blev som sagt formuleret i januar 1991. 

Officielt står Landbrug&Fødevarer vagt om det danske selveje, som det bl.a. blev udtrykt flere gange ved mødet med ministeren, omtalt i sidste uges blog-indlæg. Næstformand i Landbrug&Fødevarer Lone Andersen er dog bekymret og har udtalt, at hun mener at liberaliseringen af landbrugsloven burde rulles tilbage.

Men Landbrug&Fødevarers ledelse er samtidig nået til samme konklusion, som Erik Jantzen. I folderen: Nye kræfter i dansk landbrug - hvordan; fra maj 2016 skriver Merrild med en række nøglepersoner fra erhvervet og finanssektoren sådan her: "Situationen nødvendiggør nytænkning i forhold til hvordan man etablere sig i erhvervet."

Et af forslagene lyder: "Delt ejerskab med sælger eller ekstern investor i et I/S, A/S eller et APS evt. med aftale om gradvis øgning af den unges ejerandel."

Ja nogle ting tager tid at erkende (åbent).

* Erik Jantzen kom op til overfladen for nogle uger siden, da det blev kendt at han sammen med en række andre svineproducenter baseret i Østeuropa, havde udarbejdet en forretningsmodel til Vækstfonden, om at bruge 1,5 mia til at etablere ti kæmpe-svineejendomme efter østeuropæisk forbillede. Forslaget blev mødt med stærk kritik fra alle kanter af erhvervet.

      

Skibet er ladet med lysegrønt

For små ni måneder siden var jeg i Sorø for at høre daværende Miljø- og Fødevarer minister Eva Kjer Hansen forklarer Regeringens hensigt bag og implementering af Fødevarer- og Landbrugspakken - 'hendes livsværk', som en taler beskrev den på mødet i mandags. Den januaraften har jeg skrevet om her på bloggen under overskriften En ny tid, og hvis du ikke ønsker at følge linket, kan jeg ganske kort opsummere et af indtrykkene fra den aften.

Eva Kjer optrådte med stor myndighed og overblik, men også med kontanthed og det var især det sidste der imponerede mig. Et centralt element i aftenens præsentation var 'Det Blå Danmarkskort', som viste de foreløbige målinger man havde på hvordan den nye målrettede regulering* skulle implementeres. Det Blå Danmarkskort viste, at et af de steder der efter 2018 ville blive mødt med øgede reguleringskrav er det hydrologiske opland til Karrebæksminde fjord - og dermed store dele af Midt- og Sydvestsjælland. Det var der vi mødtes og derfor var mange landmænd den aften kritiske overfor ministerens kort og planer. Men hun var kontant og sagde flere gange den aften nogenlunde sådan her: 'I har ønsket den målrettede regulering, nu har I fået den og I har hele tiden vidst, at det betyder at nogle landmænd bliver mødt med strengere regulering, så må I vise at I også kollektivt kan administrere den'. Hun sagde også at hun agtede at efterlade vandmiljøet i bedre økologisk tilstand end da hun trådte til.

Nu er der løbet en hel del kvælstof i åen siden den januaraften. Men åen er måske heller ikke en å mere, idet at Regeringen sidenhen har fjernet omkring 9000 km vandløb fra listen over de 'naturlige vandløb' - og det er kun dem den gode økologiske tilstand drejer sig om. I parentes bemærket har jeg hørt landmænd undre sig over denne opdeling imellem naturlige og kunstige vandløb, vandet og det det fører med sig ender jo ude i havet på et eller andet tidspunkt uanset vandløbets klassifikation. Og jeg forstår det heller ikke.

Nuvel, dengang i januar var Gefion landbrugsrådgivning omgivet af mørke og sneklædte marker, i mandags var der lyst og grønt og man kunne beundre udsigten udover Tuelsø. Ministeren hedder nu Esben Lunde Larsen og Danmarkskortet er ikke længere blåt, men grønt og ser for det blotte øje en hel del anderledes ud - på trods af at kun den første af de bebudede 700 nye målestationer blot var blevet indviet i sidste uge (ifølge ministeren).

Men før vi så kortet havde Lunde givet et fast og venligt håndtryk til de fleste af os ved døren. Der var helt fyldt op, en af arrangørerne fortalte mig at 30 flere end de tilmeldte var kommet.  De ekstra kunne være Axelborg-folk, de var i hvert fald mødt usædvanligt talstærkt op. Eller som Povl Fritzner (Østlige Øers Landboforening) sagde i velkomsttalen, 'Ja selv du er kommet Martin (Merrild), men der er jo også formandsvalg i år.' Povl sagde en hel del andre kritiske og vittige ting om både ministeren, formanden og rammevilkårene - man kunne mærke han var på hjemmebane og benyttede sig af at have serveretten. Men stemningen var god og stikpillerne indforståede.

Esben Lunde lagde ud med at fortælle om sin opvækst på gården ved Skjern, mens et lysbilledeshow viste os hvordan fødegården havde fulgt med strukturudviklingen og på det sidste sattelit-agtige billede mest af alt lignede en stor fabrik fra oven.

Derefter sagde han: Og landbruget skal bestå som livsform. Men dette udemærkede credo blev dog fulgt op af de samme lidt slidte L&Ftal om 148 mia. kr. i eksportindtægter (her må jeg gætte på at ministeren ikke har fulgt med i den seneste opdatering på L&Fs hjemmeside, for her det nu 153 mia. kr.), om 140.000 arbejdspladser, om de stærke danske selvejerbønder og om Regeringens opgør med 25 års fejl-regulering af landbruget.

Herefter gennemgik kan punkt for punkt hvad der var sket på (de-)reguleringsområdet det seneste år - herunder de nye danske måder at fortolke EUs landbrugsstøtteregler på (fx den der forlanger at landbrugsejendomme skal etablere 'Miljøfokusarealer' på minimum 5% af arealet). Herefter gennemgik ministeren de nye initiativer, der vil blive gennemført allerede i år, herunder en ny 'sprøjtemiddelstrategi' med ændring af pesticidafgiften (antageligt til fordel for dem i salen der 'var trætte af at betale til økologerne via denne afgift'). Han præsenterede os for det reviderede - og nu grønne Danmarkskort - der viste hvilke områder, der kan imødese strengere regulering (imod fuld kompensation selvfølgelig) efter 2018, 19, 20 ....præcist hvornår den målrettede regulering skal være indfaset syntes at blæse lidt i vinden.

Der var flere andre interessante tiltag, herunder den 'nye konkurrenceudsættelse af forskningen'; og kommentarer 'CBS-rapporten har jeg ingen kommentar til' - men for ikke at gøre dette indlæg alt for langt, vil jeg slutte referatet med tre af de ting ministeren afslutningsvist sagde. Her delte han med os, at hans største bekymring var de helt urimelige klimakrav, som blev pålagt dansk landbrug, som følge af vedtagelsen af NEC-direktivet - men som et plaster på såret havde Regeringen sørget for at 'man kunne flexe mellem sektorerne' - underforstået at nogle af kravene til landbruget ville blive overført til andre sektorer. Derefter takkede han først 'Landbrug&Fødevarer for det store arbejde de har gjort med at kvalificere mit arbejde' og huskede også at rose Seges for det gode arbejde de bidrog med - det vender jeg tilbage til.

Men min yndlingsreplik fra denne aften var da Lunde under spørgsmålsrunden blev kritiseret for al den snak om økologi, hvortil han svarede: 'Jeg kan da også finde på at købe økologi en gang imellem, jeg er ikke religiøs på det punkt'.* Lunde talte med myndighed, selvsikkerhed og gav klare kontante svar på spørgsmålene. Men han udtrykte på den anden side heller ikke Eva Kjer Hansens ønske om at efterlade et vandmiljø i bedre økologisk tilstand, hvis man skal tolke på hans udsagn, var budskabet vel nærmest det modsatte.

Nuvel aftenen var langt fra færdig med ministerens afgang. Herefter kom først Martin Merrild og  fortalte os, at det vigtigste budskab Landbrug&Fødevarer måtte ud at kommunikere var at den økonomiske krise (underforstået den fra 2008) ikke er overstået. Der er al for lidt vækst i verden. Hvorefter han roste Seges for det gode arbejde de lavede - hvilket jeg vender tilbage til. Merrild sagde flere andre interessante og relevante ting, men ...ja det kan hurtigt blive for langt; og måske var de to mest kendetegnede elementer ved hans tale, noget der egentligt ikke handlede om landbruget, som sådan, men om den politiske tidsånd. Han lagde frisk ud med en - ganske sjov - latterliggørelse af tidligere Fødevarerminister Mette Gjerskov, mens han senere fortalte om en venskabelig markvandring med Socialdemokratiets nye fødevarerordfører Simon Kollerup. Og så sluttede han sin præsentation af med en bredside mod Bæredygtigt Landbrug (Organisationens navn blev dog ikke nævnt en eneste gang den aften!) (- og efter han havde givet DR og Finanssektoren nogle hårde ord med på vejen) med ordene: ' Lad vær med at tro på dem der siger at vi kan få en hel masse igennem med kun nogle få venner i folketinget. Tro dem ikke, der er brug for bred opbakning.'

På skærmen over ham stod med store bogstaver: "Uden befolkningens tillid - intet landbrug."

Så var der kaffepause og jeg talte lidt med mine naboer over kagen om det emne der tilsyneladende optog dem mest, nemlig forsumpningen af markerne. Alle der har kørt rundt på Midtsjælland sidste efterår og tidligt forår har set marker stå under vand, og vil vide at problemet er reelt. Men i modsætning til sidste gang, i januar, hvor jeg blot havde en enkelt samtalepartner og vores snak foregik gemytligt (samtalen handlede i øvrigt om det fænomen at mange fuldtidslandmænd tjener mere på at rydde sne for kommunen end de tjener på deres landbrug) - oplevede jeg denne gang at de tre landmænd der deltog i samtalen, var docerende og mistænksomme over for mig. Jeg har nævnt det før: det er som om, at har man en fortrolig samtale på tomandshånd kan man nemt komme rundt om nogle svære emner, men er der flere landmænd involveret sætter en gruppementalitet gang i noget, og det bliver til envejskommunikation. Jeg fik læst og påskrevet en hel masse tvivlsomme fakta om drænrørs levetid, fremtidige nedbørsmængder, kommunernes pligt* og vandgennemstrømningens betydning for kvælstofudvaskning.  

Dette tema gik, i en anden form, også igen efter pausen.

Her kom Thomas Bruun Jensen, direktør i SVANA, 'Styrelsen for Vand og Naturforvaltning'. Han sagde som noget af det første - også friskt banen taget i betragtning:

'Øget kvælstof på markerne, det fører alt andet lige til at der kommer mere kvælstof ud i vandmiljøet'. Selvom et sådant udsagn virker logisk, var der dog ikke mange tilstede den aften, der var enige i den betragtning - og heller ikke følte sig overbevist af Bruun Jensens gentagne forsikringer om at en enig forskningsverden stod bag dette synspunkt.

Og slet ikke Lars Hvidtfeldt* der var næste taler. Jeg skal ikke kunne afvise, at der er noget om påstanden fra landbrugets interesseorganisation om at den helt store vandmiljøsynder er byernes spildevandsresningsanlæg - men den der insisterende fornægtelse af at det danske landbrug har noget som helst at gøre med vandmiljøet, er både trættende og frem for alt utroværdig! Det ville altså klæde Landbrug&Fødevarer - særligt med formandens ord om tillid endnu i ørene - at tage skeen i den anden hånd og begynde en anden form for kommunikationsstrategi internt. Et er at det aktuelle politiske klima øjensynligt er til klar til at favorisere produktion fremfor miljø - men hvis man skal vinde befolkningens tillid, så start dog med at erkend den helt simple årsagssammenhæng, som Thomas Bruun Jensen fremførte.

Og ikke den som Torben Hansen, formand for Gefion Landbrugsrådgivning, formand for Seges og formand for Landbrug&Fødevarers Planteavlsektion sluttede aftenen af med, efter at have kommet med en hel svada af videnskabeligt tvivlsomme forklaringer på vandmiljøets tilstand,  nemlig at forklare os, at det er svanerne der spiser ålegræsset*.

Og så en bemærkning om Seges, som heller ikke Lars Hvidtfeldt eller Torben Hansen forsømte at rose for deres vigtige arbejde. Der har i den senere tid, som følge af de meget optimistiske, og meget fejlbehæftede indkomst- og markedsprognoser Seges har været ude med i 2015 og 2016, været rejst hård kritik af Seges fra en række foreninger og enkeltpersoner i landbruget. Nogle har klaget over, hvad de anser for et problematisk parløb mellem Landbrug&Fødervarers politiske udmeldinger og de prognoser og beregninger der kom fra Seges - hvilket i disse (interne) kritikeres øjne gjorde Seges vidensproduktion utroværdig. Andre har været fortørnet over hvordan den ene prognose efter den anden viser sig at være helt forkerte,  nogle har endda i Landbrugsavisen foreslået at sende cheføkonomen Klaus Kaiser på betalt ferie - uden telefon. Alvoren bag kritikken er at landmændene bruger deres egen vidensinstitution, som den vigtigste reference til udviklingen i erhvervet og dermed til at basere dispositioner- og de argumenter de fremfører i banken på. Hvis de analyser gang på gang viser sig at være forkerte kan følgerne for den enkelte landmand i bedste fald være pinlige, i værste fald være fatale. Landbrug&Fødevarer har lyttet til kritikken - eller dele af den - og foretaget en omfattende rekonstruktion af hvordan Seges bliver ledet. Flere historier i Landbrugsavisen har handlet om hvordan Seges nu fremstår mere troværdigt (omend der også har været kritik af den nye organisations-struktur). Men uanset hvor hårdt presset er på Landbrug&Fødevarer fra Bæredygtigt Landbrug, eller hvor rigtigt det er at landmændenes penge er givet godt ud til forsat drift af Seges og de 650 medarbejdere - så virkede det - på mig - nedladende overfor publikum at gentage pointen så mange gange på en aften. At Miljø- og Fødevarerministeren var blevet bedt om at sige det og også sagde det, kunne have virket stærkt hvis det stod alene, men at alle talerne, nogle gange lidt uden sammenhæng med deres indlæg, gik i gang med at rose Seges virkede simpelthen lidt for tykt. Det gav en atmosfære af desperation, på en aften hvor der ellers syntes at herske en sjælden landbrugspolitisk optimisme.

Her skal det også nævnes at jeg havde tilbragt dagen forinden med en ældre landbrugsinvesterings-konsulent fra finanssektoren. En person som jeg ind imellem drøfter og diskuterer finanssektorens rolle og ansvar for landbrugets situation og udvikling med.

Denne kildes viden om landbrugets økonomi og finansielle forhold er omfattende, men ligeså interessant så har 20 års investeringsansvar givet ham personligt kendskab til både landbrugets topfolk og en stor detail-viden om reguleringskravenes implementering på staldniveau. Her blev jeg bekendt med at finanssektoren er i fuld gang med at revidere deres investeringsstrategi i landbruget og at fremtidigt engagement angiveligt skal baseres på en forretningsmodel med minimum 10% i forretningsafkast. Hvem i dansk landbrug der kunne honorere det, havde han ikke noget svar på. Men i forlængelse af ovenstående fortalte han at Seges netop havde udsendt en rapport (som jeg ikke har set og derfor heller ikke kan verificere, men kun kan referere som min kildes udsagn), der hævder at dansk landbrug i en længere årrække har haft maskinel overkapacitet, og at det derfor ikke er et problem, at der nu 8 år i træk har været negativ reinvestering i landbruget. Baggrunden er at både forskere og erhvervet (Seges) selv i samme årrække har udtrykt stigende alarm over den manglende reinvestering, fordi produktionsapparatet bliver nedslidt og umoderne. Nogle iagtagere har set disse udmeldinger som trusler fra erhvervet rettet mod finanssektoren: Hvis ikke I låner os nogle flere penge, taber I endnu flere fordi vi mister vores konkurrenceevne. Nu har piben så fået en anden lyd. Ifølge Seges udgør den manglende investering ikke et problem, da dansk landbrug har en maskinel overkapacitet. Til dette konstaterede min kilde tørt, at det dels betyder at han og hans kollegaer får den tanke at landmanden da han lånte til den sidste nye traktor førte bankrådgiveren bag lyset omkring rentabiliteten i købet - samt at det underminerer tilliden til Seges i finanssektoren.

Men mandag aften var skibet ladet med lysegrønt.

* Jeg går ud fra, at når du læser denne blog, så er du klar over hvad den målrettede regulering er for en størrelse. Men. Kort og forsimplet sagt er det en ny måde at detail-monitorere udvaskningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Hermed kan der tages højde for at nogle jorde er bedre til at holde på kvælstoffet end andre, og at nogle jordes afvanding ikke når ud i havet før end at kvælstoffet er omsat/nedbrudt/optaget. Det skulle angiveligt betyde at ca. 70% af det danske landbrugsareal kan øge deres brug af kvælstoftilførsel (gødning) uden at det har skadelig effekt på vandmiljøet. Det danske, såvel som andre europæiske landes vandmiljø, skal ifølge vandrammedirektiverne opnå en 'god økologisk tilstand' i 90% af vandløbene og de indre farvande inden 2020. I Danmark er det kun 6% der opfylder dette krav i dag. Det kan dog også tilføjes, hvis jeg forstod Thomas Bruun Jensen rigtigt, at selv med de i alt 5500 målestationer man sigter efter at have etableret i 2018, så dækker det 'kun' 55% af landbrugsarealet. Hvis dette tal er korrekt refereret kan man antage at diskussioner af den art, som refereres herover også fortsætter efter 2018.

*Her vil jeg minde læseren om at da Lunde var uddannelsesminister, indledte han den store fyringsrunde på universiteterne med ordene (citeret efter pressen) 'de kornfede uddannelser kan godt slankes lidt'. Med hans stærke tilknytning til den danske folkekirke in mente finder jeg det komisk, at han vælger sprogblomster, der så tydeligt kommer fra hans egen personlige virkelighed.

*Problematikken omkring kommunernes ret autonome rolle i forhold til tilsyn, kontrol og miljøvurderinger af de lokale landbrug på den ene side, og deres rolle som ansvarlig syndebuk for de strukturer Christiansborgs erhvervsvenlige politikere ønsker at holde ud i strakt arm på den anden, hvilket også blev berørt flere gange denne aften, må høre et andet blog-indlæg til.   

*Lars Hvidtfeldt er viceformand i Landbrug&Fødevarer, formand for Seges og godsejer på Falster.

*Ålegræs er valgt af EU som en indikator af 'god økologisk tilstand' i havmiljøet, idet at det kun vokser i vand der er forholdsvist klart. Sagt på en anden måde, der hvor der er meget kvælstof i vandet, vil der være meget klorofyl hvilket nedbringer gennemsigtigheden og forhindrer ålegræsset i at vokse. Så vidt jeg forstår har ålegræsset været i vækst i de fleste indre farvande de sidste ti år, hvilket nogle forskere mener viser at den restriktive kvælstof-politik har virket. Omend som nævnt kun 6% af vandløbene opfylder EU-kravene.

 

PS: Der skete meget før og under arrangementet, i krogene og ved bordene som jeg kun halvt opfangede, men som i hvert fald bestyrkede mit indtryk af at der eksisterer meget tætte forbindelser mellem ministeren og Landbrug&Fødevarer. Det italesatte ministeren faktisk selv i sit oplæg med ordene: '...skulle uddannelsesministeren heller ikke have lov at tale med skolelærernes fagforening'. Se eventuelt video-interviewet med ministeren efter oplægget her.