Er miljøet blevet en flygtning?

Den sidste måneds tid har radio-kommentarerne været min blog, om at så at sige. Det er et andet medie, men ærindet er det samme: at forsøge at beskrive og perspektivere nogle træk - aktuelle eller historiske - der belyser landbrugets situation. 

Således også denne uge, hvor indslaget hedder Den indre landmand. 

Her kan I høre 5 landmænd citeret for hvordan de oplever landbrugets selvbilleder. (Linket er som vanligt først aktivt fra fredag midnat).

Andetsteds i medierne. Ugens store historie - som også landede i P1's Orientering - var lanceringen af det nye 'bedre dyrevelfærdsmærke'. 

Mange har nok set reklamerne på togstationer, busstoppesteder og i aviserne (det er uklart for mig, om det er Staten, der har indrykket disse reklamer?) - hvor glade grise fortæller dig, at du nu kan købe ind med hjertet.

Mærkningsordningen, som altså er et statsligt dyrevelfærdsmærke og dermed bør have samme grad af troværdighed som f.eks. Ø-mærket, har haft en svær fødsel.  Lige fra starten, som er - forhåbentligt ikke overraskende for denne blogs læsere - Fødevare- og Landbrugspakken, hvor 17 mio. kr blev afsat til at udvikle og markedsføre dette nye mærke, har projektet mødt kritik fra de vigtigste aktører omkring erhvervet. Problemet er at mærket ifølge disse kritikere ikke forbedrer svinenes velfærd, men i stedet pakker den allerede eksisterende produktion ind i misvisende og indholdsløse anprisninger.

Dyrenes beskyttelse udtalte tilbage i januar:

”Den industrielle svineproduktion er en af de mest problematiske, når det kommer til dyrevelfærd. Vi risikerer med denne gradbøjning, at dårlig svineproduktion bliver blåstemplet af staten.”

Forbrugerrådet Tænk sagde: “Vi mener ikke, at der er behov for et nyt mærke, der er mindre restriktivt end de eksisterende mærkningsordninger: “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” (friland) og “Ø-mærket.”

Og endelig var COOP så utilfredse med ambitionsniveauet i mærkningsordningen, at de i samarbejde med ovennævnte organisationer, udviklede et helt fjerde mærkningssystem (som ligner et firekløver). 

Det var da også COOPs CSR-chef Signe Frese, som DR havde valgt at sætte op over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Diskussionen som Frese lagde op til, at Staten ved denne mærkningsordning belønnede svineproducenterne med et dyrevelfærds-hjerte for reelt intet at ændre i deres produktion - og dermed i virkeligheden snød forbrugerne, havde Lunde dog - med stor sandsynlighed efter godt råd fra sin spin-doktor - ikke tænkt sig at gå ind i. Han kastede sig i stedet aggressivt over Frese og COOP og krævede en garanti for at man ikke i Brugsen eller de andre COOP-kæder ville kunne købe svinekød, der havde levet på niveau med et-hjerte mærket, for hvis ikke Freses kunne garantere det var hendes argumenter hykleriske og ubrugelige. Besynderligt argument. Iøvrigt havde han opbakning fra Dyrlægerne (som jo ofte nok er blevet beskyldt for at være i lommen på landbrugslobbyen) og et flertal af detail-kæderne, læs discount-kæderne. Hør selv.

Her er kriterierne - bemærk, som både Frese og andre kritikere også nævner at: det er ulovligt i Danmark at hale-kupere, det er allerede påkrævet i loven, at søer skal være fritgående og der står ikke et konkret ord om hvad 'mere' eller 'endnu mere' halm eller plads betyder i ordningen. 1 hjerte kræver:

•  Fritgående søer

•  Krølle på halen/hele haler

•  Mere halm

•  Mere plads

  Max 8 timers transport

2 hjerter giver endnu bedre dyrevelfærd

•  Fritgående søer

•  Krølle på halen/hele haler

•  Endnu mere halm

•  Endnu mere plads

•  Max 8 timers transport

3 hjerter giver meget bedre dyrevelfærd

•  Fritgående søer

•  Krølle på halen/hele haler

•  Meget mere halm

•  Meget mere plads

•  Max 8 timers transport

•  Faring på friland

  Udeareal

Mens dette optager medierne, er der bekymrende lidt opmærksomhed om Lundes slagtning af Miljøstyrelsen.

40-50 ansatte er blevet flyttet fra deres sagsområder over i departementet - dem der skal sikre en balance mellem landbruget og miljøet er efterhånden en urydningstruet race.

Dette sker samtidig med at Lunde har nedsat et internationalt panel af eksperter, der skal evaluere Danmarks hidtige miljøreguleringspraksis. Underforstået er det, at de internationale eksperter skal underkende den danske ekspert-viden og skyde alle vores vandramme-forpligtigelser til hjørne. (Jeg vil igen tillade mig at gøre opmærksom på, at det er os skatteydere, der betaler for al den her aktivitet, der skal ødelægge vores eget vandmiljø).

Se her hvad Lars Hvidtfelt (viceformand i Landbrug&Fødevarer) mener om det nye panel.   

   "Det er en kæmpe sejr (det internationale panel) for dansk landbrug"

- og han fortsætter:

"Det er meget vigtigt med realistiske miljømål. Det er en forudsætning for et stærkt fødevareerhverv i Danmark. Landbrug & Fødevarer kender ikke de valgte forskere, men vi mener umiddelbart, at der er lagt op til en evaluering med en god tyngde og bredde i kompetencer. Vi vil vurdere panelet på kvaliteten af deres kommende evaluering, og her forventer vi, at den vil påpege grundlæggende fejl og mangler i det faglige grundlag bag det reduktionsmål på 13.000 tons kvælstof, som ligger bag de gældende reduktionsmål."

Under den her regering er der sket nogle så markante forskydninger mellem landbrug, miljø og hvad man tidligere forstod som god og etisk forvaltningsskik, at jeg mener man kan kalde det et decideret systemskifte. Miljøet er blevet en flygtning?

Det vil jeg snart lave noget radio om.  

EUs landbrugsstøtte og vandløbene

I den sidste håndfuld indlæg her på bloggen, har jeg kredset om de samme to emner: Klimaforandringerne og eksterne investorers rolle i dansk landbrug. Disse to emner er både meget centrale - og indeholder i den måde de bliver håndteret på ekkoer af hele landbrugets situation og fremtid - men der sker jo meget andet i og omkring landbruget.

Tirsdag d. 2 maj sluttede tre måneders borgerinddragelse omkring EUs landbrugspolitik.

Alle har kunnet deltage og det er der mere end 320.000, der har gjort. Herhjemme har der ikke været den store offentlige bevågenhed omkring projektet, der ellers er både ret unikt og i et landbrugsland som Danmark må siges at være ret afgørende for hvordan vores areal forvaltes. Men selvom der ikke har været nogen samfundsdebat, er der trods alt 2200 danske bidrag, hvilket placerer os nogenlunde midt i feltet over hvilke lande der har deltaget aktivt.

Borgerindragelsen - eller konsultationen, som kommissæren kaldte det - var struktureret på den måde, at man downloadede et spørgeskema med 28 mulitiple choice spørgsmål, 5 åbne spørgsmål og muligheden for at vedhæfte 'position papers'.

                                              De to første spørgsmål i borger-inddragelsen.

Der er meget interessant at læse ud af de foreløbige opgørelser, men måske kan jeg friste læseren med at blive lytter - og her høre mit podcast om 'konsultationen' og den fælleseuropæisk landbrugsstøtte. 

Radioen har i denne uge også en analyse af Brexits betydning for dansk landbrug og et meget fint interview med Knud Sørensen, som jeg i min afhandling har kaldt 'landbrugets lyriske landmåler' - jeg kan på det varmeste anbefale at lytte til de indslag også.

Esben Lunde bevilgede de danske svineproducenter nogle ekstra millioner i forgårs - men ellers er det vel kampen - eller krigen om vandløbene, der har fyldt mest i landbrugsaviserne.

Helt kort går det ud på at Danmark, som de fleste forhåbentligt ved, har forpligtet sig til at sikre 'god økologisk tilstand' i vores åer, søer og kystnære vandområder. Det følger af Vandrammedirektivet og skal indfris inden 2021. Hvis jeg husker rigtigt, fra Eva Kjer Hansens redegørelse sidste år, er 8% af de danske pt i 'god økologisk tilstand'. Det vil sige at en ret stor - og formodentlig dyr - indsats venter på at blive igangsat. Men Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener at mange af de vandløb, der er klassificeret som vandløb, slet ikke er det - og derfor ikke bør være omfattet af kravet om 'god økologisk tilstand'. Jeg er ikke lige i stand til at finde referencen, men jeg mener at huske at landbrugsorganisationerne har den holdning, at hele 8000 kilometer vandløb skal fritages fra at være omfattet af miljøkontrol. For at få så voldsom en reducering godkendt, har man fra Lunde og landbrugsorganisationernes side gjort det smarte, at man har udpeget 'Vandråd' - altså lokale foreninger, der skulle udpege hvad der var rigtigt og hvad der var forkert vand - og derefter meget ihærdigt arbejdet for at få så mange landmænd som muligt valgt ind. Artikler om dette emne har fyldt landbrugsaviserne det senest halve år. Hvis målet var 8000 km så må krigen siges at være i hvert fald delvist tabt - for Miljøstyrelsen har kun indstillet 917 km vandløb til deklassificering. 'Yderst skuffende' siger Landbrug&Fødevarer, mens Bæredygtigt Landbrug ligefrem har navngivet de embedsmænd i Miljøstyrelsen, som de mener arbejder imod landbrugets interesser. Men 917 km er dog stadig meget vand - og Danmarks Naturfredningsforening mener fra deres side, at det er et helt forkert beslutningsgrundlag, som dette vand er underkendt på.

Mine egne refleksioner går nok mest på at det er svært at forstå øvelsens logik. Vandet fra de nu ikke-anderkendte vandløb løber jo ud i de andre anderkendte vandløb, eller søer eller i havet - og får derfor i sidste ende betydning for det samlede vandmiljø. Den enkelte landmand kan måske slippe for kontrol af det vandløb han påvirker, men hverken vandet eller samfundet som helhed får glæde af, at påvirkningen fra landbruget først registreres, så langt henne, at man ikke længere kan finde ophavet til den negative påvirkning og gøre noget ved det.  Hele denne diskussion er i øvrigt et udløb af at Fødevare- og landbrugspakken, som lovgav, at "vandløb med begrænset naturpotentiale, skulle udgå af vandområdeplanerne."

Den lovpakke er mildest talt noget makværk og kommer til at hjemsøge os langt ind i fremtiden.

I denne uge blev en forskningsartikel fra min hånd optaget/godtaget, jeg glæder mig til at linke til den, når tidsskriftet er trykt - i juni engang.

Opfølgning på debatten om udenlandske investorer i dansk landbrug

Til dem der ikke regelmæssigt læser landbrugsnyheder, er her en opfølgende liste over hvordan forrige fredags kronik blev modtaget.

Samme dag havde formanden for Sektionen for Større Landbrug Frederik von Lüttichau en kritik i Landbrugsavisen. Midt i ugen havde Information en artikel om emnet, ligesom Effektiv Landbrug bragte en ny vinkel på sagen, henover forsiden på den trykte avis. Fredag havde jeg en replik til Lüttichau i Altinget. Tirsdag have Lüttichau en replik til min replik og onsdag havde landbrugsordførerne tilsyneladende rottet sig sammen mod ministeren, men allerede torsdag var Socialdemokratiet med i folden igen og Esben Lunde kunne så lukke ned for debatten - og endelig i dag fredag kan man så høre min sammenfatning af argumenter og perspektiver på den2radio.

Radiokommentaren blev læst ind før Esben Lunde havde udtalt sig, hvilket han tog sig god tid til, de første par henvendelser resulterede i 'ingen kommentarer' hvilket antageligt hang sammen med at Martin Merrild var på forretningsrejse i USA - og der skulle lige rådføres.

Merrilds svar om at en registrering af udenlandske spekulanters opkøb vil være en dyr og bureaukratisk løsning forelagde jeg min ven i Skat, som mente, at det var klaret med nogle ret simple og hurtigt indstillede samkørsler.

I dagens elektroniske virkelighed kan Skat faktisk hente utrolig megen viden ud om hvem vi er og hvad vi ejer - hvis de ellers blev bedt om det, fortalte kilden mig.

En anden ting jeg heller ikke fik med i radio-indslaget, primært fordi min redaktionschefs rynkede næse, gav mig det indtryk, at kommentaren allerede var vel lang, er en mulig forklaring på hvorfor spekulanter pludselig køber op af dansk landbrugsjord.

Når nu landbruget er så forgældet, indtjeningen så ringe og pensionskasserne ikke vil røre erhvervet med en ildtang, hvad er det så for muligheder disse pengemænd ser en god forretning i ? Som nævnt i indslaget er den negative rente og det globale investeringsmiljø medvirkende årsager, men jeg gætter på at en helt tredje faktor er afgørende. Ja - rigtigt gættet: Klimaforandringerne

Ud over alle de andre ting de ændrede klimatiske forhold betyder for os og vores øko-system, så spår sagkundskaben, at i takt med at temperaturen stiger på kloden vil fødevareproduktionen koncentrere sig i de tempererede zoner. F.eks kunne man læse i baggrundsmaterialet til Natur- og Landbrugs-kommissionens rapport, at Danmark ligger i det bælte omkring jorden, hvor man venter at landbrugsjorden i den nære fremtid vil få en hel anden værdi og strategisk betydning.

Men til den tid er det måske ejere fra andre breddegrader, som den danske jord og de fødevarer der her produceres tilhører - hvem ved, vi gør i hvert fald ikke, for et politisk flertal ønsker det skal være hemmeligt, hvem der ejer den danske landbrugsjord.

Lyt til indslaget her.

Der kører også en lidt spøjs debat-tråd på JyllandsPosten mellem en Jens Kindberg og Merrild og landmænd.

Landbruget på Borgen

Denne uge har set konferencer om landbruget på Christiansborg hver dag man-torsdag.

Mandag var det LandboSyd, der havde held til at få samtlige folketingets fødevarer-/landbrugsordfører til at stille op til en debat om landbrugets rammevilkår.

Som landbrugsavisen skriver, var der stor enighed om at være uenige. Derfor lød det måske også lidt hult, når flere sagde at brede forlig var afgørende for stabilitet i erhvervet. Det kan man jo sagtens sige, men Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har jo netop gjort en dyd af, at lave smalle forlig på området i de seneste tre regeringsperioder. Det seneste vender jeg tilbage til herunder.

Som et lille kuriosum, kan det nævnes at når man googler landbrugets rammevikår, så kommer CBS-rapporten stadig op som nummer tre. Til dem der ikke ved det, er rapporten underkendt, trukket tilbage, pengene for udarbejdelsen givet tilbage til Bæredygtigt Landbrug, der havde betalt og hjulpet lidt for meget til i tilblivelsen - og i øjeblikket, forstår man, diskuterer CBS ledelse om det skal have ansættelsesmæssige konsekvenser for de involverede forskere. Forskningsdekanen understreger, at der en ”en høj sandsynlighed” for, at sagen får konsekvenser for den CBS-ansatte forsker. Alligevel bruges rapporten stadig flittigt i erhvervets interne diskussioner.

Det vender jeg også tilbage til herunder.

Tirsdag var det organisationen NOAH, der var vært for en konference om Madsuverænitet. Omdrejningspunktet var koncentrationen af jord på færre hænder, der sker på bekostning af lokalbefolkninger og demokrati.

I oplægget stod der:

"Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske produktion."

Her var det kun Enhedslisten og Alternativet, der deltog.

Onsdag var det Areal-anvendelse i Danmark, der var på programmet og torsdag var det Økologisk Forskning - også her med deltagelse af en række af fødevarer-ordførerne.

Baggrunden for onsdagens konference er fomodentlig velkendt, da den ramte forsiderne på de fleste elektroniske medier - mens torsdagens konference måske godt kunne trænge til lidt mere eksponering.

Selve timingen var såmænd festlig nok, idet at ICROFS (Internationalt Center for Forsking i Økologisk Jordbrug og Fødevarersystemer) fejrede 20 års forskningsjubilæum. Og der var da også plads til en del skåltaler og ikke mindst glæde og tilfredshed med den store - ja man kan vel tillade sig at sige kæmpe-store fremgang økologisk forbrug har haft i Danmark de senere år. På 3 år er salget af økologi steget med lige så meget som i de forgående 20 år!

Derfor er det desto mere ubegribeligt at Regeringen har valgt at skære 75% af midlerne til økologisk forskning væk. Dette spørgsmål kredsede man da også en del om til konferencen, men Venstres ordfører Erling Bonnesen (det er ham der underskrev Landbrug & Fødevarerpakken sidste vinter, da ministeren var væltet på det tidspunkt) og Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl kunne slå knuder på deres tunger og holdninger, så det var en ren kunst. De kunne i samme sætning hævde at de var grønne, bekymrede sig om miljøet, var 100% bag økologien - men at nu var der jo kun de penge der var og man måtte jo deles om kagen og det var ikke politikkerne, der skulle bestemme men forbrugerne....ja tak, mig bekendt bliver der brugt tre-cifrede millionbeløb på at rette op på miljø-effekterne af den seneste landbrugspakke ....nå ja pyt. 

      I panelet ses Kirsten Lund (L&F) Per Kølster (ØL), Erling Bonnesen (V), Orla Østerby (C), Jens Henrik Thulesen     Dahl (DF), Christian Poll (Å) og Bruno Jørup (Ø)

Man må håbe at de forbrugere, der støtter op om økologien - som i parantes bemærket er så populær, at over halvdelen af vores økologiske forbrug importeres fra udlandet - også vil stemme derefter til næste valg.

Også det strejfer jeg herunder.

Onsdag var der iøvrigt også humanistisk fødevarerforskningsseminar i Århus - hvor landbrugets omdømme var oppe at vende; og i dag fredag har jeg en replik i Altinget. Baggrunden er den kronik Lone Andersen og jeg havde i Altinget sidste fredag, som har fået en livlig debat igang i landbrugsmedierne - og en artikel i Information.

Allerede samme dag som vi offentliggjorde kronikken var formanden for Sektionen for Større Landbrug Frederik von Lüttichau ude at kritisere os - og i en tone, der bedst kan karakteriseres som nedladende. Ikke uventet var hans kritik fyldt med halve sandheder - og dem har jeg lejlighed til at korrekse i dagens Altinget.

Tilbage til de smalle forlig, CBS-rapporten, Økologien og bekymringerne i vores kronik - fra en anden vinkel.

Jeg samlede den trykte udgave af avisen Effektivt Landbrug op i går. Avisen udkommer hver dag - og ligger sig sådan holdningsmæssigt ca. midt mellem Landbrugsavisen og Maskinbladet, som lidt forsimplet er synonymt med Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug. På forsiden er der en historie, der bliver fulgt op inde i avisen, om at "Negativ rente gør rigmænd interesserede i danske landbrugsejendomme."

Som jeg læser artiklen, opfordres danske landmænd til at skynde sig at sælge deres gårde til rigmænd og investorer, fordi der lige nu er et vindue hvor bankerne kræver negative renter af formuer - og de velhavende derfor leder efter steder at placere deres penge. Dette kan give landmænd en hektarpris, der ligger lidt over hvad jorden er vurderet til. Artiklen fortsætter med at spå, at en ny landbrugskrise truer i 2018/19, hvor jordprisen vil dykke endnu længere ned og at den først vil komme op på det niveau landmændene har givet for den om 20 år. Jeg nåede ikke at få dette ind i min replik i Altinget, men det er tankevækkende at landbruget ingen som helst loyalitet har overfor den kommende generation af landmænd. Det er i mine øjne en generationskrig, der foregår i øjeblikket. 

Det er en lidt anden virkelighed end den der bliver præsenteret i Landbrug&Fødevarers nye image-kampagne.

Og i parantes bemærket har ordet iloyalitet været brugt flittigt i landbrugsmedierne i denne uge. Mange landmænd kræver udrensning i embedsværket, efter at den nu nok velkendte skjulte lydoptagelse med Miljø- og Fødevarerministeren, hvor han kritiserer offentlighedens mulighed for akt-indsigt, kom frem.

Apropos loyalitet. Andetsteds i samme avis er der en artikel om at det ikke er danske svineproducenters skyld at slagterierne mangler svin. De danske svineproducenter kører hvert år 12,7 mio. smågrise over grænsen til Tyskalnd - og er dermed den største eksportør af levende grise i EU - hvilket gør at der bliver slagtet en mio. slagtesvin færre herhjemme i 2016 end i 2015. Måske nogen husker, at en af begrundelserne for Fødevarer- og Landbrugspakken var at vi skulle have en million flere slagtninger - for beskæftigelsens skyld. Men nu hedder det, at det kan man altså ikke snakke med svineproducenterne om, de må jo tænke på deres fortjeneste - det er politikernes og bankernes bord.

Sidst - men også værd at bemærke, så har avisen en artikel om et møde med mellem landmænd og EU-politikeren Jørn Dorhmann (DF) - medlem af udvalget for Landbrug og Landdistrikter i Bruxelles.

Her kan man virkelig blive urolig for hvordan han udfolder sit mandat. Han gentager de samme urigtige påstande, som blev fremført i CBS-rapporten, han kommer med en række helt skæve opfattelser af hvordan afgifter og skatter rammer erhvervet (som i øvrigt Landbrug&Fødevarer selv har advaret imod, at bruge som argumenter, da de fleste penge bliver tilbageført til erhvervet) - og sidst men ikke mindst, så får han drejet DFs skepsis overfor hele EU-projektet i retning af at dansk landbrug var meget bedre stillet, hvis de uduelige EU-bureukrater bare kunne sørge for lige konkurrencevikår. Desuden foreslås det, at puljen til landdistriktsmidler nedlægges og det hele bliver til landbrugsstøtte, der betales direkte til landmanden. Lige noget læserne elsker at høre.

Det samme gælder de andre artikler i avisen, der endten hoverer over en vunden retsag, nedgør miljø og kritikere; og på alle tænkelige måder skaber en opfattelse af landbruget, som et erhverv underlagt helt urimelige forhold af hykleriske politikere og forbrugere. Det er endog meget svært at finde grobund for den goodwill i befolkningen og 'licence to operate', som Lüttichau mener er så altafgørende for landbrugets fremtid. Det er ligeledes svært at se hvordan den store efterspørgsel efter økologi kan finde lydhørhed her - og det er vel egentligt sørgeligt at vi skal importere de fødevarer vi gerne vil spise.