EUs landbrugsstøtte og vandløbene

I den sidste håndfuld indlæg her på bloggen, har jeg kredset om de samme to emner: Klimaforandringerne og eksterne investorers rolle i dansk landbrug. Disse to emner er både meget centrale - og indeholder i den måde de bliver håndteret på ekkoer af hele landbrugets situation og fremtid - men der sker jo meget andet i og omkring landbruget.

Tirsdag d. 2 maj sluttede tre måneders borgerinddragelse omkring EUs landbrugspolitik.

Alle har kunnet deltage og det er der mere end 320.000, der har gjort. Herhjemme har der ikke været den store offentlige bevågenhed omkring projektet, der ellers er både ret unikt og i et landbrugsland som Danmark må siges at være ret afgørende for hvordan vores areal forvaltes. Men selvom der ikke har været nogen samfundsdebat, er der trods alt 2200 danske bidrag, hvilket placerer os nogenlunde midt i feltet over hvilke lande der har deltaget aktivt.

Borgerindragelsen - eller konsultationen, som kommissæren kaldte det - var struktureret på den måde, at man downloadede et spørgeskema med 28 mulitiple choice spørgsmål, 5 åbne spørgsmål og muligheden for at vedhæfte 'position papers'.

                                              De to første spørgsmål i borger-inddragelsen.

Der er meget interessant at læse ud af de foreløbige opgørelser, men måske kan jeg friste læseren med at blive lytter - og her høre mit podcast om 'konsultationen' og den fælleseuropæisk landbrugsstøtte. 

Radioen har i denne uge også en analyse af Brexits betydning for dansk landbrug og et meget fint interview med Knud Sørensen, som jeg i min afhandling har kaldt 'landbrugets lyriske landmåler' - jeg kan på det varmeste anbefale at lytte til de indslag også.

Esben Lunde bevilgede de danske svineproducenter nogle ekstra millioner i forgårs - men ellers er det vel kampen - eller krigen om vandløbene, der har fyldt mest i landbrugsaviserne.

Helt kort går det ud på at Danmark, som de fleste forhåbentligt ved, har forpligtet sig til at sikre 'god økologisk tilstand' i vores åer, søer og kystnære vandområder. Det følger af Vandrammedirektivet og skal indfris inden 2021. Hvis jeg husker rigtigt, fra Eva Kjer Hansens redegørelse sidste år, er 8% af de danske pt i 'god økologisk tilstand'. Det vil sige at en ret stor - og formodentlig dyr - indsats venter på at blive igangsat. Men Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener at mange af de vandløb, der er klassificeret som vandløb, slet ikke er det - og derfor ikke bør være omfattet af kravet om 'god økologisk tilstand'. Jeg er ikke lige i stand til at finde referencen, men jeg mener at huske at landbrugsorganisationerne har den holdning, at hele 8000 kilometer vandløb skal fritages fra at være omfattet af miljøkontrol. For at få så voldsom en reducering godkendt, har man fra Lunde og landbrugsorganisationernes side gjort det smarte, at man har udpeget 'Vandråd' - altså lokale foreninger, der skulle udpege hvad der var rigtigt og hvad der var forkert vand - og derefter meget ihærdigt arbejdet for at få så mange landmænd som muligt valgt ind. Artikler om dette emne har fyldt landbrugsaviserne det senest halve år. Hvis målet var 8000 km så må krigen siges at være i hvert fald delvist tabt - for Miljøstyrelsen har kun indstillet 917 km vandløb til deklassificering. 'Yderst skuffende' siger Landbrug&Fødevarer, mens Bæredygtigt Landbrug ligefrem har navngivet de embedsmænd i Miljøstyrelsen, som de mener arbejder imod landbrugets interesser. Men 917 km er dog stadig meget vand - og Danmarks Naturfredningsforening mener fra deres side, at det er et helt forkert beslutningsgrundlag, som dette vand er underkendt på.

Mine egne refleksioner går nok mest på at det er svært at forstå øvelsens logik. Vandet fra de nu ikke-anderkendte vandløb løber jo ud i de andre anderkendte vandløb, eller søer eller i havet - og får derfor i sidste ende betydning for det samlede vandmiljø. Den enkelte landmand kan måske slippe for kontrol af det vandløb han påvirker, men hverken vandet eller samfundet som helhed får glæde af, at påvirkningen fra landbruget først registreres, så langt henne, at man ikke længere kan finde ophavet til den negative påvirkning og gøre noget ved det.  Hele denne diskussion er i øvrigt et udløb af at Fødevare- og landbrugspakken, som lovgav, at "vandløb med begrænset naturpotentiale, skulle udgå af vandområdeplanerne."

Den lovpakke er mildest talt noget makværk og kommer til at hjemsøge os langt ind i fremtiden.

I denne uge blev en forskningsartikel fra min hånd optaget/godtaget, jeg glæder mig til at linke til den, når tidsskriftet er trykt - i juni engang.