Historisk milepæl eller magisk grænse

"Infrastruktur er afgørende for at virksomheder effektivt kan købe og sælge varer, og for at borgernes valg af arbejdsplads bliver mere fleksibelt og dermed bidrager til at sikre et godt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Men det er ikke alle offentlige udgifter, der styrker produktiviteten og arbejdsudbuddet.

Et eksempel på det modsatte er selektiv erhvervsstøtte, der risikerer at holde liv i lavproduktive brancher, og som ovenikøbet giver virksomheder tilskyndelse til at bruge ressourcer på at opnå støtten." (Børsen Onsdag 28/6 Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, Thorben Tranæs Formandskabet for det Økonomiske Råd).

I sidste uge udkom en rapport om 'omkostninger for vandforbrugere og kommuner', som følge af Fødevarer- og Landbrugspakkens nye gødningskvoter. Rapporten er udarbejdet af NIRAS, et privat rådgivende ingeniør-firma, men baseret på data fra GEUS, Danmarks geovidenskabelige styrelse. Rapporten vurderede at omkostningerne ville løbe op i en kvart milliard.

Ingeniøren bratge dagen efter en artikel om rapporten med bemærkninger fra Fødevareministerens såkaldte følgebrev. Derefter kom historien i radioens nyhedsavis og artiklen på Ing.dk blev den mest kommenterede af alle ugens historier.

Helt kort synes den væsentligste diskussion at handle om hvorvidt regningen - godt 250 mio. kr. - skal sendes videre til kommunerne og forbrugerne, eller om landbruget selv skal være med til at betale omkostningerne. Her er ministeren og kommunerne uenige. Det er iøvrigt værd at bemærke, at rapporten slet ikke beskæftiger sig med den væsentligste fare for drikkevandet: sprøjtemidlerne. På den måde opgøres i denne rapport kun den halve sandhed, for at parafrasere Landbrug&Fødevarer

Landbrug&Fødevarer er nemlig - måske ikke overraskende - uenige i selve rapportens udgangspunkt og beregninger. 

"Men det er en konklusion baseret på en rapport med to "ret" graverende fejl. Jeg er forundret over, at man spilder Folkteingets tid ved at lade dem forholde sig til en rapport, der ikke giver et retvisende billede af situationen. For det første synes jeg, det er dårligt håndværk af den der har bestilt rapporten fordi den ikke giver et helhedsbillede. Den forudsætter at man fjerner undergødskning uden at tage højde for den målrettede regulering og på den måde sorterer man i forudsætningerne," siger Lars Hvidtfeldt til Landbrugsavisen.dk.

Det næste man undrer sig over hos Landbrug & Fødevarer, er at rapporten stadig tager udgangspunkt i at landmændene udnytter kvoten 100 procent.

"Vi har jo fået bevis for at Landmændene kun brugte 52 procent af kvoten i 2016 og det er også det billede, der tegner sig i år, ifølge Seges rundspørge. Så i konklusionen om ekstraregningen har de ganget effekterne op og det giver et urigtigt skræmmebillede, "siger Lars Hvidtfeldt.

Hos Landbrug & Fødevarer arbejder man med at få oplyst ordførere og andre beslutningstagere om, at man med NIRAS-rapporten kun får fortalt den halve ”sandhed”.

"Man skal være opmærksom på, at den målrettede regulering, som implementeres fra 2019 overordnet set vil have en effekt der gør at drikkevandskvaliteten forbedres og ikke forringes, som NIRAS-rapporten konkluderer. Det undrer os, at man ikke har bibragt denne helt centrale oplysning til Miljø- og Fødevareudvalget, og det vil vi selvfølgelig arbejde for at få rettet op på, " siger Chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen til Landbrug & Fødevarer." (Landbrugsavisen)

Man kan undre sig over at Landbrug&Fødevarer ikke tidligere i processen har bragt deres kritik til torvs. Da hele debatten og forløbet om Fødevare- og Landbrugsdebatten har givet landbruget så mange ridser i omdømmet, synes det at ligne dårlig interesse-varetagelse, at man sidder på hænderne mens en stor rapport udarbejdes 'med graverende fejl' - hvis man skal tro L&F.

Jeg ringede til NIRAS for at få en kommentar, men blev her mødt med stor forsigtighed. På trods af den ret markante kritik af firmaets arbejde, ønskede man ikke at dele oplysninger om tilblivelsen af rapporten. På spørgsmålet om det er fordi det var politisk følsomt, var svaret. 'Ja det er det nok'.

Jeg tog citatet fra Børsen med for illustrere, at en rationel samfundsøkonomisk analyse af Danmarks erhvervsstøtte - og det kan man godt hævde at Fødevarer- og Landbrugspakken er - påpeger en fare for at fastholde lavproduktive brancher i et liv på støtten; og ordlyden 'afgørende infrastruktur', tænker jeg, må omfatte drikkevandforsyningen.

Citatet og vand-rapporten rimer elegant på en meget spændende debat, der i øjeblikket foregår i England - og afledt heraf på kontinentet. På grund af Brexit må de engelske landmænd vinke farvel til EUs landbrugsstøtte. Politikkere fra begge fløje i Westminster har dog lovet at holde landmændene skadesløse, men dels virker det urealistisk at England opretholder det høje støtteniveau, dels er der stærke kræfter i England, der ønsker helt at nytænke støtten. Som jeg afkoder debatten, virker det til at der er gode muligheder for at England skruer en helt ny type landbrugsstøtte sammen, der i langt højere grad tager højde for landbrugets eksternaliteter (f.eks vand, miljø og demografi).

Men selv hvis det ikke lykkedes, helt så optimalt som man kunne ønske, så har den engelske debat bredt sig til kontinentet, hvor økonomer, miljø-organisationer og NGO'er ansporet af britternes situation, er begyndt at argumentere for at den engelske reform af landbrugets økonomi bør være en anledning for Bruxelles til at gøre det samme. Grunden til at der er mere fremdrift i denne dagsorden end tidligere, er - udover en voksende generel utilfredshed - at det førhen så uomstridelige argument fra landbrugslobbyen, at en reform vil få landmændene til at gå konkurs og fødevaresektoren til at synke i grus - ikke længere er er gyldigt, hvis der er et positivt engelsk eksempel på det modsatte. (Og eksemplet kan i en vis forstand bare være en økonomisk model, der viser det er muligt).

Ikke helt uden sammenhæng, har en meningsundersøgelse bragt i Maskinbladet, vakt stor intern debat i landbrugskredse. Meningsundersøgelsen viser, til stor frustration for nogle landbrugskredse, at et stort flertal af befolkningen ikke bare støtter, men anser det for realistisk at omlægge til 100% økologi. Man troede aldrig man skulle høre netop de ord, men Maskinbladet er i flere debatindlæg blevet beskyldt for at være ræverød.

Og så rundede dansk landbrug en særlig milepæl i 2016, da det i dag (onsdag 12 juli) er blevet offentliggjort at der nu er mindre end 10.000 fuldtidslandbrug tilbage. Landbrugsavisen kalder det en 'magisk grænse'. Interessant nok er antallet af deltidslandbrug steget - ganske lidt, men alligevel.