støtte

Støtten til dansk landbrug kan for nemheds skyld inddeles i tre – indbyrdes afhængige – kategorier. Den politiske, den økonomiske og den kulturelle.

I sidste uges blog-indlæg skrev jeg lidt om kulturen, der kommer til udtryk i landbrugsmedierne. Et par dage efter var der et mønster-eksempel på det islæt jeg omtalte. Det udspillede sig i radioens P1, hvor en landmand, der havde skrevet en kronik i Politiken om byernes mangelfulde spildevandshåndtering, et problem han mente var langt større end landbrugets udledninger, var den ene gæst. De to andre gæster var professor i økologi og biokemi Stiig Markager og en ingeniør, hvis navn jeg ikke fik fat i, men som monitorerede byernes spildvandshåndtering. Hvis man kun læser landbrugsmedierne, så har landmanden fuldstændig ret – det er et postulat, som har været bragt til torvs igennem de sidste små tyve år: problemerne med vandmiljøet skyldes i høj grad overløb fra byernes spildevandssystemer. Dokumentation for denne påstand har jeg endnu til gode at læse i landbrugsmedierne. 

Derimod kunne professoren og ingeniøren henvise til målinger, rapporter og den faglige ekspertise de hver især havde. Deres tal sagde, at problemet udgjorde mellem 2 og 3% af den samlede udledning. Lige meget hjalp det dog, landmanden blev ved med at hævde at problemet var langt større end eksperterne kunne dokumentere, han insinuerede at der var tale om en sammensværgelse. En påstand som jævnligt også bliver fremført i landbrugsmedierne. Og nu får denne håbløst utidige debat så den politiske konsekvens, at Miljøministeren, presset dertil af oppositionen, siger hun vil undersøge forholdene, så kan skatteydernes penge bruges til at forsinke en erkendelse, der ikke vil erkendes og forsinke handling/implementering, der burde være sat i gang for 40 år siden, da de første vandmiljøplaner blev vedtaget. 

Et par dage efter var der landsmøde i Dansk Folkeparti og her var Landbrug&Fødevarers formand Martin Merrild gæstetaler. Landbrugsbossen, som medierne gerne kalder ham, var fuld af roser og respekt for Dansk Folkepartis store loyale støtte til landbruget. Meget god landbrugspolitik var ikke blevet til noget uden DF, sagde Merrild. Jeg minder læseren om min valg-analyse i den2radio, hvor netop DFs ivrige landbrugs-stemme-kapring blev italesat. L&F og DF er en alliance, der passer godt til partiet og erhvervets fælles interesse i at omtale klima-debatten som noget tosseri. I hvert fald når de taler sammen.  

Den politiske støtte til landbruget begrænser sig selvsagt ikke til Dansk Folkeparti, men ved at optræde på landsmødet har Merrild cementeret, at det højre-nationale partis syn på miljø og klima deles af landbrugets interesseorganisation. Det burde vække til eftertanke, om ikke i Socialdemokratiet, så blandt regeringens støttepartier.

Og hvad angår den økonomiske støtte, så bragte ugen også den - så vidt jeg ved - første samlede globale analyse af hvad den økonomiske håndsrækning til landbruget betyder for erhverv, samfund og natur. Artiklen i The Guardian, som omtaler resultaterne, begynder lidt bombastisk med sætningen: ”Skatteyderne giver mere end 6 mio. kr. i minuttet i global landbrugsstøtte, en støtte, der er med til at øge klima-krisen og ødelæggelsen af den vilde natur, ifølge en ny rapport.”

Det er selvfølgelig en typisk journalistisk skarp vinkling, men rapporten er virkelig interessant læsning. Den gennemgår 52 landes landbrugsstøtte – og selvom man godt kan forsvare, at formulere ovenstående dramatiske sætning ud fra indholdet, så er det måske mere konstruktivt, at se på hvad rapporten siger om de europæiske forhold. 

Og her har rapporten faktisk en hel del ros. EU's landbrugsstøtte - med alle dens mangler og uheldige konsekvenser for de lande udenfor unionen hvis landbrugssektorer vi er med til at forkrøble - har mange af de mekanismer og reguleringer, som rapportens forskere mener udgør den rigtige og kløgtige version af progressiv og samfundsnyttig økonomisk støtte til fødevareproduktionen.

Så gælder det bare om at implementere og overholde den….