»Den store
opgave for de radikale – som for S, SF, Danmarks Naturfrednings-forening og
andre med grønt sindelag – bliver at få landbruget til selv at ville den store
nødvendige omstilling. Og at få det politiske flertal på Christiansborg til samtidig
at ville de fundamentale ændringer af landbrugspolitikken og styringsmidlerne,
som skal til for at gøre omstillingen økonomisk attraktiv.« (Leder i
Information 10.5.1990)
I en tid præget af
økologisk medvind hos både forbrugerne, politikkerne og i medierne, udsendte
Landsforeningen af Økologiske Jordbrug (LØJ) i april 1991 en handlingsplan:
Økologisk Jordbrug - den bæredygtige løsning. Handlingsplanen er både et
seriøst og veldokumenteret bud på fordelene for samfundet ved omlægning til
økologi og et ideologisk kampskrift
imod ulemperne ved den konventionelle dyrkningsform. Når man læser
handlingsplanen og reaktionerne på den med nutidens øjne, er det tankevækkende
hvor kontante økologerne er i deres kritik i forhold til i dag - og at den
reaktion der kom på handlingsplanen fra den konventionelle del af erhvervet,
var så famlende og mest bestod af beskyldninger om regnefejl. Politisk mødte
den velvilje og uden at kunne påvise nogen direkte sammenhæng var den vel med
til at gøde jorden, både for flere forskningskroner til økologien, Brugsens
øko-uge og det lidt senere Bichel-udvalg, der skulle undersøge konsekvenserne
af en fuldstændig udfasning af sprøjtemidler - samt at de konventionelle
landboforeninger fandt det nødvendigt at indgå i en mere præventiv
pressehåndtering af landbrugsrelaterede spørgsmål.
I slutningen af 1980erne
og starten af 1990erne blev den danske forskning i økologisk jordbrug mest
udført på private bedrifter og i langtidssædskifteforsøg på forsøgsstationer
rundt om i landet med fokus på mælkeproduktion og sædskifter. Både regeringens
Aktionsplan for økologisk jordbrug og den nationale strategi for
jordbrugsforskning pegede i 1992 på at forskning i økologisk jordbrug skulle
have højere prioritet og de eksisterende strukturer styrkes. De foreslog at den
forstærkede indsats kunne opnås ved at etablere et center på tværs af
forskningsinstitutioner og forskningsdiscipliner. Der skulle dog endnu gå nogle
år inden det blev til virkelighed.
Det var iøvrigt også i
1991 at Det Økologiske Råd blev stiftet, en stadig aktiv spiller i landbrugs-
og miljødebatten.
Økologiens V-dag i
Danmark kan med nogenlunde soberhed dateres til uge 29 1993, hvor Brugsen - i
tæt samarbejde med det nystiftede Thise mejeri - lancerede en rabat på økologiske mejeriprodukter (samt udvalgte
brødprodukter). Pernille Søeborg, der var leder af kampagnen dengang, fortæller
hvordan at samarbejdet kom istand ikke så meget på grund af efterspørgslen
eller at Brugsens direktion var ivrige økologer, faktisk købte ingen af de
implicerede selv økologiske varer da kampagnen gik igang, men simpelthen fordi
det var en god ide, sjovt at kick-starte noget helt nyt og at nogle ildsjæle
bakkede op. Der var desuden en uudtalt sympati internt i brugsforeningen for
det nystartede mejeri, da MD foods (som Arla dengang hed) havde spillet
tilstrækkeligt brutalt med musklerne, til også at skabe sig nogle mindre gode
venner i detailhandelen. Kampagnen var ikke bare en succes, det blev en kæmpe
succes. Salget af økologisk mælk lå på 5% i uge 28 og andelen bare og steg og
steg i både uge 29 og i ugerne efter for at stabilisere sig omkring de 25%.
Hylderne i køledisken var tomme midt på dagen og efterspørgslen oversteg langt
udbuddet. Det var dog primært i de større byer, ude på landet var økologien
stadig en fremmed fugl. Der var på dette tidspunkt ikke rigtig nogen
konkurrence på området, det var ikke sådan at kunderne skulle hentes ind fra
andre supermarkeder, eller at de kunne købe deres økologiske mælk et andet
sted, der skulle gå endnu 3 år før MD kom på banen og 10 år før Dansk
Supermarked for alvor begyndte at sælge økologi, og så havde og har kunderne i
Brugsen/Coops butikker - det har mange målinger vist - større interesse og
engagement i samfundsspørgsmål end kunderne i konkurrerende butikker. Den
personlige kemi mellem det lille nordjydske mejeri og kampagne-medarbejderne og
den uventede succes, giver stadig de implicerede julelys i øjnene, "hvis der
er een ting jeg vil tænke tilbage på i mit arbejdsliv så er det det"
fortæller Pernille Søborg i dag. Thise er siden vokset gevaldigt, men Coop
forbliver Thises største handelspartner, med en andel på næsten 70% af al mejeriets
afsætning.
I 1995 anbefalede en kommision
at opprioritere forskning i økologisk jordbrug med henblik på at lette omlægningen
og øge den økologiske produktion, og derigennem tilfredsstille forbrugernes
efterspørgsel. Denne plan foreslog også at etablere en dedikeret økologisk
forsøgsstation. På den baggrund tog fødevareministeriet initiativ til at
etablere Forskningscenter for økologisk jordbrug (FØJO) i september 1995. På
samme tidspunkt blev der afsat 100 mio. kroner til økologisk forskning og
udvikling i perioden 1996 – 1999.
I juni 1996 kom så MD
foods noget fodslæbende på banen. Men uanset hvordan man vender og drejer historien
om økologien i Danmark, så er introduktionen af MDs økologiske mærke Harmonie
og den markant højere afregningspris til de økologiske mælkeproducenter
mejerigiganten nu tilbød - med det udtalte formål aldrig at mangle øko-mælk, den
enkelte begivenhed, der har haft størst indflydelse på økologiens udbredelse i
Danmark.
Rigtigt mange
konventionelle mælkeproducenter lagde om lokket af den bedre økonomi, som MD nu
tilbød. Med et tigerspring steg antal økologiske husdyr og antal økologisk
drevede hektar. Nu var det blevet acceptabelt, også ude på landet, at være
økolog.
Over 600 landmænd søgte
om økologisk autorisation i foråret 1997 og det var primært i Jylland at MD-omlægningsbølgen
slog igennem. Bedriftsstørrelsen blandt økologer er mere end dobbelt så stor
her som på øerne - og de jydske bønder stod i 1997 for 75% af det økologiske
landbrugsareal. Det er på grund af Arlas øko-mælkeproducenter, at en økologisk
landbrugsbedrift i dag er gennemsnitligt større end en konventionel, hvor
underligt det end kan lyde.
Pludselig var økologien blevet
om ikke big business, så i hvert fald business.
Det giver sig også udslag
i at De Danske Landboforeninger samme år beslutter at oprette et økologisk
arbejdsudvalg, der udelukkende skulle arbejde med politiske spørgsmål, som
formanden, den koventionelle planteavler Niels Th. Ilsøe fra Roskilde, udtrykte
det i maj 1996. I forbindelse med det politiske forlig om støtte til økologisk
forskning, omtalt ovenfor, udtalte den nye formand i november samme år:
"Formanden for De Danske Landboforeningers
økologigruppe, Niels Th. Ilsøe, er betænkelig ved udsigten til mere støtte til
økologisk dyrkning. Det stemmer ikke overens med de politiske ønsker om
omstilling til markedsøkonomi, at der nu skal gives mere støtte til økologi,
sagde Niels Th. Ilsøe ved et temamøde forleden om dansk planteavl år 2000."
Ikke desto mindre er det
gradvist lykkedes den konventionelle lejr, at etablere en politisk situation og
offentlighedsdebat, hvor økologernes holdninger ofte blive repræsenteret af
Ilsøes arvtagere på Axelborg.
Det var også i denne periode
at LØJ fik vokseværk. Et tidligere bestyrelsesmedlem fortalte mig med en
kritisk brod, hvordan det havde oplevedes, at blive valgt ind i en bestyrelse
for en organisation med kun en håndfuld medarbejdere og en relativ ideologisk
homogen gruppe af producenter, til at have et halvt hundrede medarbejdere under
sig - næsten alle financieret af eksterne midler og med medfølgende
arbejdsbeskrivelser og dermed i realiteten ikke til rådighed for bestyrelsens
prioriteter - samt en gruppe af producenter, der ikke længere alle havde noget
særligt helligt forhold til økologien. Dette gav sig også udslag i en mildere
tone overfor 'kollegaerne' i den konventionelle lejr. De stærke principper fra
handlingsplanen blev forvandlet til en mere 'pragmatisk professionalisme'. Det
omtalte bestyrelsesmedlem fik mundkurv på når det gjaldt særligt prekære
økologiske mærkesager og besluttede at forlade organisationen og er i dag
stærkt kritisk overfor ØLs strategier. "Der er ingen gennemslagskraft, man
ser aldrig artikler og informationer i medierne, hvor de vigtigste
problematikker i erhvervet bliver forklaret fra en økologisk synsvinkel, bl.a. fordi
man skal tage hensyn til sine konventionelle naboer", siger eks-medlemmet.
Den holdning er meget godt i tråd med nogle af de konklusioner symposiet i
Aalborg, omtalt i del 3, nåede frem til. Jeg citerer her igen fra udgivelsen:
Økologisk Landbrug mellem historie og principper 2002.
En tendens
til gennem de seneste år at afkoble forbrugerne, hvilket blev eksempli- ficeret
ved LØJ’s nye forbrugermagasin (SPIR), som – i modsætning til situationen i
foreningens første år – ikke taler til forbrugeren som borger/beslutningstager,
men til forbrugeren som kunde.
Hovedparten af deltagerne
tilsluttede sig, at medierne havde haft en væsentlig betydning for det
økologiske landbrugs vækst gennem 1980’erne. Dette skyldes både datidens formidling
af negative historier om det konventionelle landbrugs konsekvenser (primært
miljø, dyrevelfærd og medicinforbrug) og positive historier om det økologiske
landbrug som mere hensynsfuldt over for dyr, mennesker og miljø. Flere
deltagere fandt, at mediernes betydning i de seneste år nærmere har været
negativ for det økologiske landbrugs udvikling. Nogle deltagere fremhævede, at de økologiske fortalere havde været for pæne og tilbageholdende med kritik af det konventionelle landbrug. Det blev også påpeget, at der ikke havde været offentlighed omkring modsætninger mellem økologiske og konventionelle organisationer. Ligeledes fremhævede enkelte deltagere, at denne selvdisciplin også gjaldt andre end økologer, og at selvdisciplinen især var begrundet af en yderst magtfuld lobby i tilknytning til det konventionelle landbrug. En deltager anførte eksempelvis, at visse kendte mediefolk ikke tager stilling til fordel for økologisk produktion netop på grund af denne lobby. Endelig påpegede enkelte deltagere, at medierne ikke havde bragt et reelt billede af interne modsætninger i den økologiske bevægelse. Ved at bringe et endimensionalt billede af den økologiske tankegang har medierne lukket for en mere fundamental diskussion om forventninger og værdier – dette gælder både blandt og imellem forbrugere og producenter. Citat slut.
Det kan nemt komme til at lyde som en ensidig kritik af de politiske og faglige kompromisser, som økologerne har indgået siden handlingsplanen, men der er blandt stort set alle de producenter jeg har talt med, bred enighed om at det samlet set har været til gavn for økologien, at sejle under det pragmatiske flag.
Det var også i halvfemserne at kombinationen af den afkoblede prisstøtte (hektar-støtten, introduceret for at bekæmpe overproduktion), harmonikravet (dyrehold skal matche areal) og svineproduktionens stigende indtjening begyndte at drive jord-prisen op. Noget der fik en stor, for ikke at sige dramatisk, betydning for økonomien i hele landbrugserhvervet og satte blus på strukturudviklingen
I næste og (måske) sidste del, trækkes trådene op til nutiden.
Som en afsluttende bemærkning og dokumentation for hvor langt økologien var nået ved indgangen til halvfemserne, kunne LØJ citere den daværende EF-kommissær for Landbrug Ray Mac Sharrey:
"Organic production uses both land and chemical inputs less intensively. It therefore contributes to reorientation of the common agricultural policy by permitting the achievement of better balance in supply and demand for agricultural products, protection of the environment and maintenance of the countryside."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar