Investeringsnyt

Så lykkedes det. Efter i mange måneder at have forsøgt, at få gjort medierne interesseret i landbrugs-stof, fik jeg i indeværende uge produceret min første lille udsendelse om virkeligheden derude på marken og i stalden. Programmet handler om køernes dag på Svanholm Gods, er på godt 26 min. - og kan høres på den2radio.dk fra d. 29 april. Det er min forhåbning at balancen mellem faglighed og underholdning vil gøre indholdet interessant for både land- og byboere.

I denne uge kom der også en kronik fra hånden. Hvor beskeden min læserskare end er her på bloggen, der er ca. et halvt tusind kliks om måneden*, så rækker dette medie dog ud - og for det meste er I der læser disse linier et fuldt tilsfredsstillende publikum at formidle mine analyser, perspektiver og kommentarere til. Men nogle gange kan en bredere offentlig diskussion ønskes og det er netop tilfældet med den igangværende udvikling, hvor flere og flere eksterne - fra ind- og udland - investorer køber op af danske landbrugsejendomme.

Debat-indlægget er i dagens udgave af Altinget.

I de fire sidste blog-indlæg, har jeg skrevet om eller nævnt Paris-aftalen og klimaforandringernes potentielle betydning for dansk landbrug, så det må være velkendt, at dette tema både optager og bekymrer mig meget. Herunder vil jeg dele en oplevelse med jer, som ikke har noget direkte med landbrug at gøre, men som jeg ikke ved hvordan jeg ellers skal få luft for. Det er desværre en af den slags, der får een til at tænke, at vi som civilization er på katastrofekurs.

* Nej....den er indstillet til ikke at tælle mine egne kliks med. Til sammenligning skriver Landbrugsavisen at de har 1.4 millioner kliks om måneden.... Når der ikke sker så meget, kan man undertiden forføres til at følge med i aktiviteten på ens blog, hvor det også angives hvor der bliver klikket fra i verden. I en hel uge sidste år var flertallet af besøgende fra Rusland - og endskønt der også er danske landmænd i Rusland, var det dog mildt foruroligende. 

I tirsdags var der generalforsamling i min pensionskasse MP Pension. Den blev afholdt i mondæne omgivelser i Tivoli Hotel and Congress-center i København. Jeg har siden 2014 været involveret i et netværk, der hedder Ansvarlig Fremtid og i den sammenhæng været medforslagsstiller på en række generalforsamlinger, for at skubbe vores pensionskasse-investeringer i en mere klimavenlig retning. Hvis verdens pensionskasser valgte at af-investere i fossile brændsler, var vi nået et kæmpeskridt i retning af at passe bedre på vores klode, og da de fleste danske pensionskasser har medlemsdemokrati er det jo op til os selv, at vælge den vej. Troede vi og troede jeg.

For selvom MP gør rigtigt meget ud af medlemsdemokrati i deres foldere og kommunikation, så gælder indflydelsen kun så langt, når det gælder afkastet. I 2015 blev vores forslag vedtaget - imod bestyrelsens anbefaling - men vi fik derefter læst og påskrevet at bestyrelsen var underlagt regler og love, om afkastmaksimering, der gjorde at de ikke kunne følge generalforsamlingens beslutning. Det var slet ikke op til dem, det afgjorde Finanstilsynet.

I 2016 havde vi så omformuleret forslaget, sådan at det blot var en anbefaling om større klimahensyn, men nu var bestyrelsen jo forberedt og godt rustet til denne (ideologiske?) kamp - og de var krampagtigt imod at indkoorperere klimahensyn i investerings-strategien. Bestyrelsen vandt slaget med 2 stemmers flertal. Det bør også nævnes, at inspireret af vores succes, havde flere andre grupper organiseret sig, og stillet forslag om ikke at investere vores pension i våbenindustrien, israelske bosættelser på besatte områder, tobaksindustrien osv. Når man kigger nærmere på hvordan ens pensionspenge bliver investeret, kan man hurtigt få moralen galt i halsen.

              På bordene i kongres-salen var der rigeligt med konfekt, småkager og bolsjer.

I år havde Ansvarlig Fremtids grundlægger Thomas Meinert Larsen så igen gjort et kæmpe stykke arbejde for at få medlemmerne til at komme og stemme eller give ham fuldmagt til at støtte den 'klima-venlige' linje. (Jeg er ked af at bruge dette ord 'klima-venlig', men det er det ord, der bliver brugt i denne diskussion). Vores netværk var ret sejrssikre, et ganske stort antal medlemmer havde givet fuldmagt til at støtte et forslag, der pålagde bestyrelsen/investerings-afdelingen i MP, at udarbejde/udvælge en model, der skulle beregne og vise om et givent selskabs forretningsmodel understøttede Paris-aftalen.*

 Altså ikke noget påbud om ikke at investere i fossile brændsler, men et påbud om åbenhed omkring det klima-aftryk, som de firmaer vi investerer i har. Som Meinert Larsen så ganske overbevisende dokumenterede til generalforsamlingen, så afsætter mange af de store olie og kulselskaber betydelige midler til at så tvivl om videnskaben, sprede dis-information om klimaet osv. eller måske mere relevant for publikum denne aften, må aktier i disse selskaber forventes at tabe værdi i takt med den grønne omstilling - og derfor ville det være rettidig omhu, at skifte investeringsstrategi.

Men bestyrelsen - og her må jeg altså undres over hvordan mennesker er skruet sammen - står på talerstolen og slår knuder på sig selv for både at udtrykke hvor vigtig denne dagsorden er, hvor aktivt vores med-ejerskab er i olieselskaberne - mens de samtidig understreger at det ikke er pensionskassens rolle at blande sig i politik. Bestyrelsesformanden Egon Kristensen, en gymnasielære fra Holstebro, brugte det danske sprog på en måde så man må frygte for hans elevers uddannelse, med det ene formål, at argumentere for at 'det var en individuel moralsk stillingtagen, det skulle en pensionskasse ikke blande sig i' eller '53 % af medlemmerne havde i en meningsundersøgelse sagt at afkastet var det vigtigste og det måtte man respektere' eller 'vi er også meget optaget af klimaet, derfor tror vi også på aktivt medejerskab' (underforstået at MP kan ændre Exxon Mobiles forretningsmodel, ved at have aktier i koncernen) eller 'Det er noget politikkerne må tage sig af, vi kan ikke gå først, det er alt for risikabelt'  - Jeg minder endnu engang læseren om at forslaget 'kun' handlede om åbenhed omkring hvordan en given investering forholder sig til Klima-aftalen fra Paris.

Nå men efter en lang diskussion, hvor mange udvandrede, brugte bestyrelsen et trick, der, havde det været en eksamen i Machiavellisk magtfordrejning havde givet dem 13 efter den gamle skala. Pludselig viste det sig at de havde et ændringsforslag. Bestyrelsesformanden Egon beklagede at det ikke var blevet offentliggjort før, 'de havde først haft tid til at se på forslagene her i eftermiddags kort før generalforsamlingen og i hast formuleret et kompromis-forslag' (helt ærligt, jeg mener det er Magisternes Pensionskasse, de højest uddannede i Danmark, der skal høre på det her).

Nåmen deres ændringsforslag gik i al dets nedrige finesse ud på at tilføje et enkelt ord til vores forslag. Nemlig ordet 'rent' foran fossile selskaber. Betydningen var den, at kun de firmaer der ingen andre aktiviteter end produktionen af fossile brændsler havde skulle undersøges. Jeg ved ikke om der findes sådanne firmaer, men hensigten var helt klar - med dette ord blev hele forslaget ligegyldigt!

Og finten var jo at vores fuldmagter kun gjaldt til at stemme for vores forslag, som aldrig kom til afstemning ! - fordi ændringsforslaget ifølge proceduren skulle først til afstemning, blev vedtaget og på den måde unødvendiggjorde at stemme om vores forslag. Der var undervejs mistillidsvotum til dirigenten og en del uro - men bestyrelsen fik altså skovlen under sine egne medlemmer. Se MPs eget referat her.

Stemningen var temmelig dyster da jeg gik hjem. Vi kunne ikke få lov at investere vores egne penge i grøn energi, bæredygtige teknologier og dermed en fremtid for både os selv og næste generation - vi er tvunget til at lade afkastet bestemme hvilken verden vi ønsker at leve i.

Surt show, som man sagde engang.      

* Du kan læse om Ansvarlig Fremtid her: http://www.ansvarligfremtid.dk