debat om landbrug på biblioteket og grundvand på godset

Det er Torsdag den 11 oktober kl. 17:30 på Frederiksberg Bibliotek, at man kan høre mig diskutere landbrugets fremtid og forhold, med kommunikationschef for Bæredygtigt Landbrug.
Mød endelig op - det er gratis.

Ellers kan man overveje om man vil møde op til Bæredygtigt Grundvands infomøder rundt om i landet, arrangeret af Bæredygtigt Landbrug - se mødesteder og datoer her.
Men der skal man betale 200 kr.

støtte på en anden måde.

Jeg så denne video. Budskabet er: Beskyt, Genopret, Støt. Der findes tusinder af videoer på nettet med samme budskab. Gør det indtryk? Gør de en forskel? Gør de politikere du stemte på?

                                                           Hvad vil du gøre?

støtte

Støtten til dansk landbrug kan for nemheds skyld inddeles i tre – indbyrdes afhængige – kategorier. Den politiske, den økonomiske og den kulturelle.

I sidste uges blog-indlæg skrev jeg lidt om kulturen, der kommer til udtryk i landbrugsmedierne. Et par dage efter var der et mønster-eksempel på det islæt jeg omtalte. Det udspillede sig i radioens P1, hvor en landmand, der havde skrevet en kronik i Politiken om byernes mangelfulde spildevandshåndtering, et problem han mente var langt større end landbrugets udledninger, var den ene gæst. De to andre gæster var professor i økologi og biokemi Stiig Markager og en ingeniør, hvis navn jeg ikke fik fat i, men som monitorerede byernes spildvandshåndtering. Hvis man kun læser landbrugsmedierne, så har landmanden fuldstændig ret – det er et postulat, som har været bragt til torvs igennem de sidste små tyve år: problemerne med vandmiljøet skyldes i høj grad overløb fra byernes spildevandssystemer. Dokumentation for denne påstand har jeg endnu til gode at læse i landbrugsmedierne. 

Derimod kunne professoren og ingeniøren henvise til målinger, rapporter og den faglige ekspertise de hver især havde. Deres tal sagde, at problemet udgjorde mellem 2 og 3% af den samlede udledning. Lige meget hjalp det dog, landmanden blev ved med at hævde at problemet var langt større end eksperterne kunne dokumentere, han insinuerede at der var tale om en sammensværgelse. En påstand som jævnligt også bliver fremført i landbrugsmedierne. Og nu får denne håbløst utidige debat så den politiske konsekvens, at Miljøministeren, presset dertil af oppositionen, siger hun vil undersøge forholdene, så kan skatteydernes penge bruges til at forsinke en erkendelse, der ikke vil erkendes og forsinke handling/implementering, der burde være sat i gang for 40 år siden, da de første vandmiljøplaner blev vedtaget. 

Et par dage efter var der landsmøde i Dansk Folkeparti og her var Landbrug&Fødevarers formand Martin Merrild gæstetaler. Landbrugsbossen, som medierne gerne kalder ham, var fuld af roser og respekt for Dansk Folkepartis store loyale støtte til landbruget. Meget god landbrugspolitik var ikke blevet til noget uden DF, sagde Merrild. Jeg minder læseren om min valg-analyse i den2radio, hvor netop DFs ivrige landbrugs-stemme-kapring blev italesat. L&F og DF er en alliance, der passer godt til partiet og erhvervets fælles interesse i at omtale klima-debatten som noget tosseri. I hvert fald når de taler sammen.  

Den politiske støtte til landbruget begrænser sig selvsagt ikke til Dansk Folkeparti, men ved at optræde på landsmødet har Merrild cementeret, at det højre-nationale partis syn på miljø og klima deles af landbrugets interesseorganisation. Det burde vække til eftertanke, om ikke i Socialdemokratiet, så blandt regeringens støttepartier.

Og hvad angår den økonomiske støtte, så bragte ugen også den - så vidt jeg ved - første samlede globale analyse af hvad den økonomiske håndsrækning til landbruget betyder for erhverv, samfund og natur. Artiklen i The Guardian, som omtaler resultaterne, begynder lidt bombastisk med sætningen: ”Skatteyderne giver mere end 6 mio. kr. i minuttet i global landbrugsstøtte, en støtte, der er med til at øge klima-krisen og ødelæggelsen af den vilde natur, ifølge en ny rapport.”

Det er selvfølgelig en typisk journalistisk skarp vinkling, men rapporten er virkelig interessant læsning. Den gennemgår 52 landes landbrugsstøtte – og selvom man godt kan forsvare, at formulere ovenstående dramatiske sætning ud fra indholdet, så er det måske mere konstruktivt, at se på hvad rapporten siger om de europæiske forhold. 

Og her har rapporten faktisk en hel del ros. EU's landbrugsstøtte - med alle dens mangler og uheldige konsekvenser for de lande udenfor unionen hvis landbrugssektorer vi er med til at forkrøble - har mange af de mekanismer og reguleringer, som rapportens forskere mener udgør den rigtige og kløgtige version af progressiv og samfundsnyttig økonomisk støtte til fødevareproduktionen.

Så gælder det bare om at implementere og overholde den….

Forskning og formidling

De sidste par uger har sagen om samarbejdet mellem Landbrug&Fødevarer og Århus universitet i forhold til tilblivelsen af rapporten om oksekøds klimaaftryk fyldt godt op i medierne. Information afslørede hvordan at interesseorganisationen havde haft større indflydelse på indholdet end hvad god videnskabelig skik og brug tilskriver og Danmarks radio fulgte efter og har dækket sagen intenst. Det førte til at rektoren i Århus så sig nødsaget til at fyre institutlederen, der havde ansvaret for rapporten - en ganske dramatisk beslutning.

Nogle kritikkere drager paralleller til den rapport, der for tre år siden også trak overskrifter og førte til en anden forskers fyring: CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår, der var blevet til i tæt samarbejde med en anden interesse-organisation Bæredygtigt Landbrug. 

Jeg synes det er to meget forskellige sager og udover at finansieringen i begge tilfælde kommer fra erhvervet, så mener jeg, at man snarere end at overdramatisere de enkelte begivenheder, hvor man afslører de grovere tilfælde af at interessevaretagelsen lykkes med at farve analyser og konklusioner, skulle kaste et mere kritisk blik på de rammevilkår, der omgiver forskning i landbrug og fødevarer. At erhvervets egne interesser her spiller en dominerende rolle, ser jeg som sådan ikke noget problem i, men i en tid hvor der er akut brug for nye løsninger og bedre integrering af erhvervets miljø- og ressourcepåvirkning i forhold til hele samfundets stofskifte, så er der helt åbenlyst en mangel på sammenhæng mellem de politiske visioner for dansk landbrug - famlende og usikre som de nu er - og den måde og de fokusområder, som der bliver afsat midler til at forske i. Hør fx dette afsnit af min podcast-serie om Landbrugets gæld.

Der er dog en parallel mere, der er værd at bemærke. I begge tilfælde (CBS og Århus) omtaler landbrugsmedierne sagen, som om at det kun er et spørgsmål om universiteternes  fodfejl - og  selvom at rapporter bliver trukket tilbage og forskere fyret, så er det der står i rapporterne, ifølge landbruget selv, stadig uangribeligt. 

Som jeg har skrevet og sagt tidligere, så er det tankevækkende at man i 2019 stadig vedligeholder og formidler en parallel-virkelighed i dansk landbrug, forstået sådan, at hvis man kun får sine nyheder fra landbrugsmedierne, så har man som erhverv altid rene hænder - og ret - uanset hvad andre måtte mene.

Det kan være jeg får lejlighed til at diskutere dette træk ved kulturen med Bæredygtig Landbrugs chef-jurist, vi skal i hvert fald mødes til en paneldebat på Frederiksbergs bibliotek den 10 oktober kl. 17:30. Mød gerne op og deltag, der skulle være afsat tid til spørgsmål fra salen. 

Retfærdig retning for Danmark

Vi har fået en ny regering og en ny fødevareminister i Danmark. Ja det er jo ikke som sådan en nyhed, men det har været småt med udmeldinger fra Socialdemokratiet - i hvert fald på landbrugsområdet - siden de offentliggjorde deres såkaldte 'Forståelsespapir'. Dokumentet hedder iøvrigt: Retfærdig retning for Danmark.

Mens man gik og ventede på at Mogens Jensen ville sige et eller andet, der kunne give os et fingerpeg om i hvilken retning han så den retfærdige retning, som landbrugserhvervet skulle tage, havde man i mange måneder kun forståelsespapiret at gå og tygge på.

Her står, som allerførste politiske målsætning:

"Verden og Danmark står i en klimakrise. Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser. De sidste fire år er de varmeste år, der er målt på jorden. Vandstanden i verdenshavene stiger med rekordfart og vi har sat bundrekord for, hvor lidt havis der er tilbage på Arktis.
Vi står ikke alene i en klimakrise. Vi står også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur. Mere end 2.000 plante- og dyrearter alene i Danmark er i fare for at forsvinde. Og alt for mange danskere dør af eller bliver syge på grund af luftforurening.
Som verdenssamfund har vi klaret store udfordringer før, og det kan vi gøre igen. Men forudsætningen er, at vi begrænser temperaturstigningerne. Hvis det skal lykkes, har vi travlt."

Så følger en række ideer, tanker eller i bedste fald hensigter, her i blandt:

• Sikre klimabidrag fra landbruget. Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.
  
  
  

Og: 

• Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Det skal blandt andet ske ved mere bynær skov samt ved at undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en planfor implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.
  
  
  
  
  

Så står der også lidt om biodiversitet, mere natur og mere økologi. Og kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, samt at 'sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv' ikke at glemme. Det var ordene der angik landbruget i de 18 sider.

Ja hvis man skal være rethaverisk, kunne man selvfølgelig mene at overskriften: 'Sikre demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur'; også burde gælde jorden og naturressourcerne, men det tror jeg desværre ikke partierne har tænkt på. 

Nu har Mogens Jensen imidlertid været tilbage fra sommerferie længe nok til at man kan få en fornemmelse af hvilke overvejelser han og hans parti har gjort sig angående at implementere nogle af tankerne fra forståelsespapiret.

Og alle der har hørt ham i radioen kommentere på de seneste klima-, vand- og land-brug (på engelsk land-use) rapporter, der alle tilskynder regeringen til at følge op på sine egne ord - ja de har hurtigt kunne konstatere, at det ikke er meningen i landbrugspolitiken. Her bliver alt ved det gamle. 

Vi har verdens bedste-, verdens mest ressource-effektive, verdens mest klima-ja-jeg-ved-snart-ikke-hvilken-ny-omskrivning-af-bæredygtig-de-har-fundet-på-inde-på-Axelborg landmænd. Så vi skal bare producere noget mere, siger ministeren.

Hvor er det nu man har hørt det før?

I denne uge kunne man så læse i Landbrugsavisen, at Mogens Jensen har ansat Landbrug&Fødevarers pressechef, som sin særlige rådgiver. 

Her er et udpluk af citater fra landbrugsmedierne: 

"Nu tidligere pressechef i Landbrug & Fødevarer, Søren Andersen, har med øjeblikkelig virkning fået nyt job som særlig rådgiver for minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen (S)....uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2011.""

"Den esbjergensisk fødte Andersen er med vestjysk beskedenhed ikke meget for at pege på, hvad det så helt præcist er for et talent, der berettiger til en plads(...)

"Men jeg har været med til at lægge en linje for de positive historier, som vi fortæller om landbruget. Og så er jeg på ingen måder bange for at tage kampen op for vores medlemmer og konfrontere journalister på andre medier, hvis de er gået galt i byen med kritik af landbruget"."

Og direktøren for Landbrug&Fødevarer giver dette signalement i forbindelse med jobskiftet:

"Jeg har ikke tal på de gange, hvor Søren har lagt arm med en journalist eller en redaktør, fordi han ikke ville acceptere, at medierne udkom med historier, der var forkerte og i modstrid med den faktuelle sandhed i vores erhverv. Han har kæmpet dag og nat for at stå vagt om vores erhverv – og han er blevet ved, selv når vi andre har tænkt, at her kommer vi ikke længere".

Det minder mig om noget andet partierne skrev i deres forståelsespapir:

• 
  
  "Danmark er et af de samfund i verden, der bygger allermest på tillid. Det er udviklet over generationer, er dybt folkeligt forankret og præger alle dele af vores samfund.
  Vi stoler på, at alle bidrager med det, de kan. Vi har tiltro til hinanden.Desværre er der særligt i de senere år slået skår af tilliden. Det underminerer den samfundskontrakt, vi har med hinanden, og det er alvorligt. Samtidig er tilliden til både politikere og medier på et meget lavt niveau. 
   Styrke det danske demokrati. 
  Det skal blandt andet ske gennem følgende initiativer:
  
  
  Igangsætte et udredningsarbejde, der skal anbefale tiltag, som kan styrke tilliden til centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser samt følge op på den beretning, Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget afgav om parlamentariske undersøgelser."

100 års vertikal integration

Igår - torsdag den 20 juni 2019 - havde jeg fornøjelsen af at deltage i fejringen af Landbrugsraadets 100års dag. Festlighederne foregik på Axelborg og i dagens anledning i den gamle festsal med indgang overfor Tivoli - under den meget smukke rotunde og omgivet af træudskæringer skildrende arbejdet med jord og afgrøder.
Deltagerne afspejlede også gamle dage - eller i hvert fald så det ud til, at gennemsnitsalderen i erhvervet var et meget godt bud på gennemsnitsalderen i salen.

Men ellers var det ikke fordi at landmændene udgjorde nogen stor andel. Deltagerne var dels organisationsfolk, fra Landboforeninger, Rådgivningshuse, Seges, L&F og de forskellige brancheorganer - herunder Yara, kunstgødningsfirmaet, der havde sponsoreret prisen Årets Præstation, som gik til Klaus Bustrup og hans indsats imod madspild gennem Fødevarebanken. En anden talrig gruppe var samarbejdspartnere hvad enten det var fra universitets- eller finansverdenen.

Selvom der blev sagt meget - og meget af det var lidt substansløst. Her tænker jeg primært på de fire andelsbossers fremtidsvisioner, der i deres power-point-præsentationer synes at have haft en gennemsnitlig gymnasieklasse i tankerne. Ja - så var det alligevel de velforberedte spørgsmål fra chefredaktør ved Børsen Nils Lunde, der fulgte præsentationerne, at nogle af mest spændende vinduer ind i andelsselskabernes fremtid blev åbnet. I det store hele går det rigtigt godt for de fire store - også selvom Danish Crown er kraftigt udfordret af smågrise-eksporten, et emne der ikke blev talt så meget om i salen, men som formanden for Danske Svineproducenter brugte dagen til at udsende en alarmistisk pressemeddelelse om. Det store spøgelse i horisonten hedder 'vertikal integration' - med alt hvad der heraf følger - og var også temaet for den session jeg deltog i om eftermiddagen, så det vender jeg tilbage til.

Jeg synes også - og det kunne jeg forstå flere i salen også mente - at der var noget historisk vingesus over gruppefotoet af de fire andelsbosser på scenen. Her stod: Peder Tuborgh (Arla) Jais Valeur (DC), Kristian Hundebøll (DLG) Henning Haahr (Danish Agro) skulder ved skulder - måske for første gang, måske for sidste gang?
Tilsammen omsætter de fire herres koncerner for 220 mia. kroner om året.

Og når nu talen er på herrer, så var både Nils Lunde men også flere andre talere inde på den skæve kønsfordeling. Hvis jeg husker rigtigt, så var der ud af 87 bestyrelsesmedlemmer/repræsentanter i landbrugets andelsselskaber kun 7 kvinder. Godt at man italesætter det - men hvad man kan gøre ved det, det havde ingen et godt bud på.

På et tidspunkt var der dog 100% kvindelig dominans, og det havde næsten en dimension af at være  lidt klichéfyldt. Det var nemlig under klima-samtalen mellem L&Fs direktør Anne Ahnung og Connie Hedegaard. De to kvinder kunne dårligt enedes om at være uenige om noget, måske fordi, som Connie Hedegaard begyndte med at sige, at Anne havde husket hende på at det jo var en festdag.

Men hvor både Hedegaard og Ahnung havde mange smil og skulderklap til hinanden - om ikke til klimaet - så var der langt flere krummer i eftermiddagens session. Her havde Bent Claudi Lassen, blandt venner Claudi, fået rollen som djævelens advokat - og dem han gik i clinch med var konsulenter og vidensfolk fra Agri Nord, Seges, Arla og LF Svin. Claudi mente det gik alt alt for langsomt med at integrere rådgivning, digitalisering, vidensproduktion, specialicering, værdiforøgelse, international ekspert-headhuntning mm.

Og her er vi indirekte tilbage ved den vertikale integration. Begrebet dækker over den forretningsmodel som over de sidste fem-ti år er vokset til at blive den helt store udfordre af dansk landbrug. I en vertikal integration ejer een ejer hele produktionskæden. Hvilket betyder at landmanden er lønarbejder og 'bare' et led i kæden. Det betyder at en direktør kan tage beslutninger, som 'lynhurtigt' implementeres hele vejen gennem værdikæden. Det betýder at man kan hyre de bedste rådgivere ind, kan patentere viden og løsninger, kan flytte rundt på prioriteringer, markedsføre nye produkter, har beslutnings-agilitet til at slanke eller opruste produktionen - har de økonomiske muskler til at implementere de nyeste teknologier mm.
Disse vertikale integrationer er udbredt i Spanien, Holland og USA - og opfattes åbenbart af dansk landbrug som fremtidens fødevareraktører.

Det der er det spændende perspektiv og som var omdrejningspunktet for sessionen med Bent Claudi Lassen, er at dansk landbrug i princippet allerede at vertikalt integreret. 'Ejeren' hos os er landmanden gennem hans/hendes ejerskab af andelsselskaberne, rådgivningen og forsknings/udviklingedelen.

Udfordringen er at effektivisere og aktivere de fordele, der potentielt ligger i den danske model. Det vil - ifølge Claudi - betyde en kraftig oprustning af rådgivningsdelen, særligt de potentialer der ligger i IT-løsninger, samt en meget mere offensiv investering i den fra andelsselskaberne.
Alle parterne var enige om at Claudis dagsorden var relevant, men hvorfra samarbejdet skulle tage sit udspring var der ikke enighed om.

Bag hele denne dagsorden ligger generationsskiftet og den fremtidige finansiering. Hvem skal købe/eje de store og kapitaltunge bedrifter? Det spørgsmål bliver desværre ikke stillet.

Og det skyldes jo nok, at ingen rigtigt har et svar på det.


Man kan høre en historisk skildring af Landbrugsraadets tilblivelse på den2radio.dk hér.

Der er også blevet udgivet et meget læseværdigt jubilæumsmagasin, med perspektiver på både landbrugets fortid, nutid og fremtid og som abbonenter af Landbrugsavisen har fået med posten, men som man kan rekvirere på Axelborg hvis man spørger pænt.

Hele programmet på Axelborg kan man se her. 

Landbruget og jordens pris

Hvis I har interesse for dyrenes velfærd i landbruget, kan I hér høre mit interview med direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis om den af Regeringen og Dansk Folkeparti fremsatte nye forenklede Dyreværnslov. Lovforslaget blev kort efter trukket tilbage på grund af voldsom kritik, blandt andet af netop Dyrenes Beskyttelse.

Samme sted kommer der lørdag 1 juni en valg-special, der forsøger at udrede landbrugspolitiken hos folketingets partier. Helt tilbage i Februar kontaktede jeg alle partierne og bad dem sende mig deres holdninger til og visioner for dansk landbrug. Hvilke svar jeg fik tilbage, kan I altså få at høre om i radioen tidsnok til at det kan være med i baghovedet når I om onsdagen står i valglokalerne.

Der sker som altid en masse i landbruget. Svinepest i Kina. Biodiversitets-udfordringen. Brexit. CAP. En udsædvanlig kold maj måned. Nye opkøb af eksterne investorer. Ministerens svar på spøgsmålet om hvordan det går med forskning og udvikling af Økologien. Offentliggørelse af årsregnskaber.

Hvad angår det sidste, så har Jyske Bank offentliggjort deres kvartalsregnskab, hvor man har nedskrevet sin landbrugsrelaterede gæld med moderate 105 mio. kr.
Det interessante ved den udmelding er at den følges op af en kritik fra adm. direktør Anders Dam - som siger at de vejledende jordpriser fra Finanstilsynet er alt for høje. Det udtaler han kun fire dage efter at Finanstilsynet har nedjusteret priserne (se nederst).

Jordprisen er et evigtgrønt spørgsmål i landbruget, blandt landbrugsøkonomer og i finansverdenen.

Det kunne for en lægmand synes enkelt, hvilket afkast kan man forvente af jorden, når man indregner EUs landbrugsstøtte (der tildeles pr hektar). Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Jorden har forskellig bonitet, kan logistisk ligge mere eller mindre attraktivt, kan ligge i nærheden af byudvikling eller sommerhusområder og så kan den sælges i større eller mindre portioner. Og der er mange andre faktorer, men den mest betydningsfulde for jordprisen siden midt-90erne har været svinenoteringen. Svineproducenternes forretningsmodel indeholder en indbygget ekspansion og de har brug for at komme af med deres gylle - og dyrke foder.
Det er primært de gode tider for svineproducenterne, der har drevet jordpriserne op.

Men hvad gør man når jorden skal sælges, hvis den er købt så dyrt, at kun en høj svinenotering kan give et afkast, der nogenlunde matcher en økonomi med mulighed for at aflønne både landmand og bank?

Det spørgsmål slås dansk landbrug stadig med her godt ti år efter at jordpriserne peakede.

Jeg behandlede iøvrigt disse spørsmål i serien Landbrugets Gæld på den2radio.

Nuvel. Til aftenens quiz - hvilke egnsdel har de næst-højeste jordpriser?

Alle ved naturligvis at Lolland-Falster topper - og altid har toppet - prisranglisten. Dernede koster en hektar, ifølge Finanstilsynet 225.000 kr.

Her er den netop offentliggjordte liste, som adm. direktør i Jyske Bank altså mener er mellem 20-25% for højt sat!

Vendsyssel 145.000 

Himmerland/Thy/Mors/Salling 155.000 

Midtjylland 140.000

Østjylland 160.000

Vestjylland 125.000

Nordvestjylland 135.000

Sønderjylland 140.000

Fyn 140.000

Midt- og Vestsjælland 140.000

Sydsjælland/Stevns/Møn 150.000

Lolland/Falster 225.000

Bornholm 140.000

Nogle dage efter interviewet med Anders Dam, var Nykredit ude at dementere hans synspunkt. Nykredit mente at jordprisen var i det rigtige leje. Slagsmålet om hvad jorden er værd spiller jo en helt essentiel rolle i landbrugets gæld - bliver jorden prissat bare få tusind under Finanstilsynets nye vurdering, vil mange landbrug de facto være insolvente.
Det er nærliggende at se diskussionen om jordens værdi, som de indledende fægtninger i den jordreform, Socialdemokratiet har meldt ud de vil gennemføre.  

Køer

Årets økodag tilbragte jeg sammen med et par tusind mennesker på Kammergave ved Tersløse på Vestsjælland. Kammergave er nabo til Tersløse gård, hvor Holberg tilbragte sine sidste somre og som i dag er et Holbergmuseum, der dog ikke benyttede sig af menneskemylderet til at holde åbent.

Kammergave har en lidt sjov historie. Det er i dag et kombineret landbrug og opholdssted for psykisk syge, der blev grundlagt af lægen Michael Hammen i 1981. Efter at have studeret medicin og nedsat sig som psykoterapeut tog Hammen en efteruddannelse som landmand, med drømmen om at grundlægge et sted, der gav skrøbelige eksistenser mulighed for at arbejde udenfor, være i naturen og omgås dyr. Der blev plads til 10 beboere og 7 medarbejdere og ca. 100 malkekøer,  på et landbrug, der i begyndelsen blev drevet efter biodynamiske principper. Oprindeligt var der vist tanker om at ligge Kammergave sammen med nabogården til den anden side: Smidstrupgård, som nogle måske vil kunne huske, i det at gårdens ejere blev valgt til 'Årets danskere' engang midt i 80'erne af avisen Aktuelt, på grund af at deres mejeriprodukter kunne tåles af folk, der ellers normalt havde allergi overfor den slags. Men det er en anden historie.

Michael Hammen havde en stor energi og har haft en lille men vigtig indflydelse på behandlingstilbud og en meget stor indflydelse på livskvaliteten hos dem der har boet på Kammergave. Han døde i 2014 og i dag bliver Kammergave ledet af Susan Bahl, der er 12 beboere og 16 ansatte.

Den i dag økologiske mælk bliver leveret til Øllingegård mejeri - og mejeriet, der jo blev opkøbt af Naturmælk for et par år siden, var denne dag kørt ud på gården med en lastbil fyldt med gratis smagsprøver. Det er noget danskerne kan li' - i begyndelsen af dagens arrangement stod folk pænt i kø og tog en smagsprøve af hver af de ca. 8 forskellige produkter mejeriet havde med. Senere kæmpede folk med store bæreposer for at hamstre så meget som muligt.

Der var også snobrød, pandekager, frankfurtere, kage, akvareller, ponyridning og alt det der gør dagen så populær - og køerne dansede helt som de skulle, der var ikke en instagramprofil, der ikke blev opdateret i de minutter.

Det var en hyggelig, fornøjelig hvis lidt kold og blæsende dag på Vestsjælland.

I den anledning kan det måske interessere læseren at vide lidt om hvordan det egentligt går med den økologiske mælkeproduktion i Danmark - og i Europa, må man hellere tilføje, det er jo der meget af det bliver solgt.

I Danmark blev der i 2018 produceret 675 mio. kg økologisk mælk. Fordelt på 432 producenter.

Det er ny rekord og op med 14% - eller 80 mio. kg.- fra 2017.

Produktionsvolumemæssigt er hierakiet sådan i Europa at Tyskland er den største producent, efterfulgt af Frankrig, Danmark, Østrig og Sverige.

I Østrig steg produktionen med 7%, i Tyskland steg produktionen med 19% og i Frankrig med hele 32 % - der er altså et regulært boom i økologisk mælkeproduktion i Europa i disse år.

Markedsandelen for økologisk mælk i Danmark er på flotte 32% - i Tyskland er den på 8,7%.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at det samlede mælkeforbrug er for nedadgående i de nordeuropæiske lande.


Så er 64.000 kr spørgsmålet, er der efterspørgsel til den øgede mængde?

Markedsanalytikere har noteret sig en skærpet konkurrence, men fra både Arla og Thise forlyder det at man venter et stabilt prisleje i 2019. Vi får se.

Landbrugets nyhedsstrøm

Der er kommet nyt undervisningsmateriale om Økologi til landets gymnasier. Og det er jo godt. Trofaste læsere af bloggen vil måske kunne huske, at eleverne på Kalø, Danmarks eneste landbrugsskole, der har økologi som fokus, tilbage i 2014 strejkede i protest over at undervisningsmaterialet var af så ringe kvalitet - og at det var Landbrug&Fødevarer, der var forfatteren. Eleverne - som fik ganske meget medieomtale dengang - startede en underskriftindsamling, for at få en egentlig økologisk undervisningsplan, forfattet af forskere eller andre eksperter, der i det mindste kunne have et objektivt syn på dyrkningsmetoden - og ikke af en interesseorganisation, der i årtier har været en aktiv modstander af økologien, og stadig hævder, når det tjener deres interesser - med henvisning til tvivlsomme rapporter - at økologi er er både miljø- og klimaskadeligt.

Det nye undervisningsmateriale er skrevet og designet af Landbrug&Fødevarer.

Vores mand i alternative fakta-land, den navnkundige Flemming 'Fakta' Fuglede - formand for Bæredygtigt Landbrug, sagde en del opsigtsvækkende ting på foreningens landsmøde - sidste februarweekend i Horsens. Det er i sig selv ikke så usædvanligt, det er vel ret beset Fuglede og BLs største aktiv, at sige ting, der er så outréret og svært-trolige, at medierne bliver lokket til at dække deres udsagn. 

I de seneste fire år har der imidlertid været en hidtil uset vilje i den blå lejr, til at efterkomme landbrugets krav, ja selv krav der dengang BL blev stiftet forekom helt urealistiske. Nu stiller mange i landbruget spørgsmålet: Når alle krav er blevet opfyldt - hvad er en protest-landbrugsorganisation som Bæredygtig Landbrugs eksistensberettigelse?

Ja så kan man jo altid stille nye - ret beset urealistiske - krav, så man er sikker på at have noget at kunne protestere over. Hvilket har ført til, udtalte Fleming Fuglede i forbindelse med årsmødet, at forholdet til ministeren (Jakob Elleman-Jensen) er på frysepunktet. Ifølge Fuglede er det populisme af den værste skuffe, når Ministeren og Regeringen vifter med en halvgrøn maske her i valgåret, og siger at nye krav, ja det må altså vente. Men så kan man sætte sin lid til, at der findes politikere, der ingen forstand på- eller interesse har i landbruget og dets rammevilkår - og gerne sælger sine holdninger. 

Det gjorde man allerede dengang Liberal Alliance bad Bæredygtigt Landbrug om at formulere sin landbrugspolitik, men nu hvor LA er en del af regeringen, har man i sin evige protest brug for at rykke væk fra magten og ansvarligheden. Og det var årsmødet et godt eksempel på. Pernille Vermund, forkvinde i Nye Borgerlige deltog og hendes forlovede Lars Tvede var hovedtaler, og det blev kendt, at det nye borgelige parti, der i meningsundersøgelser står til at komme i folketinget senere i år, også har bedt Bæredygtigt Landbrug om at skrive deres landbrugspolitik.

   

Man kunne i øvrigt også læse i Landbrugsavisen i marts, at de nye tilskudsregler for etablering af minivådområder, gør det muligt for landmanden at ansætte sig selv om entreprenør og dermed tjene gode penge på etableringen udover selve etableringsstøtten. Det er godt at vi har masser af penge i vores lille land, og her er linket hvis du også vil oprette et Minivådområde - men bemærk ansøgningen skal være afleveret 30 april.

Sidste nyhed, som ikke er en rigtig nyhed, men alligevel værd at nævne, er prognoserne for priser på mælk, svin og korn i 2019. Efter tørken sidste år, som også ramte Europas brødkammer omkring Sortehavet, steg priserne på korn i sensommeren i forventning om et mindre udbud på markederne. Og det har været spået at afregningspriserne på korn ville stige yderlige i 2019. Men nu skriver Seges, at overskudslagrene har lappet hullet og at det alligevel ikke får betydning for priserne, at der blev produceret mindre sidste år. Det er jo bare en prognose og Seges har taget fejl før, andetsteds kunne man faktisk læse at Seges, har taget fejl i 11 ud af de seneste 14 prognoser når det kom til mælkepriser; men det er da tankevækkende, at lagrene er så fyldte, at årets og måske flere års høst, ikke får effekt på priserne. 

Forår

Der har været stille her på bloggen i det nye år. Det skyldes blandt andet, at jeg har opdateret og indtalt serien om Landbrugets Gæld, som blev skrevet til bloggen sidste sommer - og som nu kan høres over 7 podcast-afsnit i Landbrugsmagasinet. Følg linket her.

Der er også blevet tid til besøg i Sverige - hvor jeg besøgte landmænd i Vest-Götaland, mellem Vänern og Vättern. Det var mestendels en sjov oplevelse, om det er et generelt svensk billede, er jeg ikke blevet klog på, men dem jeg besøgte have god økonomi og godt humør. Det var også tankevækkende at se de store Arla-tankbiler kører rundt i den svenske vinterlandskab - mange gårde havde Arla-logoet hængende på gavlen - i Danmark er vores afstande jo ret små, så vi tænker vel næppe over det, men det er egentligt ret utroligt, at det logistisk kan lade sig gøre, at nå frem, af lange grusveje, til de ind-imellem meget afsidesliggende gårde - hver dag året rundt!

Og så har jeg designet og planlagt - sammen med en pensioneret planteavlskonsulent - et sommer-kursus om landbrugets aktuelle situation for Vestjyllands højskole. Det løber af stabelen 22-28 juni og du kan se det spændende program og tilmelde dig her: https://www.kortekurser.dk/landbruget-kursusbeskrivelse

Den vigtigste landbrugs-nyhed siden nytår, er - vurderer jeg - den fortsatte kamp om de næste syv års landbrugsstøtte-ordning i Bruxelles. Upåagtet af danske medier pågår en dramatisk kamp om milliarderne, der er blevet reduceret af Brexit, mellem tre hovedaktører: Den konventionelle lejr, der ønsker at fortsætte støtten uden ændringer, Den grønne lejr, der ønsker at støtten skal anvendes til at gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt, og endelig de civile aktører, der mener at landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

I forgårs stemte man i parlamentes landbrugskomite om hvilket grundsyn, der skal udgøre køreplanen for det landbrugsstøtteforslag, der først kommet til endelig afstemning efter EU-valget.
Afstemning endte - ikke overraskende - med at 27 stemte for at fortsætte som tidligere, 17 stemte imod. (1 undlod at stemme, hvem har jeg ikke kunne finde ud af.)

Men det er faktisk muligt for den nye landbrugskomite, der bliver resultatet af EU-valget sidst i maj, at ombestemme sig. Flere grønne organisationer sætter sin lid til at netop det vil ske. Med andre ord, hvis man ønsker en grønnere landbrugspolitik, så er det vigtigt at stemme til EU-valget - og indholdet af den grønne politik i EU følger de velkendte politiske skel vi også kender herhjemmefra.

I forlængelse af 'den grønne dagsorden' morede jeg mig hovedrystende, da jeg for nylig læste et interview i Landbrugsavisen med Danish Crowns Adm. direktør Jais Valeur. Anledningen var at Danish Crown har meldt en ambitiøs ny klima-strategi ud - der i grove træk handler om at danske svineproducenter er stadig mere presset på det konventionelle marked og derfor forsøger at rebrande sig som miljø- og klimavenlige, i håb om at vinde markedsandele uden for deres traditionelle segment. Hvor meget der er papir-løfter og reklame og hvor lidt der er konkrete tiltag, er lidt svært at gennemskue, men Valeur siger til Landbrugsavisen, at han ikke regner med at det skal koste producenterne noget.

Og så spørger Landbrugsavisen: En del folk mener jo, at det med klimaet og CO2 bare er en døgnflue. Er det så ikke meget at sætte igang?
Hvortil Valeur svarer: "Det her sker i en tro på, at det er mere end en døgnflue. Kigger du på yngre mennesker, så er det mere end en døgnflue. Vi er ovre i tro, håb og kærlighed, ja, og jeg kan ikke love, at det ikke er væk om fem år. Men jeg er nødt til at tro på, at det her kommer til at fortsætte. For den måde vi gør det på i dag, kan ikke fortsætte..."

Ja, vi må se om de danske svineproducenters kærlighed kan redde døgnfluerne og de andre arter der uddør.

I hvert fald kan man noget overraskende læse - igen ikke i danske medier, men i de europæiske - at Europas landmænd i 2017 havde den højeste gennemsnitsindkomst i de seneste 30 år!! Faktisk viser statistikken at landmændene på tværs af Europa har haft stigende indkomster de seneste mange år - og indkomsten i 2017 var hele 40% højere end i 2010. Uanset om det også gælder danske landmænd eller ej - så har de fire største Landbo-foreninger herhjemme haft rekord-overskud i 2018 - alle sender penge retur til medlemmerne; og så kan man vel godt tillade sig at spørge hvorfor landmændene skal have ekstra tørke-støtte!? Til denne udvikling, siger formanden for de konventionelle europæiske landmænd Peka Pessonen:

“Yes, we have had a good trend in recent years. The data from 2017 have indeed been a record in terms of income. But for year 2018, we already see a 3% decrease and agricultural incomes are still well below other sectors. This is not something we can possibly be happy with. There are several driving forces hidden behind the indicator. For example the fact that there is lower labour input is one of them. As you have less people to distribute the income to, you have bigger average income either way, no matter other consequences. The indicator also does not follow the input costs, which are steadily increasing on yearly basis and are expected to continue to do so. Also the average farm income does not provide information on national level, and the situations vary significantly between member states.”

Ja sådan taler en dygtig lobbyist - erkender fakta, men forklarer ved hjælp af referencer til tal ingen har indblik i, hvorfor man alligevel ikke kan konkludere noget på baggrund af syv års ensartet trend.


Under kort nyt: Professor Jørgen E Olesen fra Århus Universitet, manden bag beregningerne til Fødevarer&Landbrugspakken, har - i hvert fald i mine øjne - lidt opsigtsvækkende, valgt at skrive en kronik sammen med Landbrug&Fødevarer, der stiller spørgsmål ved troværdigheden af de seneste kvælstof-udvaskningstal. Det synes jeg vidner om manglende dømmekraft. (Berlingske 28 februar).

Og så har roedyrkerne holdt generalforsamling i Sakskøbing. Det er jo et segment af dansk landbrug, man sjældent hører om. Tidligere var det ellers en meget succesfuld gren af dansk landbrug, men gennem en lang årrække har de været trængt af faldende sukkerpriser blandt andet pga overfyldte overproduktionslagre i EU. Idag er der 930 avlere (hvoraf 250 mødte op til generalforsamlingen) som dyrker ca. 34.000 ha. Formanden Jørn Dalby sagde: "Tidligere tiders flødeskum er en sags blot. Roerne er heldigvis fortsat konkurrencedygtige hos mange dyrkere, men det er lige til øllet."
Men der skulle være bedre mad-metaforer i sigte, for Dalby kunne konstatere:
"Den internationale sukkerorganisation fremlagde i november deres første prognose for 2019/20. De forventer en lille underskudsproduktion efter et par år med overskud. "