Hvad skal vi bruge landet til?

Hvad skal vi bruge landet til?

Debatmøde 18 januar i Holeby ved Maribo, arrangør Landbrug&Fødevarer.

Meget symbolsk blev mødet afholdt i Danmarks første sukkerroeraffinaderi, nu omdøbt til Factory Lodge og ombygget til fashionabelt mødelokale. Her var lidt over 300 mennesker mødt op for at høre og diskutere perspektiver på landdistrikternes udvikling. Vi fik at vide at dette var det bedst besøgte af debatmøderne, der var mange flere der gerne ville have været med end der var plads til.

Efter at L&Fs vicedirektør og den lokale borgmester havde kridtet aftenens bane op, kom fire lokale entreprenører og fortalte deres historier og ideer. Omend ingen af de fire var landmænd, virkede det som om at denne del af programmet foregik på L&Fs banehalvdel, især sproget lød lidt slogan-agtigt - måske bedst eksemplificeret ved at alle havde taget organisationens sprogbrug til sig: ProduktionsDanmark og verdens bedste landmænd, blev nævnt flere gange.

Det virkede dog efter min mening lidt useriøst,  at hverken landbruget eller strukturudviklingen blev nævnt endsige diskuteret. Erhvervet blev rost, men ikke rigtigt for noget der kom Lolland til gavn, mest for deres eksport-indtægter - og nåja at de er verdens bedste. Det skal i parantes bemærkes at to af de fire var bosat i København.

Under spørgsmålsrunden - men i det hele taget aftenen igennem - blev landdistrikternes udvikling og velfærd koblet sammen med uddannelsesinstitutioner - et sted hvor man kan møde en kæreste, som det blev udtrykt. Men jeg vil i mit referat koncentrere mig om de landbrugsrelaterede kommentarer.

En repræsentant fra en lokal organisation spurgte: Hvis vi har verdens bedste landmænd, hvorfor i al verden dyrker vi så sukkerroer - det er der jo ikke mange penge i....måske fordi det er nemt, tilføjede han.

Det blev der ikke svaret på.

En anden spurgte frustreret hvorfor fødevareproducenterne ikke kom mere på banen, lad os lave et kokketræf - kokke er jo de de nye rockstjerner, man kan ikke åbne for fjernsynet uden at se en kok, det er da oplagt - de kan finde ud af det oppe i Lammefjorden....

Det blev der heller ikke reageret på.

Måske var reaktionen så bovlam fordi der ikke var nogen repræsentanter for landbruget på scenen. Og hvorfor egentligt ikke? Det var jo deres organisation der havde inviteret til debat, og deres tidligere minister, den lokale roedyrker Henrik Høegh sad i salen.

Hvorfor inviterer til debat om hvad vi skal bruge landet til hvis dem der ejer og bruger landet ikke deltager?

Nå, men under sandwich-aftensmaden talte jeg med en lokal ildsjæl, der i samarbejde med kirker, landmænd og andre interessenter var i gang med at etablere en pilgrimsrute tværs over Lolland. Vi var begge enige om at ærgre os over, at der slet ikke var en diskussion af hvordan landet skal bruges - hvordan det såkaldte ProduktionsDanmark kunne bidrage til at naboer og lokale også følte at landet er deres ressource. Hun havde haft mange gode snakke med lodsejere og pilgrimsruten havde haft udelukkende gode erfaringer med at få lov og adgang. Men. som hun sagde, det er nok fordi vi har en lokal godsejer der hjælper os, vi har tit hørt fra kommunen at de bliver blankt afvist hvis de henvender sig med et ønske om adgang, Den nye landbrugspakke gjorde at mange strækninger på pilgrimsruten, der ellers var faldet på plads, nu skulle laves om, fordi at randzonerne blev fjernet og landmændene nu ville dyrke den jord der før var til rådighed for sti og pilgrimsrute. Dødærgeligt mente min samtalepartner, fordi det netop var langs åer og vandløb at ruten var allersmukkest.  

Efter aftensmaden kom Professor ved Syddansk Universitet Johannes Nørgaard-Fransen og gav en meget livlig forelæsning om landets ubalance. Han havde mange gode pointer (og dårlige vittigheder) og megen hård kritik af den politiske håndtering. Han gav også nogle bud på hvordan landdistrikterne kunne udvikles - et af dem var at turisme bliver den helt store indtjeningskilde for Danmark i en nær fremtid. Kineserne og asiaterne vil komme hertil for at se den skandinaviske natur og så er det vigtigt at landbruget ikke står i vejen for at udvikle turismen - og så betaler landmanden jo ikke skat, han trækker det hele fra, fik han lige mumlet.

Efter professoren kom Kaare Dybvad fra S og René Kristensen fra DF og stod lidt modvilligt på mål for Christiansborgs politik. DF har lavet en landbrugspakke der vil skabe vækst i landdistrikterne, sagde René og det er enormt ærgeligt at Socialdemokratiet ikke ville være med. Det mente de begge  - men, som Dyvad sagde,  det er jo ikke nogen hemmelighed at Socialdemokraterne og de Radikale gik fra forhandlingerne fordi vi fik for lidt på det grønne område - vi mener at landbruget begik en fejltagelse, de kunne have fået en ramme der varede i 20-30 år, nu varer den måske kun frem til næste valg.

Den allersidste ytring fra salen, skulle nok have været den første. En ældre dame sagde: Jeg er flyttet på landet for den friske luft og naturen, ikke for at se på snorlige kornmarker - jeg er nok lidt ligesom kineserne.

Men der var ikke tid til at tage den diskussion. Og det var i bund og grund frustrerende at aftenen slet ikke kom ind på balancen mellem hvad folk på landet og de potentielle landturister ønsker og landmandens praksis og landbrugets strukturudvikling.   

En ny tid

"Stormøde" hos Gefion Landbrugsrådgivning i Sorø med Eva Kjer Hansen 14 jan. 2016.

I frost og kuldetåge dukker en meget stor og meget oplyst virksomhedsbygning op på en bakke udenfor Sorø. Her bor Gefion Landbrugsrådgivning, sammen med Roskilde Dyrskue, Landbrugets Samfundskommunikation og diverse revisionsfirmaer. Og her er der 'stormøde' med Fødevare- og Miljøminister Eva Kjer Hansen.

Første halvdel af mødet er dog kun for medlemmer af Venstre. Vi er en snes der står på den anden side af glasdøren i foyeen og kigger ind til dem inde i den politiske varme. Der var omkring 150-200 i den store og fashionable mødesal. Der var mange ægtepar, og en håndfuld der også havde de unge sønner med, der var sågar en enkelt datter - stemningen havde noget fundamentalt familiært over sig. Gennemsnitsalderen var nær 50 - og når man sad i den ene ende af salen, som jeg gjorde - så man i siddehøjde ud over et hav af skaldede isser, måner og sølvgrå hårgrænser. Foran scenen stod en række 3 m høje blå Venstre-skilte og på storskærmene stod der: Fødevare- og Landbrugspakken. Langt de fleste var klædt meget afslappet, den 'landmandsdragt' jeg også beskrev på Plantekongressen forrige år, konsulenterne var i blazer, jakkesæt og slips eller spadserdragt. Ingen jeg kunne få øje på havde pc, tablet eller smartphone fremme under de tre timer møderne varede.  Der blev serveret kaffe og gulerodsmuffins, som smagte fortrinligt.

Danmark er et lille land, men med store regionale forskelle, indledte Eva Kjer Hansen med at gøre os opmærksomme på. Derefter gennemgik hun Regeringens 16-punkts plans udmøntning i den lovpakke mødet handlede om. "Vi er gået ind i en ny tid, det her er et paradigmeskifte", sagde hun med specifik henvisning til den fremtidige regulering af gødning/kvælstofsnormerne; som dog først introduceres i 2018, hvor den nye regulering så efter planen skal indfases over en tre-årig periode.  Indtil den såkaldte 'målrettede regulering' er på plads, kan landmændene så glæde sig over betydelige lempelser; de får faktisk nogenlunde præcis de gødningsvilkår de har efterspurgt.

Når så den målrettede regulering implementeres bliver alle der 'eventuelt måske' skulle få strengere gødningsnormer, som følge af de forbedrede og mere detaljerede målinger, selvfølgelig økonomisk kompenseret - samt - og det er ganske kløgtigt udtænkt - udstyret med en såkaldt 'udfordringsret', hvilket betyder at landmanden selv kan få foretaget målinger hvis han mener at myndighederne tager fejl.

Det hele handler om, at der regionalt er jorde og vandløb i Danmark der kan tåle mere og jorde og vandløb der kan tåle mindre gødning, og en mere detaljeret regulering vil give både bedre dyrkningsmuligheder og bedre vandkvalitet.  Ministeren lagde også vægt på den sidste del og sagde at hun agtede at opfylde vandrammedirektiverne og sørge for at mindst 40% af vandløbene havde god økologisk tilstand, ved udgangen af de nuværende vandplaner i 2020.

Man kan dog efter min mening godt stille spørgsmålstegn ved den pædagogiske slagside af at man straks går ud giver fri gødning til alle, også i de områder man allerede ved er sårbare, for så om tre år - hvis planerne holdes - at ramme producenterne meget forskelligt. Det kan næsten kun give et ramaskrig når virkeligheden rammer med dobbelt effekt.

Men undervejs fristedes man af lutter glæde over den kompetente og præcise optræden Miljø- og Fødevareministeren serverede for os, til at give hende ret i at vi var på vej ind i den nye tid. Hun fremlagde tiltagene med stor klarhed, kontanthed og fin balance mellem de virkemidler der rettede fortidens synder og det faktum at de langtfra løser alle de problemer erhvervet står i. Nabotjek, EU-implementering i samme hastighed som landene omkring os, flere dyr i staldene, krav om randzoner og efterafgrøder fjernes, færre bøder for overtrædelse af reglerne, satsning på markedsorienteret økologi osv. Det var lutter gode nyheder for erhvervet - i hvert fald på den korte bane. At ministeren så også hævdede at man kunne forvente 6000 ekstra arbejdspladser, var der vist ingen der tog seriøst - måske ikke engang hende selv. Det er bare sådan noget Landbrug&Fødevarer har hævdet i årevis og så lyder det jo godt.

Efter fremlæggelsen var der som nævnt spørgsmål fra salen og min frygt om at det ville blive svært at fylde en time til halvanden ud med spørgsmål til en pakke, der allerede har været præsenteret, diskuteret livligt og i det store og hele opfylder alle Landbrug&Fødevarers forskellige krav - viste sig ubegrundet. Der var mange kritiske spørgsmål og kommentarer, men ministeren svarede og parérede med fasthed og talte ikke nogen efter munden. Ikke siden Mette Gjerskov har man haft den samme tillid til at ministeren havde sat sig grundigt ind i sagerne - og den store forskel er at den nuværende minister har både sit politiske bagland- og erhvervet bag sig! Mette Gjerskov havde ingen af delene.

Aftenens helt store tema var 'det blå kort', som ministeren havde brugt som eksempel i sin powerpoint. Kortet er et Danmarkskort med forskellige nuancer af blå, hvor farven bliver mørkere jo mere sårbart det omgivende vandmiljø er for udvaskning af næringsstoffer.

Baseret på den viden man har i dag, kommer 'paradigmeskiftet' til at betyde en væsentlig lempelse af kravene til de jyske landmænd og strengere regulering til de midt- og sydsjællandske kollegaer. Kortet er som sagt en skitse, der mangler endnu mange af de lokale målinger, der netop skal gøre reguleringen målrettet, men hér sad vi altså midt i en mørkeblå egn. Det er naturligt at det virker bekymrende men besynderligt at det kan overraske nogen, kortets omtrente udeseende er velkendt og målinger har løbende bekræftet disse vilkår.  Men det afholdt ikke de tilstedeværende fra at mene noget andet.

 Nogle frygtede hvordan finanssektoren ville misbruge kortet til at lukke for kassen, nogle mente at kortet var baseret på en forældet forståelse af mikro-processer og andre tekniske spidsfindigheder, som danske forskere var langt bag efter sine internationale kollegaer med, og rigtigt mange mente at problemerne med vandkvaliteten ikke stammede fra landbruget, at kompensation ikke var nok, at det var for tidligt med...alligevel havde ministeren mod til at sige, det der skulle siges: Nu har I ønsket og kæmpet for målrettet regulering, nu får I det - så er det bare med at komme ind i kampen og vise at I har fagligheden på Jeres side.

Aftenen sluttedes af med en dundertale, der dog også rummede humoristiske indslag, fra Gefions grundlægger og formand Torben Hansen.

På mandag er der debatmøde i Holeby ved Maribo, det er Landbrug&Fødevarers nye store kampagne: Brug Landet, der skydes i gang. Det bliver spændende at se om erhvervet kan starte en frugtbar dialog med landdistrikterne og dets beboere, om en mere kulturel bæredygtig udvikling af landbrugslandet samt bedre gensidig forståelse.

På Onsdag starter Plantekongressen i Herning - denne gang siger rygterne at rigtigt mange landmænd vil høre om omlægning til økologi. Det bliver også spændende at høre snakken i korridorerne - er det en ny tid vi er på vej ind i?

 Blogskriveren skal gøre sin afhandling færdig. Den skrives bedst udenfor nyhedsstrømmen, så der vil antageligt være stille herfra de næste 3 måneder. Vi ses til sommer.

Landbrug og klima del 2

DRs faktacheck program Detektor har ved gentagne lejligheder haft Landbrug & Fødevarers kampagner, rapporter og påstande under kritisk behandling. Hver gang ender programmet med at en ansat i interesseorganisationen står og undskylder overfor studieværten at 'vores glæde over hvor dygtige danske landmænd er, nok er løbet af med os..." Senest er adm. direktør Karen Hækkerups budskab om, at “Danmark har verdens mest klimavenlige produktion, så derfor gør det ikke noget at landmændene sviner en smule mere’ blevet undersøgt. En hollandsk videnskabelig rapport opgør 'klimavenligheden' i den europæiske fødevareproduktion. Ikke i en eneste af produktionsgrenene ligger Danmark øverst. Retfærdigvis skal siges at mange danske produktionsgrene ligger i top 5 eller top 10, men derfra og til at udnævne os til at være klimadukse og verdens bedste, stemmer ikke overens med virkeligheden. 
Selvom organisationens talsmand, konfronteret med de tal han naturligvis godt kendte, erkendte at kampagnen var misvisende og at den ville blive rettet, så fortsætter man ufortrødent misinformationen fra Axelborg.

Landbrug&Fødevarer skriver i en pressemeddelelse den 30. nov 2015 at de er en del af klimaløsningen.

Landbrug & Fødevarer opfordrer verdens ledere til at nå frem til en global aftale ved klimatopmødet i Paris, så den fremtidige temperaturstigning kan holdes inden for 2 grader.

Landbrug & Fødevarer har udarbejdet en erklæring i forbindelse med klimatopmødet COP21 , hvor verdens ledere opfordres til at indgå en global aftale i Paris, der kan holde den fremtidige temperaturstigning inden for 2 grader celsius. 

Landbruget spiller en strategisk vigtig rolle som producent af fødevarer, foder og biobaserede, bæredygtige produkter til en voksende verdensbefolkning. 

Her kan Danmark være et eksempel til efterfølgelse for at have en af de mest ressourceeffektive landbrugs- og fødevareproduktioner i verden. Fra 1990 til 2012 er den danske landbrugsproduktion således steget med 15 pct. samtidig med at erhvervet har formået at reducere udledningen af drivhusgasser med 23 pct. 

Igår - d. 3 december - blev Danmark tildelt 'Dagens Fossil' i Paris. En pris der tildeles lande der ikke lever op til sine forpligtelser og/eller nedjusterer sine klimaambitioner. Prisen blev tildelt med afsæt i den Finanslov den danske  regering netop har indgået med sine samarbejdspartnere i Folketinget, og som bl.a - og i forlængelse af de sidste par ugers blogindlæg - deregulerer rammevilkårene for fødevareproduktionen herhjemme, for at vækste landbruget ud af krisen ved at give landmændene ret til at øge deres negative miljøeffekt - og sender regningen videre til yderligere nedskærelse i det offentlige. Henrik Dørge skriver i Weekendavisen 27/11 "Vækst & forurening. Regeringen lemper kravene til landbruget. Det belaster vandmiljøet. Skatteborgerne skal betale for oprydningen. Er det god borgerlig-liberal tankegang?" Artiklen hedder Prisen for grøn realisme.

I dag - d. 4 december - kom der en opgørelse over tvangsauktioner i landbruget i 2015. Antallet af konkurser er steget med 140% i forhold til sidste år. På samme nyheds-site kan man læse at Kjeld Johannesen, den afgående direktør for Danish Crown, tager 20 mio med sig ud af døren i fratrædelsesgodtgørelser. Ja, direktionens samlede gage er øget fra 26 til 46 mio kr i regnskabsåret 2015. 

Landbrug og klimapolitik

Her er nogle udpluk fra Klimarådets rapport, der udkom i dag. Baggrunden for rådets arbejde, kan læses her, men er i korte træk, at det skal komme med økonomiske analyser af forskellige tiltag og virkemidler i forhold til at nå Danmarks klimamål.

Efter rådets analyser, og refleksioner følger nogle udpluk af Landbrug&Fødevarers reaktion. 

"Størsteparten af tiltagene i denne pakke vedrører landbruget. Da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes. Samlet set skønnes pakken at give en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt, når man medregner sideeffekter. Sideeffekterne er primært et renere vandmiljø som følge af lavere kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning i landbruget. Når der gennemføres klimatiltag i landbruget, opnås den største samfundsøkonomiske gevinst ved at tænke opfyldelse af målsætninger på klima- og miljøområdet sammen. På den måde kan der opnås væsentlige synergieffekter, fordi tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, samtidig kan have en miljøforbedrende effekt.

I figuren er tallene for henholdsvis landbrug, transport og produktionserhverv opgjort hver for sig, som det vil være læsere af denne blog bekendt, opgør Landbrug&Fødevarer disse tal under ét, når landbrugets samfundsøkonomiske betydning skal dokumenteres.

En del af landbruget er trængt økonomisk, og Klimarådet har derfor også regnet på, hvad omkostningerne vil være, hvis man fra politisk side vælger helt at friholde landbruget fra at bidrage med yderligere reduktioner. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker. Hvis man ikke ønsker at belaste landbruget for hårdt, kan man stadig inddrage virkemidler, som medfører udslipsreduktioner i landbruget, men fra politisk side tilrettelægge finansieringen, så virkemidlernes konsekvenser for landbrugets økonomi mindskes. Det kan gøres ved at fremme tiltag i landbruget gennem tilskud frem for afgifter og reguleringskrav, eventuelt af midlertidig karakter. Alternativt kan man via andre instrumenter kompensere landbruget helt eller delvist for omkostningerne ved reduktionskrav og i den strukturelle ledighed. Ingen af disse størrelser skønnes at blive nævneværdigt påvirket af de to pakker.

Selvom beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, peger de på, at det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomiske omkostninger. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker."

"Det er komplet hul i hovedet, det er decideret uintelligent. Klimarådet har begået et ekstremt ringe stykke arbejde. Det er typisk Klimarådets osteklokke-tænkning, hvor man slet ikke ser dansk landbrug i en global kontekst..." siger direktør i Landbrug&Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, der dog erkender at han ikke har læst rapporten endnu, til Ekstra Bladet.