Dilemmaer i landbrugspolitikken

Denne uges landbrugsradio er en samtale med Professor Emeritus Niels Kærgård, som i sin egenskab af professor ved Instituttet for Ressource Økonomi ved KU, har regnet på landbrugets nøgletal i mere end 25 år.

I sin afskedsforelæsning - som udkommer på tryk i Tidsskriftet Samfundsøkonomen en af dagene - giver Kærgård sit syn på nogle centrale dilemmaer, der har og stadig præger landbruget og landbrugspolitikken.

Det kan man som sagt hører forklaret og uddybet på den2radio, men her lige et par citater fra artiklen, til at ægge jeres appetit med. Jeg har fremhævet de passager, som vi diskuterer i indslaget.

"Den konklusion, at landbruget er centralt for miljø og landskab, men af mindre økonomisk betydning, er således nærliggende. Den politik, den nuværende regering og ”Bæredygtig Landbrug” har ført, hvor man lægger afgørende vægt på produktionens effektivitet og mindre på miljøet, synes således meget diskutabel. Landbrugets centrale rolle for det danske samfund skal hente sin begrundelse i miljø- og landskabshensyn."

"Dansk landbrug står altså over for et dilemma, hvor kunderne og vælgerne presser i hver sin retning. Her er en balance, man er nødt til at holde sig for øje. Landbruget har brug for både kundernes og borgernes tillid."

"Den nuværende situation med selveje og så store bedrifter er ustabil. Denne problemstilling er forstærket af landbrugspolitikken. Permanent høj landbrugsstøtte vil kapitaliseres i jordpriserne, og dermed ikke gavne kommende ejere, der jo blot betaler en højere ejendomspris. En aftrapning af landbrugsstøtten og højere jordskatter ville sænke ejendomspriserne og lette generationsskiftet, men naturligvis gå ud over de nuværende ejere, som ville få en lavere salgspris.

 En aftrapning af landbrugsstøtten og højere jordskatter ville sænke ejendomspriserne og lette generationsskiftet, men naturligvis gå ud over de nuværende ejere, som ville få en lavere salgspris. De nuværende ejeres og landbrugets langsigtede interesser er derfor ikke sammenfaldende. Det vil føre for langt her at gå nærmere ind på praktiske løsninger på denne konflikt. Men en afvikling af de nuværende ejeres gæld og en beskatning af kapitalgevinster må på en eller anden måde indgå. Behovet for en beskatning af kapitalgevinster forstærkes, hvis eksterne investorer går ind i landbruget med kortsigtede spekulative formål for øje."

Ellers er året så småt ved at gå på hæld. Det får både medier, organisationer og landmænd til at spørge sig selv og hinanden: Hvordan er det gået? Det har Altinget gjort - dog uden at spørge nogle forskere eller tilnærmelsesvist 'uvildige', men her kan man altså læse hvilke ting der er gået godt og skidt i 2017 - set fra de respektive interessers skriveborde.

En sådan Året der gik, kommer også snart her på bloggen.