Samrådet

Jeg fulgte i onsdags med i folketingets live-streaming af det åbne samråd med Esben Lunde Larsen:  Om usikkerheder ved modellen der ligger til grund for landbrugspakken.

Det skal måske præciseres, da hele samrådet jo netop handlede om nøjagtighed og fastsættelse af kronologi. Jeg fulgte med fra kl. 13 - 16 og igen fra 18:30 til kl. 21.50 - hvorunder der var flere pauser.

Efter samrådets behandling af dette spørgsmål sluttede kl. 21:50,  fortsatte udvalget, angiveligt, for jeg slukkede, med en ny dagsorden: Om klorofylindholdet i vandområderne.

Hvis du kender ikke baggrunden, så foreslår jeg du læser det sidste blog-indlæg og følger linket. Her er Berlingerens fakta-boks for de dovne.

"Landbrugspakken blev vedtaget af V, LA, DF og K i december 2015. Lovpakken har bl.a. givet landmænd lov til at gøde markant mere på deres marker og åbner for en ny regulering af landbruget.

- Forskeren Bjørn Molt Petersen har i en analyse, betalt af Danmarks Naturfredningsforening, påvist store problemer med den mest centrale regnemodel bag landbrugspakken. Regnemodellen er aldrig blevet valideret, kurveforløbet på regnemodellen er forkert, og man har end ikke beregnet usikkerheden, før man brugte den til landbrugspakken. En samlet forskerstand, heriblandt både Aarhus Universitet og Seges, Landbrug & Fødevares videnscenter, er enige om, at de nye oplysninger betyder, at usikkerheden for landbrugspakken er langt større, end de præmisser lovpakken blev vedtaget på.

- Herefter er der så udbrudt talkrig mellem Bjørn Molt Petersen og dele af Københavns Universitet på den ene side og Aarhus Universitet og dele af landbruget på den anden side. Selv om Molt Petersens analyse aldrig forsøger at fastslå den præcise marginaludvaskning (mængden af ekstra kvælstof som forlader marken), indikerer hans arbejde, at den anvendte marginaludvaskning på 20 procent muligvis ligger for lavt. Aarhus Universitet forsvarer indædt de 20 procent.

- De nye kritikpunkter af landbrugspakken har ikke noget at gøre med de problemer, som kom frem i 2016, da det viste sig, at Venstre-regeringen havde udført kreative beregninger og tilbageholdt centrale advarsler om landbrugspakken over for Folketinget. Et forløb, der udløste hård kritik af regeringstoppen i form af en såkaldt næse fra et bredt folketingsflertal og kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister."

Og her er et link til en pædagogisk forklaring af det videnskabelige bag Samrådet, til de interesserede.

Hvis du har læst artiklen i Berlingeren, vil du vide at seks forskere - heriblandt flere professorer inklusive Jørgen E. Olesen - giver deres besyv om kritikkens beretttigelse - efter at have læst hele Bjørn Molts rapport (som der står under hver replik).

Efterfølgende fik alle forskerne, pånær J.E. Olesen, først mundkurv på - og Olesen må så have nærlæst rapporten på ny, for i Deadline er han ikke mere helt så enig med sig selv fra hans udtalelse i Berlingeren - og endelig har alle de involverede forskere tilknyttet i Århus Universitet så fået ophævet mundkurven, for at skrive under på en af ministeren kaldt 'redegørelse' som udkom onsdag morgen, som kalder Molts kritik fuldstændig uberettiget - og som i kort udgave er bragt i Altinget.

Med andre ord, så kunne ministeren i samrådet, som Ida Auken formulerede det sent på eftermiddagen 'holde Århus Universitet op foran sig i alle spørgsmål'.

Og det var netop det han gjorde, han gentog gang på gang på gang: at han måtte henholde sig til forskerne, et helt universitet står bag, jeg gør som forskerne på Århus Universitet siger, vi bygger på Universitetet, som Århus Universitet også siger, man må som minister kunne stole på fagkundskaben ....

Her kunne den opmærksomme landbrugsinteresserede bemærke, at det i grunden er underligt, at for blot en måned siden, da 'Det internationale Evalueringspanel' - politisk nedsat fordi man ikke havde tillid til Århus Universitet - kom med deres rapport om fagkundskaben i Århus, var både erhverv og minister enige om at der var meget alvorlige kritikpunkter af Århus Universitets regnemodeller.....men den uoverensstemmelse må man have ordnet, for nu var ministeren fuldstændig tryg ved forskernes modeller - så tryg, at han ikke så nogen grund til hverken usikkerhedsberegning eller validering af de modeller, der - det er hele denne sags kerne - aldrig er blevet testet - og det selvom at de nye modeller viser nogle - jeg vil mene at ordet radikalt andre tal, er passende - end de gamle modeller.

Alt dette og meget mere forsøgte en samlet opposition - eller hvilken rolle Socialdemokraterne har mod på at spille i denne sammenhæng virkede faktisk meget uklart  -  det virker som om Simon Kollerup har fredet Fødevare- og Landbrugspakken uanset hvad; ligesom at de Konservative, der væltede den tidligere minister på sagen, har skiftet Rasmus Jarlov ud med Mette Abildgård- eller måske har Rasmus Jarlov selv bedt om at komme væk fra rottereden, velvidende at i netop denne sag, kan man kun tabe.

Som skrevet - så jeg med i mange timer og kunne godt have lyst til at trætte jer med et fyldigt referat - men det gider ingen vel læse.

Det korte af det lange er at ligemeget hvad, så holder forligspartierne bag Fødevare- og Landbrugspakken hånden under både minister og lovgivning - og at Samrådet varede så lang tid hang ikke mindst sammen med, at blå blok som strategi havde valgt at holde lange enetaler uden anden sammenhæng med emnet end....

Undervejs sagde Liberal Alliances Carsten Bach, måske fordi han skulle holde knævren gående og glemte sig selv, at ' jeg må da indrømme, at jeg heller ikke kan huske at have fået oplyst den meget usikkerhed omkring modellen..'

Men ellers var det bare mundsvejr 'hvorfor kan vi aldrig sige noget pænt om naturen' , som udvalgets formand DF'eren Pia Adelsten sagde, eller 'jeg kan altså sagtens drikke vand fra hanen' eller mere komisk Venstres Anni Matthiesen ' jeg er nok en af de politikkere, der holder sig mest på sporet, men det forekommer mig at der er en skjult dagsorden...'

Ministeren - som i de fleste svar måtte læse op fra de tablets som hans to spindoktorer sad og skrev afvisende svar på - omend de flittigt brugte perfide stikpiller, inklusive en lidt overraskende en til Berlingeren - som om at 'nu havde vi ellers aftalt I ikke skulle skrive mere om den sag', nok kom fra hans eget repertoire - og dansk landbrugspolitiks svar på Don Quixote Venstres Erling Bonnesen, som stadig turnerer rundt med CBS-rapporten og som, selvom jeg ikke tillægger ham ret meget politisk samvittighed, så lidt ekstra forstenet ud, da Ida Auken mindede ham om at CBS-rapporten var underkendt af en samlet forskerstand, trukket tilbage af CBS og forskeren blevet afskediget -  nuvel de to må, det tror jeg godt jeg kan tillade mig at insinuere, fået det råd af Landbrug&Fødevarer, at kalde den nye kritik for 'fake news'

Igen og igen brugte Esben Lunde Larsen og Erling Bonnesen dette af Landbrug&Fødevarer nyligt i landbrugsdebatten introducerede begreb, nemlig at kalde al kritik for Fake News......det blev ufrivilligt komisk da DFs Karina Due tænkte at hun hellere også måtte være med på moden og kaldte Ida Aukens spørgsmål for Fake News....

Og sådan kunne man blive ved. Og man vidste vel hvordan det hele ville ende på forhånd. Og selv ikke en velforberedt kritik - eller det noget, vel også for en blå politiker, besynderlige hændelsesforløb hvor forskerne på Århus først giver Bjarne Molt ret - efter at have læst hele rapporten - for så på 24 timer at lave en 180 graders kovending virker en kende underligt.

I medierne blev der da også kritisk rapporteret om alle hullerne i ministerens svar, men selvfølgelig ikke i landbrugsmedierne. De fokuserede på ministerens trussel om at Aukens påstande ville få konsekvenser! Nu hev vores mandige minister den dumme krukke i retten.

Da andre medier kom på færden, trak ministeren i land, men den nyhed nåede ikke frem til landmændene.

Da hele denne del af debatten kommer på baggrund af en rapport finansieret af Danmarks Naturfredningsforening, ladet vi dem få det sidste ord her.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres svar på hele balladen:

"I en annonce i dagens Berlingske kritiserer Landbrug & Fødevarer konklusionerne i 'Analyse af forudsætningerne for landbrugspakken'.

Han har udeladt to artikler, som ud fra rimelig videnskabelig praksis ikke kan inddrages i analysen. I den ene fordi der er brugt en figur, som ikke repræsenterer marginaludvaskninger, og i den anden fordi der er samlet en række meget forskellige forsøg, både hvad angår varighed og dominerende gødningstype.

 Landbrug & Fødevarer kritiserer også, at analysen tager udgangspunkt i en andel af markforsøg med majs på 80 procent. Det er præcis samme præmis, som landbrugspakken bygger på. Derfor er det uforståeligt, at forskeren Bjørn Molt Petersen får kritik for at bruge samme forudsætninger i sin analyse.

Det sidste kritikpunkt går på, at analysen ikke tager højde for brugen af efterafgrøder, der optager kvælstof. Men i analysen indgår den modellerede effekt af de efterafgrøder, der var i 2011. Nøjagtig ligesom det var tilfældet for de oprindelige beregninger bag landbrugspakken."