Jarmstedgaard

Jarmstedgaard

Steen og Ann driver et lille landbrug med 50 jerseykøer i Vendsyssel. Steen kom til Jarmstedgaard i 1978 som 6-årig, da hans forældre, som er lokale, valgte at etablere et bofællesskab her sammen med to andre familier - lidt i ånden om det selvforsynende liv. Steens far Aage var agronom og en af de tidlige økologiske pionerer, blandt meget andet medstifter af Den Økologiske Jordbrugsskole ved Åbyhøj (1982) og Grinsted Mejeri (1986). Steen og Ann mødte netop hinanden på landbrugsskolen og flyttede ind hos Steens forældre i 1992 for at prøve om livet som mælkeproducenter var noget for dem, på det tidspunkt var de blevet 4 og fik 'det store værelse'.  Et år efter var de parate til at forpagte gården og pengene var virkelig små i begyndelsen - der var ingen kassekredit. Efter fusionen mellem Grinsted og Thise Mejeri i 1997, kom Steen også i bestyrelsen for Thise Mejeri. En post der også bringer ham i kontakt med både erhvervet og markedets strukturudvikling. Arbejdet med at udvikle Thise og samtidig bevare værdigrundlaget i den voksende andels-virksomhed tager meget af Steens tid; men der er en god balance mellem arbejdet på gården og arbejdet med mejeriets udfordringer. Driften på Jarmstedgaard er selvfølgelig præget af malkningens rutine og størrelsens fordele og begrænsninger; men i høj grad også af dels Steen og Anns livssyn og erfaringer, som handler om det økologiske kredsløb, dyrenes velfærd og det faglige nærvær; men også en - for erhvervet lidt usædvanlig - rejselyst. Året og bugetterne, som Ann tager sig af, udover at have en deltidsstilling som økonoma på en nærliggende efterskole, er planlagt efter at der skal være plads til at hyre en vikar ind så  familien kan stå på langrend, besøge datteren i Indonesien eller Aage og Inge Lis' projekter i Uganda.

 I år, 2013, blev Steen valgt til "Årets Økologiske Frontløber" på Økologi-kongressen i Vejle. I begrundelsen for at vælge Jarmstedgaard sagde formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster blandt andet:

"Han viser, at familiebruget stadig har en plads i det økologiske landbrug. Han beviser, at småt kan være godt, og at man hellere skal ekspandere i viden end i kapacitet og stressniveau."